Helt ny ledighedsgrafik giver overblik over udviklingen i ledighed blandt 3F’ere.

Ledigheden giver anledning til et utal af historier i medierne. Men hvordan varierer den hen over landet, og hvordan har den udviklet sig i de senere år. Går det bedre nu, eller går det værre?
Og rammer ledigheden lige hårdt – uanset om du er ung eller gammel – og uanset om du bor i Lemvig eller Gentofte?

Fagbladet 3F giver nu alle mulighed for at følge med og for at sammenligne.
Kaas & Mulvad har sammen med vores faste amerikanske samarbejdspartnere Hottype Consulting og onlinechef på Fagbladet 3F, Henrik Lilholt, udviklet en webgrafik, der giver unikke muligheder for at følge udviklingen i bruttoledigheden i Danmark.
Dels indeholder præsentationen et sæt grafer, der giver kontante oplysninger om, hvordan ledigheden har udviklet sig fra januar 2007 til i dag – for 24 forskellige grupper.
Og lige nu viser det sig altså, at de yngre kvindelige 3F-medlemmer – dvs fra 16 til 29 år – ligger i top med ledighed. 14, 3 procent af denne gruppe var ledige november 2011. Sammenligner vi med mændene, er deres ledighed nede på 11,3%.

Dels er det muligt at sammenligne geografiske forskelle i ledighed. Et kommunekort giver indblik i ledighedens udvikling – for 3F-medlemmerne eller for alle på arbejdsmarkedet. Trykker man på knappen “Afspil”, er det muligt at se udviklingen afspillet måned for måned. Et klik på en kommune viser, hvordan udviklingen for den konkrete kommune har været fra 2007 til nu.

Præsentationen vil løbende blive udbygget med data, så snart de er frigivet af Danmarks Statistik og efterfølgende sæsonkorrigeret.

I Deadline i DR2 her til aften gennemgår jeg med værten Martin Breum en visualisering af netværket blandt de centrale personer i det, der er blevet kendt som “Skattesagen”.

DR2 havde spurgt, om jeg kunne lave en sådan visualisering, og med min baggrund i adskillige analyser af netværk, lød det som en interessant udfordring. Og det var da også sjovt at være med.

Det, der blev vist i TV, var imidlertid kun en begrænset del af netværket, for Deadline ønskede at fokusere på personerne relativt tæt på politikerne. En lidt mere udbygget version kan ses her. Kun de vigtigste relationer er taget med, og de relationer, vi tror, findes, men som vi ikke kan dokumentere, er heller ikke taget med.

Klik for fuld version

Under alle omstændigheder er det, vi kan lave nu, kun begyndelsen. Her og nu kan vi kun gisne om, hvordan netværket egentlig ser ud – i hvert fald hvis vi vi ønsker en fremstilling, der vil sige noget om: Hvem gjorde hvad hvornår, hvem påvirkede hvem, og gennem hvilke personer bevægede informationerne sig gennem netværket.

Vi kan håbe på, at kommisionsundersøgelsen kommer til at foregå for tændte kameraer, for derved, vil vi få en unik mulighed for at få svar på mange af de spørgsmål. Når vi har den viden, kan vi analysere data. Og dermed vil vi måske kunne få tegnet et meget mere komplet netværk.

Læs mere om Kaas & Mulvads arbejde med netværksanalyser og et par korte resumeer af andre analyser

Det er befriende med Ekstra-Bladets afsløring i dag af spindoktor Peter Arnfeldts forsøg på at plante afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts skattesag i avisen.

Det har jeg i dag fortalt til TV 2 News. Selvfølgelig under forudsætning af, at Ekstra-Bladet har fortalt den rette version af forløbet.

Det er formentlig første gang et dansk medie tager det store skridt at bryde med en lovet aftale om kildebeskyttelse over for en spindoktor. Og på den måde er det et meget stort skridt, som jeg kun kan rose Ekstra-Bladet for. Det er modigt.

Det er forhåbentlig begyndelsen på en ny stil over for spindoktorer og magtens topfolk, så de ikke kan bruge pressens regler om kildebeskyttelse til i hemmelighed at sværte modstandere og føre deres egne sager frem. Kildebeskyttelsen skal bruges over for whistleblowers, så de tør lække oplysninger om magtmisbrug – ikke til at beskytte spindoktorer til at udøve magtmisbrug.

Når det sidste sker, bør medierne klart sige fra og opsige en aftale om kildebeskyttelse.

Ikke magthavernes forlængede arm

Medierne skal ikke være magtens forlængede arm i et demokrati. Vi skal kontrollere magthaverne for misbrug. Og den rolle skal være klar og vil i virkeligheden sikkert få flere til at turde stå frem. Whistleblowers er formentlig tilbageholdende med at videregive fortrolige oplysninger om magtmisbrug, hvis de opfatter medierne som sammenspiste med magten, mens whistleblowers bliver tryggere, hvis medierne ikke dækker over magtmisbrug.

Se Ekstra-Bladets historier:
Spindoktor parat til at lække Helles skattesag til Ekstra Bladet
Vi er ikke sat i verden for at dække over magtmisbrug

Jeg har for godt et år siden på Åbenhedstinget skrevet et længere indlæg, der kritiserer journalister og redaktørers misforståelser omkring kildebeskyttelse:
Redaktører og journalister svigter kildebeskyttelse

Se dækningen på TV 2 News

Der er godt nyt til fattige medier, har ikke har lyst til at betale for at bruge Googles kort på deres websites: Selv om trafikken skulle blive intens, og brugerne strømmer til, vil det kun være yderst sjældent, at der skal falde betaling til Google.

Det viser et svar fra Google, som er kommet på foranledning af et spørgsmål, jeg stillede på den amerikanske mail-liste Nicar-L.
Baggrunden er, at Google for en måned siden bebudede, at man fremover skal betale for brug af de såkaldte Google Maps API’er, hvis de kort, man viser på et givet site, vises mere end 25.000 gange om dagen. For nogle typer kort var grænsen længere nede – på 2500 daglige visninger. For hver 1000 ekstra visninger ville det koste fra 4 – 8 Dollar.

Efter den udmelding var meget uklart. Ville de nye betalingsregler fx komme til at gælde alle typer Googlekort? Og i hvilket omfang kan man fx som medie, NGO etc. blive fritaget? Og ville hammeren falde den første gang, man pludselig overskred de 25.000 daglige visninger? Ville man overhovedet turde bruge Googlekort mere på de betingelser?

Jeg efterlyste et svar blandt amerikanske kolleger, men her viste svarene, at forvirringen var lige så stor som herhjemme. Jeg spurgte bl.a. på den amerikanske mail-liste Nicar-L (glimrende liste, som jeg har fulgt i mange år). Her var der heldigvis en medarbejder fra Google Fusion holdet, der læste med. Hun svarede i første omgang, at selvfølgelig var dette vigtigt for medierne, og at hun ville vende tilbage med flere svar. Som hun skrev:

“No journalist should be fearful of a successful story & plenty of traffic – that’s what you live for, and we understand that.”

Nu er hun så vendt tilbage med to svar: Dels henviser hun til et nyt blogindlæg, hvor Google slår fast, at det er helt i orden kortvarigt at overskride de 25.000 visninger:

“We recognise that sites may occasionally experience spikes in traffic that cause them to exceed the daily usage limits for a short period of time. For example, a media site that uses a map to illustrate a breaking news story, or a map-based data visualization that goes viral across social networks, may start to generate higher traffic volumes. In order to accommodate such bursts in popularity, we will only enforce the usage limits on sites that exceed them for 90 consecutive days.”

At man skal op og overskride max niveauet 90 dage i træk, før man skal til lommerne, bør efter min vurdering mindske nervøsiteten for pludselige og uventede regninger.

Dels svarede Google medarbejderen direkte på mit spørgsmål om hvilke korttyper der var omfattet, at alm. Google Fusion-kort, der fx kan embeddes i et site, IKKE er omfattet af de nye betalingsregler:

“As explained in the updated FAQ, “Use of the embed feature of Google Maps, and other Google products that offer an embed feature that includes a map, are not affected by these limits. When you click “Get Embeddable Code” from within Fusion Tables, the maps you create are not subject to these limits. These limits do apply when you construct a map using FusionTablesLayer Builder to generate javascript for your webpage, or otherwise use the FusionTablesLayer within the Google Maps API directly.”

