I det storkøbenhavnske område er Socialdemokraterne virkelig gået tilbage ved Folketingsvalget 2011. Men også i Aalborg og Aarhus og i båndet fra Aarhus til Viborg må S notere den største tilbagegang. Derimod er der stilstand eller ligefrem fremgang i udkantsområder.

Socialdemokraterne holder skansen i udkantsdanmark. Det viser en sammenligning af valgresultatet for 2011 med 2007-valget. Kilde: Kaas & Mulvad. Kortet må anvendes frit med angivelse af kilde.

S og SF måtte indkassere en tilbagegang ved valget i 2011 i forhold til valget fire år tidligere. Socialdemokraterne gik samlet tilbage fra 25,5 pct. af stemmerne til 24,8 procent – et fald på 2,7 procent, mens SF modtog drøje hug med en tilbagegang fra 13,0 pct. til 9,2 pct – et fald på 29,5 procent. Det viser en analyse af valgresultatet for de enkelte kommuner.

Værst gik det ud over begge partier i det storkøbenhavnske område, formentlig på grund af betalingsringen. Men SF høstede også en større nedgang i Fredericia (43,1%), i Kolding (39,7%) og i Aarhus (39,5%).

S går frem på Lolland og Mors
For S er den største nedgang i København og Frederiksberg på henholdsvis 22,9 og 22 %, mens partiet henter de største stigninger i kommunerne Lolland (21,8%) og Morsø (17%).

S må dog også notere en tilbagegang i Aalborg og i Aarhus-området op til Viborg, mens der er fremgang i Odense og store dele af udkantsdanmark.

I Lolland kommune er der tale om en fremgang fra 25,6 pct. af stemmerne til 31,2 pct, mens der i Morsø kommune er tale om fremgang fra 29,3 til 34,3 pct. af stemmerne.

Aarhus er hård ved S
I Aarhus kan tilbagegangen næppe hænge sammen med, at Svend Auken er erstattet af Nicolai Wammen som spidskandidat for S, idet Svend Auken kunne mønstre 22.769 stemmer i 2007 mod Nicolai Wammens spring til 32.119 personlige stemmer i 2011.

Måske kan noget af forklaringen være, at Venstre har sat Lykke Friis ind i opgøret i Aarhus. Hun fik 30.910 personlige stemmer i 2011, mens den tidligere Venstre-topkandidat i Aarhus, Karen Jespersen, i 2007 kun kunne hente 13.692 personlige stemmer og ved dette valg røg ned på 4.893 personlige stemmer.

Valgdata er hentet med en robot fra Kommunedatas hjemmeside den 20. september 2011 med oplysninger om stemmer på de enkelte kandidater på de enkelte valgsteder. Data er sammenlignet med lignende data for valget i 2007.

Computer-støttet journalistik, også kaldet CAR, har været brugt i Danmark i mere end 15 år. Hvor det tidligere drejede sig om at skaffe sig data, analysere dem og herefter lade dem indgå i historier, er opgaven i dag at præsentere tingene automatisk og i interaktive grafikker på nettet.

Helst skal man sætte automatiske systemer op efter at have analyseret data, så data opdateres konstant og hvor websidens grafikker, tabeller og tekster derfor hele tiden ændrer sig.

Mug Shots http://mugshots.tampabay.com/ i Tampa Bay er et godt og lidt kontroversielt eksempel på, hvad man kan præsentere, når man konstant henter data ind og grupperer dem på alder, vægt, højde og område.

New York Times i USA og Guardian i Storbritannien er nogle af de aviser, der er nået længst med at bruge interaktive grafikker. Guardian har i høj grad en strategi med at bruge enkle redskaber, der er gratis til stede på nettet. Det er især Google Fusion. Her er link til Guardians datablog: http://www.guardian.co.uk/news/datablog.

Og her er et spændende amerikansk eksempel fra Dallas Morning News på at bruge Google Fusion til at vise, hvor stor indflydelse ens lokale repræsentant har i Texas parlament.

Django on Pyhton
For at producere de mere avancerede grafikker er Google Fusion sjældent tilstrækkeligt. Her må man anvende web-frameworks. New York Times bruger Ruby on Rails, mens hovedparten af de amerikanske medier anvender Django on Python. Det er også den metode, der har været brugt til Mug Shots.

I Europa og Danmark er vi ikke så langt som I USA. Vi ser især disse værktøjer taget i brug af programmører med det formål at gøre data tilgængelige for offentligheden. Det sker i de fleste tilfælde uden for de etablerede medier.

Journalister og redaktører er normalt ikke så skarpe til data og tal. De har svært ved at trænge igennem med en journalistisk analyse og anvendelse af data i forhold til stærke it-afdelinger.

Vi ser dog en opblødning nu, hvor flere og flere redaktioner åbner for at bruge Google Fusion. Det første kursus i at bruge Python til at skrabe nettet holdt Kaas & Mulvad i januar i år, og i slutningen af maj kører det første kursus i at anvende Django for journalister.

Tre store Django-projekter i Danmark
Kaas & Mulvad har sammen med amerikanske samarbejdspartnere benyttet Django et par år til den type præsentationer.

Første store projekt var dødelighed for medlemmer af 3F. Her fik vi medlemskartoteket for 3F 20 år tilbage og kørte disse data op mod Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. Resultaterne sammenlignede vi med den gennemsnitlige dødelighed af de forskellige sygdomme. Herefter kunne vi udpege præcist, hvad dødeligheden var i de forskellige områder i 3F. Disse ting præsenterede vi i en interaktiv grafik med grafik og autogenererede tekster og sparklines (små kurver) ved at kombinere Django og Google Chart.

For 3F gennemførte vi et andet projekt med at vise en række centrale faktorer for de danske kommuner i et interaktivt kort. Det fokuserer på udkantskommuner, og hvad den skævvridning af landet betyder for 3F’s medlemmer. Også det er produceret i Django.

Et andet stort Django-projekt er en præsentation af Vestas data for CR-data (Corporate Responsibility) i en interaktiv grafik med autogenererede tekster, grafer og diagrammer. Hvert kvartal læser vi de nye data ind, og systemet opdaterer herefter automatisk omkring 400 websider med specialproducerede beskrivelser og grafer, fordi det skal dække hver enkel fabrik, land, produktionstype og tallene på verdensplan på de fem områder energi, affald, CO2, vand og arbejdsulykker.

Opgaverne nu
På journalisthøjskolen underviser jeg på 7. semester i onlinejournalistik. Klik ind på den særlige side med undervisningsmaterialer og se en række links til andre interaktive grafikker, samt undervisningsmateriale i bl.a. Google Fusion, Google Chart og Python for journalister.

Som jeg ser det, er opgaven nu:

1. Få flere journalister i gang med Google Fusion
2. Få flere i gang med Django eller andre Frameworks
3. Få de indsamlede data over på interaktive grafikker på smartphones og tablets – og også her med løbende opdatering.

Omkring det sidste punkt er vi tæt på at lancere det første eksempel. Det sker i et samarbejde med vore amerikanske samarbejdspartnere og Miracle A/S.

(Opdateret) I årevis har danske journalister brugt offentlige data i journalistik. Nogle gange indgår data blot som en del af researchen, uden at der fokuseres på data. Andre gange har data været en del af historien, og data er præsenteret sammen med artiklerne.

Vi indsamler løbende data fra afstemninger i Folketinget. I en periode viste Altinget en konstant opdateret fraværsstatistik for MF'erne på baggrund af disse data.

I print-medier præsenteres data som tabeller, grafer, kort etc. I internettets første år var dette også måden, data som regel blev præsenteret på, nemlig som statiske tabeller og kort. I dag ser vi øget brug af interaktive tabeller, grafikker og kort, og vi ser begyndende brug af autogenererede tekster.

På IT- og Telestyrelsens arbejdssession den 4. november 2010 om offentlige data i spil, “Data Camp”, bliver der stillet en række datasæt til rådighed for de deltagende. Det er hensigten, at indbudte udviklere og journalister og andre datagenanvendere skal skabe produkter af de data, de deltagende myndigheder medbringer.

Vi supplerer med to datasæt (også disse stammer fra myndigheder), som vi vil arbejde på i løbet af dagen – med henblik på analyser og visualiseringer. Nemlig risikovirksomheder og svinefarme.

