Anmeldelse af Jakob Elkjærs bog “Sådan redder de journalistikken”.

Bogen er et must, men den har sine svage sider.

Nedskæringer, underskud og, klagesange præger medierne og dækningen af mediernes situation i Danmark og endnu mere i USA. Men ved siden af – eller rettere over – trives der en voksende begejstring for de nye muligheder for faget, som nettet giver. Det skriver jeg i min anmeldelse, som er med i Journalisten 12, 2010.

Jakob Elkjær har skrevet en letlæst og spændende bog om dem, der redder journalistikken. Den sprudler af menneske-historier om netop de journalister og redaktører, som står for den nye brug af nettet til undersøgende journalistik.

Han fortæller, hvordan journalister smelter fortælleformer fra tekst, lyd, foto, webtv, databaser og grafik sammen. Og videre skriver han om overvældende læserinteresse, fremgang, blogs, nye nyhedstjenester med tweets og Facebook og om crowdsourcing, nye forretningsmodeller og internationalt samarbejde.

For mig var der en del kendte og også en række nye eksempler fra USA. Og i de kendte eksempler var det virkelig spændende at læse om personernes egne oplevelser og erfaringer. Og deres konklusioner om metoder.

Bogens form stritter

Formen i bogen giver dog problemer, fordi konklusionerne hos de enkelte personer nogle gange stritter i vidt forskellige retninger, og her må læserne selv gøre arbejdet, sådan som bogen er bygget op.

Et godt eksempel på det er spørgsmålet om crowdsourcing (aktiv brug af læserne i researchen). Hvad vil det egentlig sige? Er det et centralt element i undersøgende journalistik på nettet? Eller er det et opreklameret vildspor med kun få positive eksempler?

Begge synspunkter præsenteres og endda i flere nuancer spredt ud over bogen. Jakob Elkjær stiller dem ikke klart op over for hinanden og kommer ikke med sit bud på, hvad crowdsourcing er, og hvor vigtigt det er? Og hvor de uafklarede spørgsmål stadig er.

Læs hele anmeldelsen her.

Antallet af personer, der modtager mere end en million Euro i landbrugsstøtte fra EU, vokser. I 2009 er vi foreløbig oppe på 1212, og vi regner med, at vi ender på mere end 1400, når de endelige oplysninger fra Portugal og Storbritannien er hjemme. I 2008 var tallet 1040. Det viser en omfattende analyse fra Farmsubsidy.org, der onsdag blev fremlagt ved et pressemøde i Bruxelles.

Nils Mulvad og jeg har i starten af denne uge deltaget i Farmsubsidy.org’s “Data Harvesting Festival” – en målrettet workshop, hvor en lille snes journalister, researchere og programmører fra 11 europæiske lande om kap med tiden forsøgte at fremskaffe og analysere så mange oplysninger om europæiske landbrugsstøtte-modtagere som muligt. Nils var ansvarlig for den overordnede fremskaffelse af data. I løbet af de to dage, workshoppen varede, nåede vi også at fejre fem-års jubilæet for Farmsubsidy.org – som blev grundlagt 3.Maj 2005.

Desuden besluttede deltagerne også at at grundlægge et nyt netværk af CAR-journalister i Europa - datajournalism.eu. Domænet er købt, men p.t. ikke oppe endnu. Målet er i første omgang at arrangere en europæisk konference for CAR-journalister næste år – formentlig i maj.

Sidste forberedelser før pressemødet i the international press center onsdag. Nils Mulvad (t.v.), Brigitte Alfter og Jack Thurston.

Pressemeddelelse om festivalen: harvest-festival-press-release

Millionærlisten: http://tinyurl.com/2009-millionaires

Analyse om landenes åbenhed om landbrugsstøttemidlerne:

http://tinyurl.com/transparency-rating

Brigitte Alfters har i sin blog på EU-Observer links til en række mediers omtale.

Kaas & Mulvad er blevet fremhævet som et eksempel på et “innovative watchdog media”. Senest, da Dr. Mark Lee Hunter i lørdags gav et oplæg på SKUP-konferencen i Norge. Hunter holder til i Paris, han er underviser og forfatter med en fortid som undersøgende journalist. SKUP er de norske undersøgende journalisters forening. Præsentationen, der linkes til herunder, er en time lang, men Mark Hunter har mange gode pointer, og den er værd at se fra ende til anden.