Det gratis Google Fusion er en nem genvej til at lave kort, som ethvert medie kvit og frit kan lægge ind i sine sider og vise på nettet.

Når Kaas & Mulvad februar næste år kører kursus om datajournalistik i St. Louis, USA, kommer Google Fusion til at fylde en del undervejs. Google Fusion er nemlig en forholdsvis enkel genvej til både flotte og imponerende kort og datapræsentationer, der kan lægges på nettet og integreres i egne websider.
Det er let at komme i gang, og man kan hurtigt lave de første kort. Til gengæld er der meget at lære, fordi der er så mange måder, man kan variere kortene på. Fx kan man integrere søgefunktioner i kortet, og man kan – som i dette tilfælde – få sine pointer bedre igennem ved at lægge de ligeledes gratis Google Charts (grafikker) ind i kortets infovinduer.

Hvor vandt hvilken blok?
Kortet herunder viser i hvilke opstillingskredse, henholdsvis rød og blå blok fik flest stemmer ved Folketingsvalget. Jeg har brugt data fra kmdvalg.dk, bearbejdet dem en smule, importeret dem som en tabel ind i Google Fusion, skabt et kort og brugt Google Charts til infovinduernes lagkage-grafikker. Klikker man på kredsene, kan man få yderligere detaljer om, hvordan stemmerne faldt på de respektive partier.

Se kortet i stor størrelse

Sådan kommer du i gang med Google Fusion
Læs mere om kurset i datajournalistik

Store forskelle på, hvilke ord politikere fra rød og blå blok foretrækker, når de skal komponere politiske slogans.

Sloganord brugt af politiske kandidater fra rød blok

Ugebrevet A4 offentliggør i dag en analyse, som Kaas & Mulvad har foretaget af politiske slogans. Ugebrevet har som et led i en større kandidat-undersøgelse spurgt de politiske kandidater, om de har et politisk slogan.Godt 200 havde et og ville også oplyse det til  Ugebrevet.

Ugebrevet A4 har bl.a. talt med professor i retorik, Christian Kock, som ikke er imponeret: “Mange politikere har valgt abstrakte slogans blottet for politiske pointer og budskaber, og rigtig mange har lidt tamme og kedelige slogans uden nogen retorisk udtryksstyrke”, siger han bl.a.

Sloganord brugt af politiske kandidater fra blå blok

Ugebrevet viser en samlet “ordsky” over alle de ord, der indgår i de analyserede slogans. Men skiller vi dem ad, så vi ser på slogans fra den røde og blå blok for sig, er det også tydeligt, at der er forskel på, hvilke ord de benytter sig af. Klik på billederne ovenfor for at se dem i større udgave.

Forfatteren Jens Chr. Grøndahl vil have åbenhed om, hvilke forfattere der støttes af Statens Kunstfond med arbejdslegater, og hvilke der får afslag. Dagbladet Politiken har beskrevet, hvordan Grøndahl har søgt aktindsigt i Kunststyrelsen for at se, hvem der har fået afslag.

Dansk Forfatterforening har ifølge Politiken “protesteret voldsomt og forsøgt at forhindre Grøndahl i at få oplysningerne. For et afslag på kunststøtte bør være omgivet af den anonymitet, man også har ret til, når man søger en stilling, mener Dansk Forfatterforening.” Begæringen om aktindsigt bunder ifølge formand Lotte Garbers i et misundelsesangreb.

Kunstyrelsen offentliggør nu lister over personer, der har fået støtte og personer, der har fået afslag.

Vi har samlet alle oplysningerne i en interaktiv grafik. Vi har brugt Tableau Public. Klik på billedet for at gå til siden med grafikken.

Nedenstående indlæg blev lagt på vores site 12. juni 2011. På grund af serverskift kort efter kom indlægget ikke med til den nye server i første omgang. Derfor lægges det på endnu en gang.

I anledning af Ekstra Bladets artikler Pinsedag er det relevant at sætte et par ting på plads:

Vi bliver i medierne i dag kaldt et kommunikationsbureau. Det er forkert. Vi hedder ”Kaas & Mulvad – research & analyse”. Og det er det, vi beskæftiger os med: research og analyse. Vi laver ikke kommunikationsarbejde, og vi planter ikke historier.

