Computer-støttet journalistik, også kaldet CAR, har været brugt i Danmark i mere end 15 år. Hvor det tidligere drejede sig om at skaffe sig data, analysere dem og herefter lade dem indgå i historier, er opgaven i dag at præsentere tingene automatisk og i interaktive grafikker på nettet.

Helst skal man sætte automatiske systemer op efter at have analyseret data, så data opdateres konstant og hvor websidens grafikker, tabeller og tekster derfor hele tiden ændrer sig.

Mug Shots http://mugshots.tampabay.com/ i Tampa Bay er et godt og lidt kontroversielt eksempel på, hvad man kan præsentere, når man konstant henter data ind og grupperer dem på alder, vægt, højde og område.

New York Times i USA og Guardian i Storbritannien er nogle af de aviser, der er nået længst med at bruge interaktive grafikker. Guardian har i høj grad en strategi med at bruge enkle redskaber, der er gratis til stede på nettet. Det er især Google Fusion. Her er link til Guardians datablog: http://www.guardian.co.uk/news/datablog.

Og her er et spændende amerikansk eksempel fra Dallas Morning News på at bruge Google Fusion til at vise, hvor stor indflydelse ens lokale repræsentant har i Texas parlament.

Django on Pyhton
For at producere de mere avancerede grafikker er Google Fusion sjældent tilstrækkeligt. Her må man anvende web-frameworks. New York Times bruger Ruby on Rails, mens hovedparten af de amerikanske medier anvender Django on Python. Det er også den metode, der har været brugt til Mug Shots.

I Europa og Danmark er vi ikke så langt som I USA. Vi ser især disse værktøjer taget i brug af programmører med det formål at gøre data tilgængelige for offentligheden. Det sker i de fleste tilfælde uden for de etablerede medier.

Journalister og redaktører er normalt ikke så skarpe til data og tal. De har svært ved at trænge igennem med en journalistisk analyse og anvendelse af data i forhold til stærke it-afdelinger.

Vi ser dog en opblødning nu, hvor flere og flere redaktioner åbner for at bruge Google Fusion. Det første kursus i at bruge Python til at skrabe nettet holdt Kaas & Mulvad i januar i år, og i slutningen af maj kører det første kursus i at anvende Django for journalister.

Tre store Django-projekter i Danmark
Kaas & Mulvad har sammen med amerikanske samarbejdspartnere benyttet Django et par år til den type præsentationer.

Første store projekt var dødelighed for medlemmer af 3F. Her fik vi medlemskartoteket for 3F 20 år tilbage og kørte disse data op mod Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. Resultaterne sammenlignede vi med den gennemsnitlige dødelighed af de forskellige sygdomme. Herefter kunne vi udpege præcist, hvad dødeligheden var i de forskellige områder i 3F. Disse ting præsenterede vi i en interaktiv grafik med grafik og autogenererede tekster og sparklines (små kurver) ved at kombinere Django og Google Chart.

For 3F gennemførte vi et andet projekt med at vise en række centrale faktorer for de danske kommuner i et interaktivt kort. Det fokuserer på udkantskommuner, og hvad den skævvridning af landet betyder for 3F’s medlemmer. Også det er produceret i Django.

Et andet stort Django-projekt er en præsentation af Vestas data for CR-data (Corporate Responsibility) i en interaktiv grafik med autogenererede tekster, grafer og diagrammer. Hvert kvartal læser vi de nye data ind, og systemet opdaterer herefter automatisk omkring 400 websider med specialproducerede beskrivelser og grafer, fordi det skal dække hver enkel fabrik, land, produktionstype og tallene på verdensplan på de fem områder energi, affald, CO2, vand og arbejdsulykker.

Opgaverne nu
På journalisthøjskolen underviser jeg på 7. semester i onlinejournalistik. Klik ind på den særlige side med undervisningsmaterialer og se en række links til andre interaktive grafikker, samt undervisningsmateriale i bl.a. Google Fusion, Google Chart og Python for journalister.

Som jeg ser det, er opgaven nu:

1. Få flere journalister i gang med Google Fusion
2. Få flere i gang med Django eller andre Frameworks
3. Få de indsamlede data over på interaktive grafikker på smartphones og tablets – og også her med løbende opdatering.

Omkring det sidste punkt er vi tæt på at lancere det første eksempel. Det sker i et samarbejde med vore amerikanske samarbejdspartnere og Miracle A/S.

