7 ud af 10 nye kommunalpolitikere får en plads i landets 98 byråd primært på stemmer fra naboer og bekendte fra nærområdet.

Det kunne Ugebrevet A4 fortælle i mandags, hvor Kaas & Mulvad for Ugebrevet havde udarbejdet en helt ny type analyse af kommunalvalgsresultaterne fra november 2009.

Blandt 921 nyvalgte byrådspolitikere fik 7 ud af 10 flest personlige stemmer på det afstemningssted,hvor de selv bor. Godt hver tredje – 303 politikere – fik endda mere end halvdelen af alle personlige stemmer fra naboer, venner og bekendte i nærområdet.

Analysen identificerede først alle nyvalgte politikere. De blev forsynet med privatadresser og geokodet, hvorefter det blev fastslået, hvilket afstemningsområde de bor i. Fra Kommunedatas valghjemmeside kmdvalg.dk har vi tidligere hentet samtlige valgresultater for alle kandidater og for alle afstemningssteder. Derefter blev andelen af stemmer i hvert afstemningsområde for hver enkelt kandidat sammenlignet. Og tendensen er altså ganske klar, selv om billedet ikke er lige ekstremt alle steder – som fx i Vorbasse, hvor venstre-politikeren Frits S. Kristensen fik 98 pct. af alle sine stemmer på det afstemningssted, hvor han selv hører til og stemmer.

Som kortet viser, er tendensen til hjemmebanefordelen ikke lige stærk i hele landet. Stærkest er den i Jylland. Se hele historien i Ugebrevet A4.

I nogle norske kommune udgør landbrugsstøtten omkring en tiendedel af den samlede indtægt for alle kommunens indbyggere. Det viser den norske avis VG’s sammenligning af landbrugsstøtte med indtægtsoplysninger. Kaas & Mulvad har trukket al norsk landbrugsstøtte i 2009 og 2010 ud for VG.

Avisen har over seks sider i søndagsudgaven (27. juni 2010) gennemgået støtten til norske bønder. De seks avissider kan som pdf-filer i en zippet mappe hentes her.

Selve data er den 23, juni 2010 lagt på en hjemmeside hos norske Statens Landbruksforvaltning her.

I første omgang ville myndighederne ikke udlevere data samlet. Derfor bad VG Kaas & Mulvad om at foretage udtrækket af data fra hjemmesiden. I alt var der lige knap 80.000 udbetalinger til modtagere hvert år. I 2009 udbetalte myndighederne 7,7 mia. norske kroner, i år 8,1 mia. norske kroner.

Sideløbende med udtrækket kørte VG’s John Bones sag om dataindsyn over for Statens Landbruksforvaltning med henvisning til en ny lov om aktindsigt. Myndighederne besluttede sig herefter for at udlevere data, nu der både  kørte en sag og data alligevel var trukket ud.

Mens borgmestre over hele landet skal spare, går mange af dem glip af millioner af kroner ved at bevare de gamle rådhuse. Tre år efter kommunalreformen trådte i kraft, har op mod hver tredje kommune stadig kerneadministration spredt ud på flere adresser. Det til trods for, at næsten alle sammenlægningskommuner ifølge en ny undersøgelse foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, havde ambitioner om at samle administrationen på færre adresser, da de flettede sig sammen.

En af de kommuner, der stadig har administrationen spredt ud over de gamle kommuner, er Slagelse. Her befinder administrationen sig på ni forskellige adresser, selv om en konsulentrapport fra Deloitte allerede i 2008 viste, at kommunen kunne spare 26 millioner kroner om året ved at samle det hele under ét tag.

Få hele historien i Ugebrevet A4.

Dagens Næringsliv afdækker verdensomspændende net af pyramideselskaber.

130.000 medlemmer. Så mange skal være faldet for norske Jarle Thorsens talegaver og løfter om store gevinster.

