På Åbenhedstinget har jeg for et par minutter siden offentliggjort en længere gennemgang af sagen om risikovirksomheder og specielt om udvidelsen af gasterminalen i havnen i Fredericia.

Jeg skriver blandt andet:
- at Miljøstyrelsen efter 2½ år endelig har valgt at offentliggøre listen over risikovirksomheder.
- at listen er fem år gammel – mange er ikke længere risikovirksomheder, og der mangler omkring 50 virksomheder på listen.
- jeg offentliggør en ny liste med 42 nye risikovirksomheder, så Åbenhedstinget nu er oppe på 158 risikovirksomheder – hent listen ved at klikke ind på indlægget.
- at udvidelsen af gasterminalen i Fredericia ikke medtager risikoen fra skibene.
- at myndighederne ikke kender et tilsvarende anlæg noget sted i verden.
- at der ikke er faste kriterier for at vurdere risiko, hvorfor Fredericia kommune kan presse miljøcentret til en lempelig fortolkning.
Se indlægget om risikovirksomheder her.

Se indlægget om gasterminalen i Fredericia her.

I nogle norske kommune udgør landbrugsstøtten omkring en tiendedel af den samlede indtægt for alle kommunens indbyggere. Det viser den norske avis VG’s sammenligning af landbrugsstøtte med indtægtsoplysninger. Kaas & Mulvad har trukket al norsk landbrugsstøtte i 2009 og 2010 ud for VG.

Avisen har over seks sider i søndagsudgaven (27. juni 2010) gennemgået støtten til norske bønder. De seks avissider kan som pdf-filer i en zippet mappe hentes her.

Selve data er den 23, juni 2010 lagt på en hjemmeside hos norske Statens Landbruksforvaltning her.

I første omgang ville myndighederne ikke udlevere data samlet. Derfor bad VG Kaas & Mulvad om at foretage udtrækket af data fra hjemmesiden. I alt var der lige knap 80.000 udbetalinger til modtagere hvert år. I 2009 udbetalte myndighederne 7,7 mia. norske kroner, i år 8,1 mia. norske kroner.

Sideløbende med udtrækket kørte VG’s John Bones sag om dataindsyn over for Statens Landbruksforvaltning med henvisning til en ny lov om aktindsigt. Myndighederne besluttede sig herefter for at udlevere data, nu der både  kørte en sag og data alligevel var trukket ud.

Frem for at tude over mediernes krise, så lad os i stedet glæde os over de meget store muligheder for nye medier. Det er i disse år, at fremtidens medier defineres. Ikke siden avis-boomet i slutningen af 1800-tallet har der været så meget tempo på udviklingen.

Digitale oplysninger

Digitale analyser af netværk er en af de nye metoder til at få overblik over data.

Stort set alle oplysninger bliver i dag gemt digitalt. Hvor vi tidligere skulle researche via interview og papir, bliver evnen til at tale med computere og fravriste dem hemmelighederne et afgørende element for at skaffe oplysningerne. Kan man ikke det, kan man ikke virke som ordentlig journalist.

Det gælder både at skaffe de digitale oplysninger fra myndighederne og andre og at bearbejde dem. Det er nye metoder i aktindsigt og computeranalyse. Det er også svært for traditionelle medier og journalister.

Online medier

I dag flytter traditionel undersøgende journalistik, computerstøttet journalistik og smart grafik sammen på nettet og også sammen med en række andre nye og gamle elementer i webmedier. Det drejer sig om scraping, brug af MySQL, pyton og django (eller ruby on rails), textgenerating. Og det smelter sammen med crowdsourcing og brug af sociale medier.
For journalister drejer det sig også om at lære at bruge Wordpress, facebook og twitter journalistisk. Det er svært for traditionelle medier og ældre journalister at følge med.

Professionelle kilder

De professionelle kilder er blevet endnu mere professionelle. De løber om hjørner med journalister, omdefinerer rammer, svarer uden om, gentager deres budskaber og presser den enkelte journalist. Det er ganske enkelt svært at hamle op med dem. Her skal der bruges bedre research til at have styr på forudgående forløb (hvad er der besluttet, og hvad er der faktisk sket), og der er behov for hjælp fra videnskabelige metoder som argumentanalyse og diskursanalyse.
Oven i skal man også lære, hvordan man i langt højere grad er nødt til at have hjælp fra omverdenen i sin research. Det er også svært for traditionelle medier og journalister, blandt andet på grund af tidspresset på at lave historier.

Nye forretningsmodeller

Mediernes traditionelle forretningsmodeller virker ikke. Mange steder er beslutningsstrukturer og hierarkier alt for tunge. Der er brug for langt smidigere og mere fleksible strukturer. Omstillingen er svær og giver plads til en masse nytænkning, som også er svær for traditionelle medier og journalister.

Link til eksempler

Landbrugsstøtte:

www.farmsubsidy.org
http://www.kaasogmulvad.dk/2010/05/cap-boom/
http://ftp.farmsubsidy.talusdesign.co.uk/
http://ec.europa.eu/agriculture/funding/index_en.htm

Andre sider om data og aktindsigt:
Fælles europæisk side om aktindsigt: http://wobbing.eu/
Fiskeristøtte: www.fishsubsidy.org
Gratis data i Danmark: http://www.kaasogmulvad.dk/data/gratis/
Europæisk lobbyisme: http://www.corporateeurope.org/
EU-strukturstøtte: http://www.tbij.com/
Højdekort I Danmark: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Textgenerating:
Sporten i DR:http://www.dr.dk/sporten/fodbold
Høj dødelighed for 3f:http://tema.3f.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/mal/tema_doed_data.pbs&videoFileName=diagnoses
Texas Tribune: http://www.texastribune.org/

Interaktiv grafik – links fra Brant Houston:
Banktracker: http://banktracker.investigativereportingworkshop.org/banks/
Economic meltdown: http://www.publicintegrity.org/investigations/economic_meltdown/data/maps/
Ujima project: http://ujima-project.org/dfid/country/
Many eyes: http://manyeyes.alphaworks.ibm.com/manyeyes/visualizations/what-is-collaboration
Official Google blog: http://googleblog.blogspot.com/
Finding identities: http://googleblog.blogspot.com/2008/07/be-who-you-want-on-web-pages-you-visit.html
Google – statistics for a changing world: http://googleblog.blogspot.com/2010/03/statistics-for-changing-world-google.html
Google lab for public data: http://www.google.com/publicdata/explore?ds=z1ebjpgk2654c1_&ctype=m&met_c=unemployment_rate&fdim_c=seasonality:S&met_s=unemployed&fdim_s=seasonality:S&ifdim=state&hl=en_US&dl=en_US&mapType=t
Movie on social network analysis: http://www.soc.duke.edu/~jmoody77/NetMovies/rom_flip.htm
Footnoted: http://www.footnoted.org/

Antallet af personer, der modtager mere end en million Euro i landbrugsstøtte fra EU, vokser. I 2009 er vi foreløbig oppe på 1212, og vi regner med, at vi ender på mere end 1400, når de endelige oplysninger fra Portugal og Storbritannien er hjemme. I 2008 var tallet 1040. Det viser en omfattende analyse fra Farmsubsidy.org, der onsdag blev fremlagt ved et pressemøde i Bruxelles.

Nils Mulvad og jeg har i starten af denne uge deltaget i Farmsubsidy.org’s “Data Harvesting Festival” – en målrettet workshop, hvor en lille snes journalister, researchere og programmører fra 11 europæiske lande om kap med tiden forsøgte at fremskaffe og analysere så mange oplysninger om europæiske landbrugsstøtte-modtagere som muligt. Nils var ansvarlig for den overordnede fremskaffelse af data. I løbet af de to dage, workshoppen varede, nåede vi også at fejre fem-års jubilæet for Farmsubsidy.org – som blev grundlagt 3.Maj 2005.

Desuden besluttede deltagerne også at at grundlægge et nyt netværk af CAR-journalister i Europa - datajournalism.eu. Domænet er købt, men p.t. ikke oppe endnu. Målet er i første omgang at arrangere en europæisk konference for CAR-journalister næste år – formentlig i maj.

Sidste forberedelser før pressemødet i the international press center onsdag. Nils Mulvad (t.v.), Brigitte Alfter og Jack Thurston.

Pressemeddelelse om festivalen: harvest-festival-press-release

Millionærlisten: http://tinyurl.com/2009-millionaires

Analyse om landenes åbenhed om landbrugsstøttemidlerne:

http://tinyurl.com/transparency-rating

Brigitte Alfters har i sin blog på EU-Observer links til en række mediers omtale.

Åbenhedstinget offentliggør et helt nyt kort med flere farlige virksomheder. De aller farligste er markeret med rødt, mens læserhenvendelser med mistanker om farlig virksomhed er markeret med gult. Frikendte er grønne, mens de blå markerer de dokumenteret farlige virksomheder.

Se kortet i større udgave.
Efter DR Kontant den 12. januar 2010 er der kommet en lang række henvendelser, som nu bliver vist på et Google Map. Det er Kaas & Mulvad, der har bearbejdet henvendelser og produceret det nye kort for Åbenhedstinget.

Se oversigten over indlæg og dokumenter om farlige virksomheder på Åbenhedstinget.

I aften viser DR’s Kontant de 73 risikovirksomheder, som Åbenhedstinget har fundet indtil nu. Myndighederne så helst total tavshed om virksomhedernes eksistens på grund af terrorfare. Det er endnu et eksempel på, at terror-truslen har en høj pris: åbenhed.

De 73 risikovirksomheder, som Åbenhedstinget indtil nu har fået navnene på.

Som formand for Åbenhedstinget har jeg stået for den to år lange indsats for at prøve at få oplyst så meget som muligt om de omkring 120 risikovirksomheder, der efter mine oplysninger findes i Danmark.

Jeg er på det seneste blevet spurgt om, hvorvidt jeg går terroristernes ærinde med at skaffe disse oplysninger frem. Vi kan jo risikere, at terrorister bruger disse oplysninger, ligesom vi risikerer, at de anvender alt andet, vi i et land med pressefrihed og ytringsfrihed publicerer.

Er der en meget konkret og direkte trussel, som der kan være ved at offentliggøre Muhammed-tegningerne igen, er der grund til at overveje, om man skal offentliggøre.

Ikke en konkret terrortrussel
Men i tilfældet med risikovirksomheder er der ikke en sådan trussel. Tværtimod har Politiets Efterretningstjeneste konkluderet, at terrortruslen betyder, at der ikke må komme en eneste oplysning ud.

Alt skal holdes lukket, selv om mange myndigheder allerede har lagt nogle oplysninger ud, og det stadig er muligt at finde en hel del oplysninger på nettet om konkrete risikovirksomheder.

PET har ikke i de dokumenter, der ligger bag myndighedens afvisning af at ryste op med oplysningerne, kunnet kommet med en eneste konkret vurdering. De holder sig til generelle vendinger.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Det er snarere endnu et eksempel på, at terror-truslen har endnu en pris i vores samfund: Retten til at vide besked – retten til at kende til miljøfarer, som blev indført for over ti år siden i Århus-konventionen.

De allerfarligste virksomheder – og deres naboer
Mest absurd i denne situation er det for de mennesker og institutioner, der bor tæt på de allerfarligste virksomheder. Kilder har tidligere oplyst til mig, at cirka fem virksomheder er særligt farlige, dvs. at man må overveje, om enten mennesker eller virksomhed skal flytte.

Nu lyder det, at der måske snarere er ti-tolv af den slags virksomheder. Men når alt er skjult, så ved vi jo heller ikke, hvilke virksomheder det drejer sig om, eller hvor de ligger. Vi bliver heller ikke inddraget i overvejelserne om grænseværdier og beredskabsplaner omkring disse virksomheder.

Vi skal kort sagt have tillid til, at myndighederne passer på os – uden mulighed for den normale samfundsmæssige kontrol, som i mange år har været en del af vort demokrati. Blandt journalister i hele verden er det velkendt, at jo mere lukkethed, jo mindre kontrol og jo større mulighed for bedrageri og ligegyldighed med menneskeliv.

Åbenhed og indsigt har det rigtig skidt i Danmark i dag. Omvendt fortsætter Åbenhedstinget med at lægge oplysningerne ud – og beder alle andre hjælpe til.

Se indlægget på Åbenhedstinget.

Efter at Statstidende har lukket for pantebreve og skøder har journalister klaget over, at der er en hel række historier, vi ikke længere kan researche. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har lovet, at Erhvervs- og Byggestyrelsen efter nytår vil offentliggøre købspriser på sin hjemmeside.
Den løsning hjælper dog ikke meget, skriver Nils Mulvad i dag på Åbenhedstinget.
Der bliver ikke tale om at danne en samlet liste over de seneste solgte ejendomme med oplysning om køber, sælger og salgspris. Hvis man er interesseret i en sådan liste, skal man tjekke alle landets ejendomme – lidt over to millioner. Det eneste nye er, at Erhvervs- og Byggestyrelsen inkluderer købsprisen i de oplysninger, der ligger på www.ois.dk.

Pantebreve kun på domstol.dk
Oplysninger om pantebreve bliver heller ikke bedre. Specialkonsulent Marianne Ploug fra Domstolsstyrelsen oplyser til Åbenhedstinget, at man ved hjælp af digital signatur kan gå ind på en ejendom for at få oplyst pantebreve. Her er der pålagt retsafgift – dog ikke for ejendommens ejer.
Der er således heller ikke her tale om en liste. Skal man skaffe sig det overblik, som Jyllands-Posten brugte i det store ejendomsspil, er man nødt til dagligt at bestille et udtræk af alle landets ejendomme for at kunne følge de daglige ændringer. Det er en fuldstændig urealistisk dyr og håbløs opgave.
Læs indlægget på Åbenhedstinget..

Kammeradvokaten er tendentiøs og behandler sagen om højdemodellen på et forkert grundlag. På den måde forsøger myndighederne her to år efter sagens start at holde den nye højdemodel hemmelig for befolkningen. Besynderligt i lyset af den kommende klimakonference.

Højdemodellen er nødvendig for at følge konsekvenserne af stigninger i vandstanden, kraftige regnskyl, stormfloder og kunne analysere og kontrollere myndighedernes initiativer på området.

Kammeradvokaten har bedt mig kommentere hans brev til Blominfo A/S og Scankort A/S og firmaernes svar. Det har jeg gjort i dag. Jeg skriver bl.a.:

“Myndighederne har åbenbart ikke ønsket samarbejde, men er i stedet kommet med en stribe argumenter for at afvise enhver flig af offentlighed, som herefter blev afvist af Folketingets Ombudsmand i en 32 sider lang afgørelse den 14. maj 2009. Her i anden omgang har myndighederne heller ikke forsøgt at finde en mulig løsning. Jeg har flere gange rykket for oplysning om, hvad der ville ske efter Ombudsmandens afgørelse, hvorefter jeg af brev dateret 26. oktober 2009 bliver gjort bekendt med, at sagen er sendt af ministeriet til Kammeradvokaten, fast advokat for staten og et af landets største advokatfirmaer.

Denne har allerede på dette tidspunkt foretaget en tendentiøs og sært subjektiv henvendelse til Blominfo A/S og Scankort A/S. Henvendelsen af 2. oktober 2009 lægger klart op til en bestemt besvarelse fra virksomhederne, der da kontakter et andet af landets største advokatfirmaer, Kromann Reumert, for at få hjælp til besvarelsen.

Brevet af 3. november 2009 fra Kromann Reumert viser da også, at advokat M. Dahl Pedersen tager imod de hints, der gives i brevet af 22. oktober 2009 fra Kammeradvokaten til Blominfo A/S.

Som eksempel på den subjektive tone i brevet kan bl.a. henvises til:
”…en journalist, der … oplyste, at han ikke mente at være underlagt nogen begrænsninger i forhold til anvendelse og videregivelse…”
”…kun mulighed for at give afslag på aktindsigt, hvis der foreligger konkrete oplysninger om, at en offentliggørelse medfører et væsentligt økonomisk tab for en virksomhed. En abstrakt besvarelse af de stillede spørgsmål vil således ikke være tilstrækkelig til at nægte aktindsigt.”

Således er der en klar opfordring til at angive alle tænkelige grunde til, hvorfor aktindsigt bør nægtes. Indirekte tilkendegives således, at Kammeradvokaten/Miljøministeriet vil støtte en nægtelse af aktindsigt, hvis der er den mindste mulighed herfor.

Hvorfor anføres det intetsteds i brevet fra Kammeradvokaten til Blominfo A/S, at Ombudsmandens udtalelse af 14. maj 2009 har afvist Miljøministeriets begrundelse for at afvise aktindsigt, herunder specifikt har udtalt, at offentlighed ikke kan afvises, hvis myndighederne har en mistanke om, at oplysningerne vil bruges i strid med ophavsretsloven. I stedet anføres, at Ombudsmandens faste praksis er kun at give afslag på aktindsigt, hvis en offentliggørelse medfører et væsentligt økonomisk tab for en virksomhed. Det fremgår intetsteds af udtalelsen og er tværtimod i direkte modstrid med Ombudsmandens udtalelse i sagen.

Tilsyneladende er hverken Kammeradvokaten eller advokat Martin Dahl Pedersen bekendt med lov om aktindsigt i miljøoplysninger, EU’s direktiv om miljøoplysninger eller Århuskonventionen – på trods af, at det er disse regler der henvises til i Ombudsmandens udtalelse.”

Se hele henvendelsen fra Kammeradvokaten og mine kommentarer og de tidligere dokumenter i sagen.

Offentlighedskommissionens forslag til ny offentlighedslov afgives og sendes til høring i dette efterår. I den forbindelse holder UPDATEs netværk Åbenhedstinget en konference på Christiansborg den 16. november. På talerlisten er bl.a. kommissionens formand, ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen og nogle af de journalister, den nye lov kommer til at berøre. Nils Mulvad er formand for Åbenhedstinget, ordstyrer på konferencen og oplægsholder.
Omtale og tilmelding.

Intensiv søgning på nettet har afsløret 15 nye risikovirksomheder, så vi nu er oppe på 43, skriver Nils Mulvad i en blog på Aabenhedstinget i dag. Alle 43 er lagt på et Danmarkskort på Aabenhedstinget.

Først fik vi et tip om tre virksomheder, som lå i Kolding kommune. Søgning på nettet viste, at de var omtalt på kommunens hjemmeside. Ved at bruge nogle af disse ord har en gruppe studerende som led i en opgave fundet fem nye risikovirksomheder.

Desuden har vi fundet Avedøreværket, som Miljøcenter Roskilde ved en fejl offentliggjorde på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside 16. juni i år. Herefter er disse resultater brugt bl.a. til en intensiv søgning på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside med denne søgestreng i Google “site:blst.dk risikovirksomhed kolonne”.

Så dukker der mange nye op.

I Aalborg kommune er der otte risikovirksomheden, skriver kommunen i en oversigt. Det er en fyrværkerivirksomhed, en virksomhed, der producerer alkohol, fire brændstofoplag og to virksomheder med ammoniak-depoter. Ingen af disse otte er med i oversigten på kortet. Hjælp gerne med at finde dem.

Her er indlægget om de mange nye fund af risikovirksomheder.

Her er kortet over de farlige virksomheder.