Som eksempler på, hvordan et datasæt over alle danske svinebesætninger (hentet fra husdyrsbrugs-registeret) kan behandles, fx af journalister, er her tre eksempler:

Svinebesætninger efter størrelse:

Klik for stor udgave

Sammenligning af antal svin og mennesker i hver kommune:

Klik for stor udgave

Og et kort, hvor man kan se sammensætningen af hver enkelt svinebesætning, hvis man klikker på punkterne.

Se stor udgave

Det er positivt, at offentlige myndigheder lægger deres data ud i et format, som det er let at anvende for andre – både for journalister og alle andre.

Vigtige data skal gratis lægges ud
Meget af projektet om offentlige data i spil foregår på www.digitaliser.dk. Her er det tydeligt, at der mangler centrale data – eller at der er forbud mod at trække data ud fra højdemodellen.

Vi ønsker, at de centrale data, der illustrerer kernespørgsmål om udviklingen i Danmark, og som kan bruges til aktuelle analyser, stilles til rådighed for alle, så de let kan se de bagvedliggende data og selv lave analyser. Og at det sker gratis. I dag forekommer det helt tilfældigt, hvilke data der er adgang til for offentligheden.

CVR-data bør være tilgængelige for alle – og ikke fungere som en pengemaskine for staten – se indlæg. Vi bør igen få adgang til ejendomsoplysninger, som da de blev offentliggjort af Statstidende. Vi bør få adgang til husdyrbrugsregistret, databasen over dyrlægers medicinudskrivninger, risikovirksomheder, højdemodel og mange andre vigtige databaser, som der er klare historier i.

Eksempler på historier
Her er link til en stribe historier, som vi og andre har lavet ved at genbruge det offentliges data:

Data, der dannes i kraft af valg, kan give andre historier end blot størrelsen af rød og blå blok. Nogle få eksempler:

• Naboer stemmer politikere ind 7 ud af 10 nye kommunalpolitikere får en plads i landets byråd primært på stemmer fra naboer og bekendte fra nærområdet, viste en geografisk analyse, vi foretog af adresser på valgte, valgsteder samt stemmeafgivelser.
• Stemmeprocent: 37,1 18 steder i landet lå stemmeprocenten under 50 ved kommunalvalget i 2009. Vi udtrak tal fra kmdvalg.dk og analyserede dem for Ugebrevet A4.
• Lars og Lone i byrådet Der var gammelkendte danske navne på langt de fleste navneskilte, da de nye kommunalbestyrelser tog fat. Vi analyserede fornavne på valgte kandidater og viste et interaktivt kort over kønsfordelingen.
• Partiernes stærke og svage områder Vi tegnede interessante kort over opbakningen til hvert enkelt parti i forbindelse med kommunevalget. Fx viste kortet over Socialdemokratiets stemmer en meget stor forskel på, hvordan syd- og nordjyder stemmer.

Kortet med de to sureste smiley-typer inden for de seneste 30 dage opdateres af sig selv.

Vi kopierer løbende de nyeste Smiley-data fra Fødevarestyrelsen. Det giver et konstant opdateret smiley-kort på alle Ekstra Bladets sider med historier om fødevarer.

P-bøder har vi fået fra de større byer og videregivet til forskellige medier. Senest har Ekstra Bladet brugt dem til en stribe historier.

På sundhed.dk findes en vejviser med data for alle praktiserende læger. Når disse data udtrækkes og analyseres, ses det tydeligt, hvor i landet problemet med de aldrende læger er størst. En analyse, vi foretog for Ugebrevet A4.

En analyse af udkantsområdernes udviklingsmuligheder, som vi foretog for Fagbladet 3F, byggede helt overvejende på myndighedsdata, som vi analyserede og kombinerede.

Fra USA er her et kort med anholdte fra Tampa Bay. Det er et godt eksempel på, at amerikanske medier kan finde på at gå virkelig langt. Amerikanske journalister er dog ikke enige om, hvor langt man skal gå.

Vi har bygget to konkrete sites op med data om EU’s landbrugsstøtte og EU’s fiskeristøtte.

Flere internationale historier – eksemplerne blev fremlagt april 2010 på den globale konference for undersøgende journalistik.

Et eksempel om norsk landbrugsstøtte – data blev udtrukket med robot fra myndighedernes website og brugt i papiravisen og på nettet. Myndighederne hverken kunne eller ville aflevere data så hurtigt, som den norske avis VG havde brug for.

3F’ere dør for tidligt – en analyse af ufaglærtes overdødelighed. Analysen bygger på en kombination af fagforeningens og myndighedernes data. Oven på analysen har vi bygget en avanceret præsentation med autogenererede tekster. Vi ser dette som et godt bud på, hvordan data i fremtiden vil ramme nettet.

Særlige udfordringer giver det, hvis vi ikke vil analysere tal, men tekster. Et eksempel hentet fra Ugebrevet A4, er vores analyse af alle talte ord i en Folketings-samling.

Når efteruddannelseskataloget fra UPDATE om kort tid dukker op, vil man ud over mange gamle kendinge se et helt nyt tilbud, nemlig to kurser i programmering samt en konference, der handler om samarbejdet mellem journalister og programmører/web-udviklere.

I efterhånden mange år har vi undervist danske mediefolk i, hvordan man får styr på tallene i et regneark, og hvordan man søger i og trækker data ud af databaser. Det startede vi med sidst i 90′erne, bl.a. meget inspireret af, hvordan amerikanske CAR-journalister allerede i mange år havde analyseret tal og data for at kvalificere journalistikken. (Og her står CAR altså for Computer-Assisted Reporting)

Men det er ikke længere nok “bare” at være skrap til at analysere tal i et regneark. Som udgangspunkt er der data i overflod, selv myndighederne taler nu åbent om, hvordan de kan få andre til at genbruge deres mange data. European Journalism Centre har med et nyt projekt sat fokus på det, de kalder Datadriven Journalism. Fra USA spreder et nyt samarbejde mellem journalister og webfolk sig – under navnet Hacks/Hackers. Der er en mængde gratis og nemme værktøjer til rådighed for enhver blogger, og fx det at lave en mashup af et rss-feed og et Google-kort er efterhånden en overkommelig affære.

Med de nye programmeringskurser har vi igen ladet os inspirere af vore amerikanske kolleger. Det har de senere år være almindeligt, at journalister, der arbejdede med CAR hen af vejen også fik lært noget programmering. Måske blot fordi små programmeringssprog var en nem (og især billig) genvej til at rense data. Eller fordi de på den måde kunne gøre deres præsentationer grydeklare, så mediernes it-afdelinger ikke skulle blive en flaskehals for at få dem på nettet.

Web scraping

I de senere år har især ét argument været vigtigt for at lære programmering: Kan man programmere, kan man også lave web scraping, dvs. automatisk hente data hjem fra nettet. Masser af historier i amerikanske medier bygger på data, hentet med web scraping. Og også herhjemme har vi set en række historier og andet. Fx bygger Ekstra Bladets kort med de sure smileyer på data, vi hver morgen henter på findsmiley.dk ved hjælp af en automatisk web scraping. Kortet har nu kørt i et års tid og opdateres altså automatisk hver dag.

For de, der vil i gang med web scraping, og som ikke har råd til dyr software, er programmering altså en god vej. UPDATE-kurset, der foregår tre dage i januar, handler udelukkende om, hvordan man kommer i gang med web scraping i programmeringssproget Python. Det er et opensource programmeringssprog – og altså helt gratis.

Har man først data i huset, og vil man gerne publicere dem på en elegant og ikke alt for besværlig måde, har mange amerikanske journalister fundet hjælp i Django. Django er ikke et cms system, men et såkaldt web framework, der rent teknisk er et modul i programmeringssproget Python. Flere af de web applikationer, Kaas & Mulvad har leveret til kunder i det seneste år, er bygget i Django. Fx disse to, der ligger hos 3F: Dødelighed og Udkantsdanmark

Vi har sammen med UPDATE fået arrangeret, at Chase Davis, journalist og web-udvikler, kommer til Danmark nogle dage i maj, hvor han vil lede et tre-dages kursus i netop, hvordan man går fra de rå data til en færdig web-præsentation på nettet. Chase, der til hverdag arbejder på California Watch, bidrager også med sine erfaringer, når vi i maj sammen med UPDATE inviterer til konferencen Programmering på redaktionen. Uden at vi nødvendigvis vil tage skridtet og etablere et dansk chapter af Hacks/Hackers i Danmark, vil vi gerne bidrage til en bedre forståelse og et mere frugtbart samarbejde mellem journalister og programmører/web-udviklere.
Så denne konferencedag sætter altså fokus på gode eksempler, men også på, hvad man kan gøre for at få samarbejdet til at fungere så godt som muligt.

