Nyhedsbrev 14. juni 2013

Fokus på Fusion-kort

Vi kan mærke en kæmpe interesse for at lægge interaktive og klikbare kort på nettet, og vi underviser løbende i det. Især vil mange gerne lære at bruge Google Fusion Tables – Googles gratis værktøj, der gør det nemt i en fart at lave kort med punkter som dette – eller helt opfarvede landkort som dette.

Vi har netop opdateret alt vores undervisningsmateriale, så det afspejler de seneste ændringer i Google Fusion. Bl.a. kan man nu lægge signaturforklaringer ind i kortene, og disse kan også med lidt behændighed og nogle få koder kombineres med andre features.

Sådan tilpasser du signaturforklaringerne til egne behov: https://www.kaasogmulvad.dk/2013/03/hack-legends/

Kunsten at lave velfungerende fusionkort er en vigtig del af det fem-dages datajournalistik-kursus, vi gennemfører for UPDATE/DMJX til vinter.

Men vi kommer også gerne ud på redaktionerne og laver skræddersyede kurser med jeres egne data. Vi kan hjælpe med at lave skabeloner til kort etc.

Vi har undervist mange danske, svenske og norske journalister allerede. I næste uge går turen fx til Dagbladet i Norge, som har bestilt en heldags workshop i interaktive kort.

Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

 

Breaking News fra nyt undersøgende center

Det ny danske center for undersøgende journalistik, investigative Reporting Denmark, har allerede været med at sætte dagsordenen. I slutningen af maj breakede centret i samarbejde med DR historien om, at det nu er slut med genmodificerede afgrøder i Danmark. Det sker, da den sidste fødevarevirksomhed, der dyrkede GMO i Danmark, Monsanto, nu har valgt at droppe dyrkningen.

Se historien hos ir-d.dk: http://www.ir-d.dk/gmo-lose-europe-victory-for-environmental-organisations/

I sidste uge var der igen nyt fra ir-dk.dk, da centret offentliggjorde den helt nye og opdaterede liste over landets farligste virksomheder. Oplysningerne er samlet ind gennem en omfattende aktindsigtsanmodning til en lang række myndigheder. Se historien: http://www.ir-d.dk/145-risikovirksomheder-i-danmark/

 

 New York City og Baltimore i 2014. Et datajournalistik-kursus i en klasse for sig

Turen går til New York City og Baltimore, når Kaas & Mulvad i l slutningen af februar/ starten af marts 2014 arrangerer et ugekursus, bestående af træning i datajournalistik samt deltagelse i den nationale konference for datajournalistik/computerstøttet journalistik. Du behøver ingen særlige forkundskaber for at tage med.

Selve undervisningen foregår på midt på Manhattan, mens selve konferencen er placeret nogle få timers togkørsel sydpå i Baltimore. Du vil kunne få støtte fra Pressens Uddannelsesfond og evt. Ophavsretsfonden. Du kan godt melde dig til nu, hvis du vil være sikker på at få en plads. Vi hører også gerne fra dem, der overvejer at tage med. Det er indtil videre helt uforpligtende.

Læs mere på www.kaasogmulvad.dk/nicar2014/

 

Send kameraet til vejrs.

På konferencen Nordiske Mediedage i Bergen, demonstrerede Eirik Solheim og Jon Ståle Carlsen fra NRKbeta, hvor let det er at sende en lille fjernstyret helikopter med videokamera på flyvetur mellem salene i Grieghallen. Kort video: http://youtu.be/79THbB2w93Q

  

Ny idrætsanalyse fra Kaas & Mulvad

Selv om danskerne er glade for sport og idræt, er antallet af traditionelle idrætsfaciliteter faldet i de seneste 12 år. Faldet på tre procent – svarende til at 372 idrætsfaciliteter er blevet lukket – rammer særligt tennis, skydning og svømning. Til gengæld er der opført 111 nye idrætshaller.

Dette var nogle af de helt overordnede tendenser, der viste sig, da Kaas & Mulvad Research & Analyse så nærmere på kommunernes indberetning af antallet af idræts- og kulturfaciliteter til Lokale og Anlægsfondens offentligt tilgængelige Facilitetsdatabase. Vi har lavet analysen på bestilling af fonden.

Analysen gav en del udfordringer undervejs, både for Lokaleog Anlægsfonden og for os, der analyserede. For hvor troværdige er kommunernes tal, når det nu er dem selv, der indberetter? Lokale og Anlægsfonden har gjort et stort stykke arbejde i at gennemgå og dobbelttjekke en del af tallene, som den første del af analysen særskilt bygger på. Alligevel måtte vi flere gange undervejs i analysen stoppe og tjekke – og rette. Man spørger sig selv, om der er tale om en god historie – eller en fejl i data? Når man fx falder over en oplysning om, at Brønderslev kommune angiveligt skulle have 187 badmintonhaller.

I bunden af pressemeddelelsen er der link til facilitetsdatabasen og til hele rapporten.

 

Hurtigt baggrundstjek på twittere

Har du fundet tweets, du vil bruge, og har du brug for en hurtig måde at røntgenfotografere ophavsmanden m/k på? Er det en, der er værd at bruge? Et godt værktøj kan være www.foller.me hvor du blot skal indtaste brugerens twitternavn. Derefter får du en længere omgang statistik om brugerens twittervaner. Hvilke domæner refererer vedkommende oftest til i sine tweets. Hvornår kom vedkommende på twitter – og en masse andet. Prøv selv.

Research i sociale medier – igen til efteråret

Et værktøj som ovenstående er selvfølgelig også med på det populære kursus ”Research i sociale medier”, vi gentager efteråret. Både i Aarhus og i Emdrup vil det køre som et to-dages kursus, og da det er et område, der konstant udvikler sig, har vi netop gennemskrevet alt undervisningsmateriale, der benyttes på kurset. Tilmelding via UPDATE.

 

Google+ med nye muligheder

Google er ved at ændre på en række af de grundlæggende metoder i deres søgemaskine, hvad der giver nogle særlige muligheder for medier og journalister. Vi er selv lige gået i gang med at undersøge det. Få links til de vigtigste sider.

https://www.kaasogmulvad.dk/2013/06/google-med-nye-muligheder/

 

Se skolernes afgangskarakterer for 2012-eksamen

Ingen medier har hentet data om grundskolernes eksamensresultater for sommereksamen 2012. I forbindelse med et kursus i kommunaljournalistik har vi hentet alle data ud og lagt dem i et excel-ark, så du selv kan arbejde videre med dem. Der er også vejledning i at hente langt flere data om skolerne, som kommunalforskere venter bliver et af de hotte emner til kommunalvalget til efteråret.

https://www.kaasogmulvad.dk/2013/06/skoledata/

 

Big data i kommunaljournalistik

Vi har skrevet om metoder og samlet data til en mere detaljeret og konkret dækning af kommunalvalget til november. Bl.a. kan du hente afstemningsdata fra valget i 2009 i et struktureret Excel-ark. Vi skriver også om at overvåge kommunalvalget på sociale medier.

Se her:https://www.kaasogmulvad.dk/2013/06/big-data-i-kommunalvalget/