Helt ny ledighedsgrafik giver overblik over udviklingen i ledighed blandt 3F’ere.

Ledigheden giver anledning til et utal af historier i medierne. Men hvordan varierer den hen over landet, og hvordan har den udviklet sig i de senere år. Går det bedre nu, eller går det værre?
Og rammer ledigheden lige hårdt – uanset om du er ung eller gammel – og uanset om du bor i Lemvig eller Gentofte?

Fagbladet 3F giver nu alle mulighed for at følge med og for at sammenligne.
Kaas & Mulvad har sammen med vores faste amerikanske samarbejdspartnere Hottype Consulting og onlinechef på Fagbladet 3F, Henrik Lilholt, udviklet en webgrafik, der giver unikke muligheder for at følge udviklingen i bruttoledigheden i Danmark.
Dels indeholder præsentationen et sæt grafer, der giver kontante oplysninger om, hvordan ledigheden har udviklet sig fra januar 2007 til i dag – for 24 forskellige grupper.
Og lige nu viser det sig altså, at de yngre kvindelige 3F-medlemmer – dvs fra 16 til 29 år – ligger i top med ledighed. 14, 3 procent af denne gruppe var ledige november 2011. Sammenligner vi med mændene, er deres ledighed nede på 11,3%.

Dels er det muligt at sammenligne geografiske forskelle i ledighed. Et kommunekort giver indblik i ledighedens udvikling – for 3F-medlemmerne eller for alle på arbejdsmarkedet. Trykker man på knappen “Afspil”, er det muligt at se udviklingen afspillet måned for måned. Et klik på en kommune viser, hvordan udviklingen for den konkrete kommune har været fra 2007 til nu.

Præsentationen vil løbende blive udbygget med data, så snart de er frigivet af Danmarks Statistik og efterfølgende sæsonkorrigeret.

Der er godt nyt til fattige medier, har ikke har lyst til at betale for at bruge Googles kort på deres websites: Selv om trafikken skulle blive intens, og brugerne strømmer til, vil det kun være yderst sjældent, at der skal falde betaling til Google.

Det viser et svar fra Google, som er kommet på foranledning af et spørgsmål, jeg stillede på den amerikanske mail-liste Nicar-L.
Baggrunden er, at Google for en måned siden bebudede, at man fremover skal betale for brug af de såkaldte Google Maps API’er, hvis de kort, man viser på et givet site, vises mere end 25.000 gange om dagen. For nogle typer kort var grænsen længere nede – på 2500 daglige visninger. For hver 1000 ekstra visninger ville det koste fra 4 – 8 Dollar.

Efter den udmelding var meget uklart. Ville de nye betalingsregler fx komme til at gælde alle typer Googlekort? Og i hvilket omfang kan man fx som medie, NGO etc. blive fritaget? Og ville hammeren falde den første gang, man pludselig overskred de 25.000 daglige visninger? Ville man overhovedet turde bruge Googlekort mere på de betingelser?

Jeg efterlyste et svar blandt amerikanske kolleger, men her viste svarene, at forvirringen var lige så stor som herhjemme. Jeg spurgte bl.a. på den amerikanske mail-liste Nicar-L (glimrende liste, som jeg har fulgt i mange år). Her var der heldigvis en medarbejder fra Google Fusion holdet, der læste med. Hun svarede i første omgang, at selvfølgelig var dette vigtigt for medierne, og at hun ville vende tilbage med flere svar. Som hun skrev:

“No journalist should be fearful of a successful story & plenty of traffic – that’s what you live for, and we understand that.”

Nu er hun så vendt tilbage med to svar: Dels henviser hun til et nyt blogindlæg, hvor Google slår fast, at det er helt i orden kortvarigt at overskride de 25.000 visninger:

“We recognise that sites may occasionally experience spikes in traffic that cause them to exceed the daily usage limits for a short period of time. For example, a media site that uses a map to illustrate a breaking news story, or a map-based data visualization that goes viral across social networks, may start to generate higher traffic volumes. In order to accommodate such bursts in popularity, we will only enforce the usage limits on sites that exceed them for 90 consecutive days.”

