Helt ny ledighedsgrafik giver overblik over udviklingen i ledighed blandt 3F’ere.

Ledigheden giver anledning til et utal af historier i medierne. Men hvordan varierer den hen over landet, og hvordan har den udviklet sig i de senere år. Går det bedre nu, eller går det værre?
Og rammer ledigheden lige hårdt – uanset om du er ung eller gammel – og uanset om du bor i Lemvig eller Gentofte?

Fagbladet 3F giver nu alle mulighed for at følge med og for at sammenligne.
Kaas & Mulvad har sammen med vores faste amerikanske samarbejdspartnere Hottype Consulting og onlinechef på Fagbladet 3F, Henrik Lilholt, udviklet en webgrafik, der giver unikke muligheder for at følge udviklingen i bruttoledigheden i Danmark.
Dels indeholder præsentationen et sæt grafer, der giver kontante oplysninger om, hvordan ledigheden har udviklet sig fra januar 2007 til i dag – for 24 forskellige grupper.
Og lige nu viser det sig altså, at de yngre kvindelige 3F-medlemmer – dvs fra 16 til 29 år – ligger i top med ledighed. 14, 3 procent af denne gruppe var ledige november 2011. Sammenligner vi med mændene, er deres ledighed nede på 11,3%.

Dels er det muligt at sammenligne geografiske forskelle i ledighed. Et kommunekort giver indblik i ledighedens udvikling – for 3F-medlemmerne eller for alle på arbejdsmarkedet. Trykker man på knappen “Afspil”, er det muligt at se udviklingen afspillet måned for måned. Et klik på en kommune viser, hvordan udviklingen for den konkrete kommune har været fra 2007 til nu.

Præsentationen vil løbende blive udbygget med data, så snart de er frigivet af Danmarks Statistik og efterfølgende sæsonkorrigeret.

Journalister kan ofte komme meget længere i dækningen af det kommunale stof. I dag gennemgik jeg seks artikler sammen med journalister i Den sydvestjydske Venstrepresse. Her er hovedpunkterne i min gennemgang.

Kommunernes økonomi vil blive udsat for et ganske enormt pres i de kommende år. Der er lagt op til en masser af besparelser. Et stigende behov for hjælp på stort set alle områder – især ældre, handicappede og utilpassede unge – vil kræve niveausænkning, når der ikke er råd til at bruge flere midler. Det vil give en masse historier.

Hvad handler det om
Jeg anbefaler, at man som journalist spørger sig selv gang på gang, hvad handler det egentlig om? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er det egentlig, der sker? Man skal ikke bare tænke, hvad er historien. Det kommer i anden omgang. Ofte er der mange historier med forskellige vinkler.

Spørg gode kilder om det? Og om der er nogle data, der faktisk illustrerer dette. Eller om der allerede er nogle analyser/rapporter, der dækker dette ordentligt og grundigt.

Og også hvad der er tynde rapporter, og hvorfor de er sådan.

Spørg også, hvad sker der egentlig konkret. Hvilke praktiske konsekvenser har det for folk? Hvordan kan de mærke det? Og hvilke relevante parter er der i sagen, som skal interviewes?

Ofte vil borgmestre og kommunaldirektører ikke kende den faktiske situation på de forskellige specialområder. Vigtigste kilder er her de faglige chefer.

Specielt bør journalister lære at bruge de kommunale regnskaber og budgetter og andre data fra statistikbanken, samt de kommunale nøgletal og uddannelsesdata fra UNI-C.

Link til data
På ethvert område er der masser af data, artikler og synspunkter. Det kræver en del research at finde ud af, hvad der er det centrale, og hvilke data der faktisk beskriver udviklingen.

Find oversigtsartikler i Infomedia og lav i øvrigt grundresearch på nettet.

Og så er metoden ifølge min erfaring at researche på, hvilke rapporter der er på et givet emne, herefter spørge de relevante fagmedarbejdere om status for at følge udviklingen på et bestemt område, og hvilke af rapporterne/analyserne der er mest dækkende, og hvor svaghederne er.

En lang række myndigheder og organisationer offentliggør rådata og statistik om kommunale og regionale forhold.

De svære data om kommuner
Journalister er ofte dårlige til at bruge data i historier. Se dette handout med gode tip til at tjekke data i historier.

Specielt med data for kommunalområdet skal det suppleres med advarsler om:

1. Er datagrundlaget sammenligneligt fra kommune til kommune – tjek bemærkninger i ministeriet og i kommuner/KL
2. Få fat i en klar beskrivelse af variablen
3. Har man ændret opgørelsesmetode midt i forløbet

Når journalister får gode data, der er lige klar til en vinkel, så tjek dem mod virkeligheden. Dvs. undersøg ekstremerne. Ring til dem eller tag ud til stedet. Er det som data beskriver, eller er der en anden forklaring.

Borgmestres status og fremtidsplaner

Borgmestre og byrådspolitikere vil nogen forberede borgerne på kommende besparelser eller forsvare konkrete beslutninger. Men som hovedregel vil de tegne et skønmaleri af kommunen. De nedtoner konflikter, og de forsøger at bygge bro.

Desuden ser de i høj grad kommunen fra toppens og administrationens syn, når de udtaler sig.

Det bliver svært for almindelige borgere at se, hvad det betyder for dem. Borgere re generelt ikke så interesserede i at budgettet holder, at der er enighed, at man satser på ansvar og medborgerskab og at kommunen skal være et godt sted at bo at arbejde.

Borgerne er interesseret i, hvad der sker for dem. Arbejde, fritid, natur, økonomi, fremtid, sikkerhed, skoler. Hvad sker der konkret her, hvad betyder det for dem, hvad vil kommunen gøre ved det. Helt konkret.

Vi skal derfor gerne have nogle nøgletal for de vigtigste ting inden for et sådant område. I Esbjerg skal man spørge sig, hvad der sker med arbejdspladser, når olie og gas i Nordsøen tørrer ud? Hvad sker der på landet – vil man sikre bønderne, at de stadig kan bestemme over store områder, eller vil man få grønne naturområder? Og hvem skal betale for det?

Man skal forsøge at inddrage borgerne i diskussionerne om, hvad der er godt i området og hvad de gerne vil have. Og hvad det koster?

Man skal finde nøgletal og se udviklingen på de centrale områder.

Vand og kloak

Vandet er godt stof. Vandplaner har været diskuteret i mange år. Ansvaret er overtaget af kommunerne. Vær konkret – find data for de enkelte områder, hvad betyder det for vandet og for de omkringboende. Er datagrundlaget i orden.

Og ved kloak. Hvor mange kældre er oversvømmede. Hvor er de? Fremtidsudsigter? Kan vi være sikre på, at nye kloakker vil løse det? Hvor er der skiftet? Hvor mangler der? Hvad koster tilslutning? Hvad skal man passe på i den forbindelse? Hvor længe vil byggerod vare – og hvor? Hvor ledes vandet hen? Vil det give problemer?

Museum:

Lad os se listen over top ti. Hvordan er de udvalgt? Hvor mange besøgende? Hvad e r chancen for at finde Ansgars kirke? Og hvor vil den ligge?

10. klasse i Ribe:

Hvor mange elever, hvad får de i karakter, hvad bliver der af dem senere. Hvad siger andre relevante interessanter – dvs. skolen selv og kommunen.

Utilpassede unge

Slagsmålet om specialklasserne. Hvad vil det betyde, at putte de utilpassede unge ind i almindelige klasser. Vil det gå ud over de andre børn? Hvad gør eleverne. Data om udgifter og antal specialelever.

Relevante links

Handout om kommunaljournalistik

Kommunale data er særlig svære at analysere

Åbenhedstinget om vandplaner

Vandplanerne fra Naturstyrelsen

Naturstyrelsens rapport om risikoområder

Se dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive udkantsdanmark.

Socialdemokraternes politik

Statistikker fra Den Sociale Ankestyrelse

Principafgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse

I Deadline i DR2 her til aften gennemgår jeg med værten Martin Breum en visualisering af netværket blandt de centrale personer i det, der er blevet kendt som “Skattesagen”.

DR2 havde spurgt, om jeg kunne lave en sådan visualisering, og med min baggrund i adskillige analyser af netværk, lød det som en interessant udfordring. Og det var da også sjovt at være med.

Det, der blev vist i TV, var imidlertid kun en begrænset del af netværket, for Deadline ønskede at fokusere på personerne relativt tæt på politikerne. En lidt mere udbygget version kan ses her. Kun de vigtigste relationer er taget med, og de relationer, vi tror, findes, men som vi ikke kan dokumentere, er heller ikke taget med.

Klik for fuld version

Under alle omstændigheder er det, vi kan lave nu, kun begyndelsen. Her og nu kan vi kun gisne om, hvordan netværket egentlig ser ud – i hvert fald hvis vi vi ønsker en fremstilling, der vil sige noget om: Hvem gjorde hvad hvornår, hvem påvirkede hvem, og gennem hvilke personer bevægede informationerne sig gennem netværket.

Vi kan håbe på, at kommisionsundersøgelsen kommer til at foregå for tændte kameraer, for derved, vil vi få en unik mulighed for at få svar på mange af de spørgsmål. Når vi har den viden, kan vi analysere data. Og dermed vil vi måske kunne få tegnet et meget mere komplet netværk.

Læs mere om Kaas & Mulvads arbejde med netværksanalyser og et par korte resumeer af andre analyser

I det storkøbenhavnske område er Socialdemokraterne virkelig gået tilbage ved Folketingsvalget 2011. Men også i Aalborg og Aarhus og i båndet fra Aarhus til Viborg må S notere den største tilbagegang. Derimod er der stilstand eller ligefrem fremgang i udkantsområder.

Socialdemokraterne holder skansen i udkantsdanmark. Det viser en sammenligning af valgresultatet for 2011 med 2007-valget. Kilde: Kaas & Mulvad. Kortet må anvendes frit med angivelse af kilde.

S og SF måtte indkassere en tilbagegang ved valget i 2011 i forhold til valget fire år tidligere. Socialdemokraterne gik samlet tilbage fra 25,5 pct. af stemmerne til 24,8 procent – et fald på 2,7 procent, mens SF modtog drøje hug med en tilbagegang fra 13,0 pct. til 9,2 pct – et fald på 29,5 procent. Det viser en analyse af valgresultatet for de enkelte kommuner.

Værst gik det ud over begge partier i det storkøbenhavnske område, formentlig på grund af betalingsringen. Men SF høstede også en større nedgang i Fredericia (43,1%), i Kolding (39,7%) og i Aarhus (39,5%).

S går frem på Lolland og Mors
For S er den største nedgang i København og Frederiksberg på henholdsvis 22,9 og 22 %, mens partiet henter de største stigninger i kommunerne Lolland (21,8%) og Morsø (17%).

S må dog også notere en tilbagegang i Aalborg og i Aarhus-området op til Viborg, mens der er fremgang i Odense og store dele af udkantsdanmark.

I Lolland kommune er der tale om en fremgang fra 25,6 pct. af stemmerne til 31,2 pct, mens der i Morsø kommune er tale om fremgang fra 29,3 til 34,3 pct. af stemmerne.

Aarhus er hård ved S
I Aarhus kan tilbagegangen næppe hænge sammen med, at Svend Auken er erstattet af Nicolai Wammen som spidskandidat for S, idet Svend Auken kunne mønstre 22.769 stemmer i 2007 mod Nicolai Wammens spring til 32.119 personlige stemmer i 2011.

Måske kan noget af forklaringen være, at Venstre har sat Lykke Friis ind i opgøret i Aarhus. Hun fik 30.910 personlige stemmer i 2011, mens den tidligere Venstre-topkandidat i Aarhus, Karen Jespersen, i 2007 kun kunne hente 13.692 personlige stemmer og ved dette valg røg ned på 4.893 personlige stemmer.

Valgdata er hentet med en robot fra Kommunedatas hjemmeside den 20. september 2011 med oplysninger om stemmer på de enkelte kandidater på de enkelte valgsteder. Data er sammenlignet med lignende data for valget i 2007.

Store forskelle på, hvilke ord politikere fra rød og blå blok foretrækker, når de skal komponere politiske slogans.

Sloganord brugt af politiske kandidater fra rød blok

Ugebrevet A4 offentliggør i dag en analyse, som Kaas & Mulvad har foretaget af politiske slogans. Ugebrevet har som et led i en større kandidat-undersøgelse spurgt de politiske kandidater, om de har et politisk slogan.Godt 200 havde et og ville også oplyse det til  Ugebrevet.

Ugebrevet A4 har bl.a. talt med professor i retorik, Christian Kock, som ikke er imponeret: “Mange politikere har valgt abstrakte slogans blottet for politiske pointer og budskaber, og rigtig mange har lidt tamme og kedelige slogans uden nogen retorisk udtryksstyrke”, siger han bl.a.

Sloganord brugt af politiske kandidater fra blå blok

Ugebrevet viser en samlet “ordsky” over alle de ord, der indgår i de analyserede slogans. Men skiller vi dem ad, så vi ser på slogans fra den røde og blå blok for sig, er det også tydeligt, at der er forskel på, hvilke ord de benytter sig af. Klik på billederne ovenfor for at se dem i større udgave.

Er det rigtigt, at personer, der hedder Kofod, især holder til på Bornholm? Ja, måske nok – men hvad så med Olsen, Larsen og Petersen. Hvor er det mest almindeligt at støde på dem?
Kaas & Mulvad har for Experian bygget en navnesøger, hvor du kan putte over 70.000 forskellige efternavne ind – og lynhurtigt få et landkort frem, der viser, hvor navnene er mest almindelige i landet.

Jyllands-Posten har i dag en større artikel om efternavne, hvor de bl.a. henviser til vores kort, og det har givet anledning til et par spørgsmål. Derfor et par serviceoplysninger:

Data er opgjort 1. januar 2008 af Danmarks Statistik og er 100 pct. troværdige. Alligevel har vi fået nogle henvendelser, der går på, at et postdistrikt er hvidt, selv om der beviseligt bor folk med det pågældende efternavn. Det skyldes, at personer med navnebeskyttelse ifølge Danmarks Statistik ikke må vises på kortet, og postnumre, hvor der bor færre end tre personer med det pågældende navn, må heller ikke vises.
Prøv selv at søge på navnekortet.

Og har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail

49 institutioner ligger tæt på en af landets risikovirksomheder. Det fortæller fagbladet Børn&Unge i dag på baggrund af en analyse, som Kaas & Mulvad har udarbejdet.

Hver dag opholder tusindvis af børn og pædagoger sig i institutioner, der ligger tæt på virksomheder, myndighederne har stemplet som farlige. Personalet har ofte slet intet kendskab til deres farlige naboer og ved ikke, hvad de skal gøre, hvis ulykken sker. Det kan have katastrofale konsekvenser, skriver Børn & Unge, der i dagens nr har afsat 12 sider til et stort tema om farlige virksomheder tæt på institutioner.

Nils Mulvad har for aabenhedstinget.dk i flere år arbejdet for at finde landets farlige virksomheder. Mange myndigheder er bedt om aktindsigt, flere medier – bla.a. DR Kontant – har hjulpet med til at sætte fokus på sagen, og vi har sågar inddraget kampen for at finde virksomhederne i vores løbende undervisning i avanceret internetresearch. Selvom både politi og PET ville mørklægge oplysningerne, viste det sig nemlig, at man blot med åbne kilder og god researchteknik kunne finde mange af oplysningerne alligevel.

Historien i Børn & Unge er blevet til på baggrund af en sammenligning af alle institutioners adresser med adresser på alle risikovirksomheder. 49 viste sig at ligge op til 500 meter fra en farlig virksomhed. 279 havde mindre end en kilometer til en af risikovirksomhederne. Vi har lagt alle disse institutioner, virksomhederne og informationerne om afstandene på et Google Fusion kort. Find det hele fra Børn & Unges hjemmeside, hvor også hele temaet kan downloades i pdf-format.

Når journalister skal beskrive, hvad der faktisk sker i kommunerne, kræver det en blanding mellem at skaffe sig baggrundsinformation fra skriftlige kilder, opdyrke fortrolige kilder internt samt finde de rigtige data og analysere dem. Det var nogle af hovedpunkterne i et oplæg, som jeg i dag holdt på et kursus om kommunal-journalistik.

Se mit handout fra oplægget.

Se dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive udkantsdanmark.

Link til data
På ethvert område er der masser af data, artikler og synspunkter. Det kræver en del research at finde ud af, hvad der er det centrale, og hvilke data der faktisk beskriver udviklingen.

Find oversigtsartikler i Infomedia og lav i øvrigt grundresearch på nettet.

Og så er metoden ifølge min erfaring at researche på, hvilke rapporter der er på et givet emne, herefter spørge de relevante fagmedarbejdere om status for at følge udviklingen på et bestemt område, og hvilke af rapporterne/analyserne der er mest dækkende, og hvor svaghederne er.

En lang række myndigheder og organisationer offentliggør rådata og statistik om kommunale og regionale forhold. Kaas & Mulvad har samlet en stribe links til gratis data. Kom gerne med input.

Specielt bør man lære, hvordan man bruger de kommunale regnskaber og budgetter og andre data fra statistikbanken.

De svære data om kommuner
Journalister er ofte dårlige til at bruge data i historier. Se dette handout med gode tip til at tjekke data i historier.

Specielt med data for kommunalområdet skal det suppleres med advarsler om:

1. Er datagrundlaget sammenligneligt fra kommune til kommune – tjek bemærkninger i ministeriet og i kommuner/KL
2. Få fat i en klar beskrivelse af variablen
3. Har man ændret opgørelsesmetode midt i forløbet

Når journalister får gode data, der er lige klar til en vinkel, så tjek dem mod virkeligheden. Dvs. undersøg ekstremerne. Ring til dem eller tag ud til stedet. Er det som data beskriver, eller er der en anden forklaring.

I KL’s nyhedsbrev Momentum havde direktør Peter Gorm Hansen denne bagsidekommentar, som er relevant i forhold til journalister.

Find kilder
Journalister må finde relevante kilder i kommunerne. Ellers ved de ikke, hvilke tal der siger hvad. Og de trækker enten konklusionen for kort eller langt.

Opgaven er bl.a. at finde tidligere ansatte, folk der har kritiseret forhold offentligt og hver gang spørge, hvem der virkelig kan forklare, hvordan tingene hænger sammen.

Går journalister bare efter citater, trænger de ikke dybere ned i, hvad der faktisk sker.

Hvad handler det om
Jeg anbefaler, at man som journalist spørger sig selv gang på gang, hvad handler det egentlig om? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er det egentlig, der sker?

Spørg gode kilder om det? Og om der er nogle data, der faktisk illustrerer dette. Eller om der allerede er nogle analyser/rapporter, der dækker dette ordentligt og grundigt.

Og også hvad der er tynde rapporter, og hvorfor de er sådan.

Den danske vindmølleproducent Vestas åbner for fri adgang til data om energiforbrug, CO2, affald, vandforbrug og arbejdsulykker. Åbenheden gælder alle fabrikker, lande og de samlede data på verdensplan. Et nyt elektronisk system opdaterer automatisk hundredvis af websider med journalistiske tekster, grafer og data.

Besøg hjemmesiden.

Se omtalen af systemet.

”Vi vil ikke bare sige, at vi er grønne. Nu giver vi folk en chance for selv at tjekke efter helt ned til den enkelte fabrik,” forklarer pressechef Michael Holm.

Det nye præsentations-system opdaterer automatisk alt, når nye data hvert kvartal bliver læst ind, så Vestas website altid er opdateret med seneste kvartal.

”I alt er det omkring 400 websider, som vi hvert kvartal opdaterer automatisk på den måde med data, grafer og journalistiske historier. Hvis ikke sådan noget sker automatisk, så dør det i løbet af et-to kvartaler,” understreger Michael Holm.

Store muligheder for at bruge på andre data
Den store udfordring har været på forhånd at fastlægge relevante og spændende journalistiske vinkler på de mange data, så det er let at bruge og let at forstå for brugerne, uanset om de er interesseret i en enkelt fabrik, et land eller et bestemt område.

Pressechef Michael Holm ser store muligheder for at udvide den automatiske præsentation af data til hele det økonomiske område og til andre spørgsmål inden for bæredygtighed.

Model for at få data til at fortælle historier
Kaas & Mulvad har sammen med det amerikanske webudviklingsfirma Hottype Consulting leveret løsningen til Vestas.

Vi tror, at mange andre firmaer og offentlige institutioner vil have udbytte af en tilsvarende løsning. Data kan fortælle et væld af konkrete historier, som i mange tilfælde også er vigtige for offentligheden.

Vigtigt er det, at løsninger kombinerer en journalistisk og datamæssig tilgang på en intuitiv og lettilgængelig måde. Samtidig kan brugerne også få de bagvedliggende data og selv analysere dem.

Caroline Wozniacki er en suveræn nummer et, når det gælder omtale i udenlandske medier. Kun to danskere uden for sportens verden formår at klemme sig ind i top 10, viser liste over de 40 mest omtalte danskere.

Når 1700 aviser fra 91 lande omtaler danskere, er det som oftest for deres præstationer på alverdens sportsarenaer. Det viser en optælling af artikelhits, som Kaas & Mulvad har foretaget for avishjemmesiden Outside24.dk. Optællingen gælder hele 2010.

NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen (4) og skuespilleren Viggo Mortensen (2) er ene om at bryde sportsfolkenes dominans.
International presses ubestridelige danske darling er tennisspilleren Caroline Wozniacki, der fra 1. januar og frem til 27. december blev nævnt i ikke færre end 16.177 artikler eller mere end 50 artikler i gennemsnit om dagen. Der er lang vej ned til Viggo Mortensen på 2. pladsen og til Danmarks bedste golfspiller Søren Kjeldsen på 3. pladsen.

Golfspillerne har hele fire repræsentanter i top ti. Mest overraskende er det nok, at ishockeyspilleren Peter Regin (8) formår at presse sig ind blandt de bedste, men successen i verdens bedste ishockeyliga NHL har givet masser af omtale i de nordamerikanske medier. Nicklas Bendtner tager prisen som Danmarks mest omtalte fodspiller.

For Kongehuset står det sløjt til. Bedst ligger Kronprinsesse Mary som nummer 40. Kronprins Frederik er uden for top 100, og dronning Margrethe finder man først langt nede af listen som nr. 79.

Optællingen i Outside24.dk foretages i 1700 avisers trykte version. Alle kan søge på hjemmesiden, men kun abonnenter kan læse, gemme, printe og overvåge artiklerne.

Se top 40 (Google Fusion)