Journalister kan ofte komme meget længere i dækningen af det kommunale stof. I dag gennemgik jeg seks artikler sammen med journalister i Den sydvestjydske Venstrepresse. Her er hovedpunkterne i min gennemgang.

Kommunernes økonomi vil blive udsat for et ganske enormt pres i de kommende år. Der er lagt op til en masser af besparelser. Et stigende behov for hjælp på stort set alle områder – især ældre, handicappede og utilpassede unge – vil kræve niveausænkning, når der ikke er råd til at bruge flere midler. Det vil give en masse historier.

Hvad handler det om
Jeg anbefaler, at man som journalist spørger sig selv gang på gang, hvad handler det egentlig om? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er det egentlig, der sker? Man skal ikke bare tænke, hvad er historien. Det kommer i anden omgang. Ofte er der mange historier med forskellige vinkler.

Spørg gode kilder om det? Og om der er nogle data, der faktisk illustrerer dette. Eller om der allerede er nogle analyser/rapporter, der dækker dette ordentligt og grundigt.

Og også hvad der er tynde rapporter, og hvorfor de er sådan.

Spørg også, hvad sker der egentlig konkret. Hvilke praktiske konsekvenser har det for folk? Hvordan kan de mærke det? Og hvilke relevante parter er der i sagen, som skal interviewes?

Ofte vil borgmestre og kommunaldirektører ikke kende den faktiske situation på de forskellige specialområder. Vigtigste kilder er her de faglige chefer.

Specielt bør journalister lære at bruge de kommunale regnskaber og budgetter og andre data fra statistikbanken, samt de kommunale nøgletal og uddannelsesdata fra UNI-C.

Link til data
På ethvert område er der masser af data, artikler og synspunkter. Det kræver en del research at finde ud af, hvad der er det centrale, og hvilke data der faktisk beskriver udviklingen.

Find oversigtsartikler i Infomedia og lav i øvrigt grundresearch på nettet.

Og så er metoden ifølge min erfaring at researche på, hvilke rapporter der er på et givet emne, herefter spørge de relevante fagmedarbejdere om status for at følge udviklingen på et bestemt område, og hvilke af rapporterne/analyserne der er mest dækkende, og hvor svaghederne er.

En lang række myndigheder og organisationer offentliggør rådata og statistik om kommunale og regionale forhold.

De svære data om kommuner
Journalister er ofte dårlige til at bruge data i historier. Se dette handout med gode tip til at tjekke data i historier.

Specielt med data for kommunalområdet skal det suppleres med advarsler om:

1. Er datagrundlaget sammenligneligt fra kommune til kommune – tjek bemærkninger i ministeriet og i kommuner/KL
2. Få fat i en klar beskrivelse af variablen
3. Har man ændret opgørelsesmetode midt i forløbet

Når journalister får gode data, der er lige klar til en vinkel, så tjek dem mod virkeligheden. Dvs. undersøg ekstremerne. Ring til dem eller tag ud til stedet. Er det som data beskriver, eller er der en anden forklaring.

Borgmestres status og fremtidsplaner

Borgmestre og byrådspolitikere vil nogen forberede borgerne på kommende besparelser eller forsvare konkrete beslutninger. Men som hovedregel vil de tegne et skønmaleri af kommunen. De nedtoner konflikter, og de forsøger at bygge bro.

Desuden ser de i høj grad kommunen fra toppens og administrationens syn, når de udtaler sig.

Det bliver svært for almindelige borgere at se, hvad det betyder for dem. Borgere re generelt ikke så interesserede i at budgettet holder, at der er enighed, at man satser på ansvar og medborgerskab og at kommunen skal være et godt sted at bo at arbejde.

Borgerne er interesseret i, hvad der sker for dem. Arbejde, fritid, natur, økonomi, fremtid, sikkerhed, skoler. Hvad sker der konkret her, hvad betyder det for dem, hvad vil kommunen gøre ved det. Helt konkret.

