Klar til kommunalvalg (Aarhus)

Kurset foregår 18. – 20. maj i Aarhus.

Få viden og værktøjer, der klæder dig på til at dække kommunalvalget 16. november 2021 optimalt.

Du bliver forberedt på at dække de emner og personer, der med stor sandsynlighed bliver kommunalvalgets mest interessante.

Du får viden om valgets vigtigste temaer – ældre, sundhed, skole, børn, miljø – og lærer at lægge en tydelig linje i din dækning, der rækker ud over rapportering af vindere, tabere og tal.

Samtidig får du baggrundsviden om den landspolitiske styring af kommunalvalget, så du kan trække tråde helt ind på Christiansborg.

På kurset møder du centrale personer fra medier og partier samt forskere og embedsmænd. De sætter fokus på en række centrale spørgsmål:

  • Hvordan er kommunernes grundsituation?
  • Er der ekstra penge til særlige områder, eller er det fortid, nu hvor økonomien er ekstra stram pga. COVID-19?
  • Hvor kan du som journalist finde historier inden for disse emner?

Alle oplægsholdere udpeger de tre vigtigste spørgsmål inden for deres område, som medierne overser – og som du med fordel kan fokusere på i din dækning.

Valgresultatet

I løbet af kurset bliver du klogere på, hvad der afgør valget: Demografien, økonomien, landspolitikken, de lokale kampagner… og medierne. Du bliver præsenteret for eksempler fra valgene i 2013 og 2017 med svingstemmer og personopgør i bl.a. Holstebro, Favrskov, Randers og Syddjurs.

Hvordan var data og oplysninger inden valget, og hvordan endte det? Kunne medierne have afkodet og dækket det bedre undervejs?

Du lærer at

  • Finde nye kilder
  • Få øje på de oversete historier
  • Kigge efter valgtendenser på sociale medier
  • Analysere valgdata fra de seneste valg, som du kan bruge i dine historier fremadrettet
  • Få overblik over lokale partiforeningers organisering, og hvordan de prøver at styre valgkampen.

Kurset er for dig

Du er journalist eller redaktør og skal dække kommunalvalget 2021.

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen er en blanding af

  • oplæg fra underviserne, kommunalpolitikere og embedsmænd.
  • diskussioner.
  • korte øvelser i brug af data og kilder.

Husk at medbringe din egen computer.

Kurset er et samarbejde mellem DMJX og Kaas & Mulvad.

Kursusleder: Roger Buch og Nils Mulvad
Varighed: 3 dage
Sted: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus.
Tidspunkt: 18. – 20. maj 2021
Pris: 11.100 kr. (+ moms)

Tilmeld dig kurset hos Mediernes Efteruddannelse fra 2. nov.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside