Store forskelle på, hvilke ord politikere fra rød og blå blok foretrækker, når de skal komponere politiske slogans.

Sloganord brugt af politiske kandidater fra rød blok

Ugebrevet A4 offentliggør i dag en analyse, som Kaas & Mulvad har foretaget af politiske slogans. Ugebrevet har som et led i en større kandidat-undersøgelse spurgt de politiske kandidater, om de har et politisk slogan.Godt 200 havde et og ville også oplyse det til  Ugebrevet.

Ugebrevet A4 har bl.a. talt med professor i retorik, Christian Kock, som ikke er imponeret: “Mange politikere har valgt abstrakte slogans blottet for politiske pointer og budskaber, og rigtig mange har lidt tamme og kedelige slogans uden nogen retorisk udtryksstyrke”, siger han bl.a.

Sloganord brugt af politiske kandidater fra blå blok

Ugebrevet viser en samlet “ordsky” over alle de ord, der indgår i de analyserede slogans. Men skiller vi dem ad, så vi ser på slogans fra den røde og blå blok for sig, er det også tydeligt, at der er forskel på, hvilke ord de benytter sig af. Klik på billederne ovenfor for at se dem i større udgave.

Berlingskes rundspørge i Penkowa-sagen havde ikke dækning for at konkludere, at halvdelen af forskerne ønskede rektors afgang. Svarprocenten var for lille, skriver Nils Mulvad i denne udtalelse om sagen i forbindelse med Universitetsavisens opfølgning og senere interne diskussion om metoder.
Fagbladet Journalisten bringer i dag en længere gennemgang af striden på Universitetsavisen.

Elektroniske rundspørger anvendes i stor udtrækning af medier, særligt af Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten og DR. Der er netop udgivet en lærebog i rundspørger for journalister på forlaget Ajour med titlen ”En ny undersøgelse viser – eller gør den?”. Bogen er en praktisk guide til spørgeskemaundersøgelser. Metoden har i flere år indgået i uddannelsen af journalister på Journalisthøjskolen.

Berlingskes rundspørge – og de lave svarprocenter
Berlingske bragte en artikel den 23. juni 2011 om forskeres kritik af rektor. Berlingskes rundspørge om forskernes holdning til rektor og bestyrelsen på Københavns Universitet indeholder klare spørgsmål med gensidigt udelukkende svarkategorier. Det er relevante spørgsmål til at få dækkende svar i en så penibel sag. Det er udmærket at sende den ud til alle forskere. Men det er besynderligt med en så lav svarprocent på 19 (1.049 svar ud af 5.500 respondenter).

Berlingske burde have arbejdet en del med at få svarprocenten op. Det kunne måske være sket ved at sikre direkte udsendelse af rundspørgen og flere rykkere. Indsamlingsmetoden fremgår dog ikke af artiklen. Det kan være, at journalisterne har gjort en del. Det kan også være, at de blot har sendt ud en enkelt gang.

Hvordan de rent faktisk har gjort det, betyder noget for, hvad de kan konkludere ud fra undersøgelsen. Har der været rykket flere gange, må de have svar på, hvorfor så mange ikke svarer. Har den blot været sendt ud en gang, er svarprocenten lav, men ikke fuldstændig uforklarlig.

Der er ikke dækning for, at Berlingske indleder historien sådan her: ”Op mod hver anden videnskabelig medarbejder på Københavns Universitet (KU) tilkendegiver over for Berlingske, at Ralf Hemmingsens burde fratræde sin rektorstilling som følge af skandalesagen om hjerneforsker Milena Penkowa.”

Avisen generaliserer, hvor den skulle holde sig til at sige, at 507 svarpersoner mener, at rektor bør gå, og at 426 ikke har tillid til bestyrelsen.

Jeg vil tro, at der er en overvægt af kritikere af rektor blandt besvarelserne, således at undersøgelsen ikke er dækkende for forskernes synspunkter generelt. Men det ville formentlig være tilfældet uanset, hvordan spørgsmålene var formuleret. Kritikerne vil gerne have deres synspunkter ud og frem i medierne, og derfor vil flere af dem formentlig svare end forskere uden den holdning.

