Helt ny ledighedsgrafik giver overblik over udviklingen i ledighed blandt 3F’ere.

Ledigheden giver anledning til et utal af historier i medierne. Men hvordan varierer den hen over landet, og hvordan har den udviklet sig i de senere år. Går det bedre nu, eller går det værre?
Og rammer ledigheden lige hårdt – uanset om du er ung eller gammel – og uanset om du bor i Lemvig eller Gentofte?

Fagbladet 3F giver nu alle mulighed for at følge med og for at sammenligne.
Kaas & Mulvad har sammen med vores faste amerikanske samarbejdspartnere Hottype Consulting og onlinechef på Fagbladet 3F, Henrik Lilholt, udviklet en webgrafik, der giver unikke muligheder for at følge udviklingen i bruttoledigheden i Danmark.
Dels indeholder præsentationen et sæt grafer, der giver kontante oplysninger om, hvordan ledigheden har udviklet sig fra januar 2007 til i dag – for 24 forskellige grupper.
Og lige nu viser det sig altså, at de yngre kvindelige 3F-medlemmer – dvs fra 16 til 29 år – ligger i top med ledighed. 14, 3 procent af denne gruppe var ledige november 2011. Sammenligner vi med mændene, er deres ledighed nede på 11,3%.

Dels er det muligt at sammenligne geografiske forskelle i ledighed. Et kommunekort giver indblik i ledighedens udvikling – for 3F-medlemmerne eller for alle på arbejdsmarkedet. Trykker man på knappen “Afspil”, er det muligt at se udviklingen afspillet måned for måned. Et klik på en kommune viser, hvordan udviklingen for den konkrete kommune har været fra 2007 til nu.

Præsentationen vil løbende blive udbygget med data, så snart de er frigivet af Danmarks Statistik og efterfølgende sæsonkorrigeret.

Journalister kan ofte komme meget længere i dækningen af det kommunale stof. I dag gennemgik jeg seks artikler sammen med journalister i Den sydvestjydske Venstrepresse. Her er hovedpunkterne i min gennemgang.

Kommunernes økonomi vil blive udsat for et ganske enormt pres i de kommende år. Der er lagt op til en masser af besparelser. Et stigende behov for hjælp på stort set alle områder – især ældre, handicappede og utilpassede unge – vil kræve niveausænkning, når der ikke er råd til at bruge flere midler. Det vil give en masse historier.

Hvad handler det om
Jeg anbefaler, at man som journalist spørger sig selv gang på gang, hvad handler det egentlig om? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er det egentlig, der sker? Man skal ikke bare tænke, hvad er historien. Det kommer i anden omgang. Ofte er der mange historier med forskellige vinkler.

Spørg gode kilder om det? Og om der er nogle data, der faktisk illustrerer dette. Eller om der allerede er nogle analyser/rapporter, der dækker dette ordentligt og grundigt.

Og også hvad der er tynde rapporter, og hvorfor de er sådan.

Spørg også, hvad sker der egentlig konkret. Hvilke praktiske konsekvenser har det for folk? Hvordan kan de mærke det? Og hvilke relevante parter er der i sagen, som skal interviewes?

Ofte vil borgmestre og kommunaldirektører ikke kende den faktiske situation på de forskellige specialområder. Vigtigste kilder er her de faglige chefer.

Specielt bør journalister lære at bruge de kommunale regnskaber og budgetter og andre data fra statistikbanken, samt de kommunale nøgletal og uddannelsesdata fra UNI-C.

Link til data
På ethvert område er der masser af data, artikler og synspunkter. Det kræver en del research at finde ud af, hvad der er det centrale, og hvilke data der faktisk beskriver udviklingen.

Find oversigtsartikler i Infomedia og lav i øvrigt grundresearch på nettet.

Og så er metoden ifølge min erfaring at researche på, hvilke rapporter der er på et givet emne, herefter spørge de relevante fagmedarbejdere om status for at følge udviklingen på et bestemt område, og hvilke af rapporterne/analyserne der er mest dækkende, og hvor svaghederne er.

