Tag med til St. Louis i USA og lær datajournalistik. I februar 2012 arrangerer vi et kursus med tur til Nicar-konferencen i USA. Tag med og få det nyeste med hjem fra amerikanernes brug af interaktiv datapræsentation på nettet. På konferencen møder du de bedste amerikanske data-journalister.

Kurset vil give meget til både nye og tidligere deltagere på vore kurser til USA. Udgiften til kurset og ophold i USA vil koste omkring 45.000 kroner.

Det er muligt at søge Pressens Uddannelsesfond (PU) og Ophavsretsfonden om støtte til kurset, så det kan komme betragteligt ned i udgift for din arbejdsgiver. Hvis de to fonde støtter maksimalt, får du dækket mellem halvdelen og to tredjedel af udgiften.

Helt konkret får du:

• Kendskab til nye værktøjer, som du kan bruge, når du kommer hjem
• Du deltager i 3,5 dages konference – hvor der er masser af tilbud at vælge mellem.
• Amerikanske gæstelærere – bl.a. om hvordan amerikanske web-kilder kan give os solo-historier
• Vi arrangerer møder mellem den danske gruppe og udvalgte amerikanske top-journalister
• Et års medlemskab af IRE – og adgang til et globalt netværk af kolleger, du fremover kan trække på.

Læs mere: Datajournalistik rejser mod vest.

I den nyeste rapport fra Nieman beskriver Harvard-institutionen de forskellige barrierer for journalister for at afdække korruption. Jeg har skrevet afsnittet om landbrugsstøtte og om starten af det globale netværk for undersøgende journalistik.

Se rapporten

Rapporten er fyldt med en lang række spændende indlæg – især med fokus på de tidligere socialistiske stater i Østeuropa, tilbageslag mod pressefrihed i Sydafrika og Kina, udviklingen i Latinamerika, samt eksempler på samarbejde over grænserne inden for undersøgende journalistik.

Den danske vindmølleproducent Vestas åbner for fri adgang til data om energiforbrug, CO2, affald, vandforbrug og arbejdsulykker. Åbenheden gælder alle fabrikker, lande og de samlede data på verdensplan. Et nyt elektronisk system opdaterer automatisk hundredvis af websider med journalistiske tekster, grafer og data.

Besøg hjemmesiden.

Se omtalen af systemet.

”Vi vil ikke bare sige, at vi er grønne. Nu giver vi folk en chance for selv at tjekke efter helt ned til den enkelte fabrik,” forklarer pressechef Michael Holm.

Det nye præsentations-system opdaterer automatisk alt, når nye data hvert kvartal bliver læst ind, så Vestas website altid er opdateret med seneste kvartal.

”I alt er det omkring 400 websider, som vi hvert kvartal opdaterer automatisk på den måde med data, grafer og journalistiske historier. Hvis ikke sådan noget sker automatisk, så dør det i løbet af et-to kvartaler,” understreger Michael Holm.

Store muligheder for at bruge på andre data
Den store udfordring har været på forhånd at fastlægge relevante og spændende journalistiske vinkler på de mange data, så det er let at bruge og let at forstå for brugerne, uanset om de er interesseret i en enkelt fabrik, et land eller et bestemt område.

Pressechef Michael Holm ser store muligheder for at udvide den automatiske præsentation af data til hele det økonomiske område og til andre spørgsmål inden for bæredygtighed.

Model for at få data til at fortælle historier
Kaas & Mulvad har sammen med det amerikanske webudviklingsfirma Hottype Consulting leveret løsningen til Vestas.

Vi tror, at mange andre firmaer og offentlige institutioner vil have udbytte af en tilsvarende løsning. Data kan fortælle et væld af konkrete historier, som i mange tilfælde også er vigtige for offentligheden.

Vigtigt er det, at løsninger kombinerer en journalistisk og datamæssig tilgang på en intuitiv og lettilgængelig måde. Samtidig kan brugerne også få de bagvedliggende data og selv analysere dem.

Caroline Wozniacki er en suveræn nummer et, når det gælder omtale i udenlandske medier. Kun to danskere uden for sportens verden formår at klemme sig ind i top 10, viser liste over de 40 mest omtalte danskere.

