På Åbenhedstinget har jeg for et par minutter siden offentliggjort en længere gennemgang af sagen om risikovirksomheder og specielt om udvidelsen af gasterminalen i havnen i Fredericia.

Jeg skriver blandt andet:
- at Miljøstyrelsen efter 2½ år endelig har valgt at offentliggøre listen over risikovirksomheder.
- at listen er fem år gammel – mange er ikke længere risikovirksomheder, og der mangler omkring 50 virksomheder på listen.
- jeg offentliggør en ny liste med 42 nye risikovirksomheder, så Åbenhedstinget nu er oppe på 158 risikovirksomheder – hent listen ved at klikke ind på indlægget.
- at udvidelsen af gasterminalen i Fredericia ikke medtager risikoen fra skibene.
- at myndighederne ikke kender et tilsvarende anlæg noget sted i verden.
- at der ikke er faste kriterier for at vurdere risiko, hvorfor Fredericia kommune kan presse miljøcentret til en lempelig fortolkning.
Se indlægget om risikovirksomheder her.

Se indlægget om gasterminalen i Fredericia her.

Brug af sociale medier eksploderer. Det kræver nye metoder af journalister for hurtigt at finde det, du skal bruge.

Sociale medier spiller øget rolle i journalistisk research. Foto: Nils Mulvad.

Kaas & Mulvad har udarbejdet en række søgeråd i sociale medier ud fra, hvad der er muligt at finde i dag, og hvordan det passer ind i en travl journalistisk hverdag.

Vi har lavet særlige huskesedler til Twitter, Facebook, Flickr, YouTube og LinkedIn – hver er specielt beregnet til journalisters brug i forbindelse med research.

Har du yderligere tip eller erfaringer, så lad os endelig høre.

Se huskesedlerne om journalistisk research:

Facebook
Flickr
Twittertips
LinkedIn
Youtube

På Wikipedia er der også gratis billeder.

Skarpe muligheder for at finde oplysninger i Facebook og Twitter. Foto: Nils Mulvad.

Læsø, Lemvig, Samsø, Kalundborg, Jammerbugt og Lolland. Hvad er fælles for dem?

Kommunerne hører til det, vi alle har lært at kende som Udkantsdanmark. Og i  alle disse kommuner er en stor andel af borgerne medlem af fagforeningen 3F. Hvor koncentrationen er størst, er ca. 15 procent af de voksne indbyggere medlem af 3F. Omvendt er der en række kommuner som Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Frederiksberg, hvor andelen af 3F-medlemmer er helt nede på 1 eller 2 procent.

Hvordan er livsvilkårene og fremtidsmulighederne i 3F-land  – de områder i landet, hvor 3F’erne bor. Og hvordan er de sammenlignet med de områder i landet, hvor man sjældent ser en 3F-er?

Det er, hvad det seneste projekt fra Fagbladet 3F fokuserer på: “3F’erne bor i Udkantsdanmark“.

Det er klart for enhver, at der nok er visse forskelle på at bo i Lemvig og Gentofte, hvis vi kigger i statistikken: I Lemvig er skatteprocenten højere, ledigheden er større, der er større andel førtidspensionister, færre har en lang videregående uddannelse, man kan forvente at leve kortere tid – og der er flere anmeldelser om vold.

Men er det et konsekvent billede? Er mulighederne og leve-vilkårene helt generelt dårligere i de områder i landet, hvor 3F-erne især bor – hvis vi sammenligner med det øvrige land? 

Efter at have gennemført analysen er konklusionen: Ja, sådan er billedet faktisk. Analysen, vi har foretaget, bygger på 24 forskellige variable, som alle  er udvalgt ud fra et ønske om at finde et samlet, dækkende billede af de geografiske forskelle på levevilkår og udviklingsmuligheder.

Analysen foregiver hverken at være videnskab eller forskning, men vi har forsøgt at finde en række mål, der samlet kommer hele vejen rundt og tilsammen belyser forskellene i livsvilkår bedst muligt.

Selve projektet kan ses her. Læs også dokumentationen: Sådan har vi gjort.

Projekter som disse skabes ikke af én person. Fra 3F’s har deltaget Frank Rasmussen, Toril Steffensen og Henrik Lilholt. Fra Kaas & Mulvad Tommy Kaas. Programmering af database og kort til nettet er leveret af Mike Corey og Chase Davis, Hottype Consulting.

Anmeldelse af Jakob Elkjærs bog “Sådan redder de journalistikken”.

Bogen er et must, men den har sine svage sider.

Nedskæringer, underskud og, klagesange præger medierne og dækningen af mediernes situation i Danmark og endnu mere i USA. Men ved siden af – eller rettere over – trives der en voksende begejstring for de nye muligheder for faget, som nettet giver. Det skriver jeg i min anmeldelse, som er med i Journalisten 12, 2010.

Jakob Elkjær har skrevet en letlæst og spændende bog om dem, der redder journalistikken. Den sprudler af menneske-historier om netop de journalister og redaktører, som står for den nye brug af nettet til undersøgende journalistik.

Han fortæller, hvordan journalister smelter fortælleformer fra tekst, lyd, foto, webtv, databaser og grafik sammen. Og videre skriver han om overvældende læserinteresse, fremgang, blogs, nye nyhedstjenester med tweets og Facebook og om crowdsourcing, nye forretningsmodeller og internationalt samarbejde.

For mig var der en del kendte og også en række nye eksempler fra USA. Og i de kendte eksempler var det virkelig spændende at læse om personernes egne oplevelser og erfaringer. Og deres konklusioner om metoder.

Bogens form stritter

Formen i bogen giver dog problemer, fordi konklusionerne hos de enkelte personer nogle gange stritter i vidt forskellige retninger, og her må læserne selv gøre arbejdet, sådan som bogen er bygget op.

Et godt eksempel på det er spørgsmålet om crowdsourcing (aktiv brug af læserne i researchen). Hvad vil det egentlig sige? Er det et centralt element i undersøgende journalistik på nettet? Eller er det et opreklameret vildspor med kun få positive eksempler?

Begge synspunkter præsenteres og endda i flere nuancer spredt ud over bogen. Jakob Elkjær stiller dem ikke klart op over for hinanden og kommer ikke med sit bud på, hvad crowdsourcing er, og hvor vigtigt det er? Og hvor de uafklarede spørgsmål stadig er.

Læs hele anmeldelsen her.

Frem for at tude over mediernes krise, så lad os i stedet glæde os over de meget store muligheder for nye medier. Det er i disse år, at fremtidens medier defineres. Ikke siden avis-boomet i slutningen af 1800-tallet har der været så meget tempo på udviklingen.

Digitale oplysninger

Digitale analyser af netværk er en af de nye metoder til at få overblik over data.

Stort set alle oplysninger bliver i dag gemt digitalt. Hvor vi tidligere skulle researche via interview og papir, bliver evnen til at tale med computere og fravriste dem hemmelighederne et afgørende element for at skaffe oplysningerne. Kan man ikke det, kan man ikke virke som ordentlig journalist.

Det gælder både at skaffe de digitale oplysninger fra myndighederne og andre og at bearbejde dem. Det er nye metoder i aktindsigt og computeranalyse. Det er også svært for traditionelle medier og journalister.

Online medier

I dag flytter traditionel undersøgende journalistik, computerstøttet journalistik og smart grafik sammen på nettet og også sammen med en række andre nye og gamle elementer i webmedier. Det drejer sig om scraping, brug af MySQL, pyton og django (eller ruby on rails), textgenerating. Og det smelter sammen med crowdsourcing og brug af sociale medier.
For journalister drejer det sig også om at lære at bruge Wordpress, facebook og twitter journalistisk. Det er svært for traditionelle medier og ældre journalister at følge med.

Professionelle kilder

De professionelle kilder er blevet endnu mere professionelle. De løber om hjørner med journalister, omdefinerer rammer, svarer uden om, gentager deres budskaber og presser den enkelte journalist. Det er ganske enkelt svært at hamle op med dem. Her skal der bruges bedre research til at have styr på forudgående forløb (hvad er der besluttet, og hvad er der faktisk sket), og der er behov for hjælp fra videnskabelige metoder som argumentanalyse og diskursanalyse.
Oven i skal man også lære, hvordan man i langt højere grad er nødt til at have hjælp fra omverdenen i sin research. Det er også svært for traditionelle medier og journalister, blandt andet på grund af tidspresset på at lave historier.

Nye forretningsmodeller

Mediernes traditionelle forretningsmodeller virker ikke. Mange steder er beslutningsstrukturer og hierarkier alt for tunge. Der er brug for langt smidigere og mere fleksible strukturer. Omstillingen er svær og giver plads til en masse nytænkning, som også er svær for traditionelle medier og journalister.

Link til eksempler

Landbrugsstøtte:

www.farmsubsidy.org
http://www.kaasogmulvad.dk/2010/05/cap-boom/
http://ftp.farmsubsidy.talusdesign.co.uk/
http://ec.europa.eu/agriculture/funding/index_en.htm

Andre sider om data og aktindsigt:
Fælles europæisk side om aktindsigt: http://wobbing.eu/
Fiskeristøtte: www.fishsubsidy.org
Gratis data i Danmark: http://www.kaasogmulvad.dk/data/gratis/
Europæisk lobbyisme: http://www.corporateeurope.org/
EU-strukturstøtte: http://www.tbij.com/
Højdekort I Danmark: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Textgenerating:
Sporten i DR:http://www.dr.dk/sporten/fodbold
Høj dødelighed for 3f:http://tema.3f.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/mal/tema_doed_data.pbs&videoFileName=diagnoses
Texas Tribune: http://www.texastribune.org/

Interaktiv grafik – links fra Brant Houston:
Banktracker: http://banktracker.investigativereportingworkshop.org/banks/
Economic meltdown: http://www.publicintegrity.org/investigations/economic_meltdown/data/maps/
Ujima project: http://ujima-project.org/dfid/country/
Many eyes: http://manyeyes.alphaworks.ibm.com/manyeyes/visualizations/what-is-collaboration
Official Google blog: http://googleblog.blogspot.com/
Finding identities: http://googleblog.blogspot.com/2008/07/be-who-you-want-on-web-pages-you-visit.html
Google – statistics for a changing world: http://googleblog.blogspot.com/2010/03/statistics-for-changing-world-google.html
Google lab for public data: http://www.google.com/publicdata/explore?ds=z1ebjpgk2654c1_&ctype=m&met_c=unemployment_rate&fdim_c=seasonality:S&met_s=unemployed&fdim_s=seasonality:S&ifdim=state&hl=en_US&dl=en_US&mapType=t
Movie on social network analysis: http://www.soc.duke.edu/~jmoody77/NetMovies/rom_flip.htm
Footnoted: http://www.footnoted.org/

Efter medieforliget i sidste uge om radio og TV skal støtten til resten af medierne på plads. Der er brug for særskilt støtte til undersøgende journalistik og til udvikling af online medier. Ernst Poulsen har åbnet med en række forslag til nødvendig støtte til online medier, som Mads Kristensen har kommenteret.

Ernst Poulsens indlæg om online mediestøtte.

Det er en rigtig vigtig diskussion at få i gang og spredt til politikere. Jeg synes både Mads og Ernst har nogle rigtig gode bud på, hvad der bør støttes, hvorfor og hvordan.

Som lærer på online medier på 7. semester på Journalisthøjskolen kan jeg se, at de studerende kan lave webmedier og have brugerinddragelse på et plan, som måske kan vokse sig til levedygtige medier.

Jeg kan også fra mit virke som redaktør i Kaas & Mulvad se, at det er rigtig svært at få økonomi i undersøgende  journalistik på nettet og brug af data til hurtigere og langt mere fokuseret journalistik, for eksempel de hyperlokale medier.

Og jeg kan se et enormt behov for at lave ordentlige medie-applikationer til Iphones og andre smartphones.

Jeg tror, at ny mediestøtte er en af vejene frem. Omvendt skal vi også passe på med at få opsat et system, som kommer til at være et permanent og tungt system. Statsstøtte er jo ikke altid svaret på problemer med at starte nyt. Blandt andet fordi det senere kan blive stopklodsen for at starte noget nyt oven på det nye.

En uafhængig komité

Jeg er derfor tilhænger af at få løftet kriterierne lidt højere op i begrebsverdenen og så få en af  staten uafhængig komité til at fordele midlerne, efter hvad der er behov for aktuelt. Vi har en lignende konstruktion i en række andre sammenhænge, hvor undersøgende journalistik bliver støttet, og det er faktisk ikke så svært at finde de folk, der kan udvælge projekter til støtte.

Fra Foreningen for Undersøgende Journalistiks side bliver der arbejdet en del for, at der særskilt sættes penge af til undersøgende journalistik. Den mest elegante løsning vil formentlig være, at udvide det område til også at dreje sig om  nye online medier og metoder – og også beløbet.

Der vil selvfølgelig være et problem i, at mange af de gammeldags undersøgende journalister ikke prioriteret netmedier, men det er ved at ændres hastigt, især i USA men også herhjemme, og hvor Berlingskes graver-redaktion er det bedste eksempel på det.

Kort sagt mener jeg, at der overordnet er behov for en stor pulje til kvalitets-journalistik og nye medieformer/medier, og at der skal være en anerkendt gruppe af folk, der fordeler disse midler.

Anders Bording-komiteen for digitale medier nominerede torsdag tre kandidater til den digitale pris.
Vi er glade og stolte over, at 3F’s dødelighedssite www.3f.dk/dod/ er blandt de tre. Sitet er skabt for at give adgang til en mængde data og en omfattende analyse af overdødelighed blandt 3F’s medlemmer. Kaas & Mulvad gennemførte analysen og var derefter projektledere på udvikling af sitet. Vores faste samarbejdspartnere i USA Hottype Consulting har stået for den konkrete programmering af databasen med dødelighedsanalysen.

De øvrige nominerede er Mediehuset Ingeniøren for en ny egenudviklet mobilplatform til Ingeniøren og Version 2
Samt Socialpædagogen for “Sådan bruger man en facebook-gruppe til at få en faglig refleksion, dialog og bedre journalistik

Alle indstillingerne til den digitale pris ligger på http://www.specialmedierne.dk/abp-2010-prisen-digitale-medier

Hvem der modtager den digitale pris, offentliggøres fredag den 11. juni 2010 kl.14.00 på Københavns Rådhus.

Journalister skal mere og mere bruge sociale medier sammen med traditionelle journalistiske redskaber. De skal selvfølgelig researche disse steder, men i det følgende handler det især om at bruge disse medier som led i præsentation og brugergenereret indhold.
Indlægget her har en noget rå karakter. Beklager. Der er en del nye overvejelser, blanding mellem generelle tendenser og konkrete råd. Men nu skriver jeg det og vil være glad for input.

Når det også skal ud nu, hænger det sammen med timingen. Vi har disse overvejelser inde som et element på et efteruddannelseskursus, der kører i øjeblikket. Jeg skal holde tale om det på en konference i Phoenix om nogle timer, og det skal bruges på en workshop på 7. semester om onlinemedier på Journalisthøjskolen, som også kører i øjeblikket, ligesom min medunderviser Kristian Strøbech og jeg skal tale om disse emner på en Update-konference den 12. april.

Årsager til integration med sociale medier
Der er flere grunde til den øgede brug af sociale medier og integrationen, bl.a.:

1. Brugerne er på de sociale medier – vi skal derfor hen, hvor de er, for at få input. Vi skal lære at leve i den verden – og finde vores nye rolle i den. Brugerne tager langt mere kontrol over, hvad de kommer med af input og deltager i. Vi skal lære at crowdsource. Vi skal lære at integrere vores redigerede historier med den uredigerede rå tone på facebook, twitter og andre sociale tjenester.
2. Vi skal fortælle historier med de virkemidler/metoder, der er bedst. Og her vælter det frem med nye muligheder i øjeblikket. Se for eksempel denne fra NRK om motorcykelbander.
3. Den enkelte journalist skal brande sig selv – vi skal fortælle om vore historier og metoder. Vi bliver mere skydeskive, og folk tjekker den enkelte journalist før et interview eller tip. Som hovedregel bør den enkelte journalist få sin egen blog og ikke blot skrive på mediets blog. Men der kan selvfølgelig være situationer, hvor man som journalist optræder som sig selv på sit medie og andre steder og så er der ikke det samme behov for også at have sin egen blog.
4. Vi skal lære at styre lanceringen af en historie på nettet løbende, så det styrker gennemslaget. Udfordringen for undersøgende journalistik bliver i stigende grad at kunne fastholde opmærksomheden, og det kan ske ved meget bevidst at kaste nye historier på hjemmesiden, når interessen daler – lidt ligesom de børssystemer, der automatisk køber og sælger aktier.
5. Som journalister skal vi lære, hvordan hele dette områder udvikler sig – og ikke bare læne os op af, at der på vores medier nok er folk, der finder ud af det. Det er hele kernen i vores arbejde, der ændrer sig. Vil vi lave ordentlige historier fremover, må vi være med til at udvikle disse betingelser – og i det mindste kende dem.

Nye tendenser
Generelt kan vi vente at se disse tendenser forstærket i de kommende år:

1. Det skal være muligt let at følge et emne, der bliver behandlet af flere medier og af sociale medier. Der kommer et hav af metoder til at sørge for den integration, og vi skal være åbne for at lade os integrere. Vi skal følge det tæt.
2. Det skal være let for den enkelte at have overblik over egne indlæg og debatter, som vedkommende deltager i. Dvs. der er også behov for denne integration mellem sociale medier, blogs og traditionelle mediers egne kommentarfelter, så folk let kan følge, hvad de selv eller andre har produceret – på tværs af, hvor det er publiceret. Sagt på en anden måde – folk skal både kunne følge et emne og en person på tværs af alle platforme.
3. Det bliver meget tydeligt, hvilke historier der interesserer brugerne. Dvs. vi vil få andre typer af emner dækket grundigere, end vi i dag ser i aviser og på tv. Der vil komme mere fokus på, at historierne er direkte relevante for brugerne, og at de er mere målrettet en speciel subkultur eller gruppe af personer – communities.
4. Der vil være stigende modvilje mod spam. Pas derfor på med at sende den samme historie rundt som feed gennem flere systemer. Overvej meget, hvordan du styrer dine historier og feeds, netop så du ikke irriterer dine brugere med skidt og gentagelser. Lær derfor hvilke feeds, der skal ind på en blog, hvilke blogindlæg, der skal op på Facebook og twitter og hvilke tweets, du vil have ind på din blog og Facebook. Læg en plan for, hvordan du kommenterer andres indlæg og andres kommentarer på dine indlæg.

Fanside eller gruppe på Facebook
Tidligere har det i Danmark været sådan, at fansider især blev betragtet som primært for brands, kendte mennesker og den slags, mens grupper var for at samle folk om bestemte emner eller holdninger. Men det udviskes mere og mere. Der virker som om, der ikke er den samme modvilje mod at melde sig som fan som tidligere.
Derfor er det i højere grad funktionaliteten af fansider og gruppesider, der afgør, om man vælger at oprette det ene eller det andet, når man skal lave en facebook-side for at crowdsource.
Fansider er det let at trække rss-feeds ind i, for eksempel af indlæg på en blog, og de indlæg kommer ind på statussiderne hos den enkelte fan. På den anden side kan du ikke sende mails til fans, mens det kan du til medlemmerne af en gruppe. Det taler for grupper.

RSS Graffiti

Nu gør en ny Facebook-applikation det muligt at få feeds ind til grupper. Den applikation, RSS Graffiti, gør det også muligt lettere at styre sine feeds ind på ens personlige facebook-side og til fansiderne samt sætte op, hvor hurtigt de skal opdateres.
RSS Graffiti opdaterer ned til hvert 3. minut, hvad der er væsentligt hurtigere end ved at bruge noter på Facebook.
Der kommer helt sikkert også andre løsninger på denne udfordring, ligesom Facebook sikkert også ændrer mulighederne på fansider og grupper.

Flere input om fansider og grupper
For journalister er det godt at få praktiske erfaringer med fansider og grupper og specielt, hvordan vi får folk til at melde sig ind og diskutere i disse fora.
Flere indlæg ser på fordele ved fansider og grupper. Søg for eksempel på dette i Google: “fanside eller gruppe i facebook”. Se for eksempel disse:
Fansider vs. Grupper – hvorfor oprette en facebook fanside
Fansider på facebook | officekonsulenterne
Tilstedeværelse på Facebook?

Integration af kommentarer på Facebook og blog
Hele strategien her er at få kommentarer til det samme emne til at være én tråd – uanset om kommentarerne kommer på Facebook eller på ens WordPress-blog (eller et andet publiceringssystem).

Det er den måde man i praksis kan sørge for at integrere kommentarer til en historie på, uanset om kommentaren kommer på et socialt medie eller på mediets egen side.

Når kommentarerne som i dag er spredt på Facebook, blogs og mediets egne sider og måske også andre mediers sider, så får man slet ikke den fulde effekt af brugerinddragelsen, ligesom det er svært for folk at få overblik over debatten.

Jeg har ikke set de helt smarte løsninger endnu – om end det er tydeligt, at flere kæmper intenst for at udvikle dem hurtigst muligt. Derfor skal det prøves løbende, så snart der kommer bud på det.
Formentlig vil vi se flere gode bud, der hastigt vil forbedres i den kommende tid.

Twitter
Mit råd til journalister er, at vi skal selv lære at bruge twitter journalistisk og integrere tweets på vores blogs og facebook-sider og netop på en måde, så folk ikke bliver spammet.
I mit tilfælde lader jeg forskellige blogs (jeg er involveret i fire forskellige) direkte lave tweets, når der kommer nye indlæg. Det sker via twitterfeed.com, og hvor hver blog har sin egen twitter-account. Jeg trækker samtidig tweets fra min personlige twitterkonto ind på min blog i en særlig boks og altså ikke som indlæg. Ved særlige lejligheder trækker jeg tweets ind til at dække specielle emner, for eksempel på Facebook. Det sker så via RSS Graffiti – eksempelvis lige nu ind i en gruppe for deltagere på Nicars konference 2010 (Car-kursus 2010), og hvor andre deltagere også twitter om deres indtryk fra konferencen.
Her er der virkelig grund til at være påpasselig for at undgå spam. Men der er samtidig også grund til at prøve mulighederne af for at finde ud af, hvad der er smartest i de forskellige situationer. Og sikkert være parat til at ændre praksis masser af gange.

Yahoo Pipes
Yahoo Pipes er efter min erfaring det bedste redskab til at integrere flere feeds i et feed eller til i et feed for eksempel kun at tage indlæg med et bestemt ord eller tag. Endnu spiller det dog ikke helt godt sammen med RSS Graffiti, og her må jeg finde den rigtige løsning eller en smartere måde at sørge for den integration på.

Journalister risikerer i stigende grad selv at blive skydeskive. Især når deres journalistik afdækker forhold, som magtfulde interesser ønsker at skjule eller dreje.

TV-dokumentaren ”Den hemmelige krig” om danske soldaters overlevering af fanger fra Afghanistan til amerikanere er et eksempel, lækagesagen et andet, undersøgelsen af forfatteres selvcensur et tredje på, at journalistens metode blev skydeskive for at aflede fokus fra historiens vinkel.

Specielt når man begynder at producere tal, data og resultater selv, påtager man sig et ansvar og bliver mulig skydeskive. Det er et væsentligt element at tage med ind i planlægningen, når man beslutter sig for en undersøgelse.

I flere tilfælde vil kritikerne forsøge at ramme den enkelte journalist ved at kritisere metoden i undersøgelsen, journalistens uvildighed, personlige forhold eller andet.

Fælder for journalister

I særlig grelle tilfælde lægger kommunikationschefer fælder ud, eller bloggere bliver sendt i byen for at svine journalisten til, hvorefter andre medier kan bruge anledningen til at lave en historie om bloggerens kritik og prøve at interviewe den kritiserede journalist.

Det er de vilkår, vi må ruste os mod. Derfor skriv aldrig under på noget, der kan tages til indtægt for politiske synspunkter. Bliv derimod tydelig med at dokumentere metode og øvrig del af processen. Gå i offensiven omkring de forsøg, der er på at miskreditere – gør dem til en historie.

Bliv i det hele taget opmærksom på at passe dit brand på nettet. Sørg for at dine historier er dokumenteret her. Og at det er let at finde og systematisere det, du står for journalistisk, mens det private bliver forbeholdt venner og familie.

Typiske fejl

Når det drejer sig om tal-analyser, er der grund til at pege på disse typiske fejl:

1. Forkerte data

Journalisten har ikke gjort tilstrækkeligt for at tjekke, om der er andre data, der er bedre, supplerer historien, eller måske viser det stik modsatte. Data er ikke renset eller valideret på anden vis.

