Journalister kan ofte komme meget længere i dækningen af det kommunale stof. I dag gennemgik jeg seks artikler sammen med journalister i Den sydvestjydske Venstrepresse. Her er hovedpunkterne i min gennemgang.

Kommunernes økonomi vil blive udsat for et ganske enormt pres i de kommende år. Der er lagt op til en masser af besparelser. Et stigende behov for hjælp på stort set alle områder – især ældre, handicappede og utilpassede unge – vil kræve niveausænkning, når der ikke er råd til at bruge flere midler. Det vil give en masse historier.

Hvad handler det om
Jeg anbefaler, at man som journalist spørger sig selv gang på gang, hvad handler det egentlig om? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er det egentlig, der sker? Man skal ikke bare tænke, hvad er historien. Det kommer i anden omgang. Ofte er der mange historier med forskellige vinkler.

Spørg gode kilder om det? Og om der er nogle data, der faktisk illustrerer dette. Eller om der allerede er nogle analyser/rapporter, der dækker dette ordentligt og grundigt.

Og også hvad der er tynde rapporter, og hvorfor de er sådan.

Spørg også, hvad sker der egentlig konkret. Hvilke praktiske konsekvenser har det for folk? Hvordan kan de mærke det? Og hvilke relevante parter er der i sagen, som skal interviewes?

Ofte vil borgmestre og kommunaldirektører ikke kende den faktiske situation på de forskellige specialområder. Vigtigste kilder er her de faglige chefer.

Specielt bør journalister lære at bruge de kommunale regnskaber og budgetter og andre data fra statistikbanken, samt de kommunale nøgletal og uddannelsesdata fra UNI-C.

Link til data
På ethvert område er der masser af data, artikler og synspunkter. Det kræver en del research at finde ud af, hvad der er det centrale, og hvilke data der faktisk beskriver udviklingen.

Find oversigtsartikler i Infomedia og lav i øvrigt grundresearch på nettet.

Og så er metoden ifølge min erfaring at researche på, hvilke rapporter der er på et givet emne, herefter spørge de relevante fagmedarbejdere om status for at følge udviklingen på et bestemt område, og hvilke af rapporterne/analyserne der er mest dækkende, og hvor svaghederne er.

En lang række myndigheder og organisationer offentliggør rådata og statistik om kommunale og regionale forhold.

De svære data om kommuner
Journalister er ofte dårlige til at bruge data i historier. Se dette handout med gode tip til at tjekke data i historier.

Specielt med data for kommunalområdet skal det suppleres med advarsler om:

1. Er datagrundlaget sammenligneligt fra kommune til kommune – tjek bemærkninger i ministeriet og i kommuner/KL
2. Få fat i en klar beskrivelse af variablen
3. Har man ændret opgørelsesmetode midt i forløbet

Når journalister får gode data, der er lige klar til en vinkel, så tjek dem mod virkeligheden. Dvs. undersøg ekstremerne. Ring til dem eller tag ud til stedet. Er det som data beskriver, eller er der en anden forklaring.

Borgmestres status og fremtidsplaner

Borgmestre og byrådspolitikere vil nogen forberede borgerne på kommende besparelser eller forsvare konkrete beslutninger. Men som hovedregel vil de tegne et skønmaleri af kommunen. De nedtoner konflikter, og de forsøger at bygge bro.

Desuden ser de i høj grad kommunen fra toppens og administrationens syn, når de udtaler sig.

Det bliver svært for almindelige borgere at se, hvad det betyder for dem. Borgere re generelt ikke så interesserede i at budgettet holder, at der er enighed, at man satser på ansvar og medborgerskab og at kommunen skal være et godt sted at bo at arbejde.

Borgerne er interesseret i, hvad der sker for dem. Arbejde, fritid, natur, økonomi, fremtid, sikkerhed, skoler. Hvad sker der konkret her, hvad betyder det for dem, hvad vil kommunen gøre ved det. Helt konkret.

Vi skal derfor gerne have nogle nøgletal for de vigtigste ting inden for et sådant område. I Esbjerg skal man spørge sig, hvad der sker med arbejdspladser, når olie og gas i Nordsøen tørrer ud? Hvad sker der på landet – vil man sikre bønderne, at de stadig kan bestemme over store områder, eller vil man få grønne naturområder? Og hvem skal betale for det?

Man skal forsøge at inddrage borgerne i diskussionerne om, hvad der er godt i området og hvad de gerne vil have. Og hvad det koster?

Man skal finde nøgletal og se udviklingen på de centrale områder.

Vand og kloak

Vandet er godt stof. Vandplaner har været diskuteret i mange år. Ansvaret er overtaget af kommunerne. Vær konkret – find data for de enkelte områder, hvad betyder det for vandet og for de omkringboende. Er datagrundlaget i orden.

Og ved kloak. Hvor mange kældre er oversvømmede. Hvor er de? Fremtidsudsigter? Kan vi være sikre på, at nye kloakker vil løse det? Hvor er der skiftet? Hvor mangler der? Hvad koster tilslutning? Hvad skal man passe på i den forbindelse? Hvor længe vil byggerod vare – og hvor? Hvor ledes vandet hen? Vil det give problemer?

Museum:

Lad os se listen over top ti. Hvordan er de udvalgt? Hvor mange besøgende? Hvad e r chancen for at finde Ansgars kirke? Og hvor vil den ligge?

10. klasse i Ribe:

Hvor mange elever, hvad får de i karakter, hvad bliver der af dem senere. Hvad siger andre relevante interessanter – dvs. skolen selv og kommunen.

Utilpassede unge

Slagsmålet om specialklasserne. Hvad vil det betyde, at putte de utilpassede unge ind i almindelige klasser. Vil det gå ud over de andre børn? Hvad gør eleverne. Data om udgifter og antal specialelever.

Relevante links

Handout om kommunaljournalistik

Kommunale data er særlig svære at analysere

Åbenhedstinget om vandplaner

Vandplanerne fra Naturstyrelsen

Naturstyrelsens rapport om risikoområder

Se dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive udkantsdanmark.

Socialdemokraternes politik

Statistikker fra Den Sociale Ankestyrelse

Principafgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse

Det er befriende med Ekstra-Bladets afsløring i dag af spindoktor Peter Arnfeldts forsøg på at plante afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts skattesag i avisen.

Det har jeg i dag fortalt til TV 2 News. Selvfølgelig under forudsætning af, at Ekstra-Bladet har fortalt den rette version af forløbet.

Det er formentlig første gang et dansk medie tager det store skridt at bryde med en lovet aftale om kildebeskyttelse over for en spindoktor. Og på den måde er det et meget stort skridt, som jeg kun kan rose Ekstra-Bladet for. Det er modigt.

Det er forhåbentlig begyndelsen på en ny stil over for spindoktorer og magtens topfolk, så de ikke kan bruge pressens regler om kildebeskyttelse til i hemmelighed at sværte modstandere og føre deres egne sager frem. Kildebeskyttelsen skal bruges over for whistleblowers, så de tør lække oplysninger om magtmisbrug – ikke til at beskytte spindoktorer til at udøve magtmisbrug.

Når det sidste sker, bør medierne klart sige fra og opsige en aftale om kildebeskyttelse.

Ikke magthavernes forlængede arm

Medierne skal ikke være magtens forlængede arm i et demokrati. Vi skal kontrollere magthaverne for misbrug. Og den rolle skal være klar og vil i virkeligheden sikkert få flere til at turde stå frem. Whistleblowers er formentlig tilbageholdende med at videregive fortrolige oplysninger om magtmisbrug, hvis de opfatter medierne som sammenspiste med magten, mens whistleblowers bliver tryggere, hvis medierne ikke dækker over magtmisbrug.

