Brug din viden, skriv en fagbog

Kurset foregår 9. – 10. november 2020 i København.

Du har stor faglig viden og drømmer om at skrive en fagbog. Men hvordan kommer du i gang? Hvordan pitcher du din ide, skriver en synops og får en aftale med et forlag?

På dette to-dages kursus om at skrive fagbøger skal du medbringe din egen bogidé og gerne udkast til en synops, som vi sammen diskuterer og masserer på plads. Målet er, at du efter kurset går hjem med et færdigt pitch og en (næsten) grydeklar synops, som du kan gå til et forlag med.

Vi forventer, at du og de øvrige deltagere deler jeres ideer (i fortrolighed), og at alle er åbne for reaktioner, feedback og gode råd. Kursets ledere sørger for en anerkendende og konstruktiv dialog, og deltagerne får direkte og konkret feedback fra kursuslederne baseret på deres erfaringer fra bogskrivning og med forlag.

Kursets ledere, Anna Bridgwater og Kirsten Weiss, har tilsammen skrevet omkring 20 bøger i forskellige genrer og hjælper dig nærmere en bogudgivelse med en blanding af oplæg og praktiske øvelser.

Målgruppen er alle, der formidler fagligt stof, enten på eller uden for deres arbejde.

Efter kurset ved du meget mere om:

  • Idéudvikling: Hvordan finpudser og udvikler du din idé.
  • Det gode pitch: Hvordan du forvandler din idé til et pitch, du kan præsentere for en redaktør? På kurset får du feedback på dit eget pitch.
  • Den gode synops. Hvad skal den indeholde? Hvordan skal den bygges op?
  • Valg af genre – fx biografier, jubilæumsbøger, journalistiske fagbøger og samtalebøger.
  • Struktur – hvordan strukturerer man sit stof, og hvordan præsenterer man stoffet på en struktureret måde.
  • Den personlige fortælling – hvordan skriver du om det, der ligger tæt på?
  • Researchfasen – sæt dig ind i markedet.
  • Læs en idé med en redaktørs øjne – hvad kigger de efter, og hvornår siger de typisk nej.
  • Valg af forlag, kontakt til forlag samt prøvekapitel. Hvad skal du være opmærksom på?
  • Gode råd til udgivelsesformer – skal du være medudgiver, selvudgiver, udgive traditionelt, på e-bog eller som lydbog?
  • Alene eller sammen? Det gode samarbejde med en medforfatter.
  • Lær at læse en kontrakt. Og hvad er en rimelig betaling?

Kursets form
Kurset er et håndværkskursus, der både giver grundlæggende redskaber til det velskrevne pitch og synops, råd til skriveprocessen samt viden om bogudgivelse og samarbejde med forlag.

Kurset veksler mellem oplæg, diskussion og øvelser, hvor vi tager fat i deltagernes egne idéer og masserer dem på plads, så de bliver skarpe og præcise. Vi arbejder med deltagernes pitches både i mindre grupper og i fællesskab med masser af feedback fra kursusledere og deltagere.

Målet er, at deltagerne går hjem med et færdig pitch og grundstenen til en synops, som de kan arbejde videre med og præsentere for en redaktør.

Du skal medbringe en computer, du kan arbejde på undervejs, samt en ide til en fagbog.

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer, morgenmad, frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms.

Kursusledere: Anna Bridgwater og Kirsten Weiss
Varighed: 2 dage
Sted: MBK, Pilestræde 61, København K.
Tidspunkt: 9. – 10. november 2020
Pris: 6390 kr. (+ moms)

Kurset har en ME-stjerne. Det betyder, at ME anser det for særligt fagligt relevant for ansatte på nogle af PU’s medlemsvirksomheder. Læs mere.

Tilmeld dig kurset hos Mediernes Efteruddannelse

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail. Er du ansat hos et PU-medlem, kan du også pr. mail bede om, at vi reserverer en plads til dig.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.