Den danske vindmølleproducent Vestas åbner for fri adgang til data om energiforbrug, CO2, affald, vandforbrug og arbejdsulykker. Åbenheden gælder alle fabrikker, lande og de samlede data på verdensplan. Et nyt elektronisk system opdaterer automatisk hundredvis af websider med journalistiske tekster, grafer og data.

Besøg hjemmesiden.

Se omtalen af systemet.

”Vi vil ikke bare sige, at vi er grønne. Nu giver vi folk en chance for selv at tjekke efter helt ned til den enkelte fabrik,” forklarer pressechef Michael Holm.

Det nye præsentations-system opdaterer automatisk alt, når nye data hvert kvartal bliver læst ind, så Vestas website altid er opdateret med seneste kvartal.

”I alt er det omkring 400 websider, som vi hvert kvartal opdaterer automatisk på den måde med data, grafer og journalistiske historier. Hvis ikke sådan noget sker automatisk, så dør det i løbet af et-to kvartaler,” understreger Michael Holm.

Store muligheder for at bruge på andre data
Den store udfordring har været på forhånd at fastlægge relevante og spændende journalistiske vinkler på de mange data, så det er let at bruge og let at forstå for brugerne, uanset om de er interesseret i en enkelt fabrik, et land eller et bestemt område.

Pressechef Michael Holm ser store muligheder for at udvide den automatiske præsentation af data til hele det økonomiske område og til andre spørgsmål inden for bæredygtighed.

Model for at få data til at fortælle historier
Kaas & Mulvad har sammen med det amerikanske webudviklingsfirma Hottype Consulting leveret løsningen til Vestas.

Vi tror, at mange andre firmaer og offentlige institutioner vil have udbytte af en tilsvarende løsning. Data kan fortælle et væld af konkrete historier, som i mange tilfælde også er vigtige for offentligheden.

Vigtigt er det, at løsninger kombinerer en journalistisk og datamæssig tilgang på en intuitiv og lettilgængelig måde. Samtidig kan brugerne også få de bagvedliggende data og selv analysere dem.

Samarbejdet mellem Nordisk Journalist Center/Update og DONA-listen om to spor med konstante sessioner om online-journalistik og Nordisk CAR-dag på Fagfestival 2010 fik masser af besøgende. Interessen fra deltagerne var overvældende.

Folk sad på gulvet og stod langs væggene i mange af sessionerne – især om de nyeste muligheder inden for nettet. Her er det sessionen med Mads Kristensen og Kristian Strøbech om Facebook.

Oplægsholdere og deltagere var veloplagte, og formentlig fik de fleste mange gode input med hjem.

Klik på oversigten over indslag om online på Fagfestival. Klik på ældre indslag i bunden, hvis du vil se flere.

Se også indslag om undersøgende journalistik her.

Når du har klikket ind på en af de to sider, kan du også finde mange andre indslag om Fagfestival.

Det er onlineholdet på 7. semester på Journalisthøjskolen, der har stået for dækningen.

I to af sessionerne havde vi oplægsholdere igennem fra USA via skype.

Ukendt tegner har foreviget sessionen med Mike Corey via Skype og Nils Mulvad. Tegningen hang i rummet og var ved at blive smidt væk, da en studerende reddede den.

Næste års nordiske CAR-dag bliver en del af en fælles konference mellem NJC/Update, Foreningen for Undersøgende Journalistik og “Et spadestik dybere”.

(Opdateret) I årevis har danske journalister brugt offentlige data i journalistik. Nogle gange indgår data blot som en del af researchen, uden at der fokuseres på data. Andre gange har data været en del af historien, og data er præsenteret sammen med artiklerne.

Vi indsamler løbende data fra afstemninger i Folketinget. I en periode viste Altinget en konstant opdateret fraværsstatistik for MF'erne på baggrund af disse data.

I print-medier præsenteres data som tabeller, grafer, kort etc. I internettets første år var dette også måden, data som regel blev præsenteret på, nemlig som statiske tabeller og kort. I dag ser vi øget brug af interaktive tabeller, grafikker og kort, og vi ser begyndende brug af autogenererede tekster.

På IT- og Telestyrelsens arbejdssession den 4. november 2010 om offentlige data i spil, “Data Camp”, bliver der stillet en række datasæt til rådighed for de deltagende. Det er hensigten, at indbudte udviklere og journalister og andre datagenanvendere skal skabe produkter af de data, de deltagende myndigheder medbringer.

