Partierne på venstrefløjen og især SF har de seneste år taget et stort skridt mod den politiske midte i bestræbelserne på sammen med S at udgøre et alternativ til den borgerlige regering.

Det viser en kortlægning af Folketingets afstemninger de seneste 10 år, som Kaas & Mulvad har foretaget for Ugemagasinet A4, og som ugemagasinet offentliggjorde 23. august 2010. Se historien her.

Går man tilbage til 2001, da den borgerlige regering trådte til, stemte SF mod VK-regeringen i næsten tre ud af fire afstemninger i Folketinget. I folketingssamlingerne 2001-2002, 2002-2003 og 2003-2004 markerede partiet sin uenighed med den borgerlige regering i henholdsvis 71, 69 og 71 procent af afstemningerne.

Da Villy Søvndal året efter trådte til som partiformand, faldt tallet til 63 procent, og sådan fortsatte udviklingen – for i de seneste tre folketingssamlinger at ligge på mellem 43 og 45 procent.

SF er dermed landet på en grad af uenighed med VK-blokken, der til forveksling ligner Socialdemokraternes. S-uenigheden var på 41 procent i seneste folketingssamling.

SF har nærmet sig Socialdemokraterne så meget, at der næsten er sammenfald, når de to partier trykker på afstemningsknapper. Fra at SF i de første tre folketingssamlinger i 00’erne stemte imod Socialdemokraterne i knap hvert tredje tilfælde, er synkroniseringen efterhånden komplet. I folketingssamlingen 2008-2009 begrænsede SF’s uenighed med Socialdemokraterne sig til ni procent, og i den seneste folketingssamling faldt den yderligere til kun fire procent.

Danmark oplever en langsom boliginvasion fra udlandet, viser den første undersøgelse af udlændinges og udlandsdanskeres boligforhold i Danmark. Hvert år stiger antallet af udenlandsk bosiddende ejere i danske ejendomme med 400 nye personer, så vi nu er oppe på 27.000.

Det viser en analyse fra Kaas & Mulvad, som Ugebrevet A4 bragte 23. august 2010. Se historien i A4.

Især stiger andelen bosiddende i skattely-lande som Schweiz og De Forenede Arabiske Emirater. Det får nu Skat til at foretage en undersøgelse.

Mest iøjnefaldende er det, at personer, som er registreret i Schweiz – kendt som danskeres foretrukne skattely – og De Forenede Arabiske Emirater, har købt henholdsvis hver 5. og hver 10. af de boliger, som de seneste tre år er købt af mennesker med adresse i udlandet.

Undersøgelsen baserer sig på oplysninger fra OIS – den Offentlige Informationsserver, der samler oplysninger vedrørende samtlige ejendomme i Danmark. For alle tre nillioner ejere er tilføjet en kode for deres land ved hjælp af en række analyser. De sidste er sat på med håndkraft. Det er foretaget for ejeroplysninger for 2007, 2008, 2009 and 2010.

I dag står næsten 27.000 personer som hele eller delvise ejere af de mere end 19.000 boliger herhjemme, der er opført i ejendomsregistret med ’udenlandske’ ejere.

Værdien af udlændinges og udlandsdanskeres boliger er i dag, set i forhold til den seneste offentlige ejendomsvurdering, knap 35 milliarder kroner. Det svarer til værdien af samtlige boliger på Bornholm.

Læsø, Lemvig, Samsø, Kalundborg, Jammerbugt og Lolland. Hvad er fælles for dem?

Kommunerne hører til det, vi alle har lært at kende som Udkantsdanmark. Og i  alle disse kommuner er en stor andel af borgerne medlem af fagforeningen 3F. Hvor koncentrationen er størst, er ca. 15 procent af de voksne indbyggere medlem af 3F. Omvendt er der en række kommuner som Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Frederiksberg, hvor andelen af 3F-medlemmer er helt nede på 1 eller 2 procent.

Hvordan er livsvilkårene og fremtidsmulighederne i 3F-land  – de områder i landet, hvor 3F’erne bor. Og hvordan er de sammenlignet med de områder i landet, hvor man sjældent ser en 3F-er?

Det er, hvad det seneste projekt fra Fagbladet 3F fokuserer på: “3F’erne bor i Udkantsdanmark“.

Det er klart for enhver, at der nok er visse forskelle på at bo i Lemvig og Gentofte, hvis vi kigger i statistikken: I Lemvig er skatteprocenten højere, ledigheden er større, der er større andel førtidspensionister, færre har en lang videregående uddannelse, man kan forvente at leve kortere tid – og der er flere anmeldelser om vold.

Men er det et konsekvent billede? Er mulighederne og leve-vilkårene helt generelt dårligere i de områder i landet, hvor 3F-erne især bor – hvis vi sammenligner med det øvrige land? 

Efter at have gennemført analysen er konklusionen: Ja, sådan er billedet faktisk. Analysen, vi har foretaget, bygger på 24 forskellige variable, som alle  er udvalgt ud fra et ønske om at finde et samlet, dækkende billede af de geografiske forskelle på levevilkår og udviklingsmuligheder.

Analysen foregiver hverken at være videnskab eller forskning, men vi har forsøgt at finde en række mål, der samlet kommer hele vejen rundt og tilsammen belyser forskellene i livsvilkår bedst muligt.

Selve projektet kan ses her. Læs også dokumentationen: Sådan har vi gjort.

Projekter som disse skabes ikke af én person. Fra 3F’s har deltaget Frank Rasmussen, Toril Steffensen og Henrik Lilholt. Fra Kaas & Mulvad Tommy Kaas. Programmering af database og kort til nettet er leveret af Mike Corey og Chase Davis, Hottype Consulting.

7 ud af 10 nye kommunalpolitikere får en plads i landets 98 byråd primært på stemmer fra naboer og bekendte fra nærområdet.

Det kunne Ugebrevet A4 fortælle i mandags, hvor Kaas & Mulvad for Ugebrevet havde udarbejdet en helt ny type analyse af kommunalvalgsresultaterne fra november 2009.

Blandt 921 nyvalgte byrådspolitikere fik 7 ud af 10 flest personlige stemmer på det afstemningssted,hvor de selv bor. Godt hver tredje – 303 politikere – fik endda mere end halvdelen af alle personlige stemmer fra naboer, venner og bekendte i nærområdet.

Analysen identificerede først alle nyvalgte politikere. De blev forsynet med privatadresser og geokodet, hvorefter det blev fastslået, hvilket afstemningsområde de bor i. Fra Kommunedatas valghjemmeside kmdvalg.dk har vi tidligere hentet samtlige valgresultater for alle kandidater og for alle afstemningssteder. Derefter blev andelen af stemmer i hvert afstemningsområde for hver enkelt kandidat sammenlignet. Og tendensen er altså ganske klar, selv om billedet ikke er lige ekstremt alle steder – som fx i Vorbasse, hvor venstre-politikeren Frits S. Kristensen fik 98 pct. af alle sine stemmer på det afstemningssted, hvor han selv hører til og stemmer.

Som kortet viser, er tendensen til hjemmebanefordelen ikke lige stærk i hele landet. Stærkest er den i Jylland. Se hele historien i Ugebrevet A4.

Mens borgmestre over hele landet skal spare, går mange af dem glip af millioner af kroner ved at bevare de gamle rådhuse. Tre år efter kommunalreformen trådte i kraft, har op mod hver tredje kommune stadig kerneadministration spredt ud på flere adresser. Det til trods for, at næsten alle sammenlægningskommuner ifølge en ny undersøgelse foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, havde ambitioner om at samle administrationen på færre adresser, da de flettede sig sammen.

En af de kommuner, der stadig har administrationen spredt ud over de gamle kommuner, er Slagelse. Her befinder administrationen sig på ni forskellige adresser, selv om en konsulentrapport fra Deloitte allerede i 2008 viste, at kommunen kunne spare 26 millioner kroner om året ved at samle det hele under ét tag.

Få hele historien i Ugebrevet A4.

Dagens Næringsliv afdækker verdensomspændende net af pyramideselskaber.

130.000 medlemmer. Så mange skal være faldet for norske Jarle Thorsens talegaver og løfter om store gevinster.

Hvor mange medlemmer – ud over en lille kreds af centralt placerede personer – der nogen sinde opnår at få udbytte af deres investeringer, er uvist. Myndighederne i flere lande advarer mod at have noget med selskaberne at gøre. Herhjemme lagde Finanstilsynet fx i foråret en advarsel på hjemmesiden om et af de mest placerede selskaber i netværket, Unaico.

Dette og meget andet fremgår af den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv, der i disse dage afdækker de spegede forhold. Lørdag beskrev avisen, hvordan Jarle Thorsen systematisk har samlet flere af Nordens mest erfarne pyramidebyggere i et internationalt netværksselskab, drevet fra Jomfruøerne og Panama. Lige nu hverves skandinaver, østeuropæere og kinesere i tusindvis.

Netværksanalyse

Dagens Næringsliv bygger sin 11 sider lange artikel i lørdagsavisen på solid dokumentation. En del af den har jeg selv siddet med, idet Kaas & Mulvad har foretaget en netværksanalyse til brug for afdækningen.

Den norske avis er kommet i besiddelse af et meget omfattende medlemsregister, og det har for første gang været muligt helt præcist at kortlægge, hvordan enkeltmedlemmer af pyramideselskaberne har hvervet nye, og hvordan medlemskaberne langsomt spredes fra Norge og ud over kontinenterne. Opslaget, der er gengivet herover, viser fx med forskellige farver, hvilken del af verden medlemmerne bor i.

Kæden af selskaber arbejder fortsat for fuldt tryk for at holde spillet kørende, og de mest optimistiske af medlemmerne lever formentlig stadig i håbet om en dag at se deres investeringer yngle. Ifølge Dagens Næringsliv er der ikke overdreven grund til optimisme. Selskabernes såkaldte hedgefund, I-Investorclub, der ifølge regnskaber skulle forvalte over 10 mio. Euro, bestyres fx fra en ubemandet postboks-adresse i London.

Dagens Næringsliv ligger ikke på nettet i fuld udgave. Det er dog muligt at købe sig adgang via http://avis.dn.no

Journalister skal være i stand til at analysere offensivt, skære igennem og kunne trænge gennem fortielser, gentagelser, fordrejninger og andre metoder til at sætte dagsordenen. Vi må sikre, at folk får besked om, hvad der sker af vigtige ting og hvorfor.

Vi skal træne nye metoder til at hamle op med kilderne. Foto: Nils Mulvad.

Vi skal i gang med at ruste os endnu mere til at hamle op med kilderne. I takt med at professionelle kilder styrer, presser og truer journalister, må journalister i gang med at udvikle og bruge nye metoder.

I en rundspørge til journalister om selvcensur fra foråret 2010 svarer journalisterne, at de i praksis stort ikke oplever selvcensur selv eller fra ledelsen.

Men knap halvdelen (42,8 pct.) af dem, der har svaret, mener, at ytringsfriheden er under pres i Danmark. Årsagen er især frygten for vold fra islamiske terrorister, national sikkerhed og frygt for at miste kilder. Især presset fra magthavere på journalister og tidspresset i hverdagen spiller ind på de historier, der ikke kommer frem, svarer journalisterne.

Ud fra de mange konkrete eksempler i kommentarerne til spørgsmålene og mine samtaler med journalister, tror jeg, at der er en macho-effekt i nogle af svarene. Folk vil ikke indrømme, at de føler sig pressede, og at det kan påvirke deres journalistik. Problemet er formentlig større, end de tørre tal viser.