Hvor mange medlemmer – ud over en lille kreds af centralt placerede personer – der nogen sinde opnår at få udbytte af deres investeringer, er uvist. Myndighederne i flere lande advarer mod at have noget med selskaberne at gøre. Herhjemme lagde Finanstilsynet fx i foråret en advarsel på hjemmesiden om et af de mest placerede selskaber i netværket, Unaico.

Dette og meget andet fremgår af den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv, der i disse dage afdækker de spegede forhold. Lørdag beskrev avisen, hvordan Jarle Thorsen systematisk har samlet flere af Nordens mest erfarne pyramidebyggere i et internationalt netværksselskab, drevet fra Jomfruøerne og Panama. Lige nu hverves skandinaver, østeuropæere og kinesere i tusindvis.

Netværksanalyse

Dagens Næringsliv bygger sin 11 sider lange artikel i lørdagsavisen på solid dokumentation. En del af den har jeg selv siddet med, idet Kaas & Mulvad har foretaget en netværksanalyse til brug for afdækningen.

Den norske avis er kommet i besiddelse af et meget omfattende medlemsregister, og det har for første gang været muligt helt præcist at kortlægge, hvordan enkeltmedlemmer af pyramideselskaberne har hvervet nye, og hvordan medlemskaberne langsomt spredes fra Norge og ud over kontinenterne. Opslaget, der er gengivet herover, viser fx med forskellige farver, hvilken del af verden medlemmerne bor i.

Kæden af selskaber arbejder fortsat for fuldt tryk for at holde spillet kørende, og de mest optimistiske af medlemmerne lever formentlig stadig i håbet om en dag at se deres investeringer yngle. Ifølge Dagens Næringsliv er der ikke overdreven grund til optimisme. Selskabernes såkaldte hedgefund, I-Investorclub, der ifølge regnskaber skulle forvalte over 10 mio. Euro, bestyres fx fra en ubemandet postboks-adresse i London.

Dagens Næringsliv ligger ikke på nettet i fuld udgave. Det er dog muligt at købe sig adgang via http://avis.dn.no

Journalister skal være i stand til at analysere offensivt, skære igennem og kunne trænge gennem fortielser, gentagelser, fordrejninger og andre metoder til at sætte dagsordenen. Vi må sikre, at folk får besked om, hvad der sker af vigtige ting og hvorfor.

Vi skal træne nye metoder til at hamle op med kilderne. Foto: Nils Mulvad.

Vi skal i gang med at ruste os endnu mere til at hamle op med kilderne. I takt med at professionelle kilder styrer, presser og truer journalister, må journalister i gang med at udvikle og bruge nye metoder.

I en rundspørge til journalister om selvcensur fra foråret 2010 svarer journalisterne, at de i praksis stort ikke oplever selvcensur selv eller fra ledelsen.

Men knap halvdelen (42,8 pct.) af dem, der har svaret, mener, at ytringsfriheden er under pres i Danmark. Årsagen er især frygten for vold fra islamiske terrorister, national sikkerhed og frygt for at miste kilder. Især presset fra magthavere på journalister og tidspresset i hverdagen spiller ind på de historier, der ikke kommer frem, svarer journalisterne.

Ud fra de mange konkrete eksempler i kommentarerne til spørgsmålene og mine samtaler med journalister, tror jeg, at der er en macho-effekt i nogle af svarene. Folk vil ikke indrømme, at de føler sig pressede, og at det kan påvirke deres journalistik. Problemet er formentlig større, end de tørre tal viser.

Pres fra professionelle kilder
Generelt er der to typer af frygt.

• Frygt for personlig og familiens sikkerhed
• Frygt for at komme under pres fra professionelle kilder

Sikkerhedsspørgsmålet er vigtigt, men jeg ved ikke noget særligt om det.

Om presset fra professionelle kilder vil jeg derimod påpege, at det ikke bare slår ud som frygt, men i høj grad sætter dagsordenen for det, vi dækker, og hvordan vi dækker det.