Vi supplerer med to datasæt (også disse stammer fra myndigheder), som vi vil arbejde på i løbet af dagen – med henblik på analyser og visualiseringer. Nemlig risikovirksomheder og svinefarme.

Som eksempler på, hvordan et datasæt over alle danske svinebesætninger (hentet fra husdyrsbrugs-registeret) kan behandles, fx af journalister, er her tre eksempler:

Svinebesætninger efter størrelse:

Klik for stor udgave

Sammenligning af antal svin og mennesker i hver kommune:

Klik for stor udgave

Og et kort, hvor man kan se sammensætningen af hver enkelt svinebesætning, hvis man klikker på punkterne.

Se stor udgave

Det er positivt, at offentlige myndigheder lægger deres data ud i et format, som det er let at anvende for andre – både for journalister og alle andre.

Vigtige data skal gratis lægges ud
Meget af projektet om offentlige data i spil foregår på www.digitaliser.dk. Her er det tydeligt, at der mangler centrale data – eller at der er forbud mod at trække data ud fra højdemodellen.

Vi ønsker, at de centrale data, der illustrerer kernespørgsmål om udviklingen i Danmark, og som kan bruges til aktuelle analyser, stilles til rådighed for alle, så de let kan se de bagvedliggende data og selv lave analyser. Og at det sker gratis. I dag forekommer det helt tilfældigt, hvilke data der er adgang til for offentligheden.

CVR-data bør være tilgængelige for alle – og ikke fungere som en pengemaskine for staten – se indlæg. Vi bør igen få adgang til ejendomsoplysninger, som da de blev offentliggjort af Statstidende. Vi bør få adgang til husdyrbrugsregistret, databasen over dyrlægers medicinudskrivninger, risikovirksomheder, højdemodel og mange andre vigtige databaser, som der er klare historier i.

Eksempler på historier
Her er link til en stribe historier, som vi og andre har lavet ved at genbruge det offentliges data:

Data, der dannes i kraft af valg, kan give andre historier end blot størrelsen af rød og blå blok. Nogle få eksempler:

• Naboer stemmer politikere ind 7 ud af 10 nye kommunalpolitikere får en plads i landets byråd primært på stemmer fra naboer og bekendte fra nærområdet, viste en geografisk analyse, vi foretog af adresser på valgte, valgsteder samt stemmeafgivelser.
• Stemmeprocent: 37,1 18 steder i landet lå stemmeprocenten under 50 ved kommunalvalget i 2009. Vi udtrak tal fra kmdvalg.dk og analyserede dem for Ugebrevet A4.
• Lars og Lone i byrådet Der var gammelkendte danske navne på langt de fleste navneskilte, da de nye kommunalbestyrelser tog fat. Vi analyserede fornavne på valgte kandidater og viste et interaktivt kort over kønsfordelingen.
• Partiernes stærke og svage områder Vi tegnede interessante kort over opbakningen til hvert enkelt parti i forbindelse med kommunevalget. Fx viste kortet over Socialdemokratiets stemmer en meget stor forskel på, hvordan syd- og nordjyder stemmer.

Kortet med de to sureste smiley-typer inden for de seneste 30 dage opdateres af sig selv.

Vi kopierer løbende de nyeste Smiley-data fra Fødevarestyrelsen. Det giver et konstant opdateret smiley-kort på alle Ekstra Bladets sider med historier om fødevarer.

P-bøder har vi fået fra de større byer og videregivet til forskellige medier. Senest har Ekstra Bladet brugt dem til en stribe historier.

På sundhed.dk findes en vejviser med data for alle praktiserende læger. Når disse data udtrækkes og analyseres, ses det tydeligt, hvor i landet problemet med de aldrende læger er størst. En analyse, vi foretog for Ugebrevet A4.

En analyse af udkantsområdernes udviklingsmuligheder, som vi foretog for Fagbladet 3F, byggede helt overvejende på myndighedsdata, som vi analyserede og kombinerede.

Fra USA er her et kort med anholdte fra Tampa Bay. Det er et godt eksempel på, at amerikanske medier kan finde på at gå virkelig langt. Amerikanske journalister er dog ikke enige om, hvor langt man skal gå.

Vi har bygget to konkrete sites op med data om EU’s landbrugsstøtte og EU’s fiskeristøtte.

