Helt ny ledighedsgrafik giver overblik over udviklingen i ledighed blandt 3F’ere.

Ledigheden giver anledning til et utal af historier i medierne. Men hvordan varierer den hen over landet, og hvordan har den udviklet sig i de senere år. Går det bedre nu, eller går det værre?
Og rammer ledigheden lige hårdt – uanset om du er ung eller gammel – og uanset om du bor i Lemvig eller Gentofte?

Fagbladet 3F giver nu alle mulighed for at følge med og for at sammenligne.
Kaas & Mulvad har sammen med vores faste amerikanske samarbejdspartnere Hottype Consulting og onlinechef på Fagbladet 3F, Henrik Lilholt, udviklet en webgrafik, der giver unikke muligheder for at følge udviklingen i bruttoledigheden i Danmark.
Dels indeholder præsentationen et sæt grafer, der giver kontante oplysninger om, hvordan ledigheden har udviklet sig fra januar 2007 til i dag – for 24 forskellige grupper.
Og lige nu viser det sig altså, at de yngre kvindelige 3F-medlemmer – dvs fra 16 til 29 år – ligger i top med ledighed. 14, 3 procent af denne gruppe var ledige november 2011. Sammenligner vi med mændene, er deres ledighed nede på 11,3%.

Dels er det muligt at sammenligne geografiske forskelle i ledighed. Et kommunekort giver indblik i ledighedens udvikling – for 3F-medlemmerne eller for alle på arbejdsmarkedet. Trykker man på knappen “Afspil”, er det muligt at se udviklingen afspillet måned for måned. Et klik på en kommune viser, hvordan udviklingen for den konkrete kommune har været fra 2007 til nu.

Præsentationen vil løbende blive udbygget med data, så snart de er frigivet af Danmarks Statistik og efterfølgende sæsonkorrigeret.

Der er godt nyt til fattige medier, har ikke har lyst til at betale for at bruge Googles kort på deres websites: Selv om trafikken skulle blive intens, og brugerne strømmer til, vil det kun være yderst sjældent, at der skal falde betaling til Google.

Det viser et svar fra Google, som er kommet på foranledning af et spørgsmål, jeg stillede på den amerikanske mail-liste Nicar-L.
Baggrunden er, at Google for en måned siden bebudede, at man fremover skal betale for brug af de såkaldte Google Maps API’er, hvis de kort, man viser på et givet site, vises mere end 25.000 gange om dagen. For nogle typer kort var grænsen længere nede – på 2500 daglige visninger. For hver 1000 ekstra visninger ville det koste fra 4 – 8 Dollar.

Efter den udmelding var meget uklart. Ville de nye betalingsregler fx komme til at gælde alle typer Googlekort? Og i hvilket omfang kan man fx som medie, NGO etc. blive fritaget? Og ville hammeren falde den første gang, man pludselig overskred de 25.000 daglige visninger? Ville man overhovedet turde bruge Googlekort mere på de betingelser?

Jeg efterlyste et svar blandt amerikanske kolleger, men her viste svarene, at forvirringen var lige så stor som herhjemme. Jeg spurgte bl.a. på den amerikanske mail-liste Nicar-L (glimrende liste, som jeg har fulgt i mange år). Her var der heldigvis en medarbejder fra Google Fusion holdet, der læste med. Hun svarede i første omgang, at selvfølgelig var dette vigtigt for medierne, og at hun ville vende tilbage med flere svar. Som hun skrev:

“No journalist should be fearful of a successful story & plenty of traffic – that’s what you live for, and we understand that.”

Nu er hun så vendt tilbage med to svar: Dels henviser hun til et nyt blogindlæg, hvor Google slår fast, at det er helt i orden kortvarigt at overskride de 25.000 visninger:

“We recognise that sites may occasionally experience spikes in traffic that cause them to exceed the daily usage limits for a short period of time. For example, a media site that uses a map to illustrate a breaking news story, or a map-based data visualization that goes viral across social networks, may start to generate higher traffic volumes. In order to accommodate such bursts in popularity, we will only enforce the usage limits on sites that exceed them for 90 consecutive days.”