Se Ekstra-Bladets historier:
Spindoktor parat til at lække Helles skattesag til Ekstra Bladet
Vi er ikke sat i verden for at dække over magtmisbrug

Jeg har for godt et år siden på Åbenhedstinget skrevet et længere indlæg, der kritiserer journalister og redaktørers misforståelser omkring kildebeskyttelse:
Redaktører og journalister svigter kildebeskyttelse

Se dækningen på TV 2 News

Det gratis Google Fusion er en nem genvej til at lave kort, som ethvert medie kvit og frit kan lægge ind i sine sider og vise på nettet.

Når Kaas & Mulvad februar næste år kører kursus om datajournalistik i St. Louis, USA, kommer Google Fusion til at fylde en del undervejs. Google Fusion er nemlig en forholdsvis enkel genvej til både flotte og imponerende kort og datapræsentationer, der kan lægges på nettet og integreres i egne websider.
Det er let at komme i gang, og man kan hurtigt lave de første kort. Til gengæld er der meget at lære, fordi der er så mange måder, man kan variere kortene på. Fx kan man integrere søgefunktioner i kortet, og man kan – som i dette tilfælde – få sine pointer bedre igennem ved at lægge de ligeledes gratis Google Charts (grafikker) ind i kortets infovinduer.

Hvor vandt hvilken blok?
Kortet herunder viser i hvilke opstillingskredse, henholdsvis rød og blå blok fik flest stemmer ved Folketingsvalget. Jeg har brugt data fra kmdvalg.dk, bearbejdet dem en smule, importeret dem som en tabel ind i Google Fusion, skabt et kort og brugt Google Charts til infovinduernes lagkage-grafikker. Klikker man på kredsene, kan man få yderligere detaljer om, hvordan stemmerne faldt på de respektive partier.

Se kortet i stor størrelse

Sådan kommer du i gang med Google Fusion
Læs mere om kurset i datajournalistik

Tag med til St. Louis i USA og lær datajournalistik. I februar 2012 arrangerer vi et kursus med tur til Nicar-konferencen i USA. Tag med og få det nyeste med hjem fra amerikanernes brug af interaktiv datapræsentation på nettet. På konferencen møder du de bedste amerikanske data-journalister.

Kurset vil give meget til både nye og tidligere deltagere på vore kurser til USA. Udgiften til kurset og ophold i USA vil koste omkring 45.000 kroner.

Det er muligt at søge Pressens Uddannelsesfond (PU) og Ophavsretsfonden om støtte til kurset, så det kan komme betragteligt ned i udgift for din arbejdsgiver. Hvis de to fonde støtter maksimalt, får du dækket mellem halvdelen og to tredjedel af udgiften.

Helt konkret får du:

• Kendskab til nye værktøjer, som du kan bruge, når du kommer hjem
• Du deltager i 3,5 dages konference – hvor der er masser af tilbud at vælge mellem.
• Amerikanske gæstelærere – bl.a. om hvordan amerikanske web-kilder kan give os solo-historier
• Vi arrangerer møder mellem den danske gruppe og udvalgte amerikanske top-journalister
• Et års medlemskab af IRE – og adgang til et globalt netværk af kolleger, du fremover kan trække på.

Læs mere: Datajournalistik rejser mod vest.

Når journalister skal beskrive, hvad der faktisk sker i kommunerne, kræver det en blanding mellem at skaffe sig baggrundsinformation fra skriftlige kilder, opdyrke fortrolige kilder internt samt finde de rigtige data og analysere dem. Det var nogle af hovedpunkterne i et oplæg, som jeg i dag holdt på et kursus om kommunal-journalistik.

Se mit handout fra oplægget.

Se dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive udkantsdanmark.

Link til data
På ethvert område er der masser af data, artikler og synspunkter. Det kræver en del research at finde ud af, hvad der er det centrale, og hvilke data der faktisk beskriver udviklingen.

Find oversigtsartikler i Infomedia og lav i øvrigt grundresearch på nettet.

Og så er metoden ifølge min erfaring at researche på, hvilke rapporter der er på et givet emne, herefter spørge de relevante fagmedarbejdere om status for at følge udviklingen på et bestemt område, og hvilke af rapporterne/analyserne der er mest dækkende, og hvor svaghederne er.

En lang række myndigheder og organisationer offentliggør rådata og statistik om kommunale og regionale forhold. Kaas & Mulvad har samlet en stribe links til gratis data. Kom gerne med input.

Specielt bør man lære, hvordan man bruger de kommunale regnskaber og budgetter og andre data fra statistikbanken.

De svære data om kommuner
Journalister er ofte dårlige til at bruge data i historier. Se dette handout med gode tip til at tjekke data i historier.

Specielt med data for kommunalområdet skal det suppleres med advarsler om:

1. Er datagrundlaget sammenligneligt fra kommune til kommune – tjek bemærkninger i ministeriet og i kommuner/KL
2. Få fat i en klar beskrivelse af variablen
3. Har man ændret opgørelsesmetode midt i forløbet

Når journalister får gode data, der er lige klar til en vinkel, så tjek dem mod virkeligheden. Dvs. undersøg ekstremerne. Ring til dem eller tag ud til stedet. Er det som data beskriver, eller er der en anden forklaring.

I KL’s nyhedsbrev Momentum havde direktør Peter Gorm Hansen denne bagsidekommentar, som er relevant i forhold til journalister.

Find kilder
Journalister må finde relevante kilder i kommunerne. Ellers ved de ikke, hvilke tal der siger hvad. Og de trækker enten konklusionen for kort eller langt.

Opgaven er bl.a. at finde tidligere ansatte, folk der har kritiseret forhold offentligt og hver gang spørge, hvem der virkelig kan forklare, hvordan tingene hænger sammen.

Går journalister bare efter citater, trænger de ikke dybere ned i, hvad der faktisk sker.

Hvad handler det om
Jeg anbefaler, at man som journalist spørger sig selv gang på gang, hvad handler det egentlig om? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er det egentlig, der sker?

Spørg gode kilder om det? Og om der er nogle data, der faktisk illustrerer dette. Eller om der allerede er nogle analyser/rapporter, der dækker dette ordentligt og grundigt.

Og også hvad der er tynde rapporter, og hvorfor de er sådan.

Når efteruddannelseskataloget fra UPDATE om kort tid dukker op, vil man ud over mange gamle kendinge se et helt nyt tilbud, nemlig to kurser i programmering samt en konference, der handler om samarbejdet mellem journalister og programmører/web-udviklere.

I efterhånden mange år har vi undervist danske mediefolk i, hvordan man får styr på tallene i et regneark, og hvordan man søger i og trækker data ud af databaser. Det startede vi med sidst i 90′erne, bl.a. meget inspireret af, hvordan amerikanske CAR-journalister allerede i mange år havde analyseret tal og data for at kvalificere journalistikken. (Og her står CAR altså for Computer-Assisted Reporting)

Men det er ikke længere nok “bare” at være skrap til at analysere tal i et regneark. Som udgangspunkt er der data i overflod, selv myndighederne taler nu åbent om, hvordan de kan få andre til at genbruge deres mange data. European Journalism Centre har med et nyt projekt sat fokus på det, de kalder Datadriven Journalism. Fra USA spreder et nyt samarbejde mellem journalister og webfolk sig – under navnet Hacks/Hackers. Der er en mængde gratis og nemme værktøjer til rådighed for enhver blogger, og fx det at lave en mashup af et rss-feed og et Google-kort er efterhånden en overkommelig affære.

Med de nye programmeringskurser har vi igen ladet os inspirere af vore amerikanske kolleger. Det har de senere år være almindeligt, at journalister, der arbejdede med CAR hen af vejen også fik lært noget programmering. Måske blot fordi små programmeringssprog var en nem (og især billig) genvej til at rense data. Eller fordi de på den måde kunne gøre deres præsentationer grydeklare, så mediernes it-afdelinger ikke skulle blive en flaskehals for at få dem på nettet.

Web scraping

I de senere år har især ét argument været vigtigt for at lære programmering: Kan man programmere, kan man også lave web scraping, dvs. automatisk hente data hjem fra nettet. Masser af historier i amerikanske medier bygger på data, hentet med web scraping. Og også herhjemme har vi set en række historier og andet. Fx bygger Ekstra Bladets kort med de sure smileyer på data, vi hver morgen henter på findsmiley.dk ved hjælp af en automatisk web scraping. Kortet har nu kørt i et års tid og opdateres altså automatisk hver dag.

For de, der vil i gang med web scraping, og som ikke har råd til dyr software, er programmering altså en god vej. UPDATE-kurset, der foregår tre dage i januar, handler udelukkende om, hvordan man kommer i gang med web scraping i programmeringssproget Python. Det er et opensource programmeringssprog – og altså helt gratis.

Har man først data i huset, og vil man gerne publicere dem på en elegant og ikke alt for besværlig måde, har mange amerikanske journalister fundet hjælp i Django. Django er ikke et cms system, men et såkaldt web framework, der rent teknisk er et modul i programmeringssproget Python. Flere af de web applikationer, Kaas & Mulvad har leveret til kunder i det seneste år, er bygget i Django. Fx disse to, der ligger hos 3F: Dødelighed og Udkantsdanmark

Vi har sammen med UPDATE fået arrangeret, at Chase Davis, journalist og web-udvikler, kommer til Danmark nogle dage i maj, hvor han vil lede et tre-dages kursus i netop, hvordan man går fra de rå data til en færdig web-præsentation på nettet. Chase, der til hverdag arbejder på California Watch, bidrager også med sine erfaringer, når vi i maj sammen med UPDATE inviterer til konferencen Programmering på redaktionen. Uden at vi nødvendigvis vil tage skridtet og etablere et dansk chapter af Hacks/Hackers i Danmark, vil vi gerne bidrage til en bedre forståelse og et mere frugtbart samarbejde mellem journalister og programmører/web-udviklere.
Så denne konferencedag sætter altså fokus på gode eksempler, men også på, hvad man kan gøre for at få samarbejdet til at fungere så godt som muligt.

Vi skal videre

Jeg har ikke tal på det antal gange, jeg har hørt forklaringen “Jeg var også sproglig”, når en journalist var ved at miste overblikket over tallene. Og selvfølgelig kan al denne snak om programmering virke skræmmende på en journalist, der er god til ord og knap så skrap til matematik. At programmere og at tænke i data er nyt for de fleste journalister, og det kan være en overvindelse at skulle lære nyt. Heldigvis handler programmering ikke om matematik, men om logik. Og nu synes vi altså, at det er på tide og nødvendigt, at vi kommer videre.

Vi skal helst have skabt en god gruppe af folk herhjemme, der faktisk kan disse ting, og som kan støtte hinanden i den videre udvikling. Så vi vil helhjertet opfordre så mange som muligt til at forsøge at komme i gang. Kurset i Django er på engelsk – ellers er resten på dansk.

29-10-2010: Opdatering: Det daværende DjE har udbudt programmeringskurser før. Jens Tønnesen udbød for nogle år siden en stribe PHP-kurser, men ifølge eget udsagn var det vanskeligt at få deltagerne til at acceptere programmeringskonceptet på det tidspunkt.

Brug af sociale medier eksploderer. Det kræver nye metoder af journalister for hurtigt at finde det, du skal bruge.

Sociale medier spiller øget rolle i journalistisk research. Foto: Nils Mulvad.

Kaas & Mulvad har udarbejdet en række søgeråd i sociale medier ud fra, hvad der er muligt at finde i dag, og hvordan det passer ind i en travl journalistisk hverdag.

Vi har lavet særlige huskesedler til Twitter, Facebook, Flickr, YouTube og LinkedIn – hver er specielt beregnet til journalisters brug i forbindelse med research.

Har du yderligere tip eller erfaringer, så lad os endelig høre.

Se huskesedlerne om journalistisk research:

Facebook
Flickr
Twittertips
LinkedIn
Youtube

På Wikipedia er der også gratis billeder.

Skarpe muligheder for at finde oplysninger i Facebook og Twitter. Foto: Nils Mulvad.

Journalister skal være i stand til at analysere offensivt, skære igennem og kunne trænge gennem fortielser, gentagelser, fordrejninger og andre metoder til at sætte dagsordenen. Vi må sikre, at folk får besked om, hvad der sker af vigtige ting og hvorfor.

Vi skal træne nye metoder til at hamle op med kilderne. Foto: Nils Mulvad.

Vi skal i gang med at ruste os endnu mere til at hamle op med kilderne. I takt med at professionelle kilder styrer, presser og truer journalister, må journalister i gang med at udvikle og bruge nye metoder.

I en rundspørge til journalister om selvcensur fra foråret 2010 svarer journalisterne, at de i praksis stort ikke oplever selvcensur selv eller fra ledelsen.

Men knap halvdelen (42,8 pct.) af dem, der har svaret, mener, at ytringsfriheden er under pres i Danmark. Årsagen er især frygten for vold fra islamiske terrorister, national sikkerhed og frygt for at miste kilder. Især presset fra magthavere på journalister og tidspresset i hverdagen spiller ind på de historier, der ikke kommer frem, svarer journalisterne.

Ud fra de mange konkrete eksempler i kommentarerne til spørgsmålene og mine samtaler med journalister, tror jeg, at der er en macho-effekt i nogle af svarene. Folk vil ikke indrømme, at de føler sig pressede, og at det kan påvirke deres journalistik. Problemet er formentlig større, end de tørre tal viser.

Pres fra professionelle kilder
Generelt er der to typer af frygt.

• Frygt for personlig og familiens sikkerhed
• Frygt for at komme under pres fra professionelle kilder

Sikkerhedsspørgsmålet er vigtigt, men jeg ved ikke noget særligt om det.

Om presset fra professionelle kilder vil jeg derimod påpege, at det ikke bare slår ud som frygt, men i høj grad sætter dagsordenen for det, vi dækker, og hvordan vi dækker det.

Jeg har sidste år sammen med lektor Jan Dyberg fra Journalisthøjskolen beskrevet, hvordan vi må ændre på journalistiske interviewmetoder for at hamle op med kilderne.

Men vi må gå videre med en række metoder, som vi må skære konkret til i forhold til de journalistiske opgaver.

Diskursanalyse
Vi må bruge diskursanalyse målrettet journalistisk analyse til at få mere styr på, hvordan professionelle kilder med bevidste ordvalg forsøger at lægge en underforstået betydning/opfattelse ind i den måde de beskriver en situation på. Vi må være i stand til at udvælge den tidsperiode, hvor det er naturligt og journalistisk relevant at analyse tekster.

Argumentanalyse
Vi må benytte argumentanalyse langt mere gennemgribende til at få styr på de centrale argumenter i en sag, hvad der er modargumenter mod et argument, hvad der er naturlige, men stadig ubenyttede argumenter, hvad der er dokumentation for de forskellige argumenter. Det skal ikke være en teoretisk øvelse, men meget målrettet de aktuelle argumenter.

I den forbindelse er det lige så vigtigt at kunne se, om argumenter og modargumenter kører på samme plan eller på forskellige planer, ligesom vi skal kunne gennemskue, når Lars Løkke Rasmussen omdefinerer rammen for et spørgsmål, ofte gør det mere generelt, hvorefter han behandler det generelle spørgsmål og aldrig svarer på det konkrete.