At man skal op og overskride max niveauet 90 dage i træk, før man skal til lommerne, bør efter min vurdering mindske nervøsiteten for pludselige og uventede regninger.

Dels svarede Google medarbejderen direkte på mit spørgsmål om hvilke korttyper der var omfattet, at alm. Google Fusion-kort, der fx kan embeddes i et site, IKKE er omfattet af de nye betalingsregler:

“As explained in the updated FAQ, “Use of the embed feature of Google Maps, and other Google products that offer an embed feature that includes a map, are not affected by these limits. When you click “Get Embeddable Code” from within Fusion Tables, the maps you create are not subject to these limits. These limits do apply when you construct a map using FusionTablesLayer Builder to generate javascript for your webpage, or otherwise use the FusionTablesLayer within the Google Maps API directly.”

Det gratis Google Fusion er en nem genvej til at lave kort, som ethvert medie kvit og frit kan lægge ind i sine sider og vise på nettet.

Når Kaas & Mulvad februar næste år kører kursus om datajournalistik i St. Louis, USA, kommer Google Fusion til at fylde en del undervejs. Google Fusion er nemlig en forholdsvis enkel genvej til både flotte og imponerende kort og datapræsentationer, der kan lægges på nettet og integreres i egne websider.
Det er let at komme i gang, og man kan hurtigt lave de første kort. Til gengæld er der meget at lære, fordi der er så mange måder, man kan variere kortene på. Fx kan man integrere søgefunktioner i kortet, og man kan – som i dette tilfælde – få sine pointer bedre igennem ved at lægge de ligeledes gratis Google Charts (grafikker) ind i kortets infovinduer.

Hvor vandt hvilken blok?
Kortet herunder viser i hvilke opstillingskredse, henholdsvis rød og blå blok fik flest stemmer ved Folketingsvalget. Jeg har brugt data fra kmdvalg.dk, bearbejdet dem en smule, importeret dem som en tabel ind i Google Fusion, skabt et kort og brugt Google Charts til infovinduernes lagkage-grafikker. Klikker man på kredsene, kan man få yderligere detaljer om, hvordan stemmerne faldt på de respektive partier.

Se kortet i stor størrelse

Sådan kommer du i gang med Google Fusion
Læs mere om kurset i datajournalistik

I det storkøbenhavnske område er Socialdemokraterne virkelig gået tilbage ved Folketingsvalget 2011. Men også i Aalborg og Aarhus og i båndet fra Aarhus til Viborg må S notere den største tilbagegang. Derimod er der stilstand eller ligefrem fremgang i udkantsområder.

Socialdemokraterne holder skansen i udkantsdanmark. Det viser en sammenligning af valgresultatet for 2011 med 2007-valget. Kilde: Kaas & Mulvad. Kortet må anvendes frit med angivelse af kilde.

S og SF måtte indkassere en tilbagegang ved valget i 2011 i forhold til valget fire år tidligere. Socialdemokraterne gik samlet tilbage fra 25,5 pct. af stemmerne til 24,8 procent – et fald på 2,7 procent, mens SF modtog drøje hug med en tilbagegang fra 13,0 pct. til 9,2 pct – et fald på 29,5 procent. Det viser en analyse af valgresultatet for de enkelte kommuner.

Værst gik det ud over begge partier i det storkøbenhavnske område, formentlig på grund af betalingsringen. Men SF høstede også en større nedgang i Fredericia (43,1%), i Kolding (39,7%) og i Aarhus (39,5%).

S går frem på Lolland og Mors
For S er den største nedgang i København og Frederiksberg på henholdsvis 22,9 og 22 %, mens partiet henter de største stigninger i kommunerne Lolland (21,8%) og Morsø (17%).

S må dog også notere en tilbagegang i Aalborg og i Aarhus-området op til Viborg, mens der er fremgang i Odense og store dele af udkantsdanmark.

I Lolland kommune er der tale om en fremgang fra 25,6 pct. af stemmerne til 31,2 pct, mens der i Morsø kommune er tale om fremgang fra 29,3 til 34,3 pct. af stemmerne.

Aarhus er hård ved S
I Aarhus kan tilbagegangen næppe hænge sammen med, at Svend Auken er erstattet af Nicolai Wammen som spidskandidat for S, idet Svend Auken kunne mønstre 22.769 stemmer i 2007 mod Nicolai Wammens spring til 32.119 personlige stemmer i 2011.

Måske kan noget af forklaringen være, at Venstre har sat Lykke Friis ind i opgøret i Aarhus. Hun fik 30.910 personlige stemmer i 2011, mens den tidligere Venstre-topkandidat i Aarhus, Karen Jespersen, i 2007 kun kunne hente 13.692 personlige stemmer og ved dette valg røg ned på 4.893 personlige stemmer.

Valgdata er hentet med en robot fra Kommunedatas hjemmeside den 20. september 2011 med oplysninger om stemmer på de enkelte kandidater på de enkelte valgsteder. Data er sammenlignet med lignende data for valget i 2007.

Er det rigtigt, at personer, der hedder Kofod, især holder til på Bornholm? Ja, måske nok – men hvad så med Olsen, Larsen og Petersen. Hvor er det mest almindeligt at støde på dem?
Kaas & Mulvad har for Experian bygget en navnesøger, hvor du kan putte over 70.000 forskellige efternavne ind – og lynhurtigt få et landkort frem, der viser, hvor navnene er mest almindelige i landet.

Jyllands-Posten har i dag en større artikel om efternavne, hvor de bl.a. henviser til vores kort, og det har givet anledning til et par spørgsmål. Derfor et par serviceoplysninger:

Data er opgjort 1. januar 2008 af Danmarks Statistik og er 100 pct. troværdige. Alligevel har vi fået nogle henvendelser, der går på, at et postdistrikt er hvidt, selv om der beviseligt bor folk med det pågældende efternavn. Det skyldes, at personer med navnebeskyttelse ifølge Danmarks Statistik ikke må vises på kortet, og postnumre, hvor der bor færre end tre personer med det pågældende navn, må heller ikke vises.
Prøv selv at søge på navnekortet.

Og har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail

49 institutioner ligger tæt på en af landets risikovirksomheder. Det fortæller fagbladet Børn&Unge i dag på baggrund af en analyse, som Kaas & Mulvad har udarbejdet.

Hver dag opholder tusindvis af børn og pædagoger sig i institutioner, der ligger tæt på virksomheder, myndighederne har stemplet som farlige. Personalet har ofte slet intet kendskab til deres farlige naboer og ved ikke, hvad de skal gøre, hvis ulykken sker. Det kan have katastrofale konsekvenser, skriver Børn & Unge, der i dagens nr har afsat 12 sider til et stort tema om farlige virksomheder tæt på institutioner.

Nils Mulvad har for aabenhedstinget.dk i flere år arbejdet for at finde landets farlige virksomheder. Mange myndigheder er bedt om aktindsigt, flere medier – bla.a. DR Kontant – har hjulpet med til at sætte fokus på sagen, og vi har sågar inddraget kampen for at finde virksomhederne i vores løbende undervisning i avanceret internetresearch. Selvom både politi og PET ville mørklægge oplysningerne, viste det sig nemlig, at man blot med åbne kilder og god researchteknik kunne finde mange af oplysningerne alligevel.

Historien i Børn & Unge er blevet til på baggrund af en sammenligning af alle institutioners adresser med adresser på alle risikovirksomheder. 49 viste sig at ligge op til 500 meter fra en farlig virksomhed. 279 havde mindre end en kilometer til en af risikovirksomhederne. Vi har lagt alle disse institutioner, virksomhederne og informationerne om afstandene på et Google Fusion kort. Find det hele fra Børn & Unges hjemmeside, hvor også hele temaet kan downloades i pdf-format.

Samarbejdet mellem Nordisk Journalist Center/Update og DONA-listen om to spor med konstante sessioner om online-journalistik og Nordisk CAR-dag på Fagfestival 2010 fik masser af besøgende. Interessen fra deltagerne var overvældende.

Folk sad på gulvet og stod langs væggene i mange af sessionerne – især om de nyeste muligheder inden for nettet. Her er det sessionen med Mads Kristensen og Kristian Strøbech om Facebook.

Oplægsholdere og deltagere var veloplagte, og formentlig fik de fleste mange gode input med hjem.

Klik på oversigten over indslag om online på Fagfestival. Klik på ældre indslag i bunden, hvis du vil se flere.

Se også indslag om undersøgende journalistik her.

Når du har klikket ind på en af de to sider, kan du også finde mange andre indslag om Fagfestival.

Det er onlineholdet på 7. semester på Journalisthøjskolen, der har stået for dækningen.

I to af sessionerne havde vi oplægsholdere igennem fra USA via skype.

Ukendt tegner har foreviget sessionen med Mike Corey via Skype og Nils Mulvad. Tegningen hang i rummet og var ved at blive smidt væk, da en studerende reddede den.

Næste års nordiske CAR-dag bliver en del af en fælles konference mellem NJC/Update, Foreningen for Undersøgende Journalistik og “Et spadestik dybere”.

(Opdateret) I årevis har danske journalister brugt offentlige data i journalistik. Nogle gange indgår data blot som en del af researchen, uden at der fokuseres på data. Andre gange har data været en del af historien, og data er præsenteret sammen med artiklerne.

Vi indsamler løbende data fra afstemninger i Folketinget. I en periode viste Altinget en konstant opdateret fraværsstatistik for MF'erne på baggrund af disse data.

I print-medier præsenteres data som tabeller, grafer, kort etc. I internettets første år var dette også måden, data som regel blev præsenteret på, nemlig som statiske tabeller og kort. I dag ser vi øget brug af interaktive tabeller, grafikker og kort, og vi ser begyndende brug af autogenererede tekster.

På IT- og Telestyrelsens arbejdssession den 4. november 2010 om offentlige data i spil, “Data Camp”, bliver der stillet en række datasæt til rådighed for de deltagende. Det er hensigten, at indbudte udviklere og journalister og andre datagenanvendere skal skabe produkter af de data, de deltagende myndigheder medbringer.

Vi supplerer med to datasæt (også disse stammer fra myndigheder), som vi vil arbejde på i løbet af dagen – med henblik på analyser og visualiseringer. Nemlig risikovirksomheder og svinefarme.

Som eksempler på, hvordan et datasæt over alle danske svinebesætninger (hentet fra husdyrsbrugs-registeret) kan behandles, fx af journalister, er her tre eksempler:

Svinebesætninger efter størrelse:

Klik for stor udgave

Sammenligning af antal svin og mennesker i hver kommune:

Klik for stor udgave

Og et kort, hvor man kan se sammensætningen af hver enkelt svinebesætning, hvis man klikker på punkterne.

Se stor udgave

Det er positivt, at offentlige myndigheder lægger deres data ud i et format, som det er let at anvende for andre – både for journalister og alle andre.

Vigtige data skal gratis lægges ud
Meget af projektet om offentlige data i spil foregår på www.digitaliser.dk. Her er det tydeligt, at der mangler centrale data – eller at der er forbud mod at trække data ud fra højdemodellen.

Vi ønsker, at de centrale data, der illustrerer kernespørgsmål om udviklingen i Danmark, og som kan bruges til aktuelle analyser, stilles til rådighed for alle, så de let kan se de bagvedliggende data og selv lave analyser. Og at det sker gratis. I dag forekommer det helt tilfældigt, hvilke data der er adgang til for offentligheden.