Jeg har sidste år sammen med lektor Jan Dyberg fra Journalisthøjskolen beskrevet, hvordan vi må ændre på journalistiske interviewmetoder for at hamle op med kilderne.

Men vi må gå videre med en række metoder, som vi må skære konkret til i forhold til de journalistiske opgaver.

Diskursanalyse
Vi må bruge diskursanalyse målrettet journalistisk analyse til at få mere styr på, hvordan professionelle kilder med bevidste ordvalg forsøger at lægge en underforstået betydning/opfattelse ind i den måde de beskriver en situation på. Vi må være i stand til at udvælge den tidsperiode, hvor det er naturligt og journalistisk relevant at analyse tekster.

Argumentanalyse
Vi må benytte argumentanalyse langt mere gennemgribende til at få styr på de centrale argumenter i en sag, hvad der er modargumenter mod et argument, hvad der er naturlige, men stadig ubenyttede argumenter, hvad der er dokumentation for de forskellige argumenter. Det skal ikke være en teoretisk øvelse, men meget målrettet de aktuelle argumenter.

I den forbindelse er det lige så vigtigt at kunne se, om argumenter og modargumenter kører på samme plan eller på forskellige planer, ligesom vi skal kunne gennemskue, når Lars Løkke Rasmussen omdefinerer rammen for et spørgsmål, ofte gør det mere generelt, hvorefter han behandler det generelle spørgsmål og aldrig svarer på det konkrete.

Tidsforløb
Det er pudsigt, som der på nogle politiske områder, for eksempel flygtninge i ekspresfart sker lovændringer uden at man har analyseret effekten af tidligere ændringer, mens der på andre områder går årevis med at analysere, uden at der faktisk gennemføres noget. Hvis der rejses et miljøproblem er svaret i dag ofte, at det må et særligt udvalg se nærmere på, hvorefter sagen syltes. Og den samme sag kan på den måde med små nuancer vandre rundt i årevis.

Vi skal være langt bedre til at stille op, hvad der tidligere har været af forslag og udvalg i en sag og hvordan det er endt og hvorfor det gik sådan. Ellers bliver vi alt for tit ofre for det, der normalt er et journalistisk succes, nemlig når politikere erkender et problem og gør noget ved det.

Journalisthøjskolen styrker metodeundervisningen
På alle punkterne skal vi fra Journalisthøjskolen blive bedre til i praksis at påvise, hvad der sker, komme med aktuelle og konkrete eksempler, som kan bruges i undervisningen – og blandt folk i branchen. Og journaliststuderende skal lære disse analysemetoder, ligesom færdige journalister også bør lære dem.

På Journalisthøjskolen er vi allerede gået i gang. Vi styrker disse metoder i undervisningen på 2. del. Vi har ansat forskere til at undervise i disse områder, og vi styrker samarbejdet mellem disse forskere og de journalistiske lærere for at gøre undervisningen praktisk og konkret i disse metoder.

Journalistisk selvforståelse blokerer
Men det er ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt. Der kan ligge træk i den journalistiske selvforståelse, der blokerer for, at vi udfylder vores opgave. Den administrerende redaktør for Columbia Journalism Review, Brent Cunningham skriver for eksempel i en spændende gennemgang af en række sager, at objektivitetsmålet gør os til passive formidlere i stedet for aggressive analytikere, og at vi derfor bliver nemme ofre for skruppelløse magthavere.

Han peger på, at den samme oprustning af metoderne er nødvendig, men også på, at vi skal ændre selvforståelsen.

Jeg ved ikke, om det er nødvendigt. Men vi er nødt til at diskutere det meget nøje. Ved siden af, at vi foretager metode-oprustningen.

Blogindlæg om journalister som skydeskive

Undersøgelse af journalisters selvcensur

Artikel af Brent Cunningham: Rethinking Objective Journalism

Indlæg om nye interviewmetoder

FOA’s nylige annoncekampagne om robo-care var ren fiktion, men robotter i ældreplejen kan sagtens blive en realitet inden længe.