En lang række myndigheder og organisationer offentliggør rådata og statistik om kommunale og regionale forhold.

De svære data om kommuner
Journalister er ofte dårlige til at bruge data i historier. Se dette handout med gode tip til at tjekke data i historier.

Specielt med data for kommunalområdet skal det suppleres med advarsler om:

1. Er datagrundlaget sammenligneligt fra kommune til kommune – tjek bemærkninger i ministeriet og i kommuner/KL
2. Få fat i en klar beskrivelse af variablen
3. Har man ændret opgørelsesmetode midt i forløbet

Når journalister får gode data, der er lige klar til en vinkel, så tjek dem mod virkeligheden. Dvs. undersøg ekstremerne. Ring til dem eller tag ud til stedet. Er det som data beskriver, eller er der en anden forklaring.

Borgmestres status og fremtidsplaner

Borgmestre og byrådspolitikere vil nogen forberede borgerne på kommende besparelser eller forsvare konkrete beslutninger. Men som hovedregel vil de tegne et skønmaleri af kommunen. De nedtoner konflikter, og de forsøger at bygge bro.

Desuden ser de i høj grad kommunen fra toppens og administrationens syn, når de udtaler sig.

Det bliver svært for almindelige borgere at se, hvad det betyder for dem. Borgere re generelt ikke så interesserede i at budgettet holder, at der er enighed, at man satser på ansvar og medborgerskab og at kommunen skal være et godt sted at bo at arbejde.

Borgerne er interesseret i, hvad der sker for dem. Arbejde, fritid, natur, økonomi, fremtid, sikkerhed, skoler. Hvad sker der konkret her, hvad betyder det for dem, hvad vil kommunen gøre ved det. Helt konkret.

Vi skal derfor gerne have nogle nøgletal for de vigtigste ting inden for et sådant område. I Esbjerg skal man spørge sig, hvad der sker med arbejdspladser, når olie og gas i Nordsøen tørrer ud? Hvad sker der på landet – vil man sikre bønderne, at de stadig kan bestemme over store områder, eller vil man få grønne naturområder? Og hvem skal betale for det?

Man skal forsøge at inddrage borgerne i diskussionerne om, hvad der er godt i området og hvad de gerne vil have. Og hvad det koster?

Man skal finde nøgletal og se udviklingen på de centrale områder.

Vand og kloak

Vandet er godt stof. Vandplaner har været diskuteret i mange år. Ansvaret er overtaget af kommunerne. Vær konkret – find data for de enkelte områder, hvad betyder det for vandet og for de omkringboende. Er datagrundlaget i orden.

Og ved kloak. Hvor mange kældre er oversvømmede. Hvor er de? Fremtidsudsigter? Kan vi være sikre på, at nye kloakker vil løse det? Hvor er der skiftet? Hvor mangler der? Hvad koster tilslutning? Hvad skal man passe på i den forbindelse? Hvor længe vil byggerod vare – og hvor? Hvor ledes vandet hen? Vil det give problemer?

Museum:

Lad os se listen over top ti. Hvordan er de udvalgt? Hvor mange besøgende? Hvad e r chancen for at finde Ansgars kirke? Og hvor vil den ligge?

10. klasse i Ribe:

Hvor mange elever, hvad får de i karakter, hvad bliver der af dem senere. Hvad siger andre relevante interessanter – dvs. skolen selv og kommunen.

Utilpassede unge

Slagsmålet om specialklasserne. Hvad vil det betyde, at putte de utilpassede unge ind i almindelige klasser. Vil det gå ud over de andre børn? Hvad gør eleverne. Data om udgifter og antal specialelever.

Relevante links

Handout om kommunaljournalistik

Kommunale data er særlig svære at analysere

Åbenhedstinget om vandplaner

Vandplanerne fra Naturstyrelsen

Naturstyrelsens rapport om risikoområder

Se dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive udkantsdanmark.

Socialdemokraternes politik

Statistikker fra Den Sociale Ankestyrelse

Principafgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse

I Deadline i DR2 her til aften gennemgår jeg med værten Martin Breum en visualisering af netværket blandt de centrale personer i det, der er blevet kendt som “Skattesagen”.

DR2 havde spurgt, om jeg kunne lave en sådan visualisering, og med min baggrund i adskillige analyser af netværk, lød det som en interessant udfordring. Og det var da også sjovt at være med.

Det, der blev vist i TV, var imidlertid kun en begrænset del af netværket, for Deadline ønskede at fokusere på personerne relativt tæt på politikerne. En lidt mere udbygget version kan ses her. Kun de vigtigste relationer er taget med, og de relationer, vi tror, findes, men som vi ikke kan dokumentere, er heller ikke taget med.

Klik for fuld version

Under alle omstændigheder er det, vi kan lave nu, kun begyndelsen. Her og nu kan vi kun gisne om, hvordan netværket egentlig ser ud – i hvert fald hvis vi vi ønsker en fremstilling, der vil sige noget om: Hvem gjorde hvad hvornår, hvem påvirkede hvem, og gennem hvilke personer bevægede informationerne sig gennem netværket.

Vi kan håbe på, at kommisionsundersøgelsen kommer til at foregå for tændte kameraer, for derved, vil vi få en unik mulighed for at få svar på mange af de spørgsmål. Når vi har den viden, kan vi analysere data. Og dermed vil vi måske kunne få tegnet et meget mere komplet netværk.

Læs mere om Kaas & Mulvads arbejde med netværksanalyser og et par korte resumeer af andre analyser

Det er befriende med Ekstra-Bladets afsløring i dag af spindoktor Peter Arnfeldts forsøg på at plante afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts skattesag i avisen.

Det har jeg i dag fortalt til TV 2 News. Selvfølgelig under forudsætning af, at Ekstra-Bladet har fortalt den rette version af forløbet.

Det er formentlig første gang et dansk medie tager det store skridt at bryde med en lovet aftale om kildebeskyttelse over for en spindoktor. Og på den måde er det et meget stort skridt, som jeg kun kan rose Ekstra-Bladet for. Det er modigt.

Det er forhåbentlig begyndelsen på en ny stil over for spindoktorer og magtens topfolk, så de ikke kan bruge pressens regler om kildebeskyttelse til i hemmelighed at sværte modstandere og føre deres egne sager frem. Kildebeskyttelsen skal bruges over for whistleblowers, så de tør lække oplysninger om magtmisbrug – ikke til at beskytte spindoktorer til at udøve magtmisbrug.

Når det sidste sker, bør medierne klart sige fra og opsige en aftale om kildebeskyttelse.

Ikke magthavernes forlængede arm

Medierne skal ikke være magtens forlængede arm i et demokrati. Vi skal kontrollere magthaverne for misbrug. Og den rolle skal være klar og vil i virkeligheden sikkert få flere til at turde stå frem. Whistleblowers er formentlig tilbageholdende med at videregive fortrolige oplysninger om magtmisbrug, hvis de opfatter medierne som sammenspiste med magten, mens whistleblowers bliver tryggere, hvis medierne ikke dækker over magtmisbrug.

Se Ekstra-Bladets historier:
Spindoktor parat til at lække Helles skattesag til Ekstra Bladet
Vi er ikke sat i verden for at dække over magtmisbrug

Jeg har for godt et år siden på Åbenhedstinget skrevet et længere indlæg, der kritiserer journalister og redaktørers misforståelser omkring kildebeskyttelse:
Redaktører og journalister svigter kildebeskyttelse

Se dækningen på TV 2 News

Der er godt nyt til fattige medier, har ikke har lyst til at betale for at bruge Googles kort på deres websites: Selv om trafikken skulle blive intens, og brugerne strømmer til, vil det kun være yderst sjældent, at der skal falde betaling til Google.

Det viser et svar fra Google, som er kommet på foranledning af et spørgsmål, jeg stillede på den amerikanske mail-liste Nicar-L.
Baggrunden er, at Google for en måned siden bebudede, at man fremover skal betale for brug af de såkaldte Google Maps API’er, hvis de kort, man viser på et givet site, vises mere end 25.000 gange om dagen. For nogle typer kort var grænsen længere nede – på 2500 daglige visninger. For hver 1000 ekstra visninger ville det koste fra 4 – 8 Dollar.

Efter den udmelding var meget uklart. Ville de nye betalingsregler fx komme til at gælde alle typer Googlekort? Og i hvilket omfang kan man fx som medie, NGO etc. blive fritaget? Og ville hammeren falde den første gang, man pludselig overskred de 25.000 daglige visninger? Ville man overhovedet turde bruge Googlekort mere på de betingelser?

Jeg efterlyste et svar blandt amerikanske kolleger, men her viste svarene, at forvirringen var lige så stor som herhjemme. Jeg spurgte bl.a. på den amerikanske mail-liste Nicar-L (glimrende liste, som jeg har fulgt i mange år). Her var der heldigvis en medarbejder fra Google Fusion holdet, der læste med. Hun svarede i første omgang, at selvfølgelig var dette vigtigt for medierne, og at hun ville vende tilbage med flere svar. Som hun skrev:

“No journalist should be fearful of a successful story & plenty of traffic – that’s what you live for, and we understand that.”

Nu er hun så vendt tilbage med to svar: Dels henviser hun til et nyt blogindlæg, hvor Google slår fast, at det er helt i orden kortvarigt at overskride de 25.000 visninger:

“We recognise that sites may occasionally experience spikes in traffic that cause them to exceed the daily usage limits for a short period of time. For example, a media site that uses a map to illustrate a breaking news story, or a map-based data visualization that goes viral across social networks, may start to generate higher traffic volumes. In order to accommodate such bursts in popularity, we will only enforce the usage limits on sites that exceed them for 90 consecutive days.”

At man skal op og overskride max niveauet 90 dage i træk, før man skal til lommerne, bør efter min vurdering mindske nervøsiteten for pludselige og uventede regninger.

Dels svarede Google medarbejderen direkte på mit spørgsmål om hvilke korttyper der var omfattet, at alm. Google Fusion-kort, der fx kan embeddes i et site, IKKE er omfattet af de nye betalingsregler:

“As explained in the updated FAQ, “Use of the embed feature of Google Maps, and other Google products that offer an embed feature that includes a map, are not affected by these limits. When you click “Get Embeddable Code” from within Fusion Tables, the maps you create are not subject to these limits. These limits do apply when you construct a map using FusionTablesLayer Builder to generate javascript for your webpage, or otherwise use the FusionTablesLayer within the Google Maps API directly.”

Det gratis Google Fusion er en nem genvej til at lave kort, som ethvert medie kvit og frit kan lægge ind i sine sider og vise på nettet.

Når Kaas & Mulvad februar næste år kører kursus om datajournalistik i St. Louis, USA, kommer Google Fusion til at fylde en del undervejs. Google Fusion er nemlig en forholdsvis enkel genvej til både flotte og imponerende kort og datapræsentationer, der kan lægges på nettet og integreres i egne websider.
Det er let at komme i gang, og man kan hurtigt lave de første kort. Til gengæld er der meget at lære, fordi der er så mange måder, man kan variere kortene på. Fx kan man integrere søgefunktioner i kortet, og man kan – som i dette tilfælde – få sine pointer bedre igennem ved at lægge de ligeledes gratis Google Charts (grafikker) ind i kortets infovinduer.

Hvor vandt hvilken blok?
Kortet herunder viser i hvilke opstillingskredse, henholdsvis rød og blå blok fik flest stemmer ved Folketingsvalget. Jeg har brugt data fra kmdvalg.dk, bearbejdet dem en smule, importeret dem som en tabel ind i Google Fusion, skabt et kort og brugt Google Charts til infovinduernes lagkage-grafikker. Klikker man på kredsene, kan man få yderligere detaljer om, hvordan stemmerne faldt på de respektive partier.

Se kortet i stor størrelse

Sådan kommer du i gang med Google Fusion
Læs mere om kurset i datajournalistik

Tag med til St. Louis i USA og lær datajournalistik. I februar 2012 arrangerer vi et kursus med tur til Nicar-konferencen i USA. Tag med og få det nyeste med hjem fra amerikanernes brug af interaktiv datapræsentation på nettet. På konferencen møder du de bedste amerikanske data-journalister.

Kurset vil give meget til både nye og tidligere deltagere på vore kurser til USA. Udgiften til kurset og ophold i USA vil koste omkring 45.000 kroner.

Det er muligt at søge Pressens Uddannelsesfond (PU) og Ophavsretsfonden om støtte til kurset, så det kan komme betragteligt ned i udgift for din arbejdsgiver. Hvis de to fonde støtter maksimalt, får du dækket mellem halvdelen og to tredjedel af udgiften.

Helt konkret får du:

• Kendskab til nye værktøjer, som du kan bruge, når du kommer hjem
• Du deltager i 3,5 dages konference – hvor der er masser af tilbud at vælge mellem.
• Amerikanske gæstelærere – bl.a. om hvordan amerikanske web-kilder kan give os solo-historier
• Vi arrangerer møder mellem den danske gruppe og udvalgte amerikanske top-journalister
• Et års medlemskab af IRE – og adgang til et globalt netværk af kolleger, du fremover kan trække på.

Læs mere: Datajournalistik rejser mod vest.

I det storkøbenhavnske område er Socialdemokraterne virkelig gået tilbage ved Folketingsvalget 2011. Men også i Aalborg og Aarhus og i båndet fra Aarhus til Viborg må S notere den største tilbagegang. Derimod er der stilstand eller ligefrem fremgang i udkantsområder.

Socialdemokraterne holder skansen i udkantsdanmark. Det viser en sammenligning af valgresultatet for 2011 med 2007-valget. Kilde: Kaas & Mulvad. Kortet må anvendes frit med angivelse af kilde.

S og SF måtte indkassere en tilbagegang ved valget i 2011 i forhold til valget fire år tidligere. Socialdemokraterne gik samlet tilbage fra 25,5 pct. af stemmerne til 24,8 procent – et fald på 2,7 procent, mens SF modtog drøje hug med en tilbagegang fra 13,0 pct. til 9,2 pct – et fald på 29,5 procent. Det viser en analyse af valgresultatet for de enkelte kommuner.

Værst gik det ud over begge partier i det storkøbenhavnske område, formentlig på grund af betalingsringen. Men SF høstede også en større nedgang i Fredericia (43,1%), i Kolding (39,7%) og i Aarhus (39,5%).

S går frem på Lolland og Mors
For S er den største nedgang i København og Frederiksberg på henholdsvis 22,9 og 22 %, mens partiet henter de største stigninger i kommunerne Lolland (21,8%) og Morsø (17%).

S må dog også notere en tilbagegang i Aalborg og i Aarhus-området op til Viborg, mens der er fremgang i Odense og store dele af udkantsdanmark.

I Lolland kommune er der tale om en fremgang fra 25,6 pct. af stemmerne til 31,2 pct, mens der i Morsø kommune er tale om fremgang fra 29,3 til 34,3 pct. af stemmerne.

Aarhus er hård ved S
I Aarhus kan tilbagegangen næppe hænge sammen med, at Svend Auken er erstattet af Nicolai Wammen som spidskandidat for S, idet Svend Auken kunne mønstre 22.769 stemmer i 2007 mod Nicolai Wammens spring til 32.119 personlige stemmer i 2011.

Måske kan noget af forklaringen være, at Venstre har sat Lykke Friis ind i opgøret i Aarhus. Hun fik 30.910 personlige stemmer i 2011, mens den tidligere Venstre-topkandidat i Aarhus, Karen Jespersen, i 2007 kun kunne hente 13.692 personlige stemmer og ved dette valg røg ned på 4.893 personlige stemmer.

Valgdata er hentet med en robot fra Kommunedatas hjemmeside den 20. september 2011 med oplysninger om stemmer på de enkelte kandidater på de enkelte valgsteder. Data er sammenlignet med lignende data for valget i 2007.

Store forskelle på, hvilke ord politikere fra rød og blå blok foretrækker, når de skal komponere politiske slogans.

Sloganord brugt af politiske kandidater fra rød blok

Ugebrevet A4 offentliggør i dag en analyse, som Kaas & Mulvad har foretaget af politiske slogans. Ugebrevet har som et led i en større kandidat-undersøgelse spurgt de politiske kandidater, om de har et politisk slogan.Godt 200 havde et og ville også oplyse det til  Ugebrevet.

Ugebrevet A4 har bl.a. talt med professor i retorik, Christian Kock, som ikke er imponeret: “Mange politikere har valgt abstrakte slogans blottet for politiske pointer og budskaber, og rigtig mange har lidt tamme og kedelige slogans uden nogen retorisk udtryksstyrke”, siger han bl.a.

Sloganord brugt af politiske kandidater fra blå blok

Ugebrevet viser en samlet “ordsky” over alle de ord, der indgår i de analyserede slogans. Men skiller vi dem ad, så vi ser på slogans fra den røde og blå blok for sig, er det også tydeligt, at der er forskel på, hvilke ord de benytter sig af. Klik på billederne ovenfor for at se dem i større udgave.

Der er rigtig dyrt at få cvr-data, og dermed er det den største hindring for at få offentlige data i spil. Det har jeg fortalt om til Version2, som har bragt artikler om emnet i sidste uge og i dag, mandag den 29. august 2011.

“Kun betalingsvillighed og grådighed sætter grænsen for, hvad Erhvervs- og Selskabsstyrelsens datamonopol kan tjene på at stille offentlige data til rådighed,” skrev jeg på Åbenhedstingets hjemmeside, efter at vi havde tabt en principiel sag om adgang til cvr-data.

Det har Version2 citeret, ved siden af en del andre centrale argumenter i sagen om Økonomi- og Erhvervsministeriets horrible priser på at få oplysninger om nye virksomheder.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har besluttet, at det skal koste 6.000 kroner om måneden for at få adgang til data, som virksomhederne er tvunget til at indberette, og som er nøglen i at binde mange forskellige oplysninger om virksomheder sammen.

Tjente halv million
Det kørte Åbenhedstinget sag mod, men det endte med, at Ombudsmanden gav Økonomi- og Erhvervsministeriet medhold i, at myndighederne var berettiget til at tjene på at sælge disse data, sådan som den konkrete lovgivning var skruet sammen.

Ministeriet regnede sig i 2010 frem til, at indtægterne fra cvr.dk var på 840.000 kroner i abonnementsperioden, mens omkostningerne kun var 340.000 kroner. Altså var der tale om et overskud på en halv million kroner, hvilket giver styrelsen en indtægt på 60 øre, hver gang, der er solgt data for en krone.

For mange virksomheder og medier blokerer prisen på 60.000 kroner om året for, at man kan bruge data.

Åbenhedstinget taber principiel sag om fri adgang til virksomhedsdata

Se artiklerne i Version2:
CVR-hackere forpurrede styrelses guldæg: Datasalg har fortjeneste på 60 procent

Ekspert om CVR’s betalingsmur: Katastrofalt spild af data