2. Data er ikke dokumenteret

Der mangler overskrift på for eksempel regnearket, kildeangivelse og overskrift på de enkelte kolonner, ligesom der mangler nødvendige forklaringer, specielt årstal.

3. Forkerte formler

Der er brugt forkerte formler i beregningerne. Ingen har tjekket formlerne.

4. Dårlige vinkler

I analysen af data er de mest oplagte vinkler overset. I stedet er valgt en lidt inferiør vinkel.

5. Data og personinterviews i modstrid

Personinterviews siger måske det modsatte af data, og der er vinklet på dem i stedet for data. Journalisten har ikke en rød tråd, ikke forelagt data-analysens konklusioner for de interviewede.

6. Vinklen er trukket for langt eller kort

Journalisten konkluderer mere på data, end der er grundlag for. Eller mindre. Journalisten forstår ikke, hvad det præcist er, som data viser.

7. Den taktiske planlægning har haft mangler

Ofte tror journalisten, at det er muligt at nå langt mere, end der er muligt. Journalisten har ikke på forhånd et realistisk forhold til, hvad de enkelte ting tager af tid og disponeret sin tid og historie efter det.

8. Data er brugt til at konkludere almindeligheder

Efter en data-analyse når journalisten frem til en konklusion, som er almen viden og ligegyldig at bevise.

9. Historien drukner i tal

Når historien fortælles, hænger journalisten fast i de mange tal, i stedet for at fortælle menneske-historien bag. Ofte er ét tal nok. De mange data kan stå i internet-sektionen.

10. Der er ikke gjort det rigtige for at få fat i data

At skaffe rådata kræver en særlig metode med at arbejde med myndigheder. Mange giver op eller bruger blot det, der er umiddelbart tilgængeligt.

11. Data er ikke tjekket mod virkeligheden

Data skal tjekkes mod virkeligheden mindst en gang. Passer ekstremer med situationen i virkeligheden. Peger virkeligheden på, at der bør laves andre analyser.

12. Der er ikke en klar metodebeskrivelse

Denne type historier kræver en klar metodebeskrivelse, en dokumentation, der forholder sig til alle disse overvejelser. Og den kan passende lægges på nettet som dokumentation eller ”Sådan gjorde vi.”

Google Charts er en gratis tjeneste fra Google. Google Charts kan bruges til at danne dynamiske web-grafikker, der let kan integreres i ens eget site, så teksten, der ligger på ens eget site, kan garneres med grafikker, der nok dannes hos Google, men vises som en integreret del af websiden.

Google Charts er smart, fordi al, den information, der styrerhele grafikken er indeholdt i linket. Dvs. man behøver ikke have data liggende på en særskilt tjeneste. Man producerer simpelthen grafikken, når linket aktiveres. Overskrift, punkter, kurver, farver, forklaringer.

Det gør det nemt senere at indbygge metoden i automatiske opdateringer af grafikker med indhold fra egne databaser.

En anden fordel er, at værktøjet er meget fleksibelt. Det er nemt at lave grafikker i præcis det stylesheet, som allerede bliver brugt på websiden.

Det er en god ide at bruge lidt krudt på at få lavet nogle skabeloner på grafikker på dit medie, så du blot i det daglige arbejde skal lægge tallene ind, hvorefter det kører.
Se den generelle vejledning her.

Har du danske karakterer (æ, ø og å) – brug encoder. Den finder du her.

Skal du embedde en grafik på et website, så brug denne kode:
<img src=”http://chart.apis.google.com/chart?cht=gom&amp;chco=4D89F9,C6D9FD&amp;chd=t:70&amp;chs=200×100&amp;chl=January”alt=”Sample chart” />

Nogle få eksempler
www.kaasogmulvad.dk/unv/update/arizona/grafiktest.htm
www.kaasogmulvad.dk/unv/update/arizona/test.htm
http://www.google.com/publicdata/home

På sitet om dødelighed blandt 3F-medlemmer, er alle grafikker lavet med Google Charts. Se her.

Metoden

For at lære at lave grafikker på den måde skal man lure metoden af med at skrive hele grafikken i url’en. Den smarteste måde er at starte med nogle simple grafikker og langsomt udbygge med flere og flere.
For at gøre det nemmere har jeg lavet en oversigt med en stribe eksempler på Google Charts, som du kan bruge til at lære metoden. Se her.