Datajournalistik – slagkraftige citathistorier

Kurset gennemføres for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og består af 3 + 2 dage.

21. – 23. maj samt 12. – 13. juni 2014 i Emdrup på

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 København NV.

Datajournalistik er meget mere end regneark. Få styr på hele kæden fra rå data til en færdig, flot visualiseret historie.

Data er helt nødvendig som dokumentation

Vil man have dokumentation, er der masser af data til rådighed, og nye, gratis værktøjer er lige til at bruge. Gigabytes af Wikileaks-dokumenter satte tingene på spidsen: Uden datajournalistik kan man i dag hverken overskue, forstå eller formidle historierne.

Lær at formidle dine data
På dette kursus handler de første tre dage om dataindsamling og analyse. Vi lærer at skabe vores egne datasæt. I pausen mellem de to kursusblokke vil der være mulighed for at prøve færdighederne af. Når vi mødes igen, skal vi især arbejde med, hvordan vi bedst muligt visualiserer vores data og gør dem klar til at blive trukket direkte ind i webmedierne.

På kurset lærer du at:

  • se sammenhængen mellem data, journalistik og visualisering
  • indsamle, analysere og præsentere data
  • fremstille flotte kort med Google Fusion
  • bygge interaktive grafikker med fx TableauPublic
  • finde de bedste måder at formidle talhistorier på
  • skabe dine egne smarte visualiseringer til websites
  • Kurset dækker hele vejen fra idé til den færdige historie.

De første 3 dage beskæftiger vi os især med:

Data – hvor finder vi dem? Hvordan samler vi dem sammen? Hvordan gør vi dem klar til efterfølgende brug.

Dataanalyse – kan du ikke bruge et regneark, lærer du det nødvendige på kurset. Du lærer de vigtigste værktøjer, som enhver journalist bør kende. Vi bruger ægte datasæt, som kan give rigtige historier.

De sidste 2 dage ser vi især på formidling:

Google Fusion er et glimrende og gratis værktøj, når vi vil omsætte tabeller til interaktive landkort.

Interaktive grafikker kan laves på mange måder. Vi skal fx arbejde med TableauPublic, der lige som Google Fusion er gratis og kan embeddes i mediernes websites.

Undervisningsform
Kurset vil bestå af en række oplæg og med mange praktiske øvelser. Du får rig lejlighed til at afprøve alle teknikkerne i praksis. Du er velkommen til at medbringe din egen computer, men der vil naturligvis også være computere til rådighed i undervisningslokalet.

Mellem kursusdagene kan der være lidt læsning og enkelte hjemmeopgaver.

Flere oplysninger og tilmelding