Frem for at tude over mediernes krise, så lad os i stedet glæde os over de meget store muligheder for nye medier. Det er i disse år, at fremtidens medier defineres. Ikke siden avis-boomet i slutningen af 1800-tallet har der været så meget tempo på udviklingen.

Digitale oplysninger

Digitale analyser af netværk er en af de nye metoder til at få overblik over data.

Stort set alle oplysninger bliver i dag gemt digitalt. Hvor vi tidligere skulle researche via interview og papir, bliver evnen til at tale med computere og fravriste dem hemmelighederne et afgørende element for at skaffe oplysningerne. Kan man ikke det, kan man ikke virke som ordentlig journalist.

Det gælder både at skaffe de digitale oplysninger fra myndighederne og andre og at bearbejde dem. Det er nye metoder i aktindsigt og computeranalyse. Det er også svært for traditionelle medier og journalister.

Online medier

I dag flytter traditionel undersøgende journalistik, computerstøttet journalistik og smart grafik sammen på nettet og også sammen med en række andre nye og gamle elementer i webmedier. Det drejer sig om scraping, brug af MySQL, pyton og django (eller ruby on rails), textgenerating. Og det smelter sammen med crowdsourcing og brug af sociale medier.
For journalister drejer det sig også om at lære at bruge Wordpress, facebook og twitter journalistisk. Det er svært for traditionelle medier og ældre journalister at følge med.

Professionelle kilder

De professionelle kilder er blevet endnu mere professionelle. De løber om hjørner med journalister, omdefinerer rammer, svarer uden om, gentager deres budskaber og presser den enkelte journalist. Det er ganske enkelt svært at hamle op med dem. Her skal der bruges bedre research til at have styr på forudgående forløb (hvad er der besluttet, og hvad er der faktisk sket), og der er behov for hjælp fra videnskabelige metoder som argumentanalyse og diskursanalyse.
Oven i skal man også lære, hvordan man i langt højere grad er nødt til at have hjælp fra omverdenen i sin research. Det er også svært for traditionelle medier og journalister, blandt andet på grund af tidspresset på at lave historier.

Nye forretningsmodeller

Mediernes traditionelle forretningsmodeller virker ikke. Mange steder er beslutningsstrukturer og hierarkier alt for tunge. Der er brug for langt smidigere og mere fleksible strukturer. Omstillingen er svær og giver plads til en masse nytænkning, som også er svær for traditionelle medier og journalister.

Link til eksempler

Landbrugsstøtte:

www.farmsubsidy.org
http://www.kaasogmulvad.dk/2010/05/cap-boom/
http://ftp.farmsubsidy.talusdesign.co.uk/
http://ec.europa.eu/agriculture/funding/index_en.htm

Andre sider om data og aktindsigt:
Fælles europæisk side om aktindsigt: http://wobbing.eu/
Fiskeristøtte: www.fishsubsidy.org
Gratis data i Danmark: http://www.kaasogmulvad.dk/data/gratis/
Europæisk lobbyisme: http://www.corporateeurope.org/
EU-strukturstøtte: http://www.tbij.com/
Højdekort I Danmark: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Textgenerating:
Sporten i DR:http://www.dr.dk/sporten/fodbold
Høj dødelighed for 3f:http://tema.3f.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/mal/tema_doed_data.pbs&videoFileName=diagnoses
Texas Tribune: http://www.texastribune.org/

Interaktiv grafik – links fra Brant Houston:
Banktracker: http://banktracker.investigativereportingworkshop.org/banks/
Economic meltdown: http://www.publicintegrity.org/investigations/economic_meltdown/data/maps/
Ujima project: http://ujima-project.org/dfid/country/
Many eyes: http://manyeyes.alphaworks.ibm.com/manyeyes/visualizations/what-is-collaboration
Official Google blog: http://googleblog.blogspot.com/
Finding identities: http://googleblog.blogspot.com/2008/07/be-who-you-want-on-web-pages-you-visit.html
Google – statistics for a changing world: http://googleblog.blogspot.com/2010/03/statistics-for-changing-world-google.html
Google lab for public data: http://www.google.com/publicdata/explore?ds=z1ebjpgk2654c1_&ctype=m&met_c=unemployment_rate&fdim_c=seasonality:S&met_s=unemployed&fdim_s=seasonality:S&ifdim=state&hl=en_US&dl=en_US&mapType=t
Movie on social network analysis: http://www.soc.duke.edu/~jmoody77/NetMovies/rom_flip.htm
Footnoted: http://www.footnoted.org/