At man skal op og overskride max niveauet 90 dage i træk, før man skal til lommerne, bør efter min vurdering mindske nervøsiteten for pludselige og uventede regninger.

Dels svarede Google medarbejderen direkte på mit spørgsmål om hvilke korttyper der var omfattet, at alm. Google Fusion-kort, der fx kan embeddes i et site, IKKE er omfattet af de nye betalingsregler:

“As explained in the updated FAQ, “Use of the embed feature of Google Maps, and other Google products that offer an embed feature that includes a map, are not affected by these limits. When you click “Get Embeddable Code” from within Fusion Tables, the maps you create are not subject to these limits. These limits do apply when you construct a map using FusionTablesLayer Builder to generate javascript for your webpage, or otherwise use the FusionTablesLayer within the Google Maps API directly.”

Det gratis Google Fusion er en nem genvej til at lave kort, som ethvert medie kvit og frit kan lægge ind i sine sider og vise på nettet.

Når Kaas & Mulvad februar næste år kører kursus om datajournalistik i St. Louis, USA, kommer Google Fusion til at fylde en del undervejs. Google Fusion er nemlig en forholdsvis enkel genvej til både flotte og imponerende kort og datapræsentationer, der kan lægges på nettet og integreres i egne websider.
Det er let at komme i gang, og man kan hurtigt lave de første kort. Til gengæld er der meget at lære, fordi der er så mange måder, man kan variere kortene på. Fx kan man integrere søgefunktioner i kortet, og man kan – som i dette tilfælde – få sine pointer bedre igennem ved at lægge de ligeledes gratis Google Charts (grafikker) ind i kortets infovinduer.

Hvor vandt hvilken blok?
Kortet herunder viser i hvilke opstillingskredse, henholdsvis rød og blå blok fik flest stemmer ved Folketingsvalget. Jeg har brugt data fra kmdvalg.dk, bearbejdet dem en smule, importeret dem som en tabel ind i Google Fusion, skabt et kort og brugt Google Charts til infovinduernes lagkage-grafikker. Klikker man på kredsene, kan man få yderligere detaljer om, hvordan stemmerne faldt på de respektive partier.

Se kortet i stor størrelse

Sådan kommer du i gang med Google Fusion
Læs mere om kurset i datajournalistik

Computer-støttet journalistik, også kaldet CAR, har været brugt i Danmark i mere end 15 år. Hvor det tidligere drejede sig om at skaffe sig data, analysere dem og herefter lade dem indgå i historier, er opgaven i dag at præsentere tingene automatisk og i interaktive grafikker på nettet.

Helst skal man sætte automatiske systemer op efter at have analyseret data, så data opdateres konstant og hvor websidens grafikker, tabeller og tekster derfor hele tiden ændrer sig.

Mug Shots http://mugshots.tampabay.com/ i Tampa Bay er et godt og lidt kontroversielt eksempel på, hvad man kan præsentere, når man konstant henter data ind og grupperer dem på alder, vægt, højde og område.

New York Times i USA og Guardian i Storbritannien er nogle af de aviser, der er nået længst med at bruge interaktive grafikker. Guardian har i høj grad en strategi med at bruge enkle redskaber, der er gratis til stede på nettet. Det er især Google Fusion. Her er link til Guardians datablog: http://www.guardian.co.uk/news/datablog.

Og her er et spændende amerikansk eksempel fra Dallas Morning News på at bruge Google Fusion til at vise, hvor stor indflydelse ens lokale repræsentant har i Texas parlament.

Django on Pyhton
For at producere de mere avancerede grafikker er Google Fusion sjældent tilstrækkeligt. Her må man anvende web-frameworks. New York Times bruger Ruby on Rails, mens hovedparten af de amerikanske medier anvender Django on Python. Det er også den metode, der har været brugt til Mug Shots.

