Brug af sociale medier eksploderer. Det kræver nye metoder af journalister for hurtigt at finde det, du skal bruge.

Sociale medier spiller øget rolle i journalistisk research. Foto: Nils Mulvad.

Kaas & Mulvad har udarbejdet en række søgeråd i sociale medier ud fra, hvad der er muligt at finde i dag, og hvordan det passer ind i en travl journalistisk hverdag.

Vi har lavet særlige huskesedler til Twitter, Facebook, Flickr, YouTube og LinkedIn – hver er specielt beregnet til journalisters brug i forbindelse med research.

Har du yderligere tip eller erfaringer, så lad os endelig høre.

Se huskesedlerne om journalistisk research:

Facebook
Flickr
Twittertips
LinkedIn
Youtube

På Wikipedia er der også gratis billeder.

Skarpe muligheder for at finde oplysninger i Facebook og Twitter. Foto: Nils Mulvad.

Journalister skal være i stand til at analysere offensivt, skære igennem og kunne trænge gennem fortielser, gentagelser, fordrejninger og andre metoder til at sætte dagsordenen. Vi må sikre, at folk får besked om, hvad der sker af vigtige ting og hvorfor.

Vi skal træne nye metoder til at hamle op med kilderne. Foto: Nils Mulvad.

Vi skal i gang med at ruste os endnu mere til at hamle op med kilderne. I takt med at professionelle kilder styrer, presser og truer journalister, må journalister i gang med at udvikle og bruge nye metoder.

I en rundspørge til journalister om selvcensur fra foråret 2010 svarer journalisterne, at de i praksis stort ikke oplever selvcensur selv eller fra ledelsen.

Men knap halvdelen (42,8 pct.) af dem, der har svaret, mener, at ytringsfriheden er under pres i Danmark. Årsagen er især frygten for vold fra islamiske terrorister, national sikkerhed og frygt for at miste kilder. Især presset fra magthavere på journalister og tidspresset i hverdagen spiller ind på de historier, der ikke kommer frem, svarer journalisterne.

Ud fra de mange konkrete eksempler i kommentarerne til spørgsmålene og mine samtaler med journalister, tror jeg, at der er en macho-effekt i nogle af svarene. Folk vil ikke indrømme, at de føler sig pressede, og at det kan påvirke deres journalistik. Problemet er formentlig større, end de tørre tal viser.

Pres fra professionelle kilder
Generelt er der to typer af frygt.

• Frygt for personlig og familiens sikkerhed
• Frygt for at komme under pres fra professionelle kilder

Sikkerhedsspørgsmålet er vigtigt, men jeg ved ikke noget særligt om det.

Om presset fra professionelle kilder vil jeg derimod påpege, at det ikke bare slår ud som frygt, men i høj grad sætter dagsordenen for det, vi dækker, og hvordan vi dækker det.

Jeg har sidste år sammen med lektor Jan Dyberg fra Journalisthøjskolen beskrevet, hvordan vi må ændre på journalistiske interviewmetoder for at hamle op med kilderne.

Men vi må gå videre med en række metoder, som vi må skære konkret til i forhold til de journalistiske opgaver.

Diskursanalyse
Vi må bruge diskursanalyse målrettet journalistisk analyse til at få mere styr på, hvordan professionelle kilder med bevidste ordvalg forsøger at lægge en underforstået betydning/opfattelse ind i den måde de beskriver en situation på. Vi må være i stand til at udvælge den tidsperiode, hvor det er naturligt og journalistisk relevant at analyse tekster.

Argumentanalyse
Vi må benytte argumentanalyse langt mere gennemgribende til at få styr på de centrale argumenter i en sag, hvad der er modargumenter mod et argument, hvad der er naturlige, men stadig ubenyttede argumenter, hvad der er dokumentation for de forskellige argumenter. Det skal ikke være en teoretisk øvelse, men meget målrettet de aktuelle argumenter.