Flere internationale historier – eksemplerne blev fremlagt april 2010 på den globale konference for undersøgende journalistik.

Et eksempel om norsk landbrugsstøtte – data blev udtrukket med robot fra myndighedernes website og brugt i papiravisen og på nettet. Myndighederne hverken kunne eller ville aflevere data så hurtigt, som den norske avis VG havde brug for.

3F’ere dør for tidligt – en analyse af ufaglærtes overdødelighed. Analysen bygger på en kombination af fagforeningens og myndighedernes data. Oven på analysen har vi bygget en avanceret præsentation med autogenererede tekster. Vi ser dette som et godt bud på, hvordan data i fremtiden vil ramme nettet.

Særlige udfordringer giver det, hvis vi ikke vil analysere tal, men tekster. Et eksempel hentet fra Ugebrevet A4, er vores analyse af alle talte ord i en Folketings-samling.

Frem for at tude over mediernes krise, så lad os i stedet glæde os over de meget store muligheder for nye medier. Det er i disse år, at fremtidens medier defineres. Ikke siden avis-boomet i slutningen af 1800-tallet har der været så meget tempo på udviklingen.

Digitale oplysninger

Digitale analyser af netværk er en af de nye metoder til at få overblik over data.

Stort set alle oplysninger bliver i dag gemt digitalt. Hvor vi tidligere skulle researche via interview og papir, bliver evnen til at tale med computere og fravriste dem hemmelighederne et afgørende element for at skaffe oplysningerne. Kan man ikke det, kan man ikke virke som ordentlig journalist.

Det gælder både at skaffe de digitale oplysninger fra myndighederne og andre og at bearbejde dem. Det er nye metoder i aktindsigt og computeranalyse. Det er også svært for traditionelle medier og journalister.

Online medier

I dag flytter traditionel undersøgende journalistik, computerstøttet journalistik og smart grafik sammen på nettet og også sammen med en række andre nye og gamle elementer i webmedier. Det drejer sig om scraping, brug af MySQL, pyton og django (eller ruby on rails), textgenerating. Og det smelter sammen med crowdsourcing og brug af sociale medier.
For journalister drejer det sig også om at lære at bruge WordPress, facebook og twitter journalistisk. Det er svært for traditionelle medier og ældre journalister at følge med.

Professionelle kilder

De professionelle kilder er blevet endnu mere professionelle. De løber om hjørner med journalister, omdefinerer rammer, svarer uden om, gentager deres budskaber og presser den enkelte journalist. Det er ganske enkelt svært at hamle op med dem. Her skal der bruges bedre research til at have styr på forudgående forløb (hvad er der besluttet, og hvad er der faktisk sket), og der er behov for hjælp fra videnskabelige metoder som argumentanalyse og diskursanalyse.
Oven i skal man også lære, hvordan man i langt højere grad er nødt til at have hjælp fra omverdenen i sin research. Det er også svært for traditionelle medier og journalister, blandt andet på grund af tidspresset på at lave historier.

Nye forretningsmodeller

Mediernes traditionelle forretningsmodeller virker ikke. Mange steder er beslutningsstrukturer og hierarkier alt for tunge. Der er brug for langt smidigere og mere fleksible strukturer. Omstillingen er svær og giver plads til en masse nytænkning, som også er svær for traditionelle medier og journalister.

Link til eksempler

Landbrugsstøtte:

www.farmsubsidy.org
http://www.kaasogmulvad.dk/2010/05/cap-boom/
http://ftp.farmsubsidy.talusdesign.co.uk/
http://ec.europa.eu/agriculture/funding/index_en.htm

Andre sider om data og aktindsigt:
Fælles europæisk side om aktindsigt: http://wobbing.eu/
Fiskeristøtte: www.fishsubsidy.org
Gratis data i Danmark: http://www.kaasogmulvad.dk/data/gratis/
Europæisk lobbyisme: http://www.corporateeurope.org/
EU-strukturstøtte: http://www.tbij.com/
Højdekort I Danmark: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Textgenerating:
Sporten i DR:http://www.dr.dk/sporten/fodbold
Høj dødelighed for 3f:http://tema.3f.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/mal/tema_doed_data.pbs&videoFileName=diagnoses
Texas Tribune: http://www.texastribune.org/