Vi skal derfor gerne have nogle nøgletal for de vigtigste ting inden for et sådant område. I Esbjerg skal man spørge sig, hvad der sker med arbejdspladser, når olie og gas i Nordsøen tørrer ud? Hvad sker der på landet – vil man sikre bønderne, at de stadig kan bestemme over store områder, eller vil man få grønne naturområder? Og hvem skal betale for det?

Man skal forsøge at inddrage borgerne i diskussionerne om, hvad der er godt i området og hvad de gerne vil have. Og hvad det koster?

Man skal finde nøgletal og se udviklingen på de centrale områder.

Vand og kloak

Vandet er godt stof. Vandplaner har været diskuteret i mange år. Ansvaret er overtaget af kommunerne. Vær konkret – find data for de enkelte områder, hvad betyder det for vandet og for de omkringboende. Er datagrundlaget i orden.

Og ved kloak. Hvor mange kældre er oversvømmede. Hvor er de? Fremtidsudsigter? Kan vi være sikre på, at nye kloakker vil løse det? Hvor er der skiftet? Hvor mangler der? Hvad koster tilslutning? Hvad skal man passe på i den forbindelse? Hvor længe vil byggerod vare – og hvor? Hvor ledes vandet hen? Vil det give problemer?

Museum:

Lad os se listen over top ti. Hvordan er de udvalgt? Hvor mange besøgende? Hvad e r chancen for at finde Ansgars kirke? Og hvor vil den ligge?

10. klasse i Ribe:

Hvor mange elever, hvad får de i karakter, hvad bliver der af dem senere. Hvad siger andre relevante interessanter – dvs. skolen selv og kommunen.

Utilpassede unge

Slagsmålet om specialklasserne. Hvad vil det betyde, at putte de utilpassede unge ind i almindelige klasser. Vil det gå ud over de andre børn? Hvad gør eleverne. Data om udgifter og antal specialelever.

Relevante links

Handout om kommunaljournalistik

Kommunale data er særlig svære at analysere

Åbenhedstinget om vandplaner

Vandplanerne fra Naturstyrelsen

Naturstyrelsens rapport om risikoområder

Se dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive udkantsdanmark.

Socialdemokraternes politik

Statistikker fra Den Sociale Ankestyrelse

Principafgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse

Der er rigtig dyrt at få cvr-data, og dermed er det den største hindring for at få offentlige data i spil. Det har jeg fortalt om til Version2, som har bragt artikler om emnet i sidste uge og i dag, mandag den 29. august 2011.

“Kun betalingsvillighed og grådighed sætter grænsen for, hvad Erhvervs- og Selskabsstyrelsens datamonopol kan tjene på at stille offentlige data til rådighed,” skrev jeg på Åbenhedstingets hjemmeside, efter at vi havde tabt en principiel sag om adgang til cvr-data.

Det har Version2 citeret, ved siden af en del andre centrale argumenter i sagen om Økonomi- og Erhvervsministeriets horrible priser på at få oplysninger om nye virksomheder.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har besluttet, at det skal koste 6.000 kroner om måneden for at få adgang til data, som virksomhederne er tvunget til at indberette, og som er nøglen i at binde mange forskellige oplysninger om virksomheder sammen.

Tjente halv million
Det kørte Åbenhedstinget sag mod, men det endte med, at Ombudsmanden gav Økonomi- og Erhvervsministeriet medhold i, at myndighederne var berettiget til at tjene på at sælge disse data, sådan som den konkrete lovgivning var skruet sammen.

Ministeriet regnede sig i 2010 frem til, at indtægterne fra cvr.dk var på 840.000 kroner i abonnementsperioden, mens omkostningerne kun var 340.000 kroner. Altså var der tale om et overskud på en halv million kroner, hvilket giver styrelsen en indtægt på 60 øre, hver gang, der er solgt data for en krone.

For mange virksomheder og medier blokerer prisen på 60.000 kroner om året for, at man kan bruge data.