Anders Bording-komiteen for digitale medier nominerede torsdag tre kandidater til den digitale pris.
Vi er glade og stolte over, at 3F’s dødelighedssite www.3f.dk/dod/ er blandt de tre. Sitet er skabt for at give adgang til en mængde data og en omfattende analyse af overdødelighed blandt 3F’s medlemmer. Kaas & Mulvad gennemførte analysen og var derefter projektledere på udvikling af sitet. Vores faste samarbejdspartnere i USA Hottype Consulting har stået for den konkrete programmering af databasen med dødelighedsanalysen.

De øvrige nominerede er Mediehuset Ingeniøren for en ny egenudviklet mobilplatform til Ingeniøren og Version 2
Samt Socialpædagogen for “Sådan bruger man en facebook-gruppe til at få en faglig refleksion, dialog og bedre journalistik

Alle indstillingerne til den digitale pris ligger på http://www.specialmedierne.dk/abp-2010-prisen-digitale-medier

Hvem der modtager den digitale pris, offentliggøres fredag den 11. juni 2010 kl.14.00 på Københavns Rådhus.

Det er heldigvis ved at være almindeligt accepteret, at journalistik kan vinde i troværdighed, dybde og tyngde ved at være funderet på data. Men data er andet og mere end tal i tabeller og kolonner.
Også tekster er data i sig selv og skal behandles som sådan.
Det var en af pointerne fra CAR-dagen, som blev afviklet i lørdags i forbindelse med FUJ-graverkonferencen i København.
Chase Davis, journalist og web-udvikler, som var igennem fra Sacramento, Californien via Skype, gjorde også dette synspunkt gældende, da han deltog i en paneldebat.
En web-guru som Adrian Holovaty, der bl.a. har udviklet Chicagocrime.org og everyblock.com har i flere interviews understreget, at medier bruger tid og kræfter på at indsamle information for at kunne skrive artikler, noter og lister, men at samme medier forringer værdien af det indsamlede ved ikke at gemme informationen (teksterne) på en struktureret måde i en database. De bringer bare “big blobs of text”, der i praksis ikke kan anvendes på nogen særlig brugervenlig måde, når disse først er skovlet på websiderne.
At man trods alt godt kan få en vis mening i disse store tekstklumper, blev dokumenteret i et andet oplæg på CAR-dagen, hvor undertegnede sammen med journalist John Bones fra norske VG, gav en række eksempler på, hvordan man kan analysere fritekster.
I John Bones præsentation, gennemgås en række historier, han har hjulpet på tryk og på nettet for VG. Historierne har drejet sig om analyser af de politiske lederes landsmødetaler. Analyserne viste fx mønstrene i politikernes taler. Hvor mange lange og korte ord de brugte. Hvilke favoritord de havde, hvor mange gange de brugte visse centrale og værdiladede ord, hvor lang tid de talte mellem hvert bifald og meget andet. På VGs hjemmeside kan man stadig gå på jagt i de interaktive grafikker:

Erna er applaus-dronningen

Her er politikernes favoritord: Utrolige Kristin!

Jeg supplerede i min præsentation med at henvise til en analyse, Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4. A4’s historier handler om politikernes brug af Folketingets talerstol, og konklusionen er hårdt og kontant, at de, der bruger tid på at stille sig op og tale i salen i Folketinget, jævnt hen er politikere uden magt og indflydelse. Og at tale dér hjælper ikke stort på indflydelsen.
Historierne bygger på en analyse af alle indlæg i seneste folketingssamling – og i analysen afdækkes, hvilke politikere, der kun er oppe at tale nogle få gange på en enkelt dag i hele samlingen – mens andre har talt i 26 timer i alt.
En nem måde at komme i gang med at lave enkle analyser af tekster på, er ved at lave “ordskyer”. Man kan fx gå til den gratis webtjeneste wordle.net – her kan man kopiere en tekst ind og bede om at få en grafik over de mest anvendte ord. De mest almindelige ord (fx forholdsord) kan sorteres fra, så man ikke får en grafik, der er domineret af ord som “og”, “at”, “som” og “der”. Som eksempel er her en grafik, der viser, hvilke ord der blev anvendte hyppigst af henholdsvis Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt i seneste folketingssamling.
Det er også muligt at lave lignende ordskyer – og mange andre typer grafikker på tjenesten Manyeyes. Også denne er gratis, men her skal man dog registrere sig for at være bruger. Man uploader sine data, så de bliver synlige for alle og kan så analysere dem på mange andre måder.
I oplægget viste vi også en række eksempler på gode, sjove og inspirerende interaktive grafikker fra New York Times. Fx disse:

Word Train (valgversion)

Word Train (kriseversion)

Indsættelsestaler

Tweets under Super Bowl

Og en enkelt interaktiv grafik fra VG, der bygger på stemmeafgivning ved Melodi Grand Prix. Artiklens og grafikkens pointe var, at Norge og Sverige er gode til at stemme lokalt – også på danske kunstere. Men at Danmark glemmer de nordiske naboer, når det kommer til stemmerne.:

Det store Danskesviket

Lungecancer, rygerlunger, nedslidning, hjertesygdomme og dødsulykker. 3F’erne har et hårdt liv på arbejdsmarkedet, og nu viser en stor undersøgelse, at specielt unge 3F’ere dør tidligere end landsgennemsnittet.
Undersøgelsen er foretaget af Kaas & Mulvad for Fagbladet 3F. 121.000 dødsfald blandt medlemmer af 3F fra 1990 til 2006 er blevet sammenlignet med dødeligheden i den danske befolkning.

Det er første gang, at der er blevet lavet en så gennemgående undersøgelse af dødeligheden blandt 3F’erne. Selv om undersøgelsen klart viser, hvilke arbejdsområder er farligere end andre, så er den største overraskelse, at det ikke er de ‘gamle’ 3F’ere, der skaber overdødeligheden i forhold til landsgennemsnittet. For både de mandlige og kvindelige 3F’ere er det gruppen i alderen 25-44 år, der fylder i statistikken. Og de helt unge mænd mellem 15-19 er ekstremt hårdt ramt af en overdødelighed på hele 68 procent i forhold til landsgennemsnittet.

Kort sagt, er det ikke sent i livet at 3F’erne bliver ramt, men i den unge erhvervsaktive alder.
De væsentligste årsager til de ekstra dødsfald er ulykker, lungecancer, hjertesygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

I det nye nummer af Fagbladet kan man læse 12 siders artikler, men alle og enhver kan selv gå på opdagelse i samtlige data. Det er muligt at søge på brancher, job, diagnoser og meget mere. Websitet er fremstillet af Kaas & Mulvad i samarbejde med vore amerikanske samarbejdspartnere Chase Davis og Matt Waite i konsulentvirksomheden HotType.

Hvordan analysen er blevet til, er beskrevet i en omfattende analyserapport, som også downloades fra websitet.

Se også denne gennemgang på engelsk.

På den Nordiske Arkiv – og Researchkonference den 15. maj 2009 taler Nils Mulvad om IT-genererede nyheder. I den forbindelse har han lavet en status med en række links til eksempler. Se handout.

Partilederne deltager stort set aldrig i den afgørende del af lovgivningsarbejdet. Det viser en opgørelse, Kaas & Mulvad har foretaget for Altinget.

Helle Thorning-Schmidt (S) er den partileder, der oftest bliver væk fra afstemningerne i Folketinget, viser opgørelsen for foketingsåret 2006-2007.

Deltagerne i alle årets 534 afstemninger er talt op, og opgørelsen viser, at Socialdemokraternes formand blot har deltaget i tre afstemninger. Dermed har hun været mere fraværende end travle og meget rejsende ministre som Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller og Søren Gade.

Læs mere…

Amerikanske PBS, en non-profit organisation ejet af de 354 amerikanske tv-stationer, bringer et længere indlæg om et skift i mediestrategier over mod at lægge data på nettet.
Se artiklen

Nils Mulvad har samlet link til en række eksempler på mediers brug af datapræsentation. De er med i dette handout.