Kaas & Mulvad bliver også beskrevet og brugt som case-eksempel i den rapport, Mark Hunter sammen med the INSEAD Social Innovation Centre i Paris netop har publiceret. Titlen på arbejdspapiret er “Disruptive News Technologies: Stakeholder Media and the Future of Watchdog Journalism Business Models”.

Den kan gratis downloades fra http://markleehunter.free.fr.
Rapporten beskriver, hvordan nyhedsindustriens nedgang fører til nedskæringer og derefter et fald i kvaliteten af indhold, troværdighed, publikum og indtægtskilder.

Hunter og INSEAD Social Innovation Centre hævder, at fremtiden for undersøgende journalistik vil være direkte knyttet til interessenter uden for medierne, der vil levere en voksende andel af de indtægter, der er nødvendige for den undersøgende journalistik.

Rapporten har en række vigtige pointer herunder:

• Indtægtskilder for vagthund medier spredes og splittes op.
• Nyhedsindustriens klassiske model (reklamer plus omsætning er lig med indtægter) ikke længere tilstrækkeligt at sikre industriens vækst.
• En vigtig del af fremtidens forretning for undersøgende journalistik på kort-og mellemlangt sigt, ligger uden for nyhedsindustrien.
• Forholdet mellem journalister og deres publikum, og den værdi, der skabes for begge parter, er inde i et paradigmeskift, som vil gavne den undersøgende journalistik.

Jetlaggen er knap nok dampet af efter NICAR 2010 konferencen i Phoenix, Arizona, hvor en snes danskere fyldte godt op blandt de godt 250 amerikanske kolleger. Fælles var interessen for computer-assisted reporting – computerstøttet journalistik. Et af de paneler, det altid er interessant at følge, er panelet, der gennemgår nogle af de markante CAR-historier, amerikanske journalister har produceret siden sidste konference.

Klik nedenfor og se præsentationen, der netop er lagt på nettet af arrangøreren, Investigative Reporters and Editors.

Der blev blogget fra en række af panelerne af businessjournalism.org, der hører hjemme på Walter Cronkite School of Journalism and Mass Communication på Arizona State University, hvor konferencen foregik.

Og så er alt ligesom sagt…

Sexchikane er åbenbart udbredt i film- og teatermiljøet.

Sveriges Radios Ekot har netop i en ny rundspørge blandt medlemmer af Teaterforbundet dokumenteret, at det står skidt til i de svenske kulisser. Næsten halvdelen af de adspurgte kvindelige skuespillere har angiveligt været udsat for sexchikane.

Som mange andre medier viderebringer Dagbladet Politiken historien i dag og har til papirudgaven interviewet formanden for det danske Skuespillerforbund, Katja Holm. Hun tvivler på, at de svenske tal kan overføres til Danmark. Politiken viderebringer også et eksempel på, hvordan det går, når kunstmiljøet undersøger sig selv. Ifølge Politiken foretog Kunstrådet i 2007 en undersøgelse, hvor hele 23 kvinder blev interviewet. 17 svarede, og af dem havde 10 været udsat for sexuel chikane.

Politiken havde nu ikke behøvet se så langt tilbage. Der er både nyere og mere vægtigt materiale til stede. I juli 2008 foretog Kaas & Mulvad for Ekstra Bladet en tilsvarende undersøgelse af det danske skuespillermiljø. 600 deltog i rundspørgen, der blandt andet drejede sig om sexpres. 17 procent af kvinderne, der svarede, bekræftede, at de havde været udsat for pres for at give seksuelle ydelser til tidligere eller nuværende ledere i branchen.

Undersøgelsen for Ekstra Bladet var direkte inspireret af en tilsvarende undersøgelse, som det norske Verdens Gang tidligere i 2008 havde gennemført blandt norske skuespillere. Her svarede 16 procent af de kvinder, der deltog, at de havde været udsat for sexpres fra nuværende eller tidligere ledere.

Ud over, at historierne er relevante og vigtige, er de også et godt eksempel på, hvordan nordiske journalister kan inspirere hinanden. I dette tilfælde viser det sig så, at selv om tre hold journalister foretager tre helt forskellige undersøgelser, ender det med tre næsten enslydende overskrifter.

Nu venter vi bare på på vores kolleger i Finland og Island.