Pres fra professionelle kilder
Generelt er der to typer af frygt.

• Frygt for personlig og familiens sikkerhed
• Frygt for at komme under pres fra professionelle kilder

Sikkerhedsspørgsmålet er vigtigt, men jeg ved ikke noget særligt om det.

Om presset fra professionelle kilder vil jeg derimod påpege, at det ikke bare slår ud som frygt, men i høj grad sætter dagsordenen for det, vi dækker, og hvordan vi dækker det.

Jeg har sidste år sammen med lektor Jan Dyberg fra Journalisthøjskolen beskrevet, hvordan vi må ændre på journalistiske interviewmetoder for at hamle op med kilderne.

Men vi må gå videre med en række metoder, som vi må skære konkret til i forhold til de journalistiske opgaver.

Diskursanalyse
Vi må bruge diskursanalyse målrettet journalistisk analyse til at få mere styr på, hvordan professionelle kilder med bevidste ordvalg forsøger at lægge en underforstået betydning/opfattelse ind i den måde de beskriver en situation på. Vi må være i stand til at udvælge den tidsperiode, hvor det er naturligt og journalistisk relevant at analyse tekster.

Argumentanalyse
Vi må benytte argumentanalyse langt mere gennemgribende til at få styr på de centrale argumenter i en sag, hvad der er modargumenter mod et argument, hvad der er naturlige, men stadig ubenyttede argumenter, hvad der er dokumentation for de forskellige argumenter. Det skal ikke være en teoretisk øvelse, men meget målrettet de aktuelle argumenter.

I den forbindelse er det lige så vigtigt at kunne se, om argumenter og modargumenter kører på samme plan eller på forskellige planer, ligesom vi skal kunne gennemskue, når Lars Løkke Rasmussen omdefinerer rammen for et spørgsmål, ofte gør det mere generelt, hvorefter han behandler det generelle spørgsmål og aldrig svarer på det konkrete.

Tidsforløb
Det er pudsigt, som der på nogle politiske områder, for eksempel flygtninge i ekspresfart sker lovændringer uden at man har analyseret effekten af tidligere ændringer, mens der på andre områder går årevis med at analysere, uden at der faktisk gennemføres noget. Hvis der rejses et miljøproblem er svaret i dag ofte, at det må et særligt udvalg se nærmere på, hvorefter sagen syltes. Og den samme sag kan på den måde med små nuancer vandre rundt i årevis.

Vi skal være langt bedre til at stille op, hvad der tidligere har været af forslag og udvalg i en sag og hvordan det er endt og hvorfor det gik sådan. Ellers bliver vi alt for tit ofre for det, der normalt er et journalistisk succes, nemlig når politikere erkender et problem og gør noget ved det.

Journalisthøjskolen styrker metodeundervisningen
På alle punkterne skal vi fra Journalisthøjskolen blive bedre til i praksis at påvise, hvad der sker, komme med aktuelle og konkrete eksempler, som kan bruges i undervisningen – og blandt folk i branchen. Og journaliststuderende skal lære disse analysemetoder, ligesom færdige journalister også bør lære dem.

På Journalisthøjskolen er vi allerede gået i gang. Vi styrker disse metoder i undervisningen på 2. del. Vi har ansat forskere til at undervise i disse områder, og vi styrker samarbejdet mellem disse forskere og de journalistiske lærere for at gøre undervisningen praktisk og konkret i disse metoder.

Journalistisk selvforståelse blokerer
Men det er ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt. Der kan ligge træk i den journalistiske selvforståelse, der blokerer for, at vi udfylder vores opgave. Den administrerende redaktør for Columbia Journalism Review, Brent Cunningham skriver for eksempel i en spændende gennemgang af en række sager, at objektivitetsmålet gør os til passive formidlere i stedet for aggressive analytikere, og at vi derfor bliver nemme ofre for skruppelløse magthavere.