CVR-data bør være tilgængelige for alle – og ikke fungere som en pengemaskine for staten – se indlæg. Vi bør igen få adgang til ejendomsoplysninger, som da de blev offentliggjort af Statstidende. Vi bør få adgang til husdyrbrugsregistret, databasen over dyrlægers medicinudskrivninger, risikovirksomheder, højdemodel og mange andre vigtige databaser, som der er klare historier i.

Eksempler på historier
Her er link til en stribe historier, som vi og andre har lavet ved at genbruge det offentliges data:

Data, der dannes i kraft af valg, kan give andre historier end blot størrelsen af rød og blå blok. Nogle få eksempler:

• Naboer stemmer politikere ind 7 ud af 10 nye kommunalpolitikere får en plads i landets byråd primært på stemmer fra naboer og bekendte fra nærområdet, viste en geografisk analyse, vi foretog af adresser på valgte, valgsteder samt stemmeafgivelser.
• Stemmeprocent: 37,1 18 steder i landet lå stemmeprocenten under 50 ved kommunalvalget i 2009. Vi udtrak tal fra kmdvalg.dk og analyserede dem for Ugebrevet A4.
• Lars og Lone i byrådet Der var gammelkendte danske navne på langt de fleste navneskilte, da de nye kommunalbestyrelser tog fat. Vi analyserede fornavne på valgte kandidater og viste et interaktivt kort over kønsfordelingen.
• Partiernes stærke og svage områder Vi tegnede interessante kort over opbakningen til hvert enkelt parti i forbindelse med kommunevalget. Fx viste kortet over Socialdemokratiets stemmer en meget stor forskel på, hvordan syd- og nordjyder stemmer.

Kortet med de to sureste smiley-typer inden for de seneste 30 dage opdateres af sig selv.

Vi kopierer løbende de nyeste Smiley-data fra Fødevarestyrelsen. Det giver et konstant opdateret smiley-kort på alle Ekstra Bladets sider med historier om fødevarer.

P-bøder har vi fået fra de større byer og videregivet til forskellige medier. Senest har Ekstra Bladet brugt dem til en stribe historier.

På sundhed.dk findes en vejviser med data for alle praktiserende læger. Når disse data udtrækkes og analyseres, ses det tydeligt, hvor i landet problemet med de aldrende læger er størst. En analyse, vi foretog for Ugebrevet A4.

En analyse af udkantsområdernes udviklingsmuligheder, som vi foretog for Fagbladet 3F, byggede helt overvejende på myndighedsdata, som vi analyserede og kombinerede.

Fra USA er her et kort med anholdte fra Tampa Bay. Det er et godt eksempel på, at amerikanske medier kan finde på at gå virkelig langt. Amerikanske journalister er dog ikke enige om, hvor langt man skal gå.

Vi har bygget to konkrete sites op med data om EU’s landbrugsstøtte og EU’s fiskeristøtte.

Flere internationale historier – eksemplerne blev fremlagt april 2010 på den globale konference for undersøgende journalistik.

Et eksempel om norsk landbrugsstøtte – data blev udtrukket med robot fra myndighedernes website og brugt i papiravisen og på nettet. Myndighederne hverken kunne eller ville aflevere data så hurtigt, som den norske avis VG havde brug for.

3F’ere dør for tidligt – en analyse af ufaglærtes overdødelighed. Analysen bygger på en kombination af fagforeningens og myndighedernes data. Oven på analysen har vi bygget en avanceret præsentation med autogenererede tekster. Vi ser dette som et godt bud på, hvordan data i fremtiden vil ramme nettet.

Særlige udfordringer giver det, hvis vi ikke vil analysere tal, men tekster. Et eksempel hentet fra Ugebrevet A4, er vores analyse af alle talte ord i en Folketings-samling.