I Europa og Danmark er vi ikke så langt som I USA. Vi ser især disse værktøjer taget i brug af programmører med det formål at gøre data tilgængelige for offentligheden. Det sker i de fleste tilfælde uden for de etablerede medier.

Journalister og redaktører er normalt ikke så skarpe til data og tal. De har svært ved at trænge igennem med en journalistisk analyse og anvendelse af data i forhold til stærke it-afdelinger.

Vi ser dog en opblødning nu, hvor flere og flere redaktioner åbner for at bruge Google Fusion. Det første kursus i at bruge Python til at skrabe nettet holdt Kaas & Mulvad i januar i år, og i slutningen af maj kører det første kursus i at anvende Django for journalister.

Tre store Django-projekter i Danmark
Kaas & Mulvad har sammen med amerikanske samarbejdspartnere benyttet Django et par år til den type præsentationer.

Første store projekt var dødelighed for medlemmer af 3F. Her fik vi medlemskartoteket for 3F 20 år tilbage og kørte disse data op mod Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. Resultaterne sammenlignede vi med den gennemsnitlige dødelighed af de forskellige sygdomme. Herefter kunne vi udpege præcist, hvad dødeligheden var i de forskellige områder i 3F. Disse ting præsenterede vi i en interaktiv grafik med grafik og autogenererede tekster og sparklines (små kurver) ved at kombinere Django og Google Chart.

For 3F gennemførte vi et andet projekt med at vise en række centrale faktorer for de danske kommuner i et interaktivt kort. Det fokuserer på udkantskommuner, og hvad den skævvridning af landet betyder for 3F’s medlemmer. Også det er produceret i Django.

Et andet stort Django-projekt er en præsentation af Vestas data for CR-data (Corporate Responsibility) i en interaktiv grafik med autogenererede tekster, grafer og diagrammer. Hvert kvartal læser vi de nye data ind, og systemet opdaterer herefter automatisk omkring 400 websider med specialproducerede beskrivelser og grafer, fordi det skal dække hver enkel fabrik, land, produktionstype og tallene på verdensplan på de fem områder energi, affald, CO2, vand og arbejdsulykker.

Opgaverne nu
På journalisthøjskolen underviser jeg på 7. semester i onlinejournalistik. Klik ind på den særlige side med undervisningsmaterialer og se en række links til andre interaktive grafikker, samt undervisningsmateriale i bl.a. Google Fusion, Google Chart og Python for journalister.

Som jeg ser det, er opgaven nu:

1. Få flere journalister i gang med Google Fusion
2. Få flere i gang med Django eller andre Frameworks
3. Få de indsamlede data over på interaktive grafikker på smartphones og tablets – og også her med løbende opdatering.

Omkring det sidste punkt er vi tæt på at lancere det første eksempel. Det sker i et samarbejde med vore amerikanske samarbejdspartnere og Miracle A/S.

Den danske vindmølleproducent Vestas åbner for fri adgang til data om energiforbrug, CO2, affald, vandforbrug og arbejdsulykker. Åbenheden gælder alle fabrikker, lande og de samlede data på verdensplan. Et nyt elektronisk system opdaterer automatisk hundredvis af websider med journalistiske tekster, grafer og data.

Besøg hjemmesiden.

Se omtalen af systemet.

”Vi vil ikke bare sige, at vi er grønne. Nu giver vi folk en chance for selv at tjekke efter helt ned til den enkelte fabrik,” forklarer pressechef Michael Holm.

Det nye præsentations-system opdaterer automatisk alt, når nye data hvert kvartal bliver læst ind, så Vestas website altid er opdateret med seneste kvartal.

