Kurset foregår 13. og 14. november 2023 i København.
Vil du gerne kunne berige dine historier med interaktive oplevelser, der gør din fortælling ekstra levende, og som kan gøre det nemmere for læserne at forstå komplekse emner? 3D-modeller er et nyt stærkt formidlingsværktøj, som du måske allerede har liggende klar i din smartphone.
Man hævder, at ét billede siger mere end 1000 ord. Forestil dig så, at billedet er i 3D.
På dette to-dages kursus lærer deltagerne at lave 3D-modeller, der på få minutter er klar til at blive lagt online på websites, blot ved hjælp af de avancerede funktioner i de nyere Iphone Pro modeller og nogle gratis aps.
Kursusleder er Leif Nørmark Sørensen, grafisk designer på Jysk Fynske Medier.
Hvis du har en Iphone 12-13-14-pro, har du allerede et redskab, der kan lave flotte 3D modeller til din historie, og du behøver ikke at have en designuddannelse. Det er nemt og intuitivt, og du kan straks uploade den scannede model og embedde den i artiklen på dit/jeres website.
Det kræver ingen forudsætninger. Du skal bare have et par tips til, hvilke aps der skal bruges, nogle enkle instruktioner, og så er du klar.
Kurset benytter Iphones med indbygget radar
På kurset får du mulighed for at øve dig i teknikken, og du får undervejs tips og tricks, der hjælper dig godt i gang.
Du lærer at redigere dine 3D-modeller, og vi opretter et sted, hvortil du kan uploade dine modeller og tilføje informationer, der guider læserne rundt i den interaktive 3D-model.
De nyere Iphone modeller har i Pro-udgaven en indbygget Lidar-scanner.
Teknisk minder den om en radar, og når man installerer aps, der udnytter denne teknik, har man mulighed for at scanne fysiske emner hurtigt og intuitivt og få færdige 3D-modeller af disse emner.
Scanner personer, biler og fund på få minutter
Man kan på få minutter scanne en person, en skulptur, et arkæologisk fund, en bil, et rum eller et større område og på den måde generere en realistisk 3D-model i fuld farve.
Modellen er en registrering af den ting, man har scannet. På kurset lærer du, hvordan modellen uploades direkte fra din Iphone til et online site. Herfra kan den lægges på et nyhedssite, så læserne kan gå på opdagelse i den.
Man kan online betragte 3D-modellen fra alle vinkler, og man kan zoome ind på specifikke områder og tilføje faktabokse.
Det lyder måske kompliceret, men alle arbejdsgange er nemme og intuitive, og kurset henvender sig derfor til alle faggrupper. Eneste krav er en Iphone Pro 12 eller nyere.
Vi vil se eksempler på 3D-modeller fra konfliktzoner, hvor modellerne kan give en helt anden oplevelse af at være til stede, end et traditionelt foto kan gengive.
Det skal der ske på kurset – uddrag af programmet:
Dag 1:
- Vi gennemgår, hvilke Iphone-modeller kursisterne har medbragt.
- Vi downloader til start alle den samme app, som er den, vi starter med at benytte. Den er gratis.
- Appens funktioner bliver gennemgået ved eksempler. Herefter bliver der givet opgaver til kursisterne, der skal scanne forskellige emner på egen hånd.
- Der bliver 1-2 timer til at prøve at scanne forskellige emner. Kursusleder kigger de enkelte kursister over skuldrene og giver tips og tricks.
- Kursusleder tager en snak med hver enkelt kursist. Deres scanninger vurderes, og der foretages eventuelt redigering direkte på kursistens Iphone.
- Når alle kursister har fået en snak med kursusleder, samles alle igen. Vi opretter en fælles konto på sitet Sketchfab.com, som har samme funktion for 3D-modeller, som Youtube har for videoklip. Man kan uploade og efterfølgende dele adgangen til sine 3D-modeller fra sitet.
- Kursisterne uploader en eller flere modeller til Sketchfab.com og får fornøden hjælp til at logge ind, så alle får deres modeller uploaded
- I fællesskab kigger vi de enkelte modeller igennem.
2. dag
- Hvis kursisterne siden i går har lavet 3D-scanninger, kigger vi på dem først.
- Vi kigger nærmere på de mange funktioner i Sketchfab (Youtube for 3D modeller), først og fremmest mulighederne for at tilføje tekst-informationer til modellerne og også de forskellige muligheder for at justere på modellerne, efter at de er uploadet.
- Der vises en måde, hvorpå tekstinformationer også kan indeholde fotos, der kan supplere informationerne.
- Vi prøver, hvordan 3D-modellerne direkte fra Scanner-appen kan betragtes som augmented reality – dvs. at modellen kan vises indsat virtuelt i det rum vi står i, og man kan gå rundt om modellen og betragte den fra alle vinkler gennem mobiltelefonens skærm.
- Vi ser på metoden ud fra en journalistisk vinkel. Hvilke emner ser kursisterne som oplagte til at understøttes af 3D-modeller? Hvordan bruger vi det i en journalistisk hverdag?
- Vi ser på nogle eksempler på 3D-modeller af aktuelle emner, eksempelvis krigen i Ukraine, naturkatastrofer – og også mere fredelige emner som street-art og graffiti.
- Fælles diskussion: Hvilke objekter fungerer bedst, og hvilke kan være vanskelige at scanne?
- Næste skridt: Photogrammetry er en metode til at generere 3D-modeller ud fra video eller serier af fotografier. Metoden kan bl.a bruges til at udarbejde 3D-modeller ud fra droneoptagelser. Der vises eksempler, men metoden prøves ikke i praksis.
- På Sketchfab ligger der over 1 million 3D-modeller. Vi kigger på nogle af dem og ser, hvordan man kan søge på specifikke emner og finde modeller, der i visse tilfælde kan downloades gratis. I andre tilfælde kan de købes for mindre beløb, så man kan benytte dem til egne artikler.
- Hvordan kan kursisterne implementere 3D-scanninger på deres egen arbejdsplads? Hvor kan de hver især se muligheder for at anvende teknikken i forhold til, hvilke arbejdspladser de kommer fra.
Kursusleder: Leif Nørmark Sørensen
Varighed: 2 dage
Sted: København.
Tidspunkt: 13. – 14. november 2023
Pris: 6490 kr. (+ moms)
Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af dagen. Prisen er ekskl. moms.
Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse fra 22. majEr din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.
TILMELDING ER BINDENDE
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.
Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.
Illustrationen er en AI-grafik skabt af Gert K Nielsen og AI-tjenesten Midjourney i fællesskab. Vil du selv lære, hvordan man gør, så tag med på kurset “Kreativ brug af AI-grafik“, hvor Gert er kursusleder.