Live – sådan!

Kurset foregår 2. december 2021 i København.

Her er begynderkurset for alle, der skal arbejde “live”, og som både skal bevare roen, holde fast i de journalistiske dyder og have styr på produktionen og det tekniske.

Vær naturlig, vær dig selv, vær til stede. Men hvordan bevarer du roen, mens du samtidig skal gå på “live” fra marken? Hvordan holder du fast i de journalistiske dyder foran et rullende kamera? Hvordan lægger du ansigtet i de rette folder og trykket på de rigtige ord? Og hvad med alt det tekniske?

Uanset om du skal transmitteres live fra redaktionens gang, fra byretten eller under en ildebrand ude i byen, så lærer du i løbet af kursusdagen at blive bedre til at arbejde under et livepres.

Kurset retter sig især mod journalister, fotografer, kommunikationsansvarlige og redaktører, der vil lære – eller blive bedre til – at performe foran et kamera i marken.

Hands on

Vi ser på eksempler, men du kommer ikke til at sidde meget ned på kurset. Vi laver flere øvelser og evaluerer løbende kursisternes performance. Øvelserne er strikket sammen efter den enkelte kursists egen virkelighed og bliver lavet i samarbejde med den enkelte. På den måde bliver kurset brugbart for alle uanset forkundskaber.

Et eksempel på en øvelse kunne være en live-gennemstilling fra en brændende bygning, hvor journalisten både skal svare på spørgsmål fra studiet, lave oplæg, interviewe en kilde i marken og styre tiden.

Vi hører en række eksperter give gode råd om det at være på. For at spare tid er disse dog optaget på video.

Du får en let indføring i det tekniske, så du selv kan sørge for god lyd, fint billede og løse de mest almindelige udfordringer, der måtte komme. Vi prøver forskellige platforme, apps og sendemuligheder. Samtidig får du nogle håndgribelige værktøjer, du kan bruge til næste gang, du skal lave reportage live eller være vært.

Hver kursist får gennem kurset:

  • Styrket kompetencer og selvtillid foran et kamera
  • Pudset de journalistiske dyder af
  • Mulighed for selv at løse udfordringer i marken
  • Indblik i alt det tekniske, så det går lettere næste gang
  • Lært at indstille lys, lyd og framing, så det bliver bedst muligt – også i en hektisk hverdag.
  • Ideer til anderledes live-gennemstillinger.

Vi har højst 10 personer på kurset, og alle deltagerne vil komme gennem praktiske øvelser.

Hvad skal du have med:
Det udstyr, som din arbejdsplads vil bruge eller allerede bruger til live-optagelser. Som minimum en iPhone eller iPad og bærbar computer. Resten medbringer kursuslederne.

Kursuslederne har sammen lavet lignende interne kurser – bl.a. på Ekstra Bladet.

Kursusledere: Stine Bolther og Niels Soltani Østergaard
Varighed: 1 dag
Sted: København.
Tidspunkt: 2. december 2021
Pris: 3495 kr. (+ moms)

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ex. moms.

Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse 31. maj 2021

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.
Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.