Nyhedsbrev 15. november 2016

Mange vil med på forårets kurser
Der var kamp om at komme med os til New York og Florida, da Pressens Uddannelsesfond i går morges åbnede for tilmeldinger til forårets efteruddannelseskurser. Ingen kurser er endnu udsolgte, men der begynder at være godt fyldt op på kurset til USA, på kurset til Bruxelles og Paris samt på kurset til Berlin og Hamburg.
Se link til samtlige kurser i bunden af nyhedsbrevet.

 

Flere fakta i kommunaljournalistik
Bruno Ingemann og Nils Mulvad er ved at lægge sidste hånd på programmet for kurset om flere fakta i kommunaljournalistikken. Vi fokuserer særligt på, hvordan man tager udgangspunkt i landsdækkende data og ikke bare ser på de lokale tendenser, men går bagved og tænker videre, så det bliver til relevante historier om mennesker: Fra trivsel i folkeskolerne til skoletoiletter. Fra indtægter til befolkning, fra kvindeflugt i udkantsområderne til import af kvinder fra Rusland, Thailand og andre lande. Vi fokuserer særligt på de ældre i kommunerne. Og jo – der er stadig ledige pladser.

https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/styr-uden-om-flosklerne-flere-fakta-i-kommunaljournalistik/

 

Rapport om temaindsigt og databasesammenstilling
Oluf Jørgensen og Nils Mulvad har netop færdiggjort en rapport med en stribe erfaringer med temaindsigt og databaseudtræk og har formuleret 28 praktiske råd til journalister. Vi bruger analysen på kurset i aktindsigt den 1.-2. december i Aarhus. Desværre er der ikke flere ledige pladser på kurset – men her er link til rapporten:
kortlink.dk/nqca

 

Fortsat pladser på to efterårskurser
To kurser har stadig ledige pladser her i efteråret: ”Fra bog til færdig ide” og ”Find data – og find historier med Microsoft Access”. Resten er udsolgt. Læs mere om kurserne her:
https://www.kaasogmulvad.dk/kurser/

 

Scraperen Import.io mere journalistvenlig
Import.io, som bruges til webscraping, har flyttet den centrale software op til at være cloudbaseret og gennemført en række forbedringer. Firmaet har reformuleret sin politik om at hjælpe bl.a. journalister. Dels betyder det, at medier kan få en licens til den halve pris, dels vil firmaet hjælpe medier med scraping-opgaver. I denne blogpost fortælles om nyskabelserne. Her er også link til de nyformulerede vilkår for journalister:
https://www.import.io/post/7-ways-import-io-just-made-web-data-easier

 

Fra researcher til efterforsker
Mange bliver overrasket, når vi på vores kurser viser, hvad Facebooks ”graph search” kan. Pludselig er journalisten ikke bare researcher, men nærmere efterforsker. Der findes mange andre kraftfulde værktøjer i kategorien ”Open Source Intelligence”. De er gratis og ligger fremme klar til brug. Det handler kun om at tage fat og prøve dem af. Prøv fx at se på siden her – her ligger en mængde værktøjer – pænt kategoriseret.
https://www.toddington.com/resources/

 

Få en ny email-adresse (der holder 10 minutter)
Du kender sikkert situationen: For at oprette en konto på en webtjeneste, skal du indtaste din email-adresse, så man kan sende dig et link, og du kan bekræfte med et klik.

Hvis du ikke har lyst til at give din email fra dig, så brug en tjeneste, der giver dig en midlertidig email et kort øjeblik. Den behøver jo kun holde ti minutter – indtil du har læst mailen og klikket på linket. Så dør den igen. Der er mange at vælge mellem. Fx:

https://10minutemail.com

https://www.maildrop.cc/

https://www.mailinator.com/

 

Velkommen til forårets kurser
I skrivende stund er der stadig ledige pladser på alle. Men vil du sikre dig en plads, skal du ikke vente for længe.

 

Forbered dig på temaer, data og metoder til kommunalvalg 2017 (3 dage, Aarhus)

Forbered dig på afgørende temaer og metoder til dækning af kommunalvalg 2017 på et tre-dages kursus.

 

Digital journalistik 2017 – NYC og Florida (9 dage, USA)

Tag med ni dage til USA, hvor medieudviklingen sker. Du får USAs bedste journalister på to-mands-hånd på årets mest spændende og inspirerende kursus.

Skriv bedre rubrikker (1 dag, København)

Vind kampen om læsernes opmærksomhed. Uden gode rubrikker læser ingen dine artikler.

 

Tallene gemmer på historier – regneark for begyndere (2 dage, København)

Alle journalister har gavn af at kende til regneark. Det er grundlaget for al datajournalistik. På et par dage lærer du at importere, rense, strukturere og kombinere data.

 

De sejeste tricks til regneark for journalister – Excel for fortsættere (2 dage, København)

Kaas & Mulvads avancerede undervisning i regneark for journalister. Find historien i tallene. Konkrete øvelser fra journalistikken. Og masser af gode tips.

 

Sociale medier i Breaking News (2 dage, København)

En af de førende internationale eksperter, Alastair Reid, First Draft News, viser med aktuelle eksempler de nyeste metoder til at finde, tjekke og bruge oplysninger fra sociale medier i redaktionen.

 

Sæt dagsordenen med sociale medier (2 dage, København)

Kurset handler om de muligheder, sociale medier giver din journalistik. To danske eksperter klæder dig på til at lytte og deltage i det, der foregår på sociale medier.

 

Rejs sikkert! – for journalister og fotografer (1 dag, København)

Verden er blevet mere usikker, og selv uden for de kendte hotspots kan faren pludseligt opstå. På kurset lærer du, hvad du selv kan gøre på forhånd.

 

The Power of Audio” a Masterclass with Susanne Reber (3 dage, København)

På et intensivt tre-dages kurser underviser en af verdens bedste radio-fortællere i at kombinere lyd og undersøgende journalistik til fortællinger.

 

Fra gråt til guld – bliv klar til de sidste 20 år som journalist (3 dage, Middelfart)

Internatkurset med Henrik Kaufholz forbereder erfarne journalister til de sidste vanskelige år på arbejdsmarkedet. Du skal lære at leve med hastige forandringer – og at forny dig selv.

 

Kom up to date – sponsoreret indhold (2 dage, København)

Sponsoreret indhold stiller store krav om at engagere, underholde og informere. Lær metoderne på dette kursus.

 

Kom tæt på terrordækningen i Bruxelles og Paris (5 dage, Bruxelles og Paris)

Politiken-journalist Jakob Sheikh tager kursusdeltagerne med til Bruxelles og Paris for at lære af journalisterne i de byer, hvad vi kan gøre, når et terrorangreb rammer Danmark.

 

Få kickstart i europæiske journalistik-netværk (6 dage, Bruxelles og Mechelen)

Tre dage i Bruxelles og tre dage i Mechelen – så er du klar til journalistiske samarbejdsprojekter inden for undersøgende journalistik på tværs af lande og redaktioner.

 

Grav hurtigt og grundigt i den daglige journalistik (3 dage, Aarhus)

Kurset fokuserer på de praktiske metoder, der kan gøre en forskel i dagligdagen. Det handler om, hvordan vi gør vores arbejde godt, selv om vi har travlt.

 

Kom tæt på dramaet i tyske medier (5 dage i Berlin og Hamburg)
På rejsekurset møder vi stærke aviser og velfinansierede public service-stationer, der satser på udvikling. Hvad betyder det for kvalitetsjournalistik?