Robotter der støvsuger og vasker gulv. Automatiske toiletter som både vasker og tørrer, og som kan hjælpe gangbesværede ældre med at sidde ned og komme op igen. Det er en del af den fagre nye verden, som landets borgmestre hilser velkommen i en undersøgelse, som Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4.

64 af landets 98 borgmestre har deltaget i rundspørgen, der vel at mærke blev foretaget, før FOA gennemførte sin kampagne.
Halvdelen af borgmestrene oplyser, at de for tiden overvejer at indføre robotter i kommunens ældrepleje, og så mange som hver fjerde fortæller, at deres ældrepleje allerede bruger robotter.
Den markante stigning i plejekrævende ældre er formentlig en af årsagerne til, at næsten syv ud af ti borgmestre i undersøgelsen er klar til at indføre mere robotteknologi end i dag. Og halvdelen mener ligefrem, at frygten for robotter i ældreplejen er ’overdrevet’.

Netværksanalyse viser, at folketingspolitikerne bruger twitter til at følge hinanden i folketingssalen. Især holder de øje med partifæller.

Folketingets formand og Dansk Folkeparti behøver ikke være nervøse for, at folketingsmedlemmerne skal blive distraherede af at sende tweets ud til deres followers. Kun hver 6 medlem af folketinget er aktive på twitter, og af de 30, der har en twitterkonto, er det kun hver tredje, der twitter regelmæssigt. Flere er aldrig kommet længere end til at oprette en konto. De tre flittigste twittere er Anne Marie Geisler Andersen (R), Ida Auken (SF) og Margrethe Vestager (R)

Det viser en gennemgang, Kaas & Mulvad har foretaget af folketingsmedlemmernes adfærd på twitter, siden Søren Pind (V) som den første MF’er fik en twitter-konto 25. Oktober 2007. Søren Pind twittede regelmæssigt året ud, men gik død i slutningen af 2007 og dukkede først op på twitter igen april 2009.:

I 2010 har Søren Pind ( i dag Udviklingsminister) kun twittet to gange – endda i denne uge og under afslutningsdebatten!

Usikker adfærd

Venstremandens adfærd er sigende. Folketingsmedlemmernes brug af twitter er afprøvende og uregelmæssig. Partifællen (og medie-ordfører) Ellen Trane Nørby er i princippet på twitter og udsendte april sidste år følgende statement:

Siden er det ikke blevet til flere tweets fra den kant.

Ingen folketingsmedlemmer følger flere, end der følger dem. Det i sig selv beviser ikke, at politikerne udelukkende tænker på twitter som en publiceringsplatform, men flere peger dog på, at det netop er derfor, de er på twitter.

Til kaasogmulvad.dk siger fx Flemming Møller (V), der kun har twittet 11 gange siden april sidste år:
”Jeg bruger næsten udelukkende twitter til at gøre opmærksom på oplysninger af politisk art. For det meste drejer det sig om egne tiltag, men kan også være links til andre medier. Kun sjældent får jeg oplysninger fra andre, som jeg kan bruge.”

Den radikale Anne Marie Geisler Andersen siger noget tilsvarende: ”Det vigtigste jeg får ud af at være på twitter er, at alle, der er interesserede, kan følge mig i mit daglige politiske arbejde.”

Geisler er en af tingets flittigste twittere, 934 tweets, er det blevet til, siden hun debuterede juli 2009. Det har indtil videre givet 178, der følger hende. Men selv følger hun kun 10 – heraf flere politiker-kolleger fra Folketinget.
 
En enkelt MF’er, Anders Samuelsen, følger ikke andre politikere i salen på twitter, men ellers er det det mest normale. Og folketingspolitikerne følger ikke mindst deres partifæller. Undersøger man fx alle de personer, som venstrepolitikerne følger i Folketinget, er to ud af tre partifæller.