Vi skal videre

Jeg har ikke tal på det antal gange, jeg har hørt forklaringen “Jeg var også sproglig”, når en journalist var ved at miste overblikket over tallene. Og selvfølgelig kan al denne snak om programmering virke skræmmende på en journalist, der er god til ord og knap så skrap til matematik. At programmere og at tænke i data er nyt for de fleste journalister, og det kan være en overvindelse at skulle lære nyt. Heldigvis handler programmering ikke om matematik, men om logik. Og nu synes vi altså, at det er på tide og nødvendigt, at vi kommer videre.

Vi skal helst have skabt en god gruppe af folk herhjemme, der faktisk kan disse ting, og som kan støtte hinanden i den videre udvikling. Så vi vil helhjertet opfordre så mange som muligt til at forsøge at komme i gang. Kurset i Django er på engelsk – ellers er resten på dansk.

29-10-2010: Opdatering: Det daværende DjE har udbudt programmeringskurser før. Jens Tønnesen udbød for nogle år siden en stribe PHP-kurser, men ifølge eget udsagn var det vanskeligt at få deltagerne til at acceptere programmeringskonceptet på det tidspunkt.

Partierne på venstrefløjen og især SF har de seneste år taget et stort skridt mod den politiske midte i bestræbelserne på sammen med S at udgøre et alternativ til den borgerlige regering.

Det viser en kortlægning af Folketingets afstemninger de seneste 10 år, som Kaas & Mulvad har foretaget for Ugemagasinet A4, og som ugemagasinet offentliggjorde 23. august 2010. Se historien her.

Går man tilbage til 2001, da den borgerlige regering trådte til, stemte SF mod VK-regeringen i næsten tre ud af fire afstemninger i Folketinget. I folketingssamlingerne 2001-2002, 2002-2003 og 2003-2004 markerede partiet sin uenighed med den borgerlige regering i henholdsvis 71, 69 og 71 procent af afstemningerne.

Da Villy Søvndal året efter trådte til som partiformand, faldt tallet til 63 procent, og sådan fortsatte udviklingen – for i de seneste tre folketingssamlinger at ligge på mellem 43 og 45 procent.

SF er dermed landet på en grad af uenighed med VK-blokken, der til forveksling ligner Socialdemokraternes. S-uenigheden var på 41 procent i seneste folketingssamling.

SF har nærmet sig Socialdemokraterne så meget, at der næsten er sammenfald, når de to partier trykker på afstemningsknapper. Fra at SF i de første tre folketingssamlinger i 00’erne stemte imod Socialdemokraterne i knap hvert tredje tilfælde, er synkroniseringen efterhånden komplet. I folketingssamlingen 2008-2009 begrænsede SF’s uenighed med Socialdemokraterne sig til ni procent, og i den seneste folketingssamling faldt den yderligere til kun fire procent.

I nogle norske kommune udgør landbrugsstøtten omkring en tiendedel af den samlede indtægt for alle kommunens indbyggere. Det viser den norske avis VG’s sammenligning af landbrugsstøtte med indtægtsoplysninger. Kaas & Mulvad har trukket al norsk landbrugsstøtte i 2009 og 2010 ud for VG.

Avisen har over seks sider i søndagsudgaven (27. juni 2010) gennemgået støtten til norske bønder. De seks avissider kan som pdf-filer i en zippet mappe hentes her.

Selve data er den 23, juni 2010 lagt på en hjemmeside hos norske Statens Landbruksforvaltning her.

I første omgang ville myndighederne ikke udlevere data samlet. Derfor bad VG Kaas & Mulvad om at foretage udtrækket af data fra hjemmesiden. I alt var der lige knap 80.000 udbetalinger til modtagere hvert år. I 2009 udbetalte myndighederne 7,7 mia. norske kroner, i år 8,1 mia. norske kroner.

Sideløbende med udtrækket kørte VG’s John Bones sag om dataindsyn over for Statens Landbruksforvaltning med henvisning til en ny lov om aktindsigt. Myndighederne besluttede sig herefter for at udlevere data, nu der både  kørte en sag og data alligevel var trukket ud.

