Nyhedsbrev 4. juni 2015

Kære nyhedsbrevs-læsere

Mange af jer har travlt med valget. Og valgkampen skinner også igennem i et par af indslagene her nedenfor. Men du kan bl.a. også læse om, hvorfor Nils Mulvad nu stopper et mangeårigt samarbejde med dmjx.

 

Valggrafik: Hvordan stemmer din nabo?

Hvordan ville sammensætningen af folketinget se ud, hvis det kun var folk uden for arbejdsmarkedet, der skulle bestemme? Eller hvis det kun var ældre nordjyske kvinder eller yngre selvstændige fra Hovedstadsområdet, der skulle stemme?

Baseret på 33.004 Gallup-interviews fra det seneste år har vi for Avisen.dk lavet en interaktiv grafik, hvor du selv kan lege med Folketingets sammensætning ud fra vælgernes køn, alder, bopæl og beskæftigelse. Grafikken er lavet i samarbejde med Symbiotisk Aps.

 

Hent og rens data – på den helt lette måde

Tommy Kaas gennemgår fra A til Z, hvordan man kan få data ud fra hjemmeside med helt enkle midler. De virker selvfølgelig ikke i komplicerede tilfælde, men du kan komme ret langt med denne vejledning. Tommy Kaas og Nils Mulvad underviser til efteråret på kurset ”Skræl nettet – uden programmering”. Se detaljer nedenfor.

 

Skræl nettet – uden programmering!
21. september i København
Myndighederne vil ikke give dig data, men henviser til, at du kan søge dem frem – bid for bid på deres hjemmeside. Eller data er blot spredt ud over mange, mange sider på nettet. I begge situationer bliver vi nødt til at sætte en maskine til at hente data hjem til vores regneark eller database. På kurset lærer vi dig at bruge programmet Heliumscraper til den slags opgaver.

 

Farvel til journalisthøjskolen

Efter 21 år på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har Nils Mulvad i dag aftalt at fratræde med udgangen af juni. Begrundelsen er især den stigende konkurrence med skolen om efteruddannelse. Nils fortæller på vores website om baggrunden for beslutningen:

 

Her finder du alle de gode ting fra IRE 2015 konferencen i Philadelphia

I disse dage holder Investigative Reporters and Editors sin årlige IRE konference, hvor der især er vægt på undersøgende journalistik, men hvor der også er plads til meget andet – datajournalistik ikke mindst. Den officielle blog er her: http://ire.org/blog/ire-conference-blog/

Matt Carroll fra Future of News initiative at the MIT Media Lab laver en uofficiel blog:

https://medium.com/3-to-read/the-unofficial-blog-of-ire-2015-abe1b82b2263

Der bliver også gennem konferencen opbygget en liste med præsentationer, tipsheets og links:

https://ire.org/conferences/ire-2015/tipsheets/

 

 

News rewired holder sommerkonference i London i juli

  1. juli har News:rewired kursus i London med et spændende program. Dagen efter er der workshops. Tommy Kaas deltager og hører gerne om andre danskere, der har tænkt sig at deltage. Bag News:rewired står www.journalism.co.uk

 

mx.dk skruer op for effekterne i longread om Thulesen Dahl

Journalisterne på metroxpress må normalt fatte sig i korthed, men i et nyt stort web-portræt om Kristian Thulesen Dahl får Jeppe Findalen og Anders Borup Sørensen lov at brede sig. Godt 5000 ord bliver brugt på sagen, og det er helt berettiget, at også designer Mikkel B. Jensen og redigerende Allan Wahlers bliver krediteret for deres arbejde. Tjek resultatet og nyd historien – hvis du kan holde øjnene på teksten. Der er masser af digitale effekter til at distrahere undervejs.

 

40 år med undersøgende journalistik i Europa

Den amerikanske organisation for undersøgende journalistik Investigative Reporters and Editors fejrer 40 år. Den seneste udgave af IRE Journal handler om organisationens historie med mange spændende tilbageblik. Nils Mulvad bidrager i bladet med en opsummering og status over 40 år med undersøgende journalistik og aktindsigt i Europa. Artiklen kan også læses via linket på vores eget website.

 

Der er ledige pladser på alle vores kurser til efteråret. Bl.a. disse:

Avanceret internet – nye researchmetoder på nettet og i sociale medier
Vi kører kurset to gange:
23.-25. september i København
30. november – 2. december i Aarhus
Er du træt af at spilde tiden med upræcise Google-søgninger? Lær også at søge information hurtigt og effektivt. Lær at bruge Facebooks Graph Search og avanceret søgning i LinkedIn. Internettet er journalisters vigtigste kilde til oplysninger, men for mange søger på må og få. Uanset om det er små eller store opgaver, du er i gang med, kan du effektivisere dit arbejde og øge chancen for succes.

Oslo og Lillehammer – Norsk datajournalistik og global undersøgende journalistik
4.-11. oktober i Norge
Vil du besøge medierne i Oslo, der rykker inden for datajournalistik? Du kommer til at høre de personer, der er drivkræfterne i den nye norske bølge inden for datajournalistik. Vi mødes med VG, Dagens Næringsliv, Schibsted Academy, NRK, Bergens Tidende og Aftenposten. Onsdag tager vi til Lillehammer og er med fire dage på den globale konference for undersøgende journalistik.

Find data – og find historier med Microsoft Access
26.-28. oktober i København
I løbet af de seneste par år har danske myndigheder og EU i meget stort omfang lagt data ud til frit brug. Den nye offentlighedslov med dens mulighed for databaseudtræk gør det også særlig nødvendigt at have redskaberne til efterfølgende at kunne analysere de data, man måtte få udleveret. På dette kursus gennemgår vi, hvor de nye data er, og hvordan du enkelt får fat i dem.

Fup eller fakta – bliv din egen detektor
29. oktober og 12. november i København
Sammen med DR’s Detektor-vært, Thomas Buch-Andersen, har vi skabt et helt nyt faktatjekker-kursus, hvor du over to dage bliver grundigt klædt på. Mellem de to kursusdage skal du selv lave et konkret faktatjek. På kurset lærer du om klassiske fejl, overdrivelser og fordrejninger, og du får en række praktiske værktøjer, så du bliver bedre til at gennemskue usikkerheder i statistikker og tal-analyser.

Hjælp dit budskab frem med et interaktivt kort
23. november i København
Interaktive kort hjælper historien på vej og får folk til at bruge mere tid på den. Den gode nyhed er, at du selv kan lære at lave både enkle, velfungerende og lækre kort. Uanset om du skriver artikler, analyser eller pressemeddelelser, og om du sidder på et medie eller i en kommunikationsafdeling, vil du ofte opleve, at du sidder med stof, der med fordel kan lægges på et kort.

Se alle vores kurser til efteråret her:

www.kaasogmulvad.dk/kurser

 

Venlig hilsen

Tommy Kaas & Nils Mulvad
Kaas & Mulvad
www.kaasogmulvad.dk
post@kaasogmulvad.dk