Åbenhedstinget taber principiel sag om fri adgang til virksomhedsdata

Se artiklerne i Version2:
CVR-hackere forpurrede styrelses guldæg: Datasalg har fortjeneste på 60 procent

Ekspert om CVR’s betalingsmur: Katastrofalt spild af data

Forfatteren Jens Chr. Grøndahl vil have åbenhed om, hvilke forfattere der støttes af Statens Kunstfond med arbejdslegater, og hvilke der får afslag. Dagbladet Politiken har beskrevet, hvordan Grøndahl har søgt aktindsigt i Kunststyrelsen for at se, hvem der har fået afslag.

Dansk Forfatterforening har ifølge Politiken “protesteret voldsomt og forsøgt at forhindre Grøndahl i at få oplysningerne. For et afslag på kunststøtte bør være omgivet af den anonymitet, man også har ret til, når man søger en stilling, mener Dansk Forfatterforening.” Begæringen om aktindsigt bunder ifølge formand Lotte Garbers i et misundelsesangreb.

Kunstyrelsen offentliggør nu lister over personer, der har fået støtte og personer, der har fået afslag.

Vi har samlet alle oplysningerne i en interaktiv grafik. Vi har brugt Tableau Public. Klik på billedet for at gå til siden med grafikken.

Nedenstående indlæg blev lagt på vores site 12. juni 2011. På grund af serverskift kort efter kom indlægget ikke med til den nye server i første omgang. Derfor lægges det på endnu en gang.

I anledning af Ekstra Bladets artikler Pinsedag er det relevant at sætte et par ting på plads:

Vi bliver i medierne i dag kaldt et kommunikationsbureau. Det er forkert. Vi hedder ”Kaas & Mulvad – research & analyse”. Og det er det, vi beskæftiger os med: research og analyse. Vi laver ikke kommunikationsarbejde, og vi planter ikke historier.

Vi udfører research og andet journalistisk arbejde for mange forskellige kunder, herunder Fagbladet 3F. Bladet fremgår da også af kundelisten på vores hjemmeside. Vi har gennem flere år leveret mange typer assistance til Fagbladet 3F – på fredag er redaktionen fx i spil til den digitale Bordingpris for et projekt om Udkantsdanmark, som vi har hjulpet med at lave.

Vi har flere gange søgt aktindsigt som et led i vores research-arbejde for Fagbladet 3F. Det samme har vi gjort for en del andre kunder, og det gælder både medier og private virksomheder.

At vi systematisk har søgt aktindsigt i ministerier, er der ikke noget usædvanligt i. Mange historier er kun kommet frem ved hjælp af et systematisk arbejde med at søge aktindsigt hos myndigheder. Fx havde vi næppe fået åbenhed om modtagere af EU’s landbrugsstøtte uden brug af aktindsigt. Og vi havde ikke kendt til omfanget af risikovirksomheder rundt om i Danmark, hvis vi ikke konsekvent og systematisk havde søgt aktindsigt. Man kan undre sig over, at så få journalister anvender aktindsigt. Men mange – også journalister – mangler rutine og kan derfor have brug for hjælp udefra. Og her kan fx vi komme ind i billedet.

Vi synes, at alle journalister, medier og organisationer skal researche grundigt og med lovlige midler, især for at holde øje med, om magthaverne overskrider moralske, etiske eller juridiske grænser.

At undlade at holde øje med magthaverne – fx ved hjælp af aktindsigt – vil være et demokratisk svigt.

Vi har ingen problemer eller dilemmaer med vores indsats i forhold til at søge aktindsigt i ministerier. Vi vil gøre det igen og også i forhold til en evt. ny regering, hvis nogen hyrer os til det.

Vi vil ikke kommentere omfanget og karakteren af vores konkrete samarbejde med Fagbladet 3F, fordi det er interne kundeforhold. Det er normal procedure. Vi har mange kunder, der kan have sammenfaldende eller overlappende interesser. Vi vil dog gerne understrege, at vi ikke har forsøgt at plante historier – hverken i Ekstra Bladet eller i andre medier.

Mens mange kommuner bliver bedre og bedre til at samarbejde med journalister om aktindsigt, går det den stik modsatte vej i staten – med nogle få undtagelser. I staten bliver det sværere og sværere blot at bruge aktindsigtsbegæringer på normal vis. I forvejen skal man have skaffet sig fortrolige kilder.

Dette indlæg er hovedpunkterne i det, som jeg om en time vil fortælle de studerende på 3. semester på Journalisthøjskolen i en forelæsning.

Staten er meget lukket
Kulturen i staten er blevet mere og mere lukket. Spindoktorer og ministre ønsker at styre nyhedsstrøm og vinkler, og i den sammenhæng er aktindsigt en af de store tabere.

Det viser bl.a. mailsagen, hvor DR’s journalist Astrid Fischer i første omgang blev spist af med indsigt i ganske få dokumenter, og da hun og andre journalister senere fik aktindsigt viste det sig, at den bestod i hundredvis af dokumenter.

Sagen viser også, hvordan flere af de helt afgørende beslutninger trækkes op i styregruppen og regeringens udvalg og her bliver mørklagt, så ingen kan se, hvem der har truffet de afgørende beslutninger.

Se gennemgang af sagen her.

MRSA-sagen viser nødvendigheden af at få fortrolige kilder.

Skær sagen til
Kultiver dine kilder, sæt dig ind i sagen på forhånd, fortæl hvorfor du researcher, og hvad du er på jagt efter, og hvorfor det er samfundsmæssigt vigtigt (dog med undtagelser). Forstå deres situation, skær din sag til.

Vær venlig og begynd ikke med at søge aktindsigt eller at true i anmodningen. Forsøg at løse det så enkelt som muligt for alle parter.

Vær stædig
Hvis myndighederne udnytter din venlighed til at sylte sagen, så begynd langsomt at optrappe din stil. Ring og spørg og skriv et telefonnotat, som du sender til dem efter samtalen. Bed om aktindsigt i din egen aktindsigtsbegæring. Kend det juridiske grundlag og klag. Bed ombudsmanden undersøge sagen. Vær stædig.

Miljøsager kræver en særlig teknik
På miljøområdet har vi nogle særlige yderligere rettigheder i miljøoplysningsloven. Men miljø er præget af en meget lukket kultur. Find tidligere medarbejdere fra amterne i de lokale miljøcentre og få dem til at hjælpe med at forklare baggrunde og faktiske forhold. Og hvordan tingene kan dokumenteres.

Gå til de faglige chefer
Kommunaldirektører og borgmestre ved ikke meget om, hvad der sker på de forskellige faglige områder i en kommune. Gå til de faglige chefer, og sæt dig ind i tingene på forhånd.

Sig ja til invitationer
Mød op i myndigheden eller ved møder, så du kan diskutere metoder og få flere input. Det gør jeg i sager som for eksempel den om landbrugsstøtte eller den om gult kort og MRSA.

Søg regnskaber i skat
Den aktuelle sag med Dansk Børnehjælp aktualiserer at kunne finde regnskaber for foreninger. Se for eksempel på Isobros hjemmeside. Her er en liste over indsamlinger, der ikke er medlem af foreningen. Find hjemstedskommune og bed skat om aktindsigt i alle regnskaber.

Aktindsigt i aktindsigt
Det kan være en hurtig måde at få indsigt i, hvad andre har gang i – eller at få hele materialet ud og publicere samtidigt. Det er ikke populært blandt journalister (dem, det går ud over), men bruges oftere og oftere. Det kan også vise, hvad andre er interesseret i og give et godt input til en ny sag.

Politiken søgte på et tidspunkt aktindsigt i vores aktindsigtsbegæring for at kunne bringe listen over landbrugsmillionærerne samtidig med Jyllands-Posten.

Privatlivs-beskyttelse vil vi kæmpe med i årtier
Se denne kommentar til dommen fra ECJ.

Kombiner personoplysninger, ejendomme og virksomheder
Søg på aktindsigt i selskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Brug muligheden for databaser over retslister, andre personoplysninger og ejendomme.

Sæt dig ind i det konkret
Spørg ind til, hvad der sker, når en sag kommer ind. Hvem gør hvad? Hvordan bliver den gemt? Hvordan finder de den frem igen? Hvad sker der med klager? Hvordan kan de finde dem igen?

Trafiktællinger i Frederikshavn kommune kom frem ved at spørge konkret.

Se alle indlæg om aktindsigt.

Åbenhedstinget.

Andre kilder og råd:

a)  Nils Mulvad og Tommy Kaas, tre handouts om aktindsigt i data: http://www.kaasogmulvad.dk/unv/analytisk_f09/Aktindsigt.doc

og http://www.kaasogmulvad.dk/unv/analytisk_f09/Miljodata.doc og Elektronisk aktindsigt og hvordan man bruger den (Tommy Kaas – 10-07-2008)

b)  Frode Frederiksen og Nils Mulvad: ”Almenhedens ret til data” http://www.cfje.dk/cfje/lovbasen.nsf/(TeksterMultiDB)/0390F5A718DA11D2C1256F20003D76F9?OpenDocument

c)  Nils Mulvad: ” Sådan søger du aktindsigt” http://www.cfje.dk/cfje/lovbasen.nsf/(TeksterMultiDB)/A69879F883D75DC8C1256F200033C815?OpenDocument

d)  Eksempler på aktindsigtsansøgninger: http://www.kaasogmulvad.dk/unv/analytisk_f08/Aktindsigtseksempler.doc

e)  Se også eksempler her www.update.dk/e-aktindsigt

49 institutioner ligger tæt på en af landets risikovirksomheder. Det fortæller fagbladet Børn&Unge i dag på baggrund af en analyse, som Kaas & Mulvad har udarbejdet.

Hver dag opholder tusindvis af børn og pædagoger sig i institutioner, der ligger tæt på virksomheder, myndighederne har stemplet som farlige. Personalet har ofte slet intet kendskab til deres farlige naboer og ved ikke, hvad de skal gøre, hvis ulykken sker. Det kan have katastrofale konsekvenser, skriver Børn & Unge, der i dagens nr har afsat 12 sider til et stort tema om farlige virksomheder tæt på institutioner.

Nils Mulvad har for aabenhedstinget.dk i flere år arbejdet for at finde landets farlige virksomheder. Mange myndigheder er bedt om aktindsigt, flere medier – bla.a. DR Kontant – har hjulpet med til at sætte fokus på sagen, og vi har sågar inddraget kampen for at finde virksomhederne i vores løbende undervisning i avanceret internetresearch. Selvom både politi og PET ville mørklægge oplysningerne, viste det sig nemlig, at man blot med åbne kilder og god researchteknik kunne finde mange af oplysningerne alligevel.

Historien i Børn & Unge er blevet til på baggrund af en sammenligning af alle institutioners adresser med adresser på alle risikovirksomheder. 49 viste sig at ligge op til 500 meter fra en farlig virksomhed. 279 havde mindre end en kilometer til en af risikovirksomhederne. Vi har lagt alle disse institutioner, virksomhederne og informationerne om afstandene på et Google Fusion kort. Find det hele fra Børn & Unges hjemmeside, hvor også hele temaet kan downloades i pdf-format.

Når journalister skal beskrive, hvad der faktisk sker i kommunerne, kræver det en blanding mellem at skaffe sig baggrundsinformation fra skriftlige kilder, opdyrke fortrolige kilder internt samt finde de rigtige data og analysere dem. Det var nogle af hovedpunkterne i et oplæg, som jeg i dag holdt på et kursus om kommunal-journalistik.

Se mit handout fra oplægget.

Se dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive udkantsdanmark.

Link til data
På ethvert område er der masser af data, artikler og synspunkter. Det kræver en del research at finde ud af, hvad der er det centrale, og hvilke data der faktisk beskriver udviklingen.

Find oversigtsartikler i Infomedia og lav i øvrigt grundresearch på nettet.

Og så er metoden ifølge min erfaring at researche på, hvilke rapporter der er på et givet emne, herefter spørge de relevante fagmedarbejdere om status for at følge udviklingen på et bestemt område, og hvilke af rapporterne/analyserne der er mest dækkende, og hvor svaghederne er.

En lang række myndigheder og organisationer offentliggør rådata og statistik om kommunale og regionale forhold. Kaas & Mulvad har samlet en stribe links til gratis data. Kom gerne med input.

Specielt bør man lære, hvordan man bruger de kommunale regnskaber og budgetter og andre data fra statistikbanken.

De svære data om kommuner
Journalister er ofte dårlige til at bruge data i historier. Se dette handout med gode tip til at tjekke data i historier.

Specielt med data for kommunalområdet skal det suppleres med advarsler om:

1. Er datagrundlaget sammenligneligt fra kommune til kommune – tjek bemærkninger i ministeriet og i kommuner/KL
2. Få fat i en klar beskrivelse af variablen
3. Har man ændret opgørelsesmetode midt i forløbet

Når journalister får gode data, der er lige klar til en vinkel, så tjek dem mod virkeligheden. Dvs. undersøg ekstremerne. Ring til dem eller tag ud til stedet. Er det som data beskriver, eller er der en anden forklaring.

I KL’s nyhedsbrev Momentum havde direktør Peter Gorm Hansen denne bagsidekommentar, som er relevant i forhold til journalister.

Find kilder
Journalister må finde relevante kilder i kommunerne. Ellers ved de ikke, hvilke tal der siger hvad. Og de trækker enten konklusionen for kort eller langt.

Opgaven er bl.a. at finde tidligere ansatte, folk der har kritiseret forhold offentligt og hver gang spørge, hvem der virkelig kan forklare, hvordan tingene hænger sammen.

Går journalister bare efter citater, trænger de ikke dybere ned i, hvad der faktisk sker.

Hvad handler det om
Jeg anbefaler, at man som journalist spørger sig selv gang på gang, hvad handler det egentlig om? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er det egentlig, der sker?

Spørg gode kilder om det? Og om der er nogle data, der faktisk illustrerer dette. Eller om der allerede er nogle analyser/rapporter, der dækker dette ordentligt og grundigt.

Og også hvad der er tynde rapporter, og hvorfor de er sådan.

For nylig ledte jeg på Folketingets website efter pdf-filerne med de detaljerede oplysninger om MF’ernes transportomkostninger – hvor meget de kører i taxa, flyver indenrigs mv. Og hvor meget det koster Folketinget for hver af dem.

Jeg fandt ingenting og troede selvfølgelig først, at grunden var, at så meget er svært at finde på det mildt sagt rodede site.
Men nej. Det viste sig, at præsidiet har besluttet at fjerne oplysningerne – efter indstilling fra gruppeformændene. MF’erne vil nemlig ikke hænges ud som nogle taxasvin af journalister, som ikke forstår, at nogle MF’ere, der bor langt væk, selvfølgelig har højere udgifter til transport. Sådan lød i hvert fald den smule forklaringer, jeg fik fra et par gruppeformænd.

Jeg talte blandt andet om denne problemstilling i går, da Åbenhedstinget holdt konference på Christiansborg. Mit indlæg kan ses på aabenhedstinget.dk, hvor der også i den kommende tid vil blive lagt flere indlæg op.
Vil man se, hvad det er for farlige dokumenter, vi nu ikke længere har adgang til, har jeg lagt et par smagsprøver her og her.

Det er i strid med menneskerettighederne at offentliggøre navne og beløb på modtagere af EU’s landbrugsstøtte, har EU-domstolen fastlagt i en dom.

Domstolen mener, at også formålet med støtten skal indgå i offentliggørelsen. Og når det ikke er med, er det forkert at oplyse om støttebeløb.

Tyskland og Irland har lukket for deres sider med landbrugsstøtte, men oplysningerne kan i dag hentes på farmsubsidy.org.

Det er svært i dag at forudsige konsekvenserne af afgørelsen.

Se artikel om sagen i Jyllands-Posten og Politiken.

Se Jack Thurstons, Brigitte Alfters og min fælles kommentar til sagen på vegne af Farmsubsidy.org.

I går sendte Kommissionen besked til medlemslandene om, at den fremsætter forslag til nye regler for offentliggørelse på baggrund af dommen. Brevet fra Kommissionen lyder således:

Kommissionens reaktion
“Subject: Judgement of the Court of 9/11/2010 in cases C-92/09 and C-93/09 Volker und Markus Scheke GbR and Hartmut Eifert

Member States are informed that the Court issued its ruling on 09.11.2010 in the cases cited in the subject. For individuals receiving aid from EAGF and EAFRD, this ruling in an appeal partially invalidates Council Regulation (EC) No 1290/2005 and in particular Article 44a which introduces an obligation for Member States to publish the data of beneficiaries of agricultural fund. It invalidates Commission Regulation (EC) No. 259/2008 in its entirety.

Consequently, with immediate effect, all Member States are requested to suspend the publication of data on individual beneficiaries affected by the invalidated provisions.

As regards legal persons, provided this is technically and administratively feasible, Member States may continue to publish the data. It is requested from Member States to kindly inform the Commission during the Funds Committee meeting of November 16 2010, if they are technically and administratively able to distinguish between natural and legal persons.

The Commission will embark on the drafting of a new proposal for a Council and Parliament Regulation (amendment of Regulation (EC) N° 1290/2005) which will take account of the objections raised by the Court.”

Farmsubsidy.org har lagt landbrugsstøtten for alle EU’s 27 medlemslande frit ud og gjort den søgbar på en enkel og ensartet måde.

De danske udbetalinger af EU’s landbrugsstøtte fik journalist Kjeld Hansen og jeg adgang til i 2004, og det førte til en del historier i DR. Det var et gennembrud, for det var det første land i EU, der frigav oplysningerne.

Året efter stiftede jeg sammen med bl.a. andre analytikeren Jack Thurston, Storbritannien, Farmsubsidy.org, der havde som mål at få data ud i alle EU-lande. Langsomt fik vi hul på nogle lande, kørte retssager og andre sager for at presse myndighederne.

Farmsubsidy.org har ikke kun fået langt flere data, den har også fået nyt design.

Første gang med alle udbetalinger
EU besluttede, at medlemslandene skulle lægge data ud. I maj 2009 var det første gang, at alle skulle være med, men en del af landene lagde data ud i en form, hvor vi ikke kunne hente dem alle.

I maj i år skulle medlemslandene så lægge data ud for 2009-udbetalingerne. Selv om der stadig er problemer med data fra nogle lande, er der sket et fantastisk løft i kvaliteten, så for første gang er der tale om et så godt som fuldstændigt datasæt over de 56 milliarder Euro, som EU fordelte i 2009 i landbrugsstøtte.

I maj måned deltog Tommy og jeg i en Data Harvest Festival i Bruxelles for at få samlet alle disse data skrabet sammen og brugt til historier. Journalist Brigitte Alfter har lavet en oversigt over nogle af de historier, der kom ud af det.

2009-data søgbare
Nu har vi så i regi af Farmsubsidy.org åbnet vores egen hjemmeside med mulighed for at søge på tværs i alle lande. Her kan man fx se, hvad Arla, Danish Crown og Danisco får i de forskellige lande. Stadig er det også muligt for analytikere og andre interesserede at få et samlet udtræk af data eller at få hjælp til at analysere data. Se regler herfor.

Arbejdet i Farmsubsidy.org har gennem de seneste fire år været finansieret af Hewlett Foundation, men de stopper nu. Vi leder derfor efter en ny finansiering, så vi kan blive ved med at samle data sammen og hjælpe medier og andre med at finde mønstre og afsløre misbrug. Har du ideer til finansieringskilder, hører vi gerne fra dig.

Brigitte Alfter har omtalt de nye data her.

Farmsubsidy.org