Han peger på, at den samme oprustning af metoderne er nødvendig, men også på, at vi skal ændre selvforståelsen.

Jeg ved ikke, om det er nødvendigt. Men vi er nødt til at diskutere det meget nøje. Ved siden af, at vi foretager metode-oprustningen.

Blogindlæg om journalister som skydeskive

Undersøgelse af journalisters selvcensur

Artikel af Brent Cunningham: Rethinking Objective Journalism

Indlæg om nye interviewmetoder

Frem for at tude over mediernes krise, så lad os i stedet glæde os over de meget store muligheder for nye medier. Det er i disse år, at fremtidens medier defineres. Ikke siden avis-boomet i slutningen af 1800-tallet har der været så meget tempo på udviklingen.

Digitale oplysninger

Digitale analyser af netværk er en af de nye metoder til at få overblik over data.

Stort set alle oplysninger bliver i dag gemt digitalt. Hvor vi tidligere skulle researche via interview og papir, bliver evnen til at tale med computere og fravriste dem hemmelighederne et afgørende element for at skaffe oplysningerne. Kan man ikke det, kan man ikke virke som ordentlig journalist.

Det gælder både at skaffe de digitale oplysninger fra myndighederne og andre og at bearbejde dem. Det er nye metoder i aktindsigt og computeranalyse. Det er også svært for traditionelle medier og journalister.

Online medier

I dag flytter traditionel undersøgende journalistik, computerstøttet journalistik og smart grafik sammen på nettet og også sammen med en række andre nye og gamle elementer i webmedier. Det drejer sig om scraping, brug af MySQL, pyton og django (eller ruby on rails), textgenerating. Og det smelter sammen med crowdsourcing og brug af sociale medier.
For journalister drejer det sig også om at lære at bruge Wordpress, facebook og twitter journalistisk. Det er svært for traditionelle medier og ældre journalister at følge med.

Professionelle kilder

De professionelle kilder er blevet endnu mere professionelle. De løber om hjørner med journalister, omdefinerer rammer, svarer uden om, gentager deres budskaber og presser den enkelte journalist. Det er ganske enkelt svært at hamle op med dem. Her skal der bruges bedre research til at have styr på forudgående forløb (hvad er der besluttet, og hvad er der faktisk sket), og der er behov for hjælp fra videnskabelige metoder som argumentanalyse og diskursanalyse.
Oven i skal man også lære, hvordan man i langt højere grad er nødt til at have hjælp fra omverdenen i sin research. Det er også svært for traditionelle medier og journalister, blandt andet på grund af tidspresset på at lave historier.

Nye forretningsmodeller

Mediernes traditionelle forretningsmodeller virker ikke. Mange steder er beslutningsstrukturer og hierarkier alt for tunge. Der er brug for langt smidigere og mere fleksible strukturer. Omstillingen er svær og giver plads til en masse nytænkning, som også er svær for traditionelle medier og journalister.

Link til eksempler

Landbrugsstøtte:

www.farmsubsidy.org
http://www.kaasogmulvad.dk/2010/05/cap-boom/
http://ftp.farmsubsidy.talusdesign.co.uk/
http://ec.europa.eu/agriculture/funding/index_en.htm

Andre sider om data og aktindsigt:
Fælles europæisk side om aktindsigt: http://wobbing.eu/
Fiskeristøtte: www.fishsubsidy.org
Gratis data i Danmark: http://www.kaasogmulvad.dk/data/gratis/
Europæisk lobbyisme: http://www.corporateeurope.org/
EU-strukturstøtte: http://www.tbij.com/
Højdekort I Danmark: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Textgenerating:
Sporten i DR:http://www.dr.dk/sporten/fodbold
Høj dødelighed for 3f:http://tema.3f.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/mal/tema_doed_data.pbs&videoFileName=diagnoses
Texas Tribune: http://www.texastribune.org/