Der er samtidig en klar tendens til, at folk ikke svarer på alle de mange rundspørger, der hele tiden kommer, og at det er almindelig rundspørge-træthed, der får folk til ikke at svare, ligesom mange forskere af principielle grunde ikke vil svare på rundspørger fra medierne. Det vil også omfatte de kritiske forskere. Så der er formentlig flere kritiske forskere end de 507.

Spørgsmålene i rundspørgen fra Berlingske
Jeg er blevet spurgt, om spørgsmålene er voldsomt tendentiøse og ledende ved næsten konsekvent kun at vende den ene vej.

Man kan godt kritisere formuleringen af spørgsmålet:
»Har du fortsat tillid til bestyrelsen, så længe Ralf Hemmingsens fortsætter som rektor?«

Tager man spørgsmålet bogstaveligt, svarer man ja til, at man altid og i alle sager vil have tillid til bestyrelsen – blot Ralf Hemmingsen er rektor. Det burde have været omformuleret til noget i stil med: ”Påvirker det din tillid til bestyrelsen, at Ralf Hemmingsen fortsat er rektor” – og svarkategorier kunne fx have været:
Min tillid til bestyrelsen er øget. Min tillid til bestyrelsen er uændret. Min tillid til bestyrelsen er mindsket.

Formuleringen er blot et af flere tegn på, at rundspørgen ikke er tilstrækkelig gennemarbejdet.

Spørgsmålene vender ”den ene vej”, men det gør ikke undersøgelsen voldsom tendentiøs. Nogle gange er det dog en god ide at tage et spørgsmål med, som er vendt den anden vej – netop fordi erfaringen viser, at det er lettere at få folk til at erklære sig enige end uenige. Det har man så ikke gjort her, men det havde styrket deres dokumentation, hvis de havde gjort det.

Dog er det som hovedlinje klare spørgsmål med gensidigt udelukkende svarkategorier. I journalistiske rundspørge skal hvert spørgsmål normalt kunne føre til en journalistisk vinklet historie. Det er for ikke at spilde respondenternes tid og dermed få bedre svarprocenter, ligesom der skal være et klart journalistisk formål med en rundspørge.

Universitetsavisens opfølgning
Universitetsavisen refererede Berlingskes artikel i en omtale den 24. juni 2011 og lancerede her sin egen rundspørge. Det er en fornuftig journalistisk opfølgning at forsøge at finde ud af, hvor udbredt kritikken af rektor og bestyrelsen rent faktisk er blandt de forskellige personalegrupper og studerende på universitetet.

Berlingske-spørgsmålene er fornuftige til det, men netop i lyset af den lave svarprocent i Berlingske burde man have gjort en del for at sikre bedre svarprocenter og repræsentativitet, dvs. arbejdet en del med, hvordan man sender rundspørgen ud, så den faktisk får folk til at svare. At sende den ud som en del af et nyhedsbrev og lade den være klikbar på hjemmesiden, sådan som Universitetsavisen gjorde, giver efter erfaringen meget få svar. Her burde man have arbejdet en del med følgebrevet (kort og klart) og testet det og rundspørgen flere gange hos svarpersoner, før det var sendt ud. Herefter burde rundspørgen være sendt særskilt ud, og der burde være rykket flere gange.

Ligeledes burde man særskilt overveje, om man evt. kunne gøre besvarelserne repræsentative, evt. ved at begrænse respondentgruppen og så i stedet gøre en del for at få svarprocenten op, for eksempel ved at bruge de mailadresser, der fremgår af universitets telefonbog. På den måde ville man på forhånd vide, hvilken medarbejder og –type, der var tale om. Det ville give mulighed for at teste for repræsentativitet, og det ville gøre det nemmere at gøre en indsats for at få svarprocenten op på et fornuftigt niveau.