Frem for at tude over mediernes krise, så lad os i stedet glæde os over de meget store muligheder for nye medier. Det er i disse år, at fremtidens medier defineres. Ikke siden avis-boomet i slutningen af 1800-tallet har der været så meget tempo på udviklingen.

Digitale oplysninger

Digitale analyser af netværk er en af de nye metoder til at få overblik over data.

Stort set alle oplysninger bliver i dag gemt digitalt. Hvor vi tidligere skulle researche via interview og papir, bliver evnen til at tale med computere og fravriste dem hemmelighederne et afgørende element for at skaffe oplysningerne. Kan man ikke det, kan man ikke virke som ordentlig journalist.

Det gælder både at skaffe de digitale oplysninger fra myndighederne og andre og at bearbejde dem. Det er nye metoder i aktindsigt og computeranalyse. Det er også svært for traditionelle medier og journalister.

Online medier

I dag flytter traditionel undersøgende journalistik, computerstøttet journalistik og smart grafik sammen på nettet og også sammen med en række andre nye og gamle elementer i webmedier. Det drejer sig om scraping, brug af MySQL, pyton og django (eller ruby on rails), textgenerating. Og det smelter sammen med crowdsourcing og brug af sociale medier.
For journalister drejer det sig også om at lære at bruge WordPress, facebook og twitter journalistisk. Det er svært for traditionelle medier og ældre journalister at følge med.

Professionelle kilder

De professionelle kilder er blevet endnu mere professionelle. De løber om hjørner med journalister, omdefinerer rammer, svarer uden om, gentager deres budskaber og presser den enkelte journalist. Det er ganske enkelt svært at hamle op med dem. Her skal der bruges bedre research til at have styr på forudgående forløb (hvad er der besluttet, og hvad er der faktisk sket), og der er behov for hjælp fra videnskabelige metoder som argumentanalyse og diskursanalyse.
Oven i skal man også lære, hvordan man i langt højere grad er nødt til at have hjælp fra omverdenen i sin research. Det er også svært for traditionelle medier og journalister, blandt andet på grund af tidspresset på at lave historier.

Nye forretningsmodeller

Mediernes traditionelle forretningsmodeller virker ikke. Mange steder er beslutningsstrukturer og hierarkier alt for tunge. Der er brug for langt smidigere og mere fleksible strukturer. Omstillingen er svær og giver plads til en masse nytænkning, som også er svær for traditionelle medier og journalister.

Link til eksempler

Landbrugsstøtte:

www.farmsubsidy.org
http://www.kaasogmulvad.dk/2010/05/cap-boom/
http://ftp.farmsubsidy.talusdesign.co.uk/
http://ec.europa.eu/agriculture/funding/index_en.htm

Andre sider om data og aktindsigt:
Fælles europæisk side om aktindsigt: http://wobbing.eu/
Fiskeristøtte: www.fishsubsidy.org
Gratis data i Danmark: http://www.kaasogmulvad.dk/data/gratis/
Europæisk lobbyisme: http://www.corporateeurope.org/
EU-strukturstøtte: http://www.tbij.com/
Højdekort I Danmark: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Textgenerating:
Sporten i DR:http://www.dr.dk/sporten/fodbold
Høj dødelighed for 3f:http://tema.3f.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/mal/tema_doed_data.pbs&videoFileName=diagnoses
Texas Tribune: http://www.texastribune.org/

Interaktiv grafik – links fra Brant Houston:
Banktracker: http://banktracker.investigativereportingworkshop.org/banks/
Economic meltdown: http://www.publicintegrity.org/investigations/economic_meltdown/data/maps/
Ujima project: http://ujima-project.org/dfid/country/
Many eyes: http://manyeyes.alphaworks.ibm.com/manyeyes/visualizations/what-is-collaboration
Official Google blog: http://googleblog.blogspot.com/
Finding identities: http://googleblog.blogspot.com/2008/07/be-who-you-want-on-web-pages-you-visit.html
Google – statistics for a changing world: http://googleblog.blogspot.com/2010/03/statistics-for-changing-world-google.html
Google lab for public data: http://www.google.com/publicdata/explore?ds=z1ebjpgk2654c1_&ctype=m&met_c=unemployment_rate&fdim_c=seasonality:S&met_s=unemployed&fdim_s=seasonality:S&ifdim=state&hl=en_US&dl=en_US&mapType=t
Movie on social network analysis: http://www.soc.duke.edu/~jmoody77/NetMovies/rom_flip.htm
Footnoted: http://www.footnoted.org/