Vi udfører research og andet journalistisk arbejde for mange forskellige kunder, herunder Fagbladet 3F. Bladet fremgår da også af kundelisten på vores hjemmeside. Vi har gennem flere år leveret mange typer assistance til Fagbladet 3F – på fredag er redaktionen fx i spil til den digitale Bordingpris for et projekt om Udkantsdanmark, som vi har hjulpet med at lave.

Vi har flere gange søgt aktindsigt som et led i vores research-arbejde for Fagbladet 3F. Det samme har vi gjort for en del andre kunder, og det gælder både medier og private virksomheder.

At vi systematisk har søgt aktindsigt i ministerier, er der ikke noget usædvanligt i. Mange historier er kun kommet frem ved hjælp af et systematisk arbejde med at søge aktindsigt hos myndigheder. Fx havde vi næppe fået åbenhed om modtagere af EU’s landbrugsstøtte uden brug af aktindsigt. Og vi havde ikke kendt til omfanget af risikovirksomheder rundt om i Danmark, hvis vi ikke konsekvent og systematisk havde søgt aktindsigt. Man kan undre sig over, at så få journalister anvender aktindsigt. Men mange – også journalister – mangler rutine og kan derfor have brug for hjælp udefra. Og her kan fx vi komme ind i billedet.

Vi synes, at alle journalister, medier og organisationer skal researche grundigt og med lovlige midler, især for at holde øje med, om magthaverne overskrider moralske, etiske eller juridiske grænser.

At undlade at holde øje med magthaverne – fx ved hjælp af aktindsigt – vil være et demokratisk svigt.

Vi har ingen problemer eller dilemmaer med vores indsats i forhold til at søge aktindsigt i ministerier. Vi vil gøre det igen og også i forhold til en evt. ny regering, hvis nogen hyrer os til det.

Vi vil ikke kommentere omfanget og karakteren af vores konkrete samarbejde med Fagbladet 3F, fordi det er interne kundeforhold. Det er normal procedure. Vi har mange kunder, der kan have sammenfaldende eller overlappende interesser. Vi vil dog gerne understrege, at vi ikke har forsøgt at plante historier – hverken i Ekstra Bladet eller i andre medier.

Umiddelbart kan det være svært at overskue en oplysning om, at Ældre Sagen løber med 18 pct. af hele bladpuljen for 2011. I alt fordeles godt 47 millioner kroner til knap 800 modtagere.

Bladstøtten gives især til foreningsblade og skal kompensere for nedlæggelsen af portostøtten i 2004. Kriterierne for uddelingen betyder, at jo flere eksemplarer og sider, bladene udkommer i, desto større er støtten, forklarer medlem af bladpuljeudvalget, direktør i Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard til fagbladet Journalisten.

Det hjælper måske på overblikket, når man prøver at visualisere de mange millioner og modtagere. Her har jeg brugt den gratis tjeneste ManyEyes:

Data ligger på Bibliotek og Mediers hjemmeside i en pdf-fil på 25 sider.

Jeg har trukket data ud, renset dem og anbragt dem i et regneark, der kan downloades.

For nylig ledte jeg på Folketingets website efter pdf-filerne med de detaljerede oplysninger om MF’ernes transportomkostninger – hvor meget de kører i taxa, flyver indenrigs mv. Og hvor meget det koster Folketinget for hver af dem.

Jeg fandt ingenting og troede selvfølgelig først, at grunden var, at så meget er svært at finde på det mildt sagt rodede site.
Men nej. Det viste sig, at præsidiet har besluttet at fjerne oplysningerne – efter indstilling fra gruppeformændene. MF’erne vil nemlig ikke hænges ud som nogle taxasvin af journalister, som ikke forstår, at nogle MF’ere, der bor langt væk, selvfølgelig har højere udgifter til transport. Sådan lød i hvert fald den smule forklaringer, jeg fik fra et par gruppeformænd.

Jeg talte blandt andet om denne problemstilling i går, da Åbenhedstinget holdt konference på Christiansborg. Mit indlæg kan ses på aabenhedstinget.dk, hvor der også i den kommende tid vil blive lagt flere indlæg op.
Vil man se, hvad det er for farlige dokumenter, vi nu ikke længere har adgang til, har jeg lagt et par smagsprøver her og her.