Når der er så få besvarelser, burde der ikke være skrevet en artikel. Det er godt, at den i det mindste ikke er trykt. Den bidrager netop ikke med at afklare, hvor udbredt kritikken faktisk er.

Konklusion
Spørgsmålene i Berlingske-rundspørgen er OK, men svarprocenten er meget lav, og der er ikke dækning for avisens konklusion. Artiklen bidrager til at vise omfanget af utilfredsheden, om end avisen med stor sandsynlighed skyder over målet.

Det er udmærket at følge op ved at genbruge spørgsmål (evt. foretage mindre revisioner efter test) over for alle personalegrupper og studerende, men svarprocenten i Universitetsavisens rundspørge er alt for lav til at konkludere noget.

I journalistik generelt og særskilt analytisk journalistik er det almindeligt, at medierne begår fejl. En fornuftig metode er her at lade være med at trykke resultatet og gøre det bedre næste gang.

Det er også meget udbredt, at de kritiserede i en journalistisk artikel forsøger at vende kritikken mod budbringeren og få diskussionen til at dreje sig om metoder i stedet for indhold. Det betyder selvfølgelig, at man som medie skal forsøge at gardere sig og sørge for, at metoderne er 100 pct. i orden, men også at man skal tage de mest kritiske med et gran salt. Ofte er det, fordi de ikke bryder sig om konklusionen og diskussionen og ønsker opmærksomheden fjernet herfra.

Journalisten: Ansvarsløs og skandaløs

Journalisten: Eksperter: Undersøgelsen er for tynd

Kaas & Mulvad: Tommy Kaas’ indlæg om en rundspørge om forfatteres selvcensur.

Kaas & Mulvad: Blogindlæg om journalister som skydeskive.

Mens borgmestre over hele landet skal spare, går mange af dem glip af millioner af kroner ved at bevare de gamle rådhuse. Tre år efter kommunalreformen trådte i kraft, har op mod hver tredje kommune stadig kerneadministration spredt ud på flere adresser. Det til trods for, at næsten alle sammenlægningskommuner ifølge en ny undersøgelse foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, havde ambitioner om at samle administrationen på færre adresser, da de flettede sig sammen.

En af de kommuner, der stadig har administrationen spredt ud over de gamle kommuner, er Slagelse. Her befinder administrationen sig på ni forskellige adresser, selv om en konsulentrapport fra Deloitte allerede i 2008 viste, at kommunen kunne spare 26 millioner kroner om året ved at samle det hele under ét tag.

Få hele historien i Ugebrevet A4.

FOA’s nylige annoncekampagne om robo-care var ren fiktion, men robotter i ældreplejen kan sagtens blive en realitet inden længe.

Robotter der støvsuger og vasker gulv. Automatiske toiletter som både vasker og tørrer, og som kan hjælpe gangbesværede ældre med at sidde ned og komme op igen. Det er en del af den fagre nye verden, som landets borgmestre hilser velkommen i en undersøgelse, som Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4.

64 af landets 98 borgmestre har deltaget i rundspørgen, der vel at mærke blev foretaget, før FOA gennemførte sin kampagne.
Halvdelen af borgmestrene oplyser, at de for tiden overvejer at indføre robotter i kommunens ældrepleje, og så mange som hver fjerde fortæller, at deres ældrepleje allerede bruger robotter.
Den markante stigning i plejekrævende ældre er formentlig en af årsagerne til, at næsten syv ud af ti borgmestre i undersøgelsen er klar til at indføre mere robotteknologi end i dag. Og halvdelen mener ligefrem, at frygten for robotter i ældreplejen er ’overdrevet’.

Knap halvdelen af danske journalister mener, at ytringsfriheden er under pres i Danmark. Til gengæld er der ikke mange, der oplever selvcensur. Kun 110 journalister (en femtedel af dem, der har svaret) har inden for det seneste år undladt at bringe relevante oplysninger på grund af den ene eller anden type af frygt. Det tyder på, at kun få historier/oplysninger ikke kommer frem på grund af selvcensur hos den enkelte journalist.