Interaktiv grafik – links fra Brant Houston:
Banktracker: http://banktracker.investigativereportingworkshop.org/banks/
Economic meltdown: http://www.publicintegrity.org/investigations/economic_meltdown/data/maps/
Ujima project: http://ujima-project.org/dfid/country/
Many eyes: http://manyeyes.alphaworks.ibm.com/manyeyes/visualizations/what-is-collaboration
Official Google blog: http://googleblog.blogspot.com/
Finding identities: http://googleblog.blogspot.com/2008/07/be-who-you-want-on-web-pages-you-visit.html
Google – statistics for a changing world: http://googleblog.blogspot.com/2010/03/statistics-for-changing-world-google.html
Google lab for public data: http://www.google.com/publicdata/explore?ds=z1ebjpgk2654c1_&ctype=m&met_c=unemployment_rate&fdim_c=seasonality:S&met_s=unemployed&fdim_s=seasonality:S&ifdim=state&hl=en_US&dl=en_US&mapType=t
Movie on social network analysis: http://www.soc.duke.edu/~jmoody77/NetMovies/rom_flip.htm
Footnoted: http://www.footnoted.org/

Anders Bording-komiteen for digitale medier nominerede torsdag tre kandidater til den digitale pris.
Vi er glade og stolte over, at 3F’s dødelighedssite www.3f.dk/dod/ er blandt de tre. Sitet er skabt for at give adgang til en mængde data og en omfattende analyse af overdødelighed blandt 3F’s medlemmer. Kaas & Mulvad gennemførte analysen og var derefter projektledere på udvikling af sitet. Vores faste samarbejdspartnere i USA Hottype Consulting har stået for den konkrete programmering af databasen med dødelighedsanalysen.

De øvrige nominerede er Mediehuset Ingeniøren for en ny egenudviklet mobilplatform til Ingeniøren og Version 2
Samt Socialpædagogen for “Sådan bruger man en facebook-gruppe til at få en faglig refleksion, dialog og bedre journalistik

Alle indstillingerne til den digitale pris ligger på http://www.specialmedierne.dk/abp-2010-prisen-digitale-medier

Hvem der modtager den digitale pris, offentliggøres fredag den 11. juni 2010 kl.14.00 på Københavns Rådhus.

Det er heldigvis ved at være almindeligt accepteret, at journalistik kan vinde i troværdighed, dybde og tyngde ved at være funderet på data. Men data er andet og mere end tal i tabeller og kolonner.
Også tekster er data i sig selv og skal behandles som sådan.
Det var en af pointerne fra CAR-dagen, som blev afviklet i lørdags i forbindelse med FUJ-graverkonferencen i København.
Chase Davis, journalist og web-udvikler, som var igennem fra Sacramento, Californien via Skype, gjorde også dette synspunkt gældende, da han deltog i en paneldebat.
En web-guru som Adrian Holovaty, der bl.a. har udviklet Chicagocrime.org og everyblock.com har i flere interviews understreget, at medier bruger tid og kræfter på at indsamle information for at kunne skrive artikler, noter og lister, men at samme medier forringer værdien af det indsamlede ved ikke at gemme informationen (teksterne) på en struktureret måde i en database. De bringer bare “big blobs of text”, der i praksis ikke kan anvendes på nogen særlig brugervenlig måde, når disse først er skovlet på websiderne.
At man trods alt godt kan få en vis mening i disse store tekstklumper, blev dokumenteret i et andet oplæg på CAR-dagen, hvor undertegnede sammen med journalist John Bones fra norske VG, gav en række eksempler på, hvordan man kan analysere fritekster.
I John Bones præsentation, gennemgås en række historier, han har hjulpet på tryk og på nettet for VG. Historierne har drejet sig om analyser af de politiske lederes landsmødetaler. Analyserne viste fx mønstrene i politikernes taler. Hvor mange lange og korte ord de brugte. Hvilke favoritord de havde, hvor mange gange de brugte visse centrale og værdiladede ord, hvor lang tid de talte mellem hvert bifald og meget andet. På VGs hjemmeside kan man stadig gå på jagt i de interaktive grafikker:

Erna er applaus-dronningen

Her er politikernes favoritord: Utrolige Kristin!