Illustrationen (klik for større version) fra netværksanalysen viser to ting: Størrelsen af hver person indikerer hvor meget de følges af andre. Og placeringen fortæller noget om deres adfærd. Grafikken viser, at partifæller placeres i nærheden af hinanden. Det sker kun, hvis de faktisk har en adfærd, der ligner hinanden: Hvis de i store træk følger de samme og følges af de samme. Kun Simon Emil Ammitzbøll falder  lidt uden for mønsteret – ellers er det typiske billede, at Venstrefolk følger hinanden, socialdemokratier følger hinanden og så videre hele vejen rundt.

Socialdemokraten Leif Lahn er et godt eksempel. Alle de folketings-kolleger, han følger, er  partikammerater. Netværksanalysen fokuserer ikke på de personer, politikerne følger uden for folketingssalen.

Blandt de halvandet hundrede MF’ere, der ikke twitter, er ukendskabet stort, viser en rundspørge, Kaas & Mulvad har foretaget blandt politikerne:
” Jeg ved ikke hvad forskellen er på twitter og facebook”, siger en yngre konservativ politiker, mens en anden – ældre, radikal – politiker svarer: ”Er ikke imod twitter, men aner ikke, hvordan det fungerer”.

Inddragelse

Kun få politikere bruger twitter som en en måde at inddrage deres followers – og måske vælgere – i deres politik. Yildiz Akdogan (S) gør det dog. Hun udsendte denne tweet i forbindelse med afslutningsdebatten 2. Juni:

Yildiz Akdogan havde også en hurtig reaktion oven på kritikken fra modstanderne af sociale mediers brug i salen:

Af svarene fra folketingsmedlemmerne tyder ikke meget på, at vi i fremtiden vil se mange flere MF’ere twitte. I salen bliver det måske ligefrem bandlyst.

Venstres Karsten Lauritzen har været på twitter siden marts 2009, men han er ikke blevet overbevist. Hans svar på, hvad det vigtigste er, som han har fået ud af at være på twitter, lyder:

“Jeg får faktisk ikke ret meget ud af det og overvejer kun og bruge facebook.”

Margrethe Vestager, der netop har rundet tweet nr. 600, er ofte blevet klandret for tweets fulde af naturbeskrivelser. Hun har i modsætning til venstremanden denne meget konkrete forklaring på, hvad hun får af udbytte:

“Twitter giver mulighed for hurtig, uformel kommentar til dagen og vejen – og at få respons på samme måde: Hurtigt og uformelt, kort og godt. Al politiks fundament er samtale. Twitter tilføjer nye muligheder for det.”

Frem for at tude over mediernes krise, så lad os i stedet glæde os over de meget store muligheder for nye medier. Det er i disse år, at fremtidens medier defineres. Ikke siden avis-boomet i slutningen af 1800-tallet har der været så meget tempo på udviklingen.

Digitale oplysninger

Digitale analyser af netværk er en af de nye metoder til at få overblik over data.

Stort set alle oplysninger bliver i dag gemt digitalt. Hvor vi tidligere skulle researche via interview og papir, bliver evnen til at tale med computere og fravriste dem hemmelighederne et afgørende element for at skaffe oplysningerne. Kan man ikke det, kan man ikke virke som ordentlig journalist.

Det gælder både at skaffe de digitale oplysninger fra myndighederne og andre og at bearbejde dem. Det er nye metoder i aktindsigt og computeranalyse. Det er også svært for traditionelle medier og journalister.

Online medier

I dag flytter traditionel undersøgende journalistik, computerstøttet journalistik og smart grafik sammen på nettet og også sammen med en række andre nye og gamle elementer i webmedier. Det drejer sig om scraping, brug af MySQL, pyton og django (eller ruby on rails), textgenerating. Og det smelter sammen med crowdsourcing og brug af sociale medier.
For journalister drejer det sig også om at lære at bruge Wordpress, facebook og twitter journalistisk. Det er svært for traditionelle medier og ældre journalister at følge med.

