Nyhedsbrev 24. februar 2017

Vi er klar til årets første USA-kursus. Om to døgn sidder 15 journalister i flyet på vej mod først New York City og senere Jacksonville, Florida. Under opholdet i New York åbner vi bl.a. dørene til Quartz, Buzzfeed, WNYC, Wall Street Journal og New York Times. Vi fortsætter til Jacksonville for at deltage i Nicar-konferencen – det årlige højdepunkt for datajournalistik og digital journalistik. I næste nyhedsbrev samler vi op på tendenser og nye tricks. Kom du for sent i år, gentager vi kurset ca. samme tid næste år.

Men her og nu er der et langt nyhedsbrev med bl.a. en stribe nye og helt konkrete researchtips.

Har du kommentarer, kritik eller ros til nyhedsbrevet, så send os endelig en mail. Vi hører meget gerne fra dig.

 

Find email og telefonnummer med Lusha

Lusha er en tjeneste, der kan hjælpe med at finde email-adresser og telefonnumre på profiler, du finder på Twitter og/eller LinkedIn. Lusha installeres som en udvidelse til Chromebrowseren, og når du så er inde på en profil på en af de to tjenester, viser Lusha, om tjenesten kan levere kontaktoplysningerne. I første omgang kan man blot se, om der er oplysninger tilgængelige. Man skal aktivt vælge at se dem. Og det skal man, fordi kun de første fem pr. måned er gratis. Man kan få mange flere, hvis man vil betale. Men man kan altså nøjes med en gratis konto. Se på dette billede, hvordan tilbuddet om oplysninger ser ud – her fra LinkedIn.

 

Godt nyt til Facebook-stalkere
Der er mange avancerede søgemuligheder inde bag Facebooks skrabede søgefelt, og der er mange måder at trække oplysningerne ud på. Et nyt nemt værktøj er dukket op – Stalkscan. Man indtaster en persons facebook-url i søgefeltet øverst. Og man kan nu simpelt klikke sig gennem en del af de mange oplysninger, Facebook gemmer om os. Man kan finde det hele (og mere til) på andre måder, men Stalkscan gør det meget nemt at gennemtrævle en persons Facebook-tilstedeværelse.

Der kan kun findes information, der er offentlig. Men man kommer jo netop ofte til at kommentere eller linke andres fotos, videoer. Og hvis de er offentlige, bliver ens likes eller kommentarer også gjort offentlige for alle.

 

Tjek e-mails i Skype

Har du fundet en e-mail, som – gætter du – hører til en bestemt person, kan du selvfølgelig bare prøve at sende en besked. Men det kan være rart – på forhånd – at sikre sig, at e-mailen faktisk hører til denne person. Det nemmeste er at prøve at google e-mail-adressen (husk anførselstegn rundt om hele e-mail-adressen) – og så kan man se, om der dukker noget op, som be- eller afkræfter, at mailen hører til den ”rigtige” person. Men det sker også, at man ikke bliver klogere. Måske er det ikke en e-mail, der er blevet brugt i flæng på nettet.

Et godt tip kan være at prøve at søge på den i Skype. Åbn Skype – lad som om du vil tilføje en kontaktperson. Brug muligheden for at søge i Skypes telefonbog. Indsæt e-mail-adressen og søg så. Har den været brugt, dukker der så typisk et navn op.

 

Find adresser via Twitter

Sender man tweets fra en mobiltelefon, kan det enkelte tweet indeholde gps-oplysninger og afsløre, hvor man befandt sig, da det blev sendt. De fleste har slået det fra i dag, men mange har en hel del gamle tweets med gps-oplysninger. Måske på grund af telefonskift etc. Og folk har det ofte med at tweete fra hjemmet på skæve tidspunkter og i weekenden.

Er du på jagt efter en hjemme-adresse på en person, kan det derfor være en god ide at tjekke vedkommendes tweets for evt. geografiske oplysninger. Kig efter klynger af tweets, og du har et fingerpeg om vigtige adresser.

Selv om der kun er gps-oplysninger i syv pct. af @pomaEB’s tweets, er det jo nok til, at vi ret let kan gætte, hvor han holder til privat.

Værktøjet Tweet Mapper er gratis, nemt at bruge og kræver ingen installering.

 

Verifikation i praksis

Den hollandske underviser i internetresearch Henk van Ess har i en glimrende artikel gennemgået, hvordan man i praksis – og trin for trin – tjekker, om en historie nu også er det, den giver sig ud for at være. Her historien om en person, der forleden tæt på lufthavnen i Cairo i en affaldsbunke fandt udstyr til at affyre missiler.