Læsø, Lemvig, Samsø, Kalundborg, Jammerbugt og Lolland. Hvad er fælles for dem?

Kommunerne hører til det, vi alle har lært at kende som Udkantsdanmark. Og i  alle disse kommuner er en stor andel af borgerne medlem af fagforeningen 3F. Hvor koncentrationen er størst, er ca. 15 procent af de voksne indbyggere medlem af 3F. Omvendt er der en række kommuner som Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Frederiksberg, hvor andelen af 3F-medlemmer er helt nede på 1 eller 2 procent.

Hvordan er livsvilkårene og fremtidsmulighederne i 3F-land  – de områder i landet, hvor 3F’erne bor. Og hvordan er de sammenlignet med de områder i landet, hvor man sjældent ser en 3F-er?

Det er, hvad det seneste projekt fra Fagbladet 3F fokuserer på: “3F’erne bor i Udkantsdanmark“.

Det er klart for enhver, at der nok er visse forskelle på at bo i Lemvig og Gentofte, hvis vi kigger i statistikken: I Lemvig er skatteprocenten højere, ledigheden er større, der er større andel førtidspensionister, færre har en lang videregående uddannelse, man kan forvente at leve kortere tid – og der er flere anmeldelser om vold.

Men er det et konsekvent billede? Er mulighederne og leve-vilkårene helt generelt dårligere i de områder i landet, hvor 3F-erne især bor – hvis vi sammenligner med det øvrige land? 

Efter at have gennemført analysen er konklusionen: Ja, sådan er billedet faktisk. Analysen, vi har foretaget, bygger på 24 forskellige variable, som alle  er udvalgt ud fra et ønske om at finde et samlet, dækkende billede af de geografiske forskelle på levevilkår og udviklingsmuligheder.

Analysen foregiver hverken at være videnskab eller forskning, men vi har forsøgt at finde en række mål, der samlet kommer hele vejen rundt og tilsammen belyser forskellene i livsvilkår bedst muligt.

Selve projektet kan ses her. Læs også dokumentationen: Sådan har vi gjort.

Projekter som disse skabes ikke af én person. Fra 3F’s har deltaget Frank Rasmussen, Toril Steffensen og Henrik Lilholt. Fra Kaas & Mulvad Tommy Kaas. Programmering af database og kort til nettet er leveret af Mike Corey og Chase Davis, Hottype Consulting.

7 ud af 10 nye kommunalpolitikere får en plads i landets 98 byråd primært på stemmer fra naboer og bekendte fra nærområdet.

Det kunne Ugebrevet A4 fortælle i mandags, hvor Kaas & Mulvad for Ugebrevet havde udarbejdet en helt ny type analyse af kommunalvalgsresultaterne fra november 2009.

Blandt 921 nyvalgte byrådspolitikere fik 7 ud af 10 flest personlige stemmer på det afstemningssted,hvor de selv bor. Godt hver tredje – 303 politikere – fik endda mere end halvdelen af alle personlige stemmer fra naboer, venner og bekendte i nærområdet.

Analysen identificerede først alle nyvalgte politikere. De blev forsynet med privatadresser og geokodet, hvorefter det blev fastslået, hvilket afstemningsområde de bor i. Fra Kommunedatas valghjemmeside kmdvalg.dk har vi tidligere hentet samtlige valgresultater for alle kandidater og for alle afstemningssteder. Derefter blev andelen af stemmer i hvert afstemningsområde for hver enkelt kandidat sammenlignet. Og tendensen er altså ganske klar, selv om billedet ikke er lige ekstremt alle steder – som fx i Vorbasse, hvor venstre-politikeren Frits S. Kristensen fik 98 pct. af alle sine stemmer på det afstemningssted, hvor han selv hører til og stemmer.

Som kortet viser, er tendensen til hjemmebanefordelen ikke lige stærk i hele landet. Stærkest er den i Jylland. Se hele historien i Ugebrevet A4.