”I alt er det omkring 400 websider, som vi hvert kvartal opdaterer automatisk på den måde med data, grafer og journalistiske historier. Hvis ikke sådan noget sker automatisk, så dør det i løbet af et-to kvartaler,” understreger Michael Holm.

Store muligheder for at bruge på andre data
Den store udfordring har været på forhånd at fastlægge relevante og spændende journalistiske vinkler på de mange data, så det er let at bruge og let at forstå for brugerne, uanset om de er interesseret i en enkelt fabrik, et land eller et bestemt område.

Pressechef Michael Holm ser store muligheder for at udvide den automatiske præsentation af data til hele det økonomiske område og til andre spørgsmål inden for bæredygtighed.

Model for at få data til at fortælle historier
Kaas & Mulvad har sammen med det amerikanske webudviklingsfirma Hottype Consulting leveret løsningen til Vestas.

Vi tror, at mange andre firmaer og offentlige institutioner vil have udbytte af en tilsvarende løsning. Data kan fortælle et væld af konkrete historier, som i mange tilfælde også er vigtige for offentligheden.

Vigtigt er det, at løsninger kombinerer en journalistisk og datamæssig tilgang på en intuitiv og lettilgængelig måde. Samtidig kan brugerne også få de bagvedliggende data og selv analysere dem.

Umiddelbart kan det være svært at overskue en oplysning om, at Ældre Sagen løber med 18 pct. af hele bladpuljen for 2011. I alt fordeles godt 47 millioner kroner til knap 800 modtagere.

Bladstøtten gives især til foreningsblade og skal kompensere for nedlæggelsen af portostøtten i 2004. Kriterierne for uddelingen betyder, at jo flere eksemplarer og sider, bladene udkommer i, desto større er støtten, forklarer medlem af bladpuljeudvalget, direktør i Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard til fagbladet Journalisten.

Det hjælper måske på overblikket, når man prøver at visualisere de mange millioner og modtagere. Her har jeg brugt den gratis tjeneste ManyEyes:

Data ligger på Bibliotek og Mediers hjemmeside i en pdf-fil på 25 sider.

Jeg har trukket data ud, renset dem og anbragt dem i et regneark, der kan downloades.

Samarbejdet mellem Nordisk Journalist Center/Update og DONA-listen om to spor med konstante sessioner om online-journalistik og Nordisk CAR-dag på Fagfestival 2010 fik masser af besøgende. Interessen fra deltagerne var overvældende.

Folk sad på gulvet og stod langs væggene i mange af sessionerne – især om de nyeste muligheder inden for nettet. Her er det sessionen med Mads Kristensen og Kristian Strøbech om Facebook.

Oplægsholdere og deltagere var veloplagte, og formentlig fik de fleste mange gode input med hjem.

Klik på oversigten over indslag om online på Fagfestival. Klik på ældre indslag i bunden, hvis du vil se flere.

Se også indslag om undersøgende journalistik her.

Når du har klikket ind på en af de to sider, kan du også finde mange andre indslag om Fagfestival.

Det er onlineholdet på 7. semester på Journalisthøjskolen, der har stået for dækningen.

I to af sessionerne havde vi oplægsholdere igennem fra USA via skype.

Ukendt tegner har foreviget sessionen med Mike Corey via Skype og Nils Mulvad. Tegningen hang i rummet og var ved at blive smidt væk, da en studerende reddede den.

Næste års nordiske CAR-dag bliver en del af en fælles konference mellem NJC/Update, Foreningen for Undersøgende Journalistik og “Et spadestik dybere”.

Det er i strid med menneskerettighederne at offentliggøre navne og beløb på modtagere af EU’s landbrugsstøtte, har EU-domstolen fastlagt i en dom.

Domstolen mener, at også formålet med støtten skal indgå i offentliggørelsen. Og når det ikke er med, er det forkert at oplyse om støttebeløb.

Tyskland og Irland har lukket for deres sider med landbrugsstøtte, men oplysningerne kan i dag hentes på farmsubsidy.org.