Når 1700 aviser fra 91 lande omtaler danskere, er det som oftest for deres præstationer på alverdens sportsarenaer. Det viser en optælling af artikelhits, som Kaas & Mulvad har foretaget for avishjemmesiden Outside24.dk. Optællingen gælder hele 2010.

NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen (4) og skuespilleren Viggo Mortensen (2) er ene om at bryde sportsfolkenes dominans.
International presses ubestridelige danske darling er tennisspilleren Caroline Wozniacki, der fra 1. januar og frem til 27. december blev nævnt i ikke færre end 16.177 artikler eller mere end 50 artikler i gennemsnit om dagen. Der er lang vej ned til Viggo Mortensen på 2. pladsen og til Danmarks bedste golfspiller Søren Kjeldsen på 3. pladsen.

Golfspillerne har hele fire repræsentanter i top ti. Mest overraskende er det nok, at ishockeyspilleren Peter Regin (8) formår at presse sig ind blandt de bedste, men successen i verdens bedste ishockeyliga NHL har givet masser af omtale i de nordamerikanske medier. Nicklas Bendtner tager prisen som Danmarks mest omtalte fodspiller.

For Kongehuset står det sløjt til. Bedst ligger Kronprinsesse Mary som nummer 40. Kronprins Frederik er uden for top 100, og dronning Margrethe finder man først langt nede af listen som nr. 79.

Optællingen i Outside24.dk foretages i 1700 avisers trykte version. Alle kan søge på hjemmesiden, men kun abonnenter kan læse, gemme, printe og overvåge artiklerne.

Se top 40 (Google Fusion)

Det er i strid med menneskerettighederne at offentliggøre navne og beløb på modtagere af EU’s landbrugsstøtte, har EU-domstolen fastlagt i en dom.

Domstolen mener, at også formålet med støtten skal indgå i offentliggørelsen. Og når det ikke er med, er det forkert at oplyse om støttebeløb.

Tyskland og Irland har lukket for deres sider med landbrugsstøtte, men oplysningerne kan i dag hentes på farmsubsidy.org.

Det er svært i dag at forudsige konsekvenserne af afgørelsen.

Se artikel om sagen i Jyllands-Posten og Politiken.

Se Jack Thurstons, Brigitte Alfters og min fælles kommentar til sagen på vegne af Farmsubsidy.org.

I går sendte Kommissionen besked til medlemslandene om, at den fremsætter forslag til nye regler for offentliggørelse på baggrund af dommen. Brevet fra Kommissionen lyder således:

Kommissionens reaktion
“Subject: Judgement of the Court of 9/11/2010 in cases C-92/09 and C-93/09 Volker und Markus Scheke GbR and Hartmut Eifert

Member States are informed that the Court issued its ruling on 09.11.2010 in the cases cited in the subject. For individuals receiving aid from EAGF and EAFRD, this ruling in an appeal partially invalidates Council Regulation (EC) No 1290/2005 and in particular Article 44a which introduces an obligation for Member States to publish the data of beneficiaries of agricultural fund. It invalidates Commission Regulation (EC) No. 259/2008 in its entirety.

Consequently, with immediate effect, all Member States are requested to suspend the publication of data on individual beneficiaries affected by the invalidated provisions.

As regards legal persons, provided this is technically and administratively feasible, Member States may continue to publish the data. It is requested from Member States to kindly inform the Commission during the Funds Committee meeting of November 16 2010, if they are technically and administratively able to distinguish between natural and legal persons.

The Commission will embark on the drafting of a new proposal for a Council and Parliament Regulation (amendment of Regulation (EC) N° 1290/2005) which will take account of the objections raised by the Court.”

Farmsubsidy.org har lagt landbrugsstøtten for alle EU’s 27 medlemslande frit ud og gjort den søgbar på en enkel og ensartet måde.

De danske udbetalinger af EU’s landbrugsstøtte fik journalist Kjeld Hansen og jeg adgang til i 2004, og det førte til en del historier i DR. Det var et gennembrud, for det var det første land i EU, der frigav oplysningerne.

Året efter stiftede jeg sammen med bl.a. andre analytikeren Jack Thurston, Storbritannien, Farmsubsidy.org, der havde som mål at få data ud i alle EU-lande. Langsomt fik vi hul på nogle lande, kørte retssager og andre sager for at presse myndighederne.