Professionelle kilder

De professionelle kilder er blevet endnu mere professionelle. De løber om hjørner med journalister, omdefinerer rammer, svarer uden om, gentager deres budskaber og presser den enkelte journalist. Det er ganske enkelt svært at hamle op med dem. Her skal der bruges bedre research til at have styr på forudgående forløb (hvad er der besluttet, og hvad er der faktisk sket), og der er behov for hjælp fra videnskabelige metoder som argumentanalyse og diskursanalyse.
Oven i skal man også lære, hvordan man i langt højere grad er nødt til at have hjælp fra omverdenen i sin research. Det er også svært for traditionelle medier og journalister, blandt andet på grund af tidspresset på at lave historier.

Nye forretningsmodeller

Mediernes traditionelle forretningsmodeller virker ikke. Mange steder er beslutningsstrukturer og hierarkier alt for tunge. Der er brug for langt smidigere og mere fleksible strukturer. Omstillingen er svær og giver plads til en masse nytænkning, som også er svær for traditionelle medier og journalister.

Link til eksempler

Landbrugsstøtte:

www.farmsubsidy.org
http://www.kaasogmulvad.dk/2010/05/cap-boom/
http://ftp.farmsubsidy.talusdesign.co.uk/
http://ec.europa.eu/agriculture/funding/index_en.htm

Andre sider om data og aktindsigt:
Fælles europæisk side om aktindsigt: http://wobbing.eu/
Fiskeristøtte: www.fishsubsidy.org
Gratis data i Danmark: http://www.kaasogmulvad.dk/data/gratis/
Europæisk lobbyisme: http://www.corporateeurope.org/
EU-strukturstøtte: http://www.tbij.com/
Højdekort I Danmark: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Textgenerating:
Sporten i DR:http://www.dr.dk/sporten/fodbold
Høj dødelighed for 3f:http://tema.3f.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/mal/tema_doed_data.pbs&videoFileName=diagnoses
Texas Tribune: http://www.texastribune.org/

Interaktiv grafik – links fra Brant Houston:
Banktracker: http://banktracker.investigativereportingworkshop.org/banks/
Economic meltdown: http://www.publicintegrity.org/investigations/economic_meltdown/data/maps/
Ujima project: http://ujima-project.org/dfid/country/
Many eyes: http://manyeyes.alphaworks.ibm.com/manyeyes/visualizations/what-is-collaboration
Official Google blog: http://googleblog.blogspot.com/
Finding identities: http://googleblog.blogspot.com/2008/07/be-who-you-want-on-web-pages-you-visit.html
Google – statistics for a changing world: http://googleblog.blogspot.com/2010/03/statistics-for-changing-world-google.html
Google lab for public data: http://www.google.com/publicdata/explore?ds=z1ebjpgk2654c1_&ctype=m&met_c=unemployment_rate&fdim_c=seasonality:S&met_s=unemployed&fdim_s=seasonality:S&ifdim=state&hl=en_US&dl=en_US&mapType=t
Movie on social network analysis: http://www.soc.duke.edu/~jmoody77/NetMovies/rom_flip.htm
Footnoted: http://www.footnoted.org/

Efter medieforliget i sidste uge om radio og TV skal støtten til resten af medierne på plads. Der er brug for særskilt støtte til undersøgende journalistik og til udvikling af online medier. Ernst Poulsen har åbnet med en række forslag til nødvendig støtte til online medier, som Mads Kristensen har kommenteret.

Ernst Poulsens indlæg om online mediestøtte.

Det er en rigtig vigtig diskussion at få i gang og spredt til politikere. Jeg synes både Mads og Ernst har nogle rigtig gode bud på, hvad der bør støttes, hvorfor og hvordan.