Det fremgår af en rundspørge, som Kaas & Mulvad har foretaget for Foreningen for Undersøgende Journalistik og Jyllands-Posten.

Se hele analysen her.

I alt 1107 journalister på landsdækkende medier og medlemmer af FUJ har modtaget rundspørgen. Af dem har 564 (51 procent) svaret.

Ligeledes er der få, der svarer ja til, at der er stofområder, de ikke ønsker at dække på grund af frygt. Det tyder på, at der altid vil være andre journalister til at dække de ”farlige” sager, når nogle ikke ønsker det.
Der kan være andre grunde end frygt til, at den enkelte journalist ikke lader oplysninger komme frem, men de har ikke været temaet for rundspørge.
Få journalister (136 ud af 564) mener, at ledelsen på mediet udøver selvcensur, og at det er årsag til, at oplysninger ikke kommer frem. I kommentarer generelt peges der især på problemer med selvcensur i forhold til at bringe Muhammed-tegninger, oplysninger om forsvaret, politisk styring – især i DR, Israel-venlighed, samt hensyntagen til mediets målgruppe og kilder. Desuden peges der på manglende adgang til oplysninger og misinformation som begrundelse for, at relevante oplysninger ikke kommer frem.

Ytringsfriheden under pres

Mens journalister i praksis ikke oplever selvcensur selv eller fra ledelsen i stort omfang, er det knap halvdelen af dem, der har svaret, der mener, at ytringsfriheden er under pres i Danmark. 42,8 pct. mener, ytringsfriheden er under pres, mens 55,7 procent mener, at ytringsfriheden ikke er under pres.

Her er frygten for vold fra islamiske terrorister den væsentligste trussel, mens også  national sikkerhed og frygt for at miste kilder spiller en rolle.
Generelt peger de mange kommentarer på, at holdningen blandt journalister til selvcensur og ytringsfrihed stritter i mange – og meget spændende – retninger. Især presset fra magthavere på journalister og tidspresset i hverdagen spiller ind på de historier, der ikke kommer frem.
Undersøgelsen viser således, at selvcensuren i hverdagen opleves som et problem for en mindre gruppe, men at der i kommentarerne er mange konkrete eksempler på, hvordan det viser sig i praksis i hverdagen.

Sexchikane er åbenbart udbredt i film- og teatermiljøet.

Sveriges Radios Ekot har netop i en ny rundspørge blandt medlemmer af Teaterforbundet dokumenteret, at det står skidt til i de svenske kulisser. Næsten halvdelen af de adspurgte kvindelige skuespillere har angiveligt været udsat for sexchikane.

Som mange andre medier viderebringer Dagbladet Politiken historien i dag og har til papirudgaven interviewet formanden for det danske Skuespillerforbund, Katja Holm. Hun tvivler på, at de svenske tal kan overføres til Danmark. Politiken viderebringer også et eksempel på, hvordan det går, når kunstmiljøet undersøger sig selv. Ifølge Politiken foretog Kunstrådet i 2007 en undersøgelse, hvor hele 23 kvinder blev interviewet. 17 svarede, og af dem havde 10 været udsat for sexuel chikane.

Politiken havde nu ikke behøvet se så langt tilbage. Der er både nyere og mere vægtigt materiale til stede. I juli 2008 foretog Kaas & Mulvad for Ekstra Bladet en tilsvarende undersøgelse af det danske skuespillermiljø. 600 deltog i rundspørgen, der blandt andet drejede sig om sexpres. 17 procent af kvinderne, der svarede, bekræftede, at de havde været udsat for pres for at give seksuelle ydelser til tidligere eller nuværende ledere i branchen.

Undersøgelsen for Ekstra Bladet var direkte inspireret af en tilsvarende undersøgelse, som det norske Verdens Gang tidligere i 2008 havde gennemført blandt norske skuespillere. Her svarede 16 procent af de kvinder, der deltog, at de havde været udsat for sexpres fra nuværende eller tidligere ledere.