I den forbindelse er det lige så vigtigt at kunne se, om argumenter og modargumenter kører på samme plan eller på forskellige planer, ligesom vi skal kunne gennemskue, når Lars Løkke Rasmussen omdefinerer rammen for et spørgsmål, ofte gør det mere generelt, hvorefter han behandler det generelle spørgsmål og aldrig svarer på det konkrete.

Tidsforløb
Det er pudsigt, som der på nogle politiske områder, for eksempel flygtninge i ekspresfart sker lovændringer uden at man har analyseret effekten af tidligere ændringer, mens der på andre områder går årevis med at analysere, uden at der faktisk gennemføres noget. Hvis der rejses et miljøproblem er svaret i dag ofte, at det må et særligt udvalg se nærmere på, hvorefter sagen syltes. Og den samme sag kan på den måde med små nuancer vandre rundt i årevis.

Vi skal være langt bedre til at stille op, hvad der tidligere har været af forslag og udvalg i en sag og hvordan det er endt og hvorfor det gik sådan. Ellers bliver vi alt for tit ofre for det, der normalt er et journalistisk succes, nemlig når politikere erkender et problem og gør noget ved det.

Journalisthøjskolen styrker metodeundervisningen
På alle punkterne skal vi fra Journalisthøjskolen blive bedre til i praksis at påvise, hvad der sker, komme med aktuelle og konkrete eksempler, som kan bruges i undervisningen – og blandt folk i branchen. Og journaliststuderende skal lære disse analysemetoder, ligesom færdige journalister også bør lære dem.

På Journalisthøjskolen er vi allerede gået i gang. Vi styrker disse metoder i undervisningen på 2. del. Vi har ansat forskere til at undervise i disse områder, og vi styrker samarbejdet mellem disse forskere og de journalistiske lærere for at gøre undervisningen praktisk og konkret i disse metoder.

Journalistisk selvforståelse blokerer
Men det er ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt. Der kan ligge træk i den journalistiske selvforståelse, der blokerer for, at vi udfylder vores opgave. Den administrerende redaktør for Columbia Journalism Review, Brent Cunningham skriver for eksempel i en spændende gennemgang af en række sager, at objektivitetsmålet gør os til passive formidlere i stedet for aggressive analytikere, og at vi derfor bliver nemme ofre for skruppelløse magthavere.

Han peger på, at den samme oprustning af metoderne er nødvendig, men også på, at vi skal ændre selvforståelsen.

Jeg ved ikke, om det er nødvendigt. Men vi er nødt til at diskutere det meget nøje. Ved siden af, at vi foretager metode-oprustningen.

Blogindlæg om journalister som skydeskive

Undersøgelse af journalisters selvcensur

Artikel af Brent Cunningham: Rethinking Objective Journalism

Indlæg om nye interviewmetoder

Ok – så har man været på kursus i computerstøttet journalistik. Man har lært noget regneark og kan egentlig godt se, at det her er smart. Men hvordan kommer man så videre?

Hvordan kommer man i gang med de første historier, og hvordan holder man engagementet højt, når det at lave historier med analytisk præg måske er noget, man må køre lidt ved siden af de almindelige historier, indtil man har dokumentation for, at det her måske tager lidt tid – men det giver også historier, man ikke kunne have fået på anden vis.

I forbindelse med Update-kurset “Phoenix – go for the future” har jeg samlet en række af vores gode råd og erfaringer i ét langt handout. De mange råd er delt op i underafsnit som: Hvor kommer ideerne fra, Hvor kommer data fra, Strategi og planlægning, Undgå fejl, Samarbejd, Værktøjet og Den vigtige præsentation. Handoutet kan downloades i pdf-format.

Hvordan lyder dine bedste råd til, hvordan man kommer i gang – og holder dampen oppe?