Den norske avis VG har arbejdet i dybden med skolekaraktererne.
Kaas & Mulvad har trukket skoledata ud for VG, journalist John Bones har fundet indkomstdata, som resultaterne er koblet sammen med. Forskningschef Geert Laier Christensen fra danske Cepos har analyseret karaktererne statistisk og avisen har prioriteret sagen med en lang række artikler i avisen og resultaterne på nettet.
Analyserne viser, hvordan skolestørrelse og forældreindkomst spiller en vigtig rolle for karaktererne, mens brug af penge pr. elev ikke har nogen effekt.

John Bones har også fået medhold i at få data efterfølgende ifølge en ny lov om ret til dataudtræk. Den lov trådte i kraft i januar i 2009, og udlevering af karakter-oplysningerne er banebrydende.

Se artiklerne i en pdf-version her.

Sådan fortæller VG-journalisterne selv om arbejdet:

Slik gjorde vi det
● På nettstedet www.skoleporten.no ligger, med noen unntak, alle snittkarakterer fra alle landets skoler. Det danske firmaet Kaas & Mulvad har hjulpet VG med å laste ned informasjonen.
● VG har beregnet gjennomsnittskarakterer for de enkelte skolene og de enkelte kommunene. I våre beregninger har vi også lagt inn hvor mange elever som har fått karakter, slik at vi kunne beregne om det var noen sammenheng mellom
størrelsen på kullet og oppnådde karakterer.
● Fra KOSTRA – Kommune Stat Rapportering – har VG hentet informasjon fra to tabeller: Netto driftsutgifter til grunnskole og antall elever i kommunale grunnskoler. Dette har gjort det mulig å beregne utgifter pr. elev i alle landets kommuner.
● Fra skattelistene har VG foretatt beregninger for å få frem gjennomsnittlig inntekt hos innbyggerne i alle landets kommuner.
● All informasjon er deretter sendt til den danske tenketanken CEPOS for statistisk analyse. Deres regresjonsanalyse, som det heter, har kunnet fastslå i hvilken grad det er sammenheng mellom karakterer og andre variabler.
● Noen kommuner mangler i våre beregninger. Det skyldes at ikke nok informasjon var tilgjengelig.

Undersøgende journalistik – er det ikke noget med at holde lav profil i lang tid og så pludselig dukke op med et brag af en nyhed?

Ikke i Sverige i hvert fald. I dag har Svenska Dagbladet premiere på et forsøg, hvor journalister graver i realtid.

Der ligger allerede en stribe noter på projektets webside, hvor journalisterne i første omgang arbejder med at afdække, hvordan svenske kommuner (mis?)bruger bistandsmidler.

I takt med de traditionelle mediers økonomiske problemer bliver det sværere at få plads til undersøgende journalistik. I dag prøver den slags journalistik at finde en hel række nye former på nettet – både for indsamling, analyse og præsentation af historierne, men også dannelsen af helt nye forretningsmodeller for journalistik – og især undersøgende journalistik.
USA er på mange måder foran.

Crowdsourcing
Crowdsourcing, drejer sig om at få almindelige mennesker til at bidrage mere i researchen. Typisk er det ved fra mediets hjemmeside at have et kommentarfelt og fokusere spørgsmålet om hjælp til, at det er den og den type oplysninger, vi leder efter.

Et godt dansk eksempel på det er Berlingske Tidendes Forbrydelsen, hvor dokumentationen af de mange eksempler på politisvigt kom via de mange læserhenvendelser, som blev publiceret på et Google-kort.

Principielt er der ingen forskel fra tidligere tiders anmodning om hjælp fra læserne. Nettet gør det dog ofte meget lettere for læsere at sende oplysningerne og for mediet at bruge langt flere eksempler.

En anden mulighed er at lægge kommentar-muligheden ud i de medier, hvor brugerne er, for eksempel på Facebook, som Berlingske lige har gjort i en anden sag: I lægens hænder.

Noget af den helt nye virkelighed med nettet er, at det i dag er meget let for almindelige mennesker at organisere mange i en konkret sag. Tærsklen for at sprede oplysninger og for andre at deltage er meget lille, og det giver langt større indflydelse til den slags aktiviteter.