 

Lær mere om SoMe-research og verifikation

Benyt dig af en unik chance, når Alastair Reid dukker op for at undervise på kurset ”Sociale medier i Breaking News – hurtigt, etisk og troværdigt” 20. og 21. marts i København. Den skrappe englænder vil over to kursusdage med nye og aktuelle eksempler vise, hvordan man – uden at gå på kompromis – kan indddrage materiale fra sociale medier mv. i et tempo, så man både kan være med på breaking news og være med til at sætte dagsordenen.

 

Søgemuligheder forringes på LinkedIn

Vi har undervist i mulighederne i avanceret søgning i LinkedIn og vist, hvordan man fx finder tidligere medarbejdere og får en fast overvågning sat op. Vi har opfordret til at blive medlemmer af gruppen ”LinkedIn for Journalists”, hvor man kan få en gratis premium-konto og få bedre vilkår. Måske bliver det vigtigere end før. LinkedIn har fået nyt design, og en del er ændret, men det er uklart, hvor store ændringerne er for journalister. De avancerede søgemuligheder er væk i den nye version, som LinkedIn er ved at rulle ud. Man kan heller ikke længere gemme en søgning som en overvågning. Vi vil gerne høre om jeres erfaringer.

Se også denne artikel om ændringerne samt LinkedIns egne tip om søgninger.

 

Data-køb gav ny viden om skuespillere

Mange kender ikke mulighederne for at købe data. Fx data om, hvad der står på folks selvangivelser.

Måske du forleden hørte eller læste historien om, hvordan mandlige skuespillere tjener 41 pct. mere end deres kvindelige fagfæller. Kaas & Mulvad har foretaget analysen for Dansk Skuespillerforbund. Godt 2000 medlemmer af forbundet blev udvalgt. Vi afleverede medlemmernes cpr-numre i Danmarks Statistik og fik selvangivelses-oplysninger for alle tilbage. Forinden havde vi – som vi skal – anmeldt projektet til Datatilsynet. Da vi fik data, kunne vi se indkomsterne fordelt på køn, geografi, alder og meget andet. Denne præcise måde at analysere på var ny for skuespillerforbundet og gav en ny og meget mere præcis indsigt.

Læs forbundets pressemeddelelse med link til den samlede analyse.

 

Indvandrere og efterkommere kan flytte mandater til KV17

En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere og efterkommere udgør en langt større del af vælgerkorpset end tidligere.

Hvor indvandrere og efterkommere udgjorde 9,8 % af de stemmeberettigede ved kommunevalget i 2013, er de øget i antal til at tegne sig for 11,9 % af de stemmeberettigede. I alt er der nu 545.570 stemmeberettigede indvandrere og efterkommere.

Det viser Kaas & Mulvads beregninger på kommunale data på basis af særkørsler fra Danmarks Statistik. Særkørslen er foretaget i forbindelse med vores kommunalkursus i Aarhus den 20.-22. februar 2017.

 

Valgprognoser for kommunalvalg 2017 skal tages med et stort gran salt

Mens prognoser og modeller er rimelige i forbindelse med folketingsvalg, er der meget stor usikkerhed ved dem i forbindelse med kommunalvalg. Medierne skal være meget forsigtige med blot at viderebringe dem. Meget store fejlmarginer kunne man især se ved seneste kommunalvalg i 2013, men også ved tidligere valg, understregede valgeksperten, professor Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus Universitet på samme kommunalvalgskursus (omtalt ovenfor). Se hans rapport til DR om fejl i prognoser.

Søren Risbjerg Thomsen skriver om problemet med meningsmålinger i et kapitel i en bog, der snart udkommer på Syddansk Universitetsforlag: ”KV13 – Analyser af kommunalvalget 2013”.

 

Skriv langt mere om usikkerheder – og benyt lejligheden til at eksperimentere

På kommunalkurset medvirkede også editor for interactive news på New York Times og ansvarlig for datapræsentationer i præsidentvalgkampen, Chase Davis.

Han har to centrale pointer fra det amerikanske præsidentvalg:

  1. Skriv flere historier om usikkerheden ved analyserne. Her henviser han især til denne artikel fra Nate Silver: The Real Story Of 2016
  2. Der er eksperimenteret langt mere med nye formater fra NYT i forbindelse med valget, og det spreder sig nu til den daglige dækning. Brug et valg til at prøve ting af, siger han. Det er lister, quiz, grafikker og meget andet. Og han deler disse seneste eksempler:

 

Simple grafikker:

https://www.nytimes.com/interactive/2016/09/02/us/sanctuary-cities.html

https://www.nytimes.com/interactive/2017/02/14/upshot/trump-poised-to-transform-american-courts.html

https://www.nytimes.com/interactive/2017/01/13/us/politics/trump-cabinet-women-minorities.html

 

Quizzer:

https://www.nytimes.com/interactive/2016/04/01/us/police-bodycam-video.html

https://www.nytimes.com/interactive/2017/02/11/obituaries/smullyan-logic-puzzles.html

https://www.nytimes.com/interactive/2016/12/12/us/law-quiz-criminal-justice.html

 

Lister:

https://www.nytimes.com/interactive/2017/02/16/travel/what-to-do-36-hours-in-san-diego-california.html

https://www.nytimes.com/interactive/2017/02/14/crosswords/new-york-times-crossword-timeline.html

https://www.nytimes.com/interactive/2017/business/trump-immigration-ban-company-reaction.html

 

 

Tosset med London og kort (og London-kort)?