Farmsubsidy.org har ikke kun fået langt flere data, den har også fået nyt design.

Første gang med alle udbetalinger
EU besluttede, at medlemslandene skulle lægge data ud. I maj 2009 var det første gang, at alle skulle være med, men en del af landene lagde data ud i en form, hvor vi ikke kunne hente dem alle.

I maj i år skulle medlemslandene så lægge data ud for 2009-udbetalingerne. Selv om der stadig er problemer med data fra nogle lande, er der sket et fantastisk løft i kvaliteten, så for første gang er der tale om et så godt som fuldstændigt datasæt over de 56 milliarder Euro, som EU fordelte i 2009 i landbrugsstøtte.

I maj måned deltog Tommy og jeg i en Data Harvest Festival i Bruxelles for at få samlet alle disse data skrabet sammen og brugt til historier. Journalist Brigitte Alfter har lavet en oversigt over nogle af de historier, der kom ud af det.

2009-data søgbare
Nu har vi så i regi af Farmsubsidy.org åbnet vores egen hjemmeside med mulighed for at søge på tværs i alle lande. Her kan man fx se, hvad Arla, Danish Crown og Danisco får i de forskellige lande. Stadig er det også muligt for analytikere og andre interesserede at få et samlet udtræk af data eller at få hjælp til at analysere data. Se regler herfor.

Arbejdet i Farmsubsidy.org har gennem de seneste fire år været finansieret af Hewlett Foundation, men de stopper nu. Vi leder derfor efter en ny finansiering, så vi kan blive ved med at samle data sammen og hjælpe medier og andre med at finde mønstre og afsløre misbrug. Har du ideer til finansieringskilder, hører vi gerne fra dig.

Brigitte Alfter har omtalt de nye data her.

Farmsubsidy.org

Når efteruddannelseskataloget fra UPDATE om kort tid dukker op, vil man ud over mange gamle kendinge se et helt nyt tilbud, nemlig to kurser i programmering samt en konference, der handler om samarbejdet mellem journalister og programmører/web-udviklere.

I efterhånden mange år har vi undervist danske mediefolk i, hvordan man får styr på tallene i et regneark, og hvordan man søger i og trækker data ud af databaser. Det startede vi med sidst i 90′erne, bl.a. meget inspireret af, hvordan amerikanske CAR-journalister allerede i mange år havde analyseret tal og data for at kvalificere journalistikken. (Og her står CAR altså for Computer-Assisted Reporting)

Men det er ikke længere nok “bare” at være skrap til at analysere tal i et regneark. Som udgangspunkt er der data i overflod, selv myndighederne taler nu åbent om, hvordan de kan få andre til at genbruge deres mange data. European Journalism Centre har med et nyt projekt sat fokus på det, de kalder Datadriven Journalism. Fra USA spreder et nyt samarbejde mellem journalister og webfolk sig – under navnet Hacks/Hackers. Der er en mængde gratis og nemme værktøjer til rådighed for enhver blogger, og fx det at lave en mashup af et rss-feed og et Google-kort er efterhånden en overkommelig affære.

Med de nye programmeringskurser har vi igen ladet os inspirere af vore amerikanske kolleger. Det har de senere år være almindeligt, at journalister, der arbejdede med CAR hen af vejen også fik lært noget programmering. Måske blot fordi små programmeringssprog var en nem (og især billig) genvej til at rense data. Eller fordi de på den måde kunne gøre deres præsentationer grydeklare, så mediernes it-afdelinger ikke skulle blive en flaskehals for at få dem på nettet.

Web scraping

I de senere år har især ét argument været vigtigt for at lære programmering: Kan man programmere, kan man også lave web scraping, dvs. automatisk hente data hjem fra nettet. Masser af historier i amerikanske medier bygger på data, hentet med web scraping. Og også herhjemme har vi set en række historier og andet. Fx bygger Ekstra Bladets kort med de sure smileyer på data, vi hver morgen henter på findsmiley.dk ved hjælp af en automatisk web scraping. Kortet har nu kørt i et års tid og opdateres altså automatisk hver dag.

