Nyhedsbrev 19. november 2013

Ny mediestøtte fra 1. januar 2014
En ny mediestøttelov betyder, at internetmedier kan få produktionsstøtte og innovationsstøtte. Loven ventes at træde i kraft allerede den 1. januar 2014 – om godt en måned, selv om den ikke er vedtaget af Folketinget endnu. Lovforslaget har været i høring i fire uger og er stadig under behandling af Folketingets Kulturudvalg.
Se orientering om høringsfasen:
http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/aviser-og-blade/mediestoette/hoering-om-mediestoette/
Se lovforslaget og Folketingets behandling her:
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L20/spm.htm#dok
Kulturminister Marianne Jelved (R) har udnævnt professor Jens Kristiansen til formand for det kommende Medienævn fra begyndelsen og til udgangen af 2017:
http://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/2013/november/jens-kristiansen-bliver-formand-for-nyt-medienavn-/

Aktindsigt under pres – men også nye muligheder for journalister
Efter vedtagelsen af offentlighedsloven i juni 2013 er der kommet en stribe nye initiativer, som ændrer vilkår for aktindsigt. Det meste peger i retning af mere lukkethed, men der sker faktisk også noget, der giver journalister bedre muligheder, som vi skal forstå at udnytte. Se råd og masser af links til de seneste initiativer her:
https://www.kaasogmulvad.dk/2013/11/aktindsigt-under-pres-men-ogsa-nye-muligheder-for-journalister/

Bevar anonymiteten på nettet
I den seneste tid har mange stiftet bekendtskab med TOR, anonymiseringsnetværket, som den socialdemokratiske retsordfører Trine Bramsen angiveligt er klar til at forbyde. Og ja, det kan bruges af kriminelle. Men det kan altså også bruges af journalister, der vil kommunikere og færdes på nettet uden at sætte spor. Vil du selv i gang, er et godt og nemt sted at starte ”Tor Browser Bundle”. Man downloader en pakke, som fx kan lægges på en usb-pind. I pakken er en browser, som giver fuld anonymitet. Der skal ikke installeres noget på computeren. Man stikker blot usb’en i computeren og starter browseren, der ligger på den.
Download Tor Browser her: (Der er versioner til både mac, windows og Linux. Og videoer, der viser, hvordan man gør.)
https://www.torproject.org/projects/torbrowser.html.en

Nye forsøg med sociale og mobile medier
De studerende på digital journalistik på DMJX har sammen med Asbjørn Jørgensen, Kristian Strøbech og Nils Mulvad lavet forsøg med dækning af begivenheder via live news stream til smartphones og med målsætning om at få tingene delt i sociale medier.
Se fx projekterne her – og tjek også på en smartphone.
http://ptg2013.mediajungle.dk/
www.kv13.mediajungle.dk

Nem genvej til avanceret kortpræsentation
Selv om man gerne vil have mange forskellige kort lagt sammen i én præsentation, behøver man ikke have den store programmør-eksamen. Mindre kan gøre det.
Se et frisk eksempel fra Ugebrevet A4, som ville give brugerne en mulighed for nemt at gå på opdagelse i 16 forskellige kort.
http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201346/Tirsdag/Kobenhavn_er_en_freak/Er_I_normale_i_din_kommune.aspx

Digital journalistik i USA 2014 – skal du nå at have en plads?
Vil du med til New York og Baltimore i slutningen af februar/starten af marts næste år, bør du kontakte os snarest. Tilmeldingsfristen udløber 1. december, men indtil da er det først-til-mølle. Vi har kun de pladser, vi har. Kurset er arrangeret af Kaas & Mulvad og er altså IKKE med i Dmjx’ efteruddannelseskatalog. Der er dog fine muligheder for støtte fra Pressens Uddannelsesfond – og alt efter arbejdssted måske også Ophavsretsfonden eller andet.
Læs mere:
https://www.kaasogmulvad.dk/kurser/egne-kurser/nicar2014/

Visualiser netværkene
Organized Crime and Corruption Reporting Project fra Rumænien har netop præsenteret en ny gratis software, som kan bruges til at lave visualiseringer af netværk. OCCRP er bl.a. specialister i at finde virksomhedsoplysninger over hele verden, og for at kunne vise alle disse sammenhænge kan dette værktøj være en god hjælp.
Det er helt nyt, det er i Open Beta, og vi har ikke prøvet det af endnu. Men her kan det findes for dem, der måtte have lyst:
http://vis.occrp.org/
På denne side kan man se eksempler på netværkene. Og her er et par sider mere, hvor man kan se de færdige visualiseringer brugt i forbindelse med historier:
http://atlatszooktatas.blog.hu/2013/10/28/tusvanyos_484
http://www.riseproject.ro/articol/afacerea-rosia-montana-excursii-in-las-vegas-si-la-rio-pentru-functionarii-statului/

Big data: Nye muligheder for journalister
Bedre adgang til data er et fremskridtene i den nye offentlighedslov, og det suppleres af den store datafrigivelse i det offentlige, hvor både centrale myndigheder, regioner og kommuner giver adgang til data i stor stil.
Journalister og medier har generelt været langsomme med at komme i gang med at bruge disse data til journalistik. Men der er ingen grund til at vente.
Se oversigten over, hvor langt myndighederne er kommet med at frigive data:
http://kortlink.dk/d9qt
Og her er en mere generel side om projekterne:
http://www.digst.dk/Styring/Open-Government

Husk også forårets research-kurser
To kurser, vi har gennemført for Dmjx flere gange, er henholdsvis ”Research i Sociale Medier” og ”Avanceret Internetresearch”. Begge kurser er at finde i Dmjx’ efteruddannelseskatalog med forårets kurser. For begge kurser gælder det, at vi løbende ændrer i indholdet, når nye muligheder dukker op. Muligheder, som journalister bør kende til for at kunne researche bedst muligt.
Læs mere om kurserne:
http://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/avanceret-internet-research
http://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/research-i-sociale-medier