Det er svært i dag at forudsige konsekvenserne af afgørelsen.

Se artikel om sagen i Jyllands-Posten og Politiken.

Se Jack Thurstons, Brigitte Alfters og min fælles kommentar til sagen på vegne af Farmsubsidy.org.

I går sendte Kommissionen besked til medlemslandene om, at den fremsætter forslag til nye regler for offentliggørelse på baggrund af dommen. Brevet fra Kommissionen lyder således:

Kommissionens reaktion
“Subject: Judgement of the Court of 9/11/2010 in cases C-92/09 and C-93/09 Volker und Markus Scheke GbR and Hartmut Eifert

Member States are informed that the Court issued its ruling on 09.11.2010 in the cases cited in the subject. For individuals receiving aid from EAGF and EAFRD, this ruling in an appeal partially invalidates Council Regulation (EC) No 1290/2005 and in particular Article 44a which introduces an obligation for Member States to publish the data of beneficiaries of agricultural fund. It invalidates Commission Regulation (EC) No. 259/2008 in its entirety.

Consequently, with immediate effect, all Member States are requested to suspend the publication of data on individual beneficiaries affected by the invalidated provisions.

As regards legal persons, provided this is technically and administratively feasible, Member States may continue to publish the data. It is requested from Member States to kindly inform the Commission during the Funds Committee meeting of November 16 2010, if they are technically and administratively able to distinguish between natural and legal persons.

The Commission will embark on the drafting of a new proposal for a Council and Parliament Regulation (amendment of Regulation (EC) N° 1290/2005) which will take account of the objections raised by the Court.”

Når efteruddannelseskataloget fra UPDATE om kort tid dukker op, vil man ud over mange gamle kendinge se et helt nyt tilbud, nemlig to kurser i programmering samt en konference, der handler om samarbejdet mellem journalister og programmører/web-udviklere.

I efterhånden mange år har vi undervist danske mediefolk i, hvordan man får styr på tallene i et regneark, og hvordan man søger i og trækker data ud af databaser. Det startede vi med sidst i 90′erne, bl.a. meget inspireret af, hvordan amerikanske CAR-journalister allerede i mange år havde analyseret tal og data for at kvalificere journalistikken. (Og her står CAR altså for Computer-Assisted Reporting)

Men det er ikke længere nok “bare” at være skrap til at analysere tal i et regneark. Som udgangspunkt er der data i overflod, selv myndighederne taler nu åbent om, hvordan de kan få andre til at genbruge deres mange data. European Journalism Centre har med et nyt projekt sat fokus på det, de kalder Datadriven Journalism. Fra USA spreder et nyt samarbejde mellem journalister og webfolk sig – under navnet Hacks/Hackers. Der er en mængde gratis og nemme værktøjer til rådighed for enhver blogger, og fx det at lave en mashup af et rss-feed og et Google-kort er efterhånden en overkommelig affære.

Med de nye programmeringskurser har vi igen ladet os inspirere af vore amerikanske kolleger. Det har de senere år være almindeligt, at journalister, der arbejdede med CAR hen af vejen også fik lært noget programmering. Måske blot fordi små programmeringssprog var en nem (og især billig) genvej til at rense data. Eller fordi de på den måde kunne gøre deres præsentationer grydeklare, så mediernes it-afdelinger ikke skulle blive en flaskehals for at få dem på nettet.

Web scraping

I de senere år har især ét argument været vigtigt for at lære programmering: Kan man programmere, kan man også lave web scraping, dvs. automatisk hente data hjem fra nettet. Masser af historier i amerikanske medier bygger på data, hentet med web scraping. Og også herhjemme har vi set en række historier og andet. Fx bygger Ekstra Bladets kort med de sure smileyer på data, vi hver morgen henter på findsmiley.dk ved hjælp af en automatisk web scraping. Kortet har nu kørt i et års tid og opdateres altså automatisk hver dag.