Programmet for undervisning i onlinejournalistik på 7. semester på Journalisthøjskolen er nu på plads. De studerende skal oprette deres egne temasider i WordPress og lære at integrere tekst med lyd, billeder, soundslides, video, mapping og data.
Nils Mulvad har ansvaret for undervisningen. Det er første gang efter en lang periode som en del af teamet af lærerne på indsamling og analyse på 2. semester. Se program og en del af materialet her.

Programmet er nu klart for den Nordiske CAR-dag den 7. november i København, som er en del af DEN STORE GRAVERKONFERENCE. På plakaten er bl.a. journalist Chase Davis fra Hottype Consulting, der er en af hurtigløberne inden for CAR i USA. Mød også en række nordiske og danske CAR-eksperter.
Kaas & Mulvad er medarrangør af CAR-dagen.

16 tyske videnskabsjournalister skal i gang med et længere forløb for at opruste brugen af CAR-teknikker i Tyskland.

Kaas & Mulvad skal køre tre workshops for de tyske journalister og løbende coache de enkelte i brugen af CAR. Første workshop kører 29-30. juni 2009. Fokus på den første er at træne metoderne i at skaffe data med aktindsigt og analysere data i Excel. Tyske data om modtagere af landbrugsstøtte er netop offentliggjort. De vil være et gennemgående tema i træningen.

Se program.

På den Nordiske Arkiv – og Researchkonference den 15. maj 2009 taler Nils Mulvad om IT-genererede nyheder. I den forbindelse har han lavet en status med en række links til eksempler. Se handout.

Amerikanske CAR-journalister er ikke i tvivl om, hvad Danmark er. 22 danske journalister har i weekenden deltaget i den årlige NICAR-konference, der denne gang foregik i Indianapolis, USA.

Det skete som en del af et UPDATE-kursus. De amerikanske medier er under voldsomt pres, hvad konferencen på mange måder bar præg af. Dels var antallet af deltagere samlet set lavere end før (så danskerne udgjorde 10 pct.), dels var en række af paneler og oplæg præget af krisen. Der blev diskuteret, hvordan man dækker den bedst muligt – og der var en række paneler, der skitserede mulige scenarier for medierne i fremtiden. Men trods den økonomiske kriste var stemningen optimistisk og præget af masser af ideer til fortsat faglig udvikling.

Nils Mulvad holdt oplæg om web scraping med OpenKapow samt om adgang til europæiske data, mens jeg selv holdt oplæg om brug af sociale netværksanalyser og gav en konkret anvisning på, hvordan man kommer i gang med Google Maps. Vores præsentationer, tipsheets og diverse andet kan findes her. UPDATE-kurset med de danske journalister blev indledt med et tredages undervisningsforløb i Danmark. Programmet til de tre dage kan ses her.

Ikke færre end 19 journalister tager med, når kurset “Indianapolis – go for next step!” starter i København for at fortsætte i Indianapolis i USA i midten af marts.
Vi har kørt denne kursustype en del gange før. Deltagerne melder altid positivt tilbage, men vi havde dog frygtet, at medierne måske ville spare og lukke af for de kostbare udlandskurser. Alligevel har interessen været stor.
Det har formentlig heller ikke skadet, at vores kursus blev fremhævet som relevant, da redaktionschef Jan Kristensen ellers kritiserede udlands-kurser på fagbladet Journalistens hjemmeside.
Der er stadig plads til et par mere, men tøv ikke længe! Billetterne skal snart bestilles.

For første gang holdt nordiske journalister, der arbejder med computerstøttet journalistik (CAR), en fælles konference for at gøre status over de seneste historier og metoder.
Det skete den 21. november 2008 i Århus. De hørte om mapping, rundspørger, robotter og præsentation af data på hjemmesider og var med til at gøre status over elektronisk aktindsigt i Norge, Sverige, Danmark og EU.
Konferencen var arrangeret af Nordisk Journalistcenter og sponsoreret af Kaas & Mulvad.
Læs om konferencen her.