For de, der vil i gang med web scraping, og som ikke har råd til dyr software, er programmering altså en god vej. UPDATE-kurset, der foregår tre dage i januar, handler udelukkende om, hvordan man kommer i gang med web scraping i programmeringssproget Python. Det er et opensource programmeringssprog – og altså helt gratis.

Har man først data i huset, og vil man gerne publicere dem på en elegant og ikke alt for besværlig måde, har mange amerikanske journalister fundet hjælp i Django. Django er ikke et cms system, men et såkaldt web framework, der rent teknisk er et modul i programmeringssproget Python. Flere af de web applikationer, Kaas & Mulvad har leveret til kunder i det seneste år, er bygget i Django. Fx disse to, der ligger hos 3F: Dødelighed og Udkantsdanmark

Vi har sammen med UPDATE fået arrangeret, at Chase Davis, journalist og web-udvikler, kommer til Danmark nogle dage i maj, hvor han vil lede et tre-dages kursus i netop, hvordan man går fra de rå data til en færdig web-præsentation på nettet. Chase, der til hverdag arbejder på California Watch, bidrager også med sine erfaringer, når vi i maj sammen med UPDATE inviterer til konferencen Programmering på redaktionen. Uden at vi nødvendigvis vil tage skridtet og etablere et dansk chapter af Hacks/Hackers i Danmark, vil vi gerne bidrage til en bedre forståelse og et mere frugtbart samarbejde mellem journalister og programmører/web-udviklere.
Så denne konferencedag sætter altså fokus på gode eksempler, men også på, hvad man kan gøre for at få samarbejdet til at fungere så godt som muligt.

Vi skal videre

Jeg har ikke tal på det antal gange, jeg har hørt forklaringen “Jeg var også sproglig”, når en journalist var ved at miste overblikket over tallene. Og selvfølgelig kan al denne snak om programmering virke skræmmende på en journalist, der er god til ord og knap så skrap til matematik. At programmere og at tænke i data er nyt for de fleste journalister, og det kan være en overvindelse at skulle lære nyt. Heldigvis handler programmering ikke om matematik, men om logik. Og nu synes vi altså, at det er på tide og nødvendigt, at vi kommer videre.

Vi skal helst have skabt en god gruppe af folk herhjemme, der faktisk kan disse ting, og som kan støtte hinanden i den videre udvikling. Så vi vil helhjertet opfordre så mange som muligt til at forsøge at komme i gang. Kurset i Django er på engelsk – ellers er resten på dansk.

29-10-2010: Opdatering: Det daværende DjE har udbudt programmeringskurser før. Jens Tønnesen udbød for nogle år siden en stribe PHP-kurser, men ifølge eget udsagn var det vanskeligt at få deltagerne til at acceptere programmeringskonceptet på det tidspunkt.

Anmeldelse af Jakob Elkjærs bog “Sådan redder de journalistikken”.

Bogen er et must, men den har sine svage sider.

Nedskæringer, underskud og, klagesange præger medierne og dækningen af mediernes situation i Danmark og endnu mere i USA. Men ved siden af – eller rettere over – trives der en voksende begejstring for de nye muligheder for faget, som nettet giver. Det skriver jeg i min anmeldelse, som er med i Journalisten 12, 2010.

Jakob Elkjær har skrevet en letlæst og spændende bog om dem, der redder journalistikken. Den sprudler af menneske-historier om netop de journalister og redaktører, som står for den nye brug af nettet til undersøgende journalistik.

Han fortæller, hvordan journalister smelter fortælleformer fra tekst, lyd, foto, webtv, databaser og grafik sammen. Og videre skriver han om overvældende læserinteresse, fremgang, blogs, nye nyhedstjenester med tweets og Facebook og om crowdsourcing, nye forretningsmodeller og internationalt samarbejde.

For mig var der en del kendte og også en række nye eksempler fra USA. Og i de kendte eksempler var det virkelig spændende at læse om personernes egne oplevelser og erfaringer. Og deres konklusioner om metoder.

Bogens form stritter

Formen i bogen giver dog problemer, fordi konklusionerne hos de enkelte personer nogle gange stritter i vidt forskellige retninger, og her må læserne selv gøre arbejdet, sådan som bogen er bygget op.