Vi har tidligere rost en flot bog med infografikker om London ”The Information Capital”. En af forfatterne James Cheshire driver sammen med Ollie O’Brien et website, der 100 pct. er dedikeret til mange forskellige typer London-kort.

 

Var Trumps data-fordel ”fake news”

I slutningen af januar fik magasinet Vice læserne til at spærre øjnene op. Historien The Data That Turned the World Upside Down antydede, at Trump-lejren var usædvanligt godt kørende, når det handlede om data-analyse af vælgeradfærd.

Undersøgende journalister fra Buzzfeed har nu en anden version af den historie.

 

Slår et slag for tabloid datajournalistik

Datajournalistik ses ofte som langhåret, indviklet og tidskrævende. Men sådan behøver det ikke være. I England eksisterede et par år sitet Ampp3d, som havde succes med denne type journalistik. Journalist Sophie Warnes arbejdede på Ampp3d og er selvfølgelig ikke i tvivl om svaret, når hun i dette blogindlæg stiller spørgsmålet: Is there room for ‘tabloid data journalism’?

 

Masser af nye ideer i kursuspuljen

Mandag morgen skulle alle nye forslag til efterårets efteruddannelser afleveres. Vi holder kadencen og har meget nyt på vej. 18 kurser har vi foreslået, heraf 13 helt nye. Og vi har indgået samarbejder med 8 nye kursusledere. Nu venter vi blot på godkendelse fra Pressens Uddannelsesfond. Kurserne kan først søges i starten af maj.

 

 

Ledige pladser på flere forårskurser

Ud over de kurser, vi nævner ovenfor har vi følgende stribe kurser med fokus på journalistik og kvalitet.

 

Skriv bedre rubrikker (1 dag, København)

Vind kampen om læsernes opmærksomhed. Uden gode rubrikker læser ingen dine artikler.

 

Tallene gemmer på historier – regneark for begyndere (2 dage, København) (Næsten udsolgt)

Alle journalister har gavn af at kende til regneark. Det er grundlaget for al datajournalistik. På et par dage lærer du at importere, rense, strukturere og kombinere data.

 

De sejeste tricks til regneark for journalister – Excel for fortsættere (2 dage, København)

Kaas & Mulvads avancerede undervisning i regneark for journalister. Find historien i tallene. Konkrete øvelser fra journalistikken. Og masser af gode tips.

 

Rejs sikkert! – for journalister og fotografer (1 dag, København)

Verden er blevet mere usikker, og selv uden for de kendte hotspots kan faren pludseligt opstå. På kurset lærer du, hvad du selv kan gøre på forhånd.

 

The Power of Audio” a Masterclass with Susanne Reber (3 dage, København)

På et intensivt tre-dages kurser underviser en af verdens bedste radio-fortællere i at kombinere lyd og undersøgende journalistik til fortællinger.

 

Fra gråt til guld – bliv bedre til at manøvrere på et klemt arbejdsmarked (3 dage, Middelfart)

De sidste år på arbejdsmarkedet skal være lige så spændende som de første. Internatkursus med Henrik Kaufholz om hvordan du lærer at leve med hastige forandringer – og at forny dig selv.

 

Kom tæt på terrordækningen i Bruxelles og Paris (5 dage, Bruxelles og Paris) (Få pladser tilbage)

Jakob Sheikh tager kursusdeltagerne med til Bruxelles og Paris for at lære af journalisterne i de byer, hvad vi kan gøre, når et terrorangreb rammer Danmark.

 

Grav hurtigt og grundigt i den daglige journalistik (3 dage, Aarhus)

Kurset fokuserer på de praktiske metoder, der kan gøre en forskel i dagligdagen. Og om hvordan vi gør vores arbejde godt, selv om vi har travlt.

 

Kom tæt på dramaet i tyske medier (5 dage i Berlin og Hamburg) (Få pladser tilbage)
På rejsekurset møder vi stærke aviser og velfinansierede public service-stationer, der satser på udvikling. Hvad betyder det for kvalitetsjournalistik?

 

Husk, at du kan få dit eget nyhedsbrev pr. mail ved at skrive dig op her.