TikTok-taktik: Få styr på din vertikale videostrategi

Kurset foregår 11.-13. september 2023 i København.

Det startede med dansende børn. Under coronakrisen kom de unge voksne til. TikTok er den hurtigst voksende medieplatform for både børn, unge og voksne. Den uendelige strøm af algoritmeudvalgte, korte, underholdende videoer er tidens største medietendens – manifesteret ved at Instagram, Snapchat og YouTube også er hoppet med på bølgen med deres egne TikTok-udgaver. Med andre ord: micro-content er blevet det nye store.

På dette 3-dages kursus bliver du udfordret til at tænke kreativt og fra brugernes perspektiv, når du under kyndig vejledning skal lave strategi og koncepter for indhold på de nye store vertikale platforme.

Kursuslederne Sonja Lovdal og Lasse Winther er begge eksperter i brugen af sociale medier og digitale fortælleformer til unge. Begge har markante profiler på TikTok med store følgerskarer.

Hvad skal der til for at få fodfæste derinde? Hvordan virker algoritmerne? Hvordan laver man en indholdsstrategi, der ikke baserer sig på ligegyldige trends, men som opbygger din afsenderprofil og giver værdi til brugerne?

Kurset retter sig mod dig, der er journalist eller kommunikatør, og som gerne vil ramme en ung målgruppe skarpere. Måske har din arbejdsplads allerede en tilstedeværelse på en vertikal videoplatform. Måske er I i gang med at etablere jer. Eller måske er du bare ude på at blive inspireret og dygtigere. Kurset er lavet til den innovationslystne og nysgerrige medieperson, der gerne vil eksperimentere og lave bedre micro-content – eller bare få større indsigt i den nye kampbane om brugernes opmærksomhed.

Kursets format er en workshop, hvor deltagerne selv får lov at arbejde med hænderne nede i materien. Undervejs vil underviserne give oplæg, der giver indsigt i platformene, deler erfaringer og ser på best- og worst-cases. I grupper skal kursisterne undervejs diskutere forskellige dilemmaer og få erfaring fra de cases, der har været i oplæggene.

Kurset kort fortalt:

Dag 1
Du får det store crash-course i microcontent og platformenes karakteristika. Vi ser og analyserer det indhold, der har haft effekt på TikTok, og du får inspiration til gode formgreb.
Du får her også tid og vejledning til at starte op på din egen strategi, hvor vi vil vejlede og udfordre jer lidt.

Dag 2
Med oplæg om short-formens dramaturgi og øvelser i skarp scripting har vi fokus på at lave indhold på platformens præmisser.
Efter frokost fortsætter vi med inspirationsoplæg om koncepter, og I får individuel vejledning og sparring på de koncepter, I udvikler.
Dagen afsluttes med workshop om produktion, og I får mulighed for at lave en dummy på det koncept, I har udviklet.

Dag 3
Kursets sidste dag giver jer mulighed for at producere lidt videre på dummyen, hvor underviserne også giver giver gode tips og deler erfaringer om redigering, tekstning, søgemaskineoptimering og publicering.
I fællesskab ser vi dummyer og kommer med feedback.

Når kurset er færdigt, har alle deltagere en køreplan med hjem, fyldt med deres egne content-kategorier, koncepter og (måske) færdigproducerede eksempler.

Kursusleder: Lasse Winther og Sonja Lovdal
Varighed: 3 dage
Sted: København.
Tidspunkt: 11. – 13. september 2023
Pris: 11.885 kr. (+ moms)

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af dagen. Prisen er ekskl. moms.

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse fra 22. maj

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Illustrationen er en AI-grafik skabt af Gert K Nielsen og AI-tjenesten Midjourney i fællesskab. Vil du selv lære, hvordan man gør, så tag med på kurset “Kreativ brug af AI-grafik“, hvor Gert er kursusleder.