For de, der vil i gang med web scraping, og som ikke har råd til dyr software, er programmering altså en god vej. UPDATE-kurset, der foregår tre dage i januar, handler udelukkende om, hvordan man kommer i gang med web scraping i programmeringssproget Python. Det er et opensource programmeringssprog – og altså helt gratis.

Har man først data i huset, og vil man gerne publicere dem på en elegant og ikke alt for besværlig måde, har mange amerikanske journalister fundet hjælp i Django. Django er ikke et cms system, men et såkaldt web framework, der rent teknisk er et modul i programmeringssproget Python. Flere af de web applikationer, Kaas & Mulvad har leveret til kunder i det seneste år, er bygget i Django. Fx disse to, der ligger hos 3F: Dødelighed og Udkantsdanmark

Vi har sammen med UPDATE fået arrangeret, at Chase Davis, journalist og web-udvikler, kommer til Danmark nogle dage i maj, hvor han vil lede et tre-dages kursus i netop, hvordan man går fra de rå data til en færdig web-præsentation på nettet. Chase, der til hverdag arbejder på California Watch, bidrager også med sine erfaringer, når vi i maj sammen med UPDATE inviterer til konferencen Programmering på redaktionen. Uden at vi nødvendigvis vil tage skridtet og etablere et dansk chapter af Hacks/Hackers i Danmark, vil vi gerne bidrage til en bedre forståelse og et mere frugtbart samarbejde mellem journalister og programmører/web-udviklere.
Så denne konferencedag sætter altså fokus på gode eksempler, men også på, hvad man kan gøre for at få samarbejdet til at fungere så godt som muligt.

Vi skal videre

Jeg har ikke tal på det antal gange, jeg har hørt forklaringen “Jeg var også sproglig”, når en journalist var ved at miste overblikket over tallene. Og selvfølgelig kan al denne snak om programmering virke skræmmende på en journalist, der er god til ord og knap så skrap til matematik. At programmere og at tænke i data er nyt for de fleste journalister, og det kan være en overvindelse at skulle lære nyt. Heldigvis handler programmering ikke om matematik, men om logik. Og nu synes vi altså, at det er på tide og nødvendigt, at vi kommer videre.

Vi skal helst have skabt en god gruppe af folk herhjemme, der faktisk kan disse ting, og som kan støtte hinanden i den videre udvikling. Så vi vil helhjertet opfordre så mange som muligt til at forsøge at komme i gang. Kurset i Django er på engelsk – ellers er resten på dansk.

29-10-2010: Opdatering: Det daværende DjE har udbudt programmeringskurser før. Jens Tønnesen udbød for nogle år siden en stribe PHP-kurser, men ifølge eget udsagn var det vanskeligt at få deltagerne til at acceptere programmeringskonceptet på det tidspunkt.

På Åbenhedstinget har jeg for et par minutter siden offentliggjort en længere gennemgang af sagen om risikovirksomheder og specielt om udvidelsen af gasterminalen i havnen i Fredericia.

Jeg skriver blandt andet:
- at Miljøstyrelsen efter 2½ år endelig har valgt at offentliggøre listen over risikovirksomheder.
- at listen er fem år gammel – mange er ikke længere risikovirksomheder, og der mangler omkring 50 virksomheder på listen.
- jeg offentliggør en ny liste med 42 nye risikovirksomheder, så Åbenhedstinget nu er oppe på 158 risikovirksomheder – hent listen ved at klikke ind på indlægget.
- at udvidelsen af gasterminalen i Fredericia ikke medtager risikoen fra skibene.
- at myndighederne ikke kender et tilsvarende anlæg noget sted i verden.
- at der ikke er faste kriterier for at vurdere risiko, hvorfor Fredericia kommune kan presse miljøcentret til en lempelig fortolkning.
Se indlægget om risikovirksomheder her.

Se indlægget om gasterminalen i Fredericia her.