Ud over, at historierne er relevante og vigtige, er de også et godt eksempel på, hvordan nordiske journalister kan inspirere hinanden. I dette tilfælde viser det sig så, at selv om tre hold journalister foretager tre helt forskellige undersøgelser, ender det med tre næsten enslydende overskrifter.

Nu venter vi bare på på vores kolleger i Finland og Island.

Censuren er udbredt i dansk kulturliv. Det viser en undersøgelse Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4 blandt forfattere, billedkunstnere, galleriejere og museumsledere. Knap halvdelen mener, at ytringsfriheden er truet i Danmark. Hver ottende har droppet ’projekter’. Frygten for at krænke etniske og religiøse følelser fylder mest.

Undersøgelsen blev foretaget mellem 3. og 12. december, det vil sige inden angrebet på tegneren Kurt Westergaard og før, der blev fremsat beskyldninger mod filminstruktøren Susanne Bier for at være racistisk i en kommende film.
Læs mere i Ugebrevet A4.

Krisen begynder at gøre ondt på mange af de danskere, der har mistet deres arbejde i forbindelse med finanskrisen. Ni ud af ti, der ikke er kommet i arbejde, har skåret ned på det private forbrug. Det er et af resultaterne af en undersøgelse, Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4.

Vi har været i kontant med 101 personer, der blev fyret i foråret i forbindelse med finanskrisen. Vi interviewede de samme personer i april. Og dengang svarede 67 af de 101, at de nok ville gå ledig tre måneder eller mere. Af dem er kun 15 siden kommet i arbejde.
Blandt de 101 deltagere i undersøgelsen oplyser 82, at de er gået ned i indtægt. Selv blandt dem, der er i job igen, er hver anden gået ned i indtægt. Læs mere i Ugebrevet A4.

Anerkendende pædagogik kommer ind på en sikker førsteplads, når man spørger kommunernes pædagogiske konsulenter, hvilken pædagogik der er førende i institutionerne nu. BUPL har foretaget en rundspørge i alle kommuner om pædagogiske retninger i daginstitutioner og SFO’er. Kaas & Mulvad har hjulpet med at få resultaterne præsenteret på landkort.

Se artikel-temaet, hvor der også er link til det pædagogiske Danmarkskort.

Dansk Journalistforbund har nu kortlagt freelancernes lønforhold i mindste detalje. Næsten 900 af forbundets 1800 freelancere deltog i en stor undersøgelse, som også henter anonymiserede tal fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsen er foretaget af Kaas & Mulvad for DJ.

Det er første gang, at lønstatistikken udarbejdes for freelancere efter en ny model, som dels henter besvarelser fra freelancerne selv og dels fra Danmarks Statistik. Kaas & Mulvad gennemførte analysen, der kombinerer svar indhentet gennem rundspørger med oplysninger om indtjening, hentet fra Danmarks Statistik.

Med Datatilsynets godkendelse af projektet har Danmarks Statistik fået udleveret freelancernes cpr.-numre. Det er derfor freelancernes konkrete skatteoplysninger fra selvangivelsen, der anvendes i lønstatistikken.. Materialet, der kommer retur fra Danmarks Statistik, er diskretioneret. Det vil sige, at det ikke indeholder oplysninger om enkeltpersoners økonomiske forhold.

DJs formand Mogens Blicher Bjerregård er ifølge journalistforbundets hjemmeside stærkt tilfreds med den nye undersøgelsesmetode:

”Vores opgave var at finde en ny metode, og den har vi fundet. Vi har fået større svarprocent, hvilket øger troværdigheden. Men også tallene i sig selv er mere sikre, fordi de primært kommer fra Skat. Vi får et fagpolitisk redskab, som meget præcist kan udpege forholdene for hver enkelt gruppe og forening.”

Læs mere på journalistforbundets hjemmeside, hvor man også kan hente hovedrapporten og otte sær-rapporter, der er udarbejdet om de enkelte specialgrupper og specialforeninger.