Tidsforløb
Det er pudsigt, som der på nogle politiske områder, for eksempel flygtninge i ekspresfart sker lovændringer uden at man har analyseret effekten af tidligere ændringer, mens der på andre områder går årevis med at analysere, uden at der faktisk gennemføres noget. Hvis der rejses et miljøproblem er svaret i dag ofte, at det må et særligt udvalg se nærmere på, hvorefter sagen syltes. Og den samme sag kan på den måde med små nuancer vandre rundt i årevis.

Vi skal være langt bedre til at stille op, hvad der tidligere har været af forslag og udvalg i en sag og hvordan det er endt og hvorfor det gik sådan. Ellers bliver vi alt for tit ofre for det, der normalt er et journalistisk succes, nemlig når politikere erkender et problem og gør noget ved det.

Journalisthøjskolen styrker metodeundervisningen
På alle punkterne skal vi fra Journalisthøjskolen blive bedre til i praksis at påvise, hvad der sker, komme med aktuelle og konkrete eksempler, som kan bruges i undervisningen – og blandt folk i branchen. Og journaliststuderende skal lære disse analysemetoder, ligesom færdige journalister også bør lære dem.

På Journalisthøjskolen er vi allerede gået i gang. Vi styrker disse metoder i undervisningen på 2. del. Vi har ansat forskere til at undervise i disse områder, og vi styrker samarbejdet mellem disse forskere og de journalistiske lærere for at gøre undervisningen praktisk og konkret i disse metoder.

Journalistisk selvforståelse blokerer
Men det er ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt. Der kan ligge træk i den journalistiske selvforståelse, der blokerer for, at vi udfylder vores opgave. Den administrerende redaktør for Columbia Journalism Review, Brent Cunningham skriver for eksempel i en spændende gennemgang af en række sager, at objektivitetsmålet gør os til passive formidlere i stedet for aggressive analytikere, og at vi derfor bliver nemme ofre for skruppelløse magthavere.

Han peger på, at den samme oprustning af metoderne er nødvendig, men også på, at vi skal ændre selvforståelsen.

Jeg ved ikke, om det er nødvendigt. Men vi er nødt til at diskutere det meget nøje. Ved siden af, at vi foretager metode-oprustningen.

Blogindlæg om journalister som skydeskive

Undersøgelse af journalisters selvcensur

Artikel af Brent Cunningham: Rethinking Objective Journalism

Indlæg om nye interviewmetoder

Ok – så har man været på kursus i computerstøttet journalistik. Man har lært noget regneark og kan egentlig godt se, at det her er smart. Men hvordan kommer man så videre?

Hvordan kommer man i gang med de første historier, og hvordan holder man engagementet højt, når det at lave historier med analytisk præg måske er noget, man må køre lidt ved siden af de almindelige historier, indtil man har dokumentation for, at det her måske tager lidt tid – men det giver også historier, man ikke kunne have fået på anden vis.

I forbindelse med Update-kurset “Phoenix – go for the future” har jeg samlet en række af vores gode råd og erfaringer i ét langt handout. De mange råd er delt op i underafsnit som: Hvor kommer ideerne fra, Hvor kommer data fra, Strategi og planlægning, Undgå fejl, Samarbejd, Værktøjet og Den vigtige præsentation. Handoutet kan downloades i pdf-format.

Hvordan lyder dine bedste råd til, hvordan man kommer i gang – og holder dampen oppe?

Programmet for undervisning i onlinejournalistik på 7. semester på Journalisthøjskolen er nu på plads. De studerende skal oprette deres egne temasider i WordPress og lære at integrere tekst med lyd, billeder, soundslides, video, mapping og data.
Nils Mulvad har ansvaret for undervisningen. Det er første gang efter en lang periode som en del af teamet af lærerne på indsamling og analyse på 2. semester. Se program og en del af materialet her.