Som lærer på online medier på 7. semester på Journalisthøjskolen kan jeg se, at de studerende kan lave webmedier og have brugerinddragelse på et plan, som måske kan vokse sig til levedygtige medier.

Jeg kan også fra mit virke som redaktør i Kaas & Mulvad se, at det er rigtig svært at få økonomi i undersøgende  journalistik på nettet og brug af data til hurtigere og langt mere fokuseret journalistik, for eksempel de hyperlokale medier.

Og jeg kan se et enormt behov for at lave ordentlige medie-applikationer til Iphones og andre smartphones.

Jeg tror, at ny mediestøtte er en af vejene frem. Omvendt skal vi også passe på med at få opsat et system, som kommer til at være et permanent og tungt system. Statsstøtte er jo ikke altid svaret på problemer med at starte nyt. Blandt andet fordi det senere kan blive stopklodsen for at starte noget nyt oven på det nye.

En uafhængig komité

Jeg er derfor tilhænger af at få løftet kriterierne lidt højere op i begrebsverdenen og så få en af  staten uafhængig komité til at fordele midlerne, efter hvad der er behov for aktuelt. Vi har en lignende konstruktion i en række andre sammenhænge, hvor undersøgende journalistik bliver støttet, og det er faktisk ikke så svært at finde de folk, der kan udvælge projekter til støtte.

Fra Foreningen for Undersøgende Journalistiks side bliver der arbejdet en del for, at der særskilt sættes penge af til undersøgende journalistik. Den mest elegante løsning vil formentlig være, at udvide det område til også at dreje sig om  nye online medier og metoder – og også beløbet.

Der vil selvfølgelig være et problem i, at mange af de gammeldags undersøgende journalister ikke prioriteret netmedier, men det er ved at ændres hastigt, især i USA men også herhjemme, og hvor Berlingskes graver-redaktion er det bedste eksempel på det.

Kort sagt mener jeg, at der overordnet er behov for en stor pulje til kvalitets-journalistik og nye medieformer/medier, og at der skal være en anerkendt gruppe af folk, der fordeler disse midler.

Antallet af personer, der modtager mere end en million Euro i landbrugsstøtte fra EU, vokser. I 2009 er vi foreløbig oppe på 1212, og vi regner med, at vi ender på mere end 1400, når de endelige oplysninger fra Portugal og Storbritannien er hjemme. I 2008 var tallet 1040. Det viser en omfattende analyse fra Farmsubsidy.org, der onsdag blev fremlagt ved et pressemøde i Bruxelles.

Nils Mulvad og jeg har i starten af denne uge deltaget i Farmsubsidy.org’s “Data Harvesting Festival” – en målrettet workshop, hvor en lille snes journalister, researchere og programmører fra 11 europæiske lande om kap med tiden forsøgte at fremskaffe og analysere så mange oplysninger om europæiske landbrugsstøtte-modtagere som muligt. Nils var ansvarlig for den overordnede fremskaffelse af data. I løbet af de to dage, workshoppen varede, nåede vi også at fejre fem-års jubilæet for Farmsubsidy.org – som blev grundlagt 3.Maj 2005.

Desuden besluttede deltagerne også at at grundlægge et nyt netværk af CAR-journalister i Europa - datajournalism.eu. Domænet er købt, men p.t. ikke oppe endnu. Målet er i første omgang at arrangere en europæisk konference for CAR-journalister næste år – formentlig i maj.

Sidste forberedelser før pressemødet i the international press center onsdag. Nils Mulvad (t.v.), Brigitte Alfter og Jack Thurston.

Pressemeddelelse om festivalen: harvest-festival-press-release

Millionærlisten: http://tinyurl.com/2009-millionaires

Analyse om landenes åbenhed om landbrugsstøttemidlerne:

http://tinyurl.com/transparency-rating

Brigitte Alfters har i sin blog på EU-Observer links til en række mediers omtale.