det er så sandt som det er skrevet. Problemet er, om du taler til et publikum eller ej, om der lyttes til det, du siger.
Fakta er, at alt for mange journalister ikke efteruddanner sig, samtidig med at de tilrettelægger deres tilværelse – ofte ubevidst – på en måde, så der ikke bliver plads til efteruddannelse og fordybelse i arbejdstiden – læs: at arbejdstimerne bruges blot til at grave et spadestik dybere.
Efteruddannelse betragtes stadigvæk som en form for personalegode, der efter forgodtbefindende kan til- eller fravælges. Og journalister stiller ofte – har jeg erfaret på mange kurser – meget små krav til udkommet/effekten af kurset (ofte kniber det også med formidlingsevnen hos kursuslederne).
Hvad kan der gøres ved det? Ja, først og fremmest er det jo opmuntrende, at du påpeger det så konkret, og at Journalisthøjskolen tilsyneladende også har indset, at håndværkerne må have følgeskab af forskere. Roskilde Universitet og SDU har sikkert implementeret diskursanalyse, med garanti Roskilde, men fælles fodslag må vel også inddrage forbundet og arbejdsgiverne. Hvis ikke chefredaktørerne deler jeres holdning sker der næppe ret meget.
Held og lykke!