Et godt eksempel på det er spørgsmålet om crowdsourcing (aktiv brug af læserne i researchen). Hvad vil det egentlig sige? Er det et centralt element i undersøgende journalistik på nettet? Eller er det et opreklameret vildspor med kun få positive eksempler?

Begge synspunkter præsenteres og endda i flere nuancer spredt ud over bogen. Jakob Elkjær stiller dem ikke klart op over for hinanden og kommer ikke med sit bud på, hvad crowdsourcing er, og hvor vigtigt det er? Og hvor de uafklarede spørgsmål stadig er.

Læs hele anmeldelsen her.

Antallet af personer, der modtager mere end en million Euro i landbrugsstøtte fra EU, vokser. I 2009 er vi foreløbig oppe på 1212, og vi regner med, at vi ender på mere end 1400, når de endelige oplysninger fra Portugal og Storbritannien er hjemme. I 2008 var tallet 1040. Det viser en omfattende analyse fra Farmsubsidy.org, der onsdag blev fremlagt ved et pressemøde i Bruxelles.

Nils Mulvad og jeg har i starten af denne uge deltaget i Farmsubsidy.org’s “Data Harvesting Festival” – en målrettet workshop, hvor en lille snes journalister, researchere og programmører fra 11 europæiske lande om kap med tiden forsøgte at fremskaffe og analysere så mange oplysninger om europæiske landbrugsstøtte-modtagere som muligt. Nils var ansvarlig for den overordnede fremskaffelse af data. I løbet af de to dage, workshoppen varede, nåede vi også at fejre fem-års jubilæet for Farmsubsidy.org – som blev grundlagt 3.Maj 2005.

Desuden besluttede deltagerne også at at grundlægge et nyt netværk af CAR-journalister i Europa - datajournalism.eu. Domænet er købt, men p.t. ikke oppe endnu. Målet er i første omgang at arrangere en europæisk konference for CAR-journalister næste år – formentlig i maj.

Sidste forberedelser før pressemødet i the international press center onsdag. Nils Mulvad (t.v.), Brigitte Alfter og Jack Thurston.

Pressemeddelelse om festivalen: harvest-festival-press-release

Millionærlisten: http://tinyurl.com/2009-millionaires

Analyse om landenes åbenhed om landbrugsstøttemidlerne:

http://tinyurl.com/transparency-rating

Brigitte Alfters har i sin blog på EU-Observer links til en række mediers omtale.

Kaas & Mulvad er blevet fremhævet som et eksempel på et “innovative watchdog media”. Senest, da Dr. Mark Lee Hunter i lørdags gav et oplæg på SKUP-konferencen i Norge. Hunter holder til i Paris, han er underviser og forfatter med en fortid som undersøgende journalist. SKUP er de norske undersøgende journalisters forening. Præsentationen, der linkes til herunder, er en time lang, men Mark Hunter har mange gode pointer, og den er værd at se fra ende til anden.

Kaas & Mulvad bliver også beskrevet og brugt som case-eksempel i den rapport, Mark Hunter sammen med the INSEAD Social Innovation Centre i Paris netop har publiceret. Titlen på arbejdspapiret er “Disruptive News Technologies: Stakeholder Media and the Future of Watchdog Journalism Business Models”.

Den kan gratis downloades fra http://markleehunter.free.fr.
Rapporten beskriver, hvordan nyhedsindustriens nedgang fører til nedskæringer og derefter et fald i kvaliteten af indhold, troværdighed, publikum og indtægtskilder.

Hunter og INSEAD Social Innovation Centre hævder, at fremtiden for undersøgende journalistik vil være direkte knyttet til interessenter uden for medierne, der vil levere en voksende andel af de indtægter, der er nødvendige for den undersøgende journalistik.

Rapporten har en række vigtige pointer herunder:

• Indtægtskilder for vagthund medier spredes og splittes op.
• Nyhedsindustriens klassiske model (reklamer plus omsætning er lig med indtægter) ikke længere tilstrækkeligt at sikre industriens vækst.
• En vigtig del af fremtidens forretning for undersøgende journalistik på kort-og mellemlangt sigt, ligger uden for nyhedsindustrien.
• Forholdet mellem journalister og deres publikum, og den værdi, der skabes for begge parter, er inde i et paradigmeskift, som vil gavne den undersøgende journalistik.