Et godt spørgsmål for undersøgende journalister er derfor, i hvor stort omfang vi kan arbejde sammen med den slags aktiviteter og få dem til at indgå i undersøgelser. Det bør der eksperimenteres med i den kommende tid.

En anden vigtig følge af de sociale medier er betydningen af at markedsføre dig selv som journalist på nettet. Se mere om det her.

Blogs
Vi bør redigere kommentarer på blogs, men også bruge det som en mulighed for at få undersøgende historier til at vokse. Vi skal dog være meget varsomme med at lade udokumenterede påstande komme ud. Vi bør i højere grad kommentere på folks kommentarer – i stedet for blot at skrive, at det var et godt tip, som vi vil undersøge nærmere.

Opsamling af fortrolige kilder
Vi bør give folk mulighed for at kontakte os uden, at de bringer sig selv i fare. Det kan for eksempel være på denne måde:

Fortrolige oplysninger
Jeg garanterer dig fortrolighed, hvis du beder om kildebeskyttelse. Kontakt mig direkte fra din private mail eller telefon eller på en anden og mere sikker måde. Skriv ikke fra Facebook eller andre sociale medier.
Og herefter link til konkret beskrivelse af kildebeskyttelse.

Vi bør være opmærksomme på, hvor langt topfolk og store organisationer kan gå for at overvåge lækager. Se dette eksempel fra mobiltelefonselskabet Sonera i Finland.

Vi bør fortælle ansatte, at deres virksomheds IT-system, mails og telefoner rimelig let kan overvåges, og at de derfor skal bruge deres private mail og telefon. Vi bør fraråde brug af sociale netværk til de fortrolige oplysninger.

Vi bør ikke bruge redaktionelle systemer til at opbevare oplysninger, hvor vi har lovet kildebeskyttelse. Det vil sige, at mailkontakt til din redaktionelle email fra en fortrolig kilde skal slettes. Siden skal kontakten ske til din private email.

Hvis det er meget følsomme oplysninger/organisationer, som du undersøger, så sluk mobil og gps, når du er i kontakt med din fortrolige kilde.
Wikileaks.
Farlige virksomheder.

Udenlandske eksempler på undersøgende journalistik på nettet
Propublica.
Center for Public Integrity (ICIJ).
New York Times Interaktive grafikker.
The Texas Post.
Baggrunden for Texas Post.
www.farmsubsidy.org.
www.fishsubsidy.org.

Undersøgende web-tv
Ekstra Bladet har netop forfremmet den tidligere graverchef Heine Jørgensen til nyhedschef for web-tv. Hans mål er at have mere undersøgende web-tv, hvor de enkelte indslag ikke vil være en lang dokumentar, men elementer i en løbende afdækning, som for eksempel korruption i OL eller dyremishandling af mink.
Irakerne.
OL og Jennings.
Minkfarme.

En ny hjemmeside, www.fishsubsidy.org, er netop åbnet. Den viser fiskeristøtten i EU fra 1994 og frem. Hovedparten er gået til Spanien, men også Danmark har fået en pæn del af støtten. Danske fiskerbåde er blevet moderniseret flere gange. Nils Mulvad har stået for dataanalysen i projektet, der skal køre over de næste år og samle information om yderligere støtte i årene fremover.

Projektet er støttet af The Pew Charitable Trusts.

En gennemgang af de centrale konklusioner er samlet i rapporten, Fishing for subsidies, skrevet af Jack Thurston og Nils Mulvad.

Logoet for projektet signalerer, at det hænger tæt sammen med www.farmsubsidy.org, hvor Nils Mulvad også er ansvarlig for dataanalyse og datakvalitet. Farmsubsidy.org har i øvrigt også for nylig fået et helt nyt design af hjemmesiden.

Begge de to sider skal gøre det nemmere for brugerne at finde data og samle data i egne grupper, som de kan linke til fra egne hjemmesider.

16 tyske videnskabsjournalister skal i gang med et længere forløb for at opruste brugen af CAR-teknikker i Tyskland.

Kaas & Mulvad skal køre tre workshops for de tyske journalister og løbende coache de enkelte i brugen af CAR. Første workshop kører 29-30. juni 2009. Fokus på den første er at træne metoderne i at skaffe data med aktindsigt og analysere data i Excel. Tyske data om modtagere af landbrugsstøtte er netop offentliggjort. De vil være et gennemgående tema i træningen.

Se program.