Antallet af personer, der modtager mere end en million Euro i landbrugsstøtte fra EU, vokser. I 2009 er vi foreløbig oppe på 1212, og vi regner med, at vi ender på mere end 1400, når de endelige oplysninger fra Portugal og Storbritannien er hjemme. I 2008 var tallet 1040. Det viser en omfattende analyse fra Farmsubsidy.org, der onsdag blev fremlagt ved et pressemøde i Bruxelles.

Nils Mulvad og jeg har i starten af denne uge deltaget i Farmsubsidy.org’s “Data Harvesting Festival” – en målrettet workshop, hvor en lille snes journalister, researchere og programmører fra 11 europæiske lande om kap med tiden forsøgte at fremskaffe og analysere så mange oplysninger om europæiske landbrugsstøtte-modtagere som muligt. Nils var ansvarlig for den overordnede fremskaffelse af data. I løbet af de to dage, workshoppen varede, nåede vi også at fejre fem-års jubilæet for Farmsubsidy.org – som blev grundlagt 3.Maj 2005.

Desuden besluttede deltagerne også at at grundlægge et nyt netværk af CAR-journalister i Europa - datajournalism.eu. Domænet er købt, men p.t. ikke oppe endnu. Målet er i første omgang at arrangere en europæisk konference for CAR-journalister næste år – formentlig i maj.

Sidste forberedelser før pressemødet i the international press center onsdag. Nils Mulvad (t.v.), Brigitte Alfter og Jack Thurston.

Pressemeddelelse om festivalen: harvest-festival-press-release

Millionærlisten: http://tinyurl.com/2009-millionaires

Analyse om landenes åbenhed om landbrugsstøttemidlerne:

http://tinyurl.com/transparency-rating

Brigitte Alfters har i sin blog på EU-Observer links til en række mediers omtale.

26 pct. af Danmarks praktiserende læger er fyldt 60. Langt de fleste bor i udkanten af Danmarkskortet, der inden for få år vil stå med en omfattende mangel på læger. Konsekvensen er, at udkantsområderne i fremtiden får den dyreste og dårligste lægedækning, siger eksperter til Ugebrevet A4.

I alt er 217 af landets praktiserende læger passeret de 65 år. Og ser man på aldersgennemsnittet på læger i udkantsområderne, er der rigtig mange aldrende læger, som regionerne skal ud og fedte for de kommende år, hvis man ikke skal stå med en massiv mangel på praktiserende læger.

Datagrundlaget for undersøgelsen kommer fra Kaas & Mulvad, som har trukket data for alle landets praktiserende læger fra sundhed.dk.

Direktør i Danske Patienter, Morten Freil, forudser massive problemer i yderområderne:
- Det kommer til at skabe en stor geografisk ulighed i forhold til adgangen til praktiserende læger i fremtiden, afhængig af hvor du bor, siger han til Ugebrevet A4.

Der kan være skinnende rent, eller der kan være rottelort i hjørnerne.

Uanset om Fødevarestyrelsens smileyer er glade eller sure, skal de op at hænge i butikker, restauranter og kantiner. Fødevarestyrelsen fortæller om smileyerne på hjemmesiden findsmiley.dk. De fleste steder får heldigvis god karakter, og derfor kan det være svært at finde de slemme steder, man måske bør undgå. Smiley-kortet på findsmiley.dk viser nemlig alle, og det er fx ikke muligt kun at få vist de slemme steder.

Ekstra Bladet gør det nemmere at finde synderne. Hver dag offentliggør eb.dk nu et journalistisk vinklet kort, der viser vej til Danmarks sureste smileyer – alle de smileyer af de to sureste typer, der er uddelt inden for de seneste 30 dage. Kortet opdateres hver morgen med de seneste kontrolbesøg, Fødevarestyrelsen har offentliggjort. Kortet findes bl.a. på alle Kup!-historier om fødevarer.

Kortet er produceret for Ekstra Bladet af Kaas & Mulvad i samarbejde med Hot Type Consulting.