Interaktiv grafik – links fra Brant Houston:
Banktracker: http://banktracker.investigativereportingworkshop.org/banks/
Economic meltdown: http://www.publicintegrity.org/investigations/economic_meltdown/data/maps/
Ujima project: http://ujima-project.org/dfid/country/
Many eyes: http://manyeyes.alphaworks.ibm.com/manyeyes/visualizations/what-is-collaboration
Official Google blog: http://googleblog.blogspot.com/
Finding identities: http://googleblog.blogspot.com/2008/07/be-who-you-want-on-web-pages-you-visit.html
Google – statistics for a changing world: http://googleblog.blogspot.com/2010/03/statistics-for-changing-world-google.html
Google lab for public data: http://www.google.com/publicdata/explore?ds=z1ebjpgk2654c1_&ctype=m&met_c=unemployment_rate&fdim_c=seasonality:S&met_s=unemployed&fdim_s=seasonality:S&ifdim=state&hl=en_US&dl=en_US&mapType=t
Movie on social network analysis: http://www.soc.duke.edu/~jmoody77/NetMovies/rom_flip.htm
Footnoted: http://www.footnoted.org/

Antallet af personer, der modtager mere end en million Euro i landbrugsstøtte fra EU, vokser. I 2009 er vi foreløbig oppe på 1212, og vi regner med, at vi ender på mere end 1400, når de endelige oplysninger fra Portugal og Storbritannien er hjemme. I 2008 var tallet 1040. Det viser en omfattende analyse fra Farmsubsidy.org, der onsdag blev fremlagt ved et pressemøde i Bruxelles.

Nils Mulvad og jeg har i starten af denne uge deltaget i Farmsubsidy.org’s “Data Harvesting Festival” – en målrettet workshop, hvor en lille snes journalister, researchere og programmører fra 11 europæiske lande om kap med tiden forsøgte at fremskaffe og analysere så mange oplysninger om europæiske landbrugsstøtte-modtagere som muligt. Nils var ansvarlig for den overordnede fremskaffelse af data. I løbet af de to dage, workshoppen varede, nåede vi også at fejre fem-års jubilæet for Farmsubsidy.org – som blev grundlagt 3.Maj 2005.

Desuden besluttede deltagerne også at at grundlægge et nyt netværk af CAR-journalister i Europa - datajournalism.eu. Domænet er købt, men p.t. ikke oppe endnu. Målet er i første omgang at arrangere en europæisk konference for CAR-journalister næste år – formentlig i maj.

Sidste forberedelser før pressemødet i the international press center onsdag. Nils Mulvad (t.v.), Brigitte Alfter og Jack Thurston.

Pressemeddelelse om festivalen: harvest-festival-press-release

Millionærlisten: http://tinyurl.com/2009-millionaires

Analyse om landenes åbenhed om landbrugsstøttemidlerne:

http://tinyurl.com/transparency-rating

Brigitte Alfters har i sin blog på EU-Observer links til en række mediers omtale.

Ok – så har man været på kursus i computerstøttet journalistik. Man har lært noget regneark og kan egentlig godt se, at det her er smart. Men hvordan kommer man så videre?

Hvordan kommer man i gang med de første historier, og hvordan holder man engagementet højt, når det at lave historier med analytisk præg måske er noget, man må køre lidt ved siden af de almindelige historier, indtil man har dokumentation for, at det her måske tager lidt tid – men det giver også historier, man ikke kunne have fået på anden vis.

I forbindelse med Update-kurset “Phoenix – go for the future” har jeg samlet en række af vores gode råd og erfaringer i ét langt handout. De mange råd er delt op i underafsnit som: Hvor kommer ideerne fra, Hvor kommer data fra, Strategi og planlægning, Undgå fejl, Samarbejd, Værktøjet og Den vigtige præsentation. Handoutet kan downloades i pdf-format.

Hvordan lyder dine bedste råd til, hvordan man kommer i gang – og holder dampen oppe?