Nyhedsbrev 10. august 2015

Kære alle

Her kommer eftersommerens første nyhedsbrev fra os. Vi er på vej mod efteråret, hvor vi afvikler en masse nye kurser, hvor du har alle muligheder for at lære noget brugbart. Mange af kurserne holder vi for første gang. På de fleste er der stadig ledige pladser. Se listen i bunden af mailen. Og husk, at du kan få dit eget eksemplar af nyhedsbrevet ved at tilmelde dig her: https://www.kaasogmulvad.dk/tilmeld-nyhedsbrev/

 

Inspiration og praktiske tips fra Storybench

Lige meget om man er begynder eller mere dreven udi digital journalistik, er der meget spændende og interessant at hente hos Storybench, der er et samarbejde mellem Northeastern University’s School of Journalism og magasinet Esquire. På sitet finder man et væld af ideer og konkrete råd. Kig fx under ”How to’s”.

 

Find skøderne

Graver man efter oplysninger om ejendomme og ejere, kan det være nyttigt og nødvendigt at tjekke skøderne. Efter den elektroniske tinglysning blev indført, er det blevet lidt mere kompliceret. Vi har skrevet en vejledning, der gerne skulle gøre det lidt enklere.

 

Hvad Google ved om dig

Politiken kørte for et par uger siden hen over nogle dage et tema om datasikkerhed og om, hvilke oplysninger netstederne samler og gemmer om os brugere. En af de helt store spillere er Google, og de fleste af os bruger Googles mange tjenester flittigt. Vil du vide, hvilke oplysninger Google gemmer om dig, kan du starte her. Via linket finder du ti Google-adresser. Og her kan du undersøge, hvad Google ved om dig.

 

100 gange god journalistik

The Atlantics Conor Friedersdorf har samlet 100 eksempler på rigtig god journalistik. Mange er lange historier om vidt forskellige emner.

 

Gør fotos (og videoer) interaktive med Thinglink

Thinglink er et værktøj, de fleste nemt vil kunne bruge til at gøre billeder og videoer interaktive. Man kan fx lægge links ind på billeder – linksene fører ikke væk fra billedet, men der vil typisk dukke en boks op med ekstra informationer, hvis man holder musen hen over det sted på billedet, hvor ”linket” er anbragt. I boksen kan der ligge tekst, fotos, videoer etc. Thinglink-billleder virker også fint på mobiler og tablets. Fagbladet 3F brugte Thinglink til grafikken på denne side. Også TV2 har flittigt brugt Thinklink. Fx til denne gennemgang af Daniel Aggers mange skader. En lang række eksempler kan ses på Thinglinks eget site.

 

Kom i gang med datajournalistik – sådan!

Fokuser på historier, analyser og indhold, så du ikke ender med en masse uvinklet og ligegyldig datagrafik. Det er kernen i disse 14 tips, som Nils Mulvad har skrevet sammen med dataprojektredaktør på the Guardian, Helena Bengtson. Listen stammer fra et oplæg, de to sammen holdt på den tyske undersøgende konference i juli, arrangeret af, Netzwerk Recherche.

 

Der er ledige pladser på de fleste af vores efterårskurser til efteråret. Klik på overskriften, læs mere om indhold og tilmelding.

Kursus: Interview med Kurt Strand: Spørgeteknik, struktur og nærvær

21.-22. september i København

De professionelle kilder forbereder sig bedre og bedre til interview for at kunne styre resultatet. Nu skal journalisterne opgradere metoderne for at vinde en del af styringen tilbage – og ganske simpelt få svar på spørgsmålene. Vi kender det alle; fornemmelsen af ikke at få stillet de rigtige og udfordrende spørgsmål, fravær af logik i en rodebunke af research.

 

Avanceret internet – nye researchmetoder på nettet og i sociale medier

Vi kører kurset to gange:

23.-25. september i København og 30. november – 2. december i Aarhus

Bliv hurtig, effektiv og præcis, når du mangler kontaktoplysninger eller andet på nettet. Lær de professionelle tricks, der gør dit arbejde meget lettere. Fx Facebooks Graph Search og avanceret søgning i LinkedIn. Uanset om det er små eller store opgaver, du er i gang med, kan du effektivisere dit arbejde og øge chancen for succes.

 

Styr uden om flosklerne – flere fakta i kommunaljournalistik

  1. september – 2. oktober i Aarhus

Kommunerne ændres hastigt i disse år. Forskellene vokser fra kommune til kommune og internt i den enkelte kommune. Desuden bliver der lukket op for nye detaljerede oplysninger på kommunalniveau på et væld af områder.

 

Fup eller fakta – bliv din egen detektor

  1. oktober og 12. november i København

Sammen med DR’s Detektor-vært, Thomas Buch-Andersen, har vi skabt et helt nyt faktatjekker-kursus, hvor du over to dage bliver grundigt klædt på. Mellem de to kursusdage skal du selv lave et konkret faktatjek. På kurset lærer du om klassiske fejl, overdrivelser og fordrejninger, og du får en række praktiske værktøjer, så du bliver bedre til at gennemskue usikkerheder i statistikker og tal-analyser.

 

Research for at fortælle historier

2.-3. november i København

Vil du blive bedre til at formidle de væsentlige historier? Mange væsentlige historier kan fortælles bedre, hvilket både gælder for undersøgende såvel som den almindelige grundige journalistik. Dette kursus åbner for en ny værktøjskasse, der bygger bro mellem undersøgende/udredende journalistik og fortællende journalistik.

 

Lær de journalistiske tricks for at få oplysninger ud i retssager

  1. november i København

Ligesom offentlighedsloven er også retsplejeloven ændret med en række nye muligheder for journalister. Samtidig har der ud fra praksis i de senere år udviklet sig nogle metoder, som giver journalister helt nye fordele. Det gælder de store kriminalsager og de civile sager, hvor retsdokumenterne ofte kaster lys over forhold, ingen af parterne ønsker frem i offentligheden.

 

Søg aktindsigt og skaf fortrolige kilder

5.-6. november i København

Den nye offentlighedslov gjorde det ikke nemmere at trænge ind bag de centrale myndigheder og det politiske apparats barrikader. På dette kursus lærer du, hvordan du kommer så langt som muligt. Og hvad du kan gøre, når juraen ikke hjælper mere. Vi blander de praktiske juridiske kneb med den konkrete journalistiske metode til at åbne for myndighedernes dokumenter og data.

 

Husk, at du kan få dit eget eksemplar af nyhedsbrevet ved at tilmelde dig her: https://www.kaasogmulvad.dk/tilmeld-nyhedsbrev/