Jeg supplerede i min præsentation med at henvise til en analyse, Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4. A4′s historier handler om politikernes brug af Folketingets talerstol, og konklusionen er hårdt og kontant, at de, der bruger tid på at stille sig op og tale i salen i Folketinget, jævnt hen er politikere uden magt og indflydelse. Og at tale dér hjælper ikke stort på indflydelsen.
Historierne bygger på en analyse af alle indlæg i seneste folketingssamling – og i analysen afdækkes, hvilke politikere, der kun er oppe at tale nogle få gange på en enkelt dag i hele samlingen – mens andre har talt i 26 timer i alt.
En nem måde at komme i gang med at lave enkle analyser af tekster på, er ved at lave “ordskyer”. Man kan fx gå til den gratis webtjeneste wordle.net – her kan man kopiere en tekst ind og bede om at få en grafik over de mest anvendte ord. De mest almindelige ord (fx forholdsord) kan sorteres fra, så man ikke får en grafik, der er domineret af ord som “og”, “at”, “som” og “der”. Som eksempel er her en grafik, der viser, hvilke ord der blev anvendte hyppigst af henholdsvis Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt i seneste folketingssamling.
Det er også muligt at lave lignende ordskyer – og mange andre typer grafikker på tjenesten Manyeyes. Også denne er gratis, men her skal man dog registrere sig for at være bruger. Man uploader sine data, så de bliver synlige for alle og kan så analysere dem på mange andre måder.
I oplægget viste vi også en række eksempler på gode, sjove og inspirerende interaktive grafikker fra New York Times. Fx disse:

Word Train (valgversion)

Word Train (kriseversion)

Indsættelsestaler

Tweets under Super Bowl

Og en enkelt interaktiv grafik fra VG, der bygger på stemmeafgivning ved Melodi Grand Prix. Artiklens og grafikkens pointe var, at Norge og Sverige er gode til at stemme lokalt – også på danske kunstere. Men at Danmark glemmer de nordiske naboer, når det kommer til stemmerne.:

Det store Danskesviket

Lungecancer, rygerlunger, nedslidning, hjertesygdomme og dødsulykker. 3F’erne har et hårdt liv på arbejdsmarkedet, og nu viser en stor undersøgelse, at specielt unge 3F’ere dør tidligere end landsgennemsnittet.
Undersøgelsen er foretaget af Kaas & Mulvad for Fagbladet 3F. 121.000 dødsfald blandt medlemmer af 3F fra 1990 til 2006 er blevet sammenlignet med dødeligheden i den danske befolkning.

Det er første gang, at der er blevet lavet en så gennemgående undersøgelse af dødeligheden blandt 3F’erne. Selv om undersøgelsen klart viser, hvilke arbejdsområder er farligere end andre, så er den største overraskelse, at det ikke er de ‘gamle’ 3F’ere, der skaber overdødeligheden i forhold til landsgennemsnittet. For både de mandlige og kvindelige 3F’ere er det gruppen i alderen 25-44 år, der fylder i statistikken. Og de helt unge mænd mellem 15-19 er ekstremt hårdt ramt af en overdødelighed på hele 68 procent i forhold til landsgennemsnittet.

Kort sagt, er det ikke sent i livet at 3F’erne bliver ramt, men i den unge erhvervsaktive alder.
De væsentligste årsager til de ekstra dødsfald er ulykker, lungecancer, hjertesygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

I det nye nummer af Fagbladet kan man læse 12 siders artikler, men alle og enhver kan selv gå på opdagelse i samtlige data. Det er muligt at søge på brancher, job, diagnoser og meget mere. Websitet er fremstillet af Kaas & Mulvad i samarbejde med vore amerikanske samarbejdspartnere Chase Davis og Matt Waite i konsulentvirksomheden HotType.

Hvordan analysen er blevet til, er beskrevet i en omfattende analyserapport, som også downloades fra websitet.

Se også denne gennemgang på engelsk.

På den Nordiske Arkiv – og Researchkonference den 15. maj 2009 taler Nils Mulvad om IT-genererede nyheder. I den forbindelse har han lavet en status med en række links til eksempler. Se handout.

Partilederne deltager stort set aldrig i den afgørende del af lovgivningsarbejdet. Det viser en opgørelse, Kaas & Mulvad har foretaget for Altinget.

Helle Thorning-Schmidt (S) er den partileder, der oftest bliver væk fra afstemningerne i Folketinget, viser opgørelsen for foketingsåret 2006-2007.

Deltagerne i alle årets 534 afstemninger er talt op, og opgørelsen viser, at Socialdemokraternes formand blot har deltaget i tre afstemninger. Dermed har hun været mere fraværende end travle og meget rejsende ministre som Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller og Søren Gade.

Læs mere…