Avanceret internet-research

28. december 2009

Dette kursus gennemføres:

5. og 6. september + 26. september 2011

Hvis du havde en Ferrari, ville du sikkert ikke nøjes med at køre i første gear.

Men det er sådan, de fleste journalister bruger internettet. De bruger det konstant. Men de kender ikke mulighederne, de ved ikke, hvordan man søger avanceret, så rigtigt mange journalister ender med at snyde sig selv. Oven i købet ved de færreste, at de med blot en smule træning kunne blive væsentligt mere effektive i deres daglige arbejde.
På kurset i avanceret internetresearch bliver du introduceret til arbejdsmetoder, der både kan spare tid og hjælpe dig til at arbejde mere effektivt og målrettet. Med eksempler og øvelser gennemgår vi en række forskellige emner, der alle fokuserer på én ting: Hvordan kan du endnu hurtigere og bedre finde det, du leder efter. Også det, du troede, var umuligt at finde frem.

Emner omfatter bl.a.

  • Vend vrangen ud på et website – hvad gemmer sig bag facaden.
  • Hvem ejer hvad på nettet – og hvordan finder vi de skjulte forbindelser.
  • Hvad skal vække vores mistænksomhed på nettet – og hvad kan man stole på.
  • Find de websider, du troede, var forsvundet for altid.
  • Avanceret søgning – få mere ud af din næste Google-søgning.
  • Tips og tricks til bedre personsøgning.
  • Baggrundssøgning på virksomheder og organisationer.
  • Lad computeren overvåge udviklingen på web-sider, så du selv kan foretage dig noget mere fornuftigt.
  • Få styr på din research.
  • Twitter for journalister – og hvad kan vi ellers bruge de sociale medier til i vores arbejde.

Den opfølgende dag er en opsamlingsdag: Har kursisterne brugt metoderne fra de to første kursusdage – hvilke problemer løb de ind i, og hvad kan man gøre ved det? Dels vil vi gennemgå en række tips og tricks, der ikke kun har med research at gøre, men også med organisering af researchen, ikke mindst overvågning af udviklingen på nettet.

Du vil efter dette kursus…
kunne bruge avancerede søgeteknikker i Google og andre søgemaskiner på nettet. Du vil kunne finde skjulte og slettede op-lysninger. Du vil vide, hvordan du navigerer i det usynlige web og kunne kombinere oplysning-er fra en række hjemmesider i person-, firma- og emnesøgning.

Flere oplysninger hos UPDATE