Indvandrere og efterkommere udgør større del af vælgerne til KV17

En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere og efterkommere udgør en langt større del af vælgerkorpset end tidligere.

Hent Excel-data med samtlige data for alle kommuner.

Hvor indvandrere og efterkommere udgjorde 9,8 % af de stemmeberettigede ved kommunevalget i 2013, er de øget i antal til at tegne sig for 11,9 % af de stemmeberettigede. I alt er der nu 545.570 stemmeberettigede indvandrere og efterkommere.

Det viser Kaas & Mulvads beregninger på basis af særkørsler fra Danmarks Statistik, som er foretaget i forbindelse med analysefirmaets kommunalkursus i Aarhus den 20.-22. februar 2017.

“De udgør stadig et mindretal af de stemmeberettigede i alle kommuner, så vi skal ikke vente et jordskredsvalg af den grund,” siger professor Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Han er en af forfatterne til en rapport om valgdeltagelsen ved seneste kommunalvalg i 2013 fra Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet med titlen “Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november 2013”.

Forskerne når frem til, at indvandrere og efterkommere stemmer i langt mindre grad end etniske danskere.

Rapporten konkluderer blandt andet:

“Nydanskerne er tidligere identificeret som en gruppe med lav valgdeltagelse, hvilket stadig er gældende. Set under et er valgdeltagelsen blandt indvandrere 40,3%, mens den kun er lidt højere blandt efterkommere (42,4%).”

Særkørslerne fra Danmarks Statistik indeholder detaljerede oversigter over stemmeberettigede i hver kommune den 1. juli i 2013 og den 1. januar 2017. Der er således tale om, at der kan ske en yderligere vækst i antllet frem til kommunalvalget den 20. november 2017.

Ishøj er den kommune, hvor indvandrere og efterkommere udgør størst andel af de stemmeberettigede, nemlig 37,4 % af alle stemmeberettigede – eller 6.453 personer ud af i 17.254, der kunne stemme i Ishøj, hvis der var afholdt kommunalvalg den 1. januar 2017.

I 2013 udgjorde den gruppe vælgere kun 4.653. Der er altså sket en stigning på knap 40 procent på de fire år. Andre kommuner har oplevet en endnu større stigning i antallet, for eksempel Sorø, der nu har over 50 procent flere indvandrervælgere end i 2013.

Generelt er andelen af stemmeberettigede indvandrere og efterkommere øget med 27,3 procent gennem de sidste fire år, mens etniske danskere tilsvarende kun er blevet 1,8 % flere.

Kasper Møller Hansen forudser, at valgdeltagelsen for indvandrere og efterkommere falder yderligere. Ved sidste kommunalvalg var der en række midler og aktiviteter i spil for at øge valgdeltagelsen blandt unge og indvandrere.

Det lykkedes at få valgdeltagelsen op blandt danskere, men ikke for indvandrere og efterkommere. Tværtimod faldt den.

“Partierne er opmærksomme på udfordringen. Men det er ikke nemt. En pakistaner på stemmesedlen kan ikke mobilisere tyrkere og somaliere. Og for partierne er det praktisk talt umuligt at have folk fra alle etniske grupper på deres lister,” understreger Kasper Møller Hansen.

Denne gang er der heller ikke de midler og aktiviteter, fortæller professoren. Han mener, at det er en stor udfordring at få indvandrere og efterkommere med i demokratiet. For mange af dem er det første gang, de kan stemme.

 

 

No comments yet.

Skriv et svar