Indsamling af data

Indsamling af data er første skridt, når vinklen er lagt fast. Nogle gange begynder man med data, før vinklen er lagt fast. Kaas & Mulvad skaffer data for at analysere dem og finde de bedste vinkler. Der er en hel stribe metoder til traditionel indsamling af oplysninger.

Downloade data fra nettet

Flere myndigheder lægger i dag deres data på nettet i en form, hvor hele datasættet kan hentes.

I Danmark gælder det for eksempel Statistikbanken (Danmarks Statistik), smiley-tildelinger (Fødevarestyrelsen), dommernes bijob (Domstolstyrelsen), karakterer i uddannelsesinstitutioner (Undervisningsministeriet) samt oplysninger om erstatninger til patienter (Patientforsikringen).

Især Danmarks Statistik har ydet en stor indsats for at gøre data tilgængelige. Hvor det tidligere var almindeligt, at pressen måtte betale, hvis man ville have andet end standardvaren, er der i dag bunker af gratis data til rådighed.

Data fra Danmarks Statistik er sjældent dugfriske opgørelser. De er som regel mere velegnede til at give kontekst og overblik end til egentlige nyhedshistorier. Men med de begrænsninger er der meget at hente.

Myndigheder lægger data på nettet

Hvor situationen i 90’erne generelt var karakteriseret ved en stor interesse fra journalisternes side og kun meget få tilgængelige data, er forholdene ændret. I dag lægger et stigende antal myndigheder uopfordret data på nettet og ofte helt uden, at journalisterne opdager det.

Et eksempel er Patientforsikringen, der længe har haft detaljerede oplysninger om skader og om erstatninger liggende på en offentlig tilgængelig hjemmeside. Man skal dog helst beherske et databaseprogram som fx Access for at kunne sætte de mange oplysninger i sammenhæng, men det er nok kun en del af forklaringen på, at disse data stort set ikke er brugt af pressen.

Et særligt problem er, at flere myndigheder nok tilbyder offentligheden at hente data på deres hjemmeside, men kun i opslagsform. Og spørger man, om man kan få hele datasættet udleveret for en tværgående analyse, lyder svaret for ofte, at det vil man ikke hjælpe med: Data er jo tilgængelige i enkelt-opslagsform på hjemmesiden.

Rss-feeds

Der er information til overflod på nettet, og henter man regelmæssigt oplysninger fra internettet, er man potentielt i fare for at drukne i information. Alligevel har vi behov for løbende at følge med i udviklingen på de hjemmesider, der beskæftiger sig med vores interesseområder.

RSS-feeds bruges af nogle medier (fx Ritzau) som målrettet overvågning af hjemmesider. Vældig mange sites, det være sig nyhedssites som alle mulige andre, tilbyder selv rss-feedet, så man blot skal importere det til sit foretrukne læse-program.

Og skulle enkelte sites ikke selv tilbyde et rss-feed, er der i dag 3. Parts tjenester på nettet, som man kan sætte til at overvåge disse sider – og hvor man vel at mærke kan modtage beskeden i sin rss-læser og ikke i et mailprogram.

Andre metoder

Ved siden af at hente data fra nettet eller få dem direkte fra kilden er der et væld af andre muligheder. I mange tilfælde kan viden om at kombinere de forskellige metoder give den bedste og hurtigste indgang til at afdække mønstre og nye tendenser.

Kaas & Mulvad har samlet mange data ind i Danmark og Europa, og vi kan altid komme med et konkret bud på